Holdet 1abc sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 1abc sa (1abc sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01 Køn og ligestilling
Titel 2 02 Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel?
Titel 3 03 Dansk politik – Demokrati og magt (KV25)
Titel 4 04 Ulighed og velfærd
Titel 5 05 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01 Køn og ligestilling

Køn og ligestilling i et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv. Forløbet køn og ligestilling afvikledes i grundforløbet.

Beskrivelse:

Dette undervisningsforløb om ligestilling fungerer som introduktionsforløb til samfundsfag i gymnasiet. Foruden det indholdsmæssige om ligestilling i Danmark, er der lagt stor vægt på at introducere til, hvad samfundsfag handler om, hvilke fagområder der arbejdes med, hvordan fagområderne supplerer hinanden, og hvilke metoder vi ofte anvender, når vi undersøger det samfund vi alle sammen lever i. Det er ambitionen med forløbet om ligestilling, at eleverne opnår viden om, hvordan der arbejdes i samfundsfag, f.eks. bliver mere fortrolige med beskrivelse, analyse, diskussion og vurdering af henholdsvis kvalitative og kvantitative data, således at de hurtigt bliver udfordret.

Kernestof:

Brøndum m.fl. - Luk Samfundet Op! 4. udgave, Columbus:
s. 11-13 (Hvad er ligestilling + samfundsfagets tre faglige hovedområder)
s. 13-17 (Ligestilling med sociologiske briller)
s. 17-19 (Ligestilling med økonomiske briller)
s. 20-12 (Ligestilling med politiske briller)

Supplerende materiale:
Hjemmeopgave: Undersøgelse – forældres opgaver i husholdningen/hjemmet

Artikel: OVERBLIK Så meget barsel har danske forældre ret til – dr.dk 25.01.2019
+ find en statistik om mænds barselsandel aktuelt

Der er stor forskel på, hvad kønnene får i løn for samme job (Danmarks Statistik)

Dokumentar med Torben Chris: ”Nu har vi talt nok om kvinder”
https://www.dr.dk/drtv/se/nu-har-vi-talt-nok-om-kvinder_244498 (Varighed 60 min.)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 Ungdomsliv - muligheder eller mistrivsel?

Beskrivelse:

Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffman, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Forløbet drejer sig mere overordnet om forandringer i samfundstyper (1. Traditionelt, 2. Moderne og 3. Senmoderne) og de former for socialisation, der finder sted i disse samfundstyper. Der er vægt på det nutidige, senmoderne samfund, og den måde hvorpå individet i denne samfundstype socialiseres og danner sin identitet. Denne proces står i kontrast til mere traditionelle mønstre og eleverne skal med afsæt i en række sociologiske teorier blive i stand til at diskutere hvad denne udvikling betyder for individ og samfund i dag.
Forløbet introducerer desuden eleverne for enkelte samfundsvidenskabelige metoder og skaber således det første grundlag for metodiske overvejelser og metodebevidsthed (fordele og ulemper ved forskellige metoder). Navnlig er det et væsentligt mål, at eleverne skal kende til distinktionen mellem kvantitativ og kvalitativ metode. Vi øver samtidig grundlæggende kompetencer mht. at formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler, samt formidling af faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Forløbet introducerer på et mere abstrakt plan eleverne for den grundlæggende sociologiske struktur-aktør-debat, som er fundamental for diskussioner om frihed. Med andre ord, hvordan samfundet påvirker individet og omvendt.


Kernestof:

Peter Brøndum, Marie Berg Carlsen: Vores samfund, Forlaget Columbus:
s. 73-77 (Identitetsdannelse)
s. 78-83 (Socialisering)
s. 83-86 (Livsstil)
s. 86-90 (Det traditionelle samfund)
s. 90-96 (Det senmoderne samfund – Giddens og Ziehe).
s. 96-101 (Hartmut Rosa)
s. 101-107 (Præstationssamfundet + Metode)


Supplerende materiale:

Øvelse: ”Hvem er du?” – Identitetsmarkører

Socialisering – Begrebsboostervideo: (ca. 3 min.)
https://vimeo.com/1002705132?fl=pl&fe=sh

Gallup-kompaset – Test dig selv
http://tvm.gallup.dk/jub/testdigselv.htm

Hvad mener Thomas Ziehe om det senmoderne samfund? (Video, 3 min. 11 sek.):
https://vimeo.com/517037785

Hartmut Rosa: https://vimeo.com/1017461383?&login=true#_=_

Anthony Giddens – Begrebsboostervideo: (ca. 4 min.)
https://forlagetplenum.dk/voressamfund/temakapitel-2-ungdomsliv/begrebsbooster-video

Hartmut Rosa – Begrebsboostervideo: (ca. 3 min.)
https://forlagetplenum.dk/voressamfund/temakapitel-2-ungdomsliv/begrebsbooster-video

Dokumentar: ”De perfekte piger” – Episode 1, DR3, 18.03.2018 (varighed 28 min.)

Begrebsliste:

Identitetsdannelsesproces
Identitetsniveauer/identitetslag:
- Jeg-identitet
- Personlig identitet
- Social identitet
- Kollektiv identitet
Kønsidentitet
Socialisering
- 1) Primær, 2) Sekundær, 3) Tertiær
- Dobbeltsocialisering (”Sommerfuglemodellen”)
- Normer (Formelle og Uformelle)
- Traditioner
- Internalisering
- (Sociale) Roller
- Sanktioner (Positive og Negative)
- Rollekonflikt
- Sociale grupper
- Social arena
- Anerkendelse
- Sociale interaktioner
Social arv
Social mobilitet
Erving Goffman:
- Frontstage
- Backstage
- Masker (Teatermetaforen)
Joshua Meyrowitz:
- Middle region
Iscenesat virkelighed
Livsstil (Minervamodellen)
- Idealisme
- Materialisme
- Moderne
- Traditionel
Gallups kompas
Samfundstyperne
- Traditionelt samfund
- Moderne samfund
- Senmoderne samfund (fra ca. 1960)
Familieformer:
- Patriarkalsk familie
- Flergenerationsfamilien
- Kernefamilien
- Soloforældre-fam.
- Skilsmissefamilien
- Sammenbragt familie
- 7/7-ordninger
- Regnbuefamilier
Urbanisering
Anthony Giddens: (se Figur 2.13 s. 93)
- Individualisering
- Aftraditionalisering
- Udlejring af sociale relationer (jf. ”eksperter”)
- Adskillelse af tid og rum
- Øget refleksivitet
- Ontologisk usikkerhed
- Identitets-projektet
-- Individet som ”direktøren for det hele” (s. 93)
Thomas Ziehe:
- Reaktionsmønstrene:
-- Subjektivisering
-- Ontologisering
-- Potensering
Hartmut Rosa:
- Accelerationssamfundet
-- Social forandring
-- Teknologisk udvikling
-- Livstempo
- Fremmedgørelse
- Resonans
Højhastighedssamfund
Byung-Chul Han:
- Præstationssamfundet (se Figur 2.20, s. 103)
-- Valgmuligheder; Krav (fra omgivelser); Ansvar (Individuelt) – Burnout; Stress; Depression; Angst
-- Perfekthedskultur
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 Dansk politik – Demokrati og magt (KV25)

Beskrivelse:

Dansk politik er et bredt forløb om Danmarks politiske system (institutioner, lovgivningsproces, mediers roller), ideologier samt politiske aktører. Forløbet starter lige midt i valgkampen til kommunal- og regionalrådsvalget 2025 og tager således udgangspunkt i lokale partier og deres holdninger og adfærd. I denne forbindelse vil vi følge processen frem mod konstitueringen af en ny kommunalbestyrelse.
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

Kernestof:

Brøndum, Peter & Marie B. Carlsen (2024): Vores samfund. Columbus
s. 113-116 (Demokrati og magt)
s. 116-120 (Styreformer – herunder demokratiopfattelser)
s. 120-126 (De politiske partier inkl. Det Politiske Kompas)
s. 127-132 (Vælgertyper og vælgeradfærd)
s. 134-138 (Parlamentariske styringskæde og partiadfærd)
s. 138-142 (Lovgivningsprocessen)
s. 142-146 (Regeringsdannelse og magtdeling)
s. 146-152 (Medier og politisk kommunikation)
s. 152-154 (Interesseorganisationer og græsrødder)
s. 155-156 (EU's indflydelse)
s. 158-166 (Demokratiske udfordringer)


Supplerende materiale:


Vendespil – Partiledere DK (20 minutter)

Videoklip: Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært (40 sek.)
https://www.dr.dk/nyheder/politik/grundloven-er-blevet-aendret-fire-gange-paa-169-aar-derfor-er-det-saa-svaert

Koranloven (Wikipedia)

Citat: Peter Hummelgaard 25.08.2023 i ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, Altinget.dk

Citat: Inger Støjberg 27.10.2023 i ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk

Tre Figurer om styreformer i verden:
1) Figure 2: State og liberal democracy 2021
2) Figure 4: Number of countries and share of population by regime 1971-2021
3) Figure 9: Countries democratizing vs. autocratizing, 2011-2021
- Kilde: V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”

Kommunalvalgets resultat 2025:
https://valg.dk/
+ VGT’s Exit poll

Kommunal- og Regionsrådsvalg 2025: https://www.altinget.dk/valgresultat2025
Det politiske kompas – Figur 5.4: Partierne placeret efter gammel og ny politik, samt inddelt i rød og blå blok. - Fra Luk Samfundet Op! 4. udg.

Figur 4.5: Vælgernes placering på den fordelingspolitiske skillelinje måles typisk ud fra en række standardspørgsmål
- Jensby, Jakob m.fl. (2017): Politikbogen s. 85

Figur 4.7: Forskere har typisk målt befolkningens og partiernes holdning til værdipolitikken ved hjælp af disse fire spørgsmål
- Jensby, Jakob m.fl. (2017): Politikbogen s. 89

Undersøgelse af Moderaternes politiske standpunkter (artikler, vælgervandringer m.m.). Bl.a. https://www.information.dk/indland/2022/10/ved-stemme-paa-moderaterne

Generelle begreber og teorier. og det særlige ved valg til Byråd
Broholm & Sørensen (2021) Byrådet kap. 4 UDDRAG
– Minerva - Vælgeradfærd – s. 30
– Vælgeradfærdsteorier (Figur 4.6)

Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR

Skolevalget 2024:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2024/02/liberal-alliance-ungdom-vinder-skolevalg-2024

Politiker hitter på TikTok: https://www.facebook.com/watch/?v=1245565136281192

Valgmåder: Figur 6.9 Valgmådernes betydning for valgresultatet
- Fra Luk Samfundet Op!

+ youtube.com/watch?v=-tbwwL2w6Ic&feature=emb_logo (1 min. 27 sek.)

Artikel: SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat - nyheder.tv2.dk 10.03.24

5 fiktive cases til analyse via Molins model

Hvorfor gør partierne som de gør? (Partiadfærd) – Begrebsboostervideo, bogens hjemmeside:
https://forlagetplenum.dk/voressamfund/temakapitel-3-demokrati-og-magt/begrebsbooster-video

Figur 4.12: Checks and balances i det amerikanske præsidentiale system
- Fra Luk Samfundet Op!

Kahoot: Dansk politik 2025 (26 spørgsmål)

Figur 2.6: EU som politisk system
- Branner, Hans (2021): Det politiske Europa, 4. udg.

Figur 3.3 – EU, organisation eller statsdannelse?
- Branner, Hans (2021): Det politiske Europa, 4. udg. s. 70

Eksamensvideo:
https://forlagetplenum.dk/voressamfund/temakapitel-3-demokrati-og-magt/saadan-gaar-du-til-eksamen-video
Bilagsmateriale: Demokrati og magt - Prøvesæt 01


Begrebsliste:

Det politiske kompas:
- Fordelingspolitik (materielle værdier)
- Værdipolitik (Immaterielle eller postmoderne værdier)
Politiske skillelinjer
Velfærdstrekanten
Identitetspolitik
Partityper:
- Klasseparti; Catch-all parti, Markedsparti
Issue-ownership (issue-ejerskab)
Vælgertyper:
- Kernevælgere, Marginalvælgere, Issue-voters
Vælgeradfærd:
- Egotropisk; Sociotropisk
- Rational choise
- Nærheds- og retningsmodellen
- Borgmestereffekt
- Landspolitisk valgvind
- Naboeffekt
- Gruppemodel/Opinionsleder
Styreformer:
- Autokrati
- Teokrati
- Demokrati
Demokratiopfattelser:
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Direkte demokrati
- Indirekte demokrati (repræsentativt demokrati)
Downs model (Parti og vælgeradfærd)
Molins model (Partiadfærd)
Kåre Strøms model (Partiadfærd)
- Policy-, Office- og Vote-seeking
Adfærdstrekanten (Partiadfærd)
Polarisering
Vælgervandring
Eastons model
Flertalsregering vs. mindretalsregering
Positiv og negativ parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Forvaltningen (Embedsmænd)
Parlamentarisk grundlag/Støttepartier
Opposition
Præsidentialisme
Magtens tredeling (Montesquieu)
Ét-kammersystem vs. tokammersystem
Lovgivningsprocessen
- Initiativfase; Lovforberedelse; Beslutningsfasen (3 behandlinger); Implementeringsfasen
Lobbyisme
Høringer og underskriftsindsamlinger
Regeringsgrundlag
Magtkoncentration
Partihoppere
Partistøtte
Mediernes politiske orientering
Mediernes rolle(r)
- Vagthund
Mediernes magt og indflydelse
- Medielogik, Medialisering og Nyhedskriterier
- ”Horse race coverage”
Den politiske dagsorden
Spindoktorer:
- Offensivt spin
- Defensivt spin
- Framing og priming
Politisk kommunikation
Suverænitet
Valgmåder:
- Forholdstalsvalg (proportionalvalg)
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse (”Winner takes all”)
Spærregrænse
Interesseorganisationer
Græsrodsbevægelser
Internationale organisationer:
- EU
- Nato
- FN
Grundloven (rettigheder og pligter)
Rettigheder: Civile rettigheder; Politiske rettigheder; Sociale rettigheder
Medborger versus modborger
Samfundskontrakt
Sammenhængskraft
Klassiske ideologier
- Konservatisme (Edmund Burke)
- Liberalisme (John Locke & Adam Smith)
- Socialisme (Kommunisme) (Karl Marx (og Engels)
Ideologiske forgreninger:
- Socialliberalisme
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme
- Neoliberalisme
- Socialdemokratisme (Reformsocialisme)
- Revolutionær socialisme
- Nationalisme
- Nationalsocialisme
- Populisme
-- Bl.a. Center-Periferi/Elite-Folk - debatten
Menneskesyn (ideologi)
Samfundsopfattelse (f.eks. organismetanken)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 04 Ulighed og velfærd

Beskrivelse:

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

Kernestof:

Brøndum, Peter & Marie B. Carlsen (2024) Vores samfund, Columbus, side ??
s. 9-14 (Hvad er ulighed?)
s. 15-17 (Måling af økonomisk ulighed)
s. 17-21 (Sociale klasser; Ressourcebeholdermodellen)
s. 21-23 (Social mobilitet)
s. 23-27 (Bourdieus teori om kapitalformer + Funktionalismen)
s. 34-48 (Ideologier)
s. 48-57 (Velfærdsmodellerne)
s. 60-65 (Velfærdsstatens udfordringer)
s. 65-70 (Løsninger på udfordringerne)

Supplerende:
Ik´så mange penge (Dokumentar, 30 min.)
https://www.dr.dk/drtv/episode/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404

Podcast: ’Samfundsstemmer om Ulighed og velfærd – med Nina Smith’ (25 min.)
https://open.spotify.com/episode/1rXVEkwf8c9eVDjhl69qJF

Figur 1.3: Lorenz-diagrammet og beregning af Gini-koefficienten

Figur 3.3: Gini-koefficienten før og efter omfordeling via skatter og overførselsindkomster
- Fra bogen ”Ulighedens mange ansigter” (2014)

Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.
- Kvalitativ metode

Oxfam Danmark (2024): ”Nettoformuer i kroner 2022 fordelt på deciler, top 1 pct. Og de næsterigeste grupper” - Formuerne er mere ulige fordelt end løn.
- Kvantitativ metode

Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
- Kvantitativ metode

Statistik: Andel af børn, der er i lavindkomstgruppen. OECD-lande 2021 eller seneste år. Kilde OECD, 2024
- Kvantitativ metode

Dokumentar (UDDRAG, klip ca. 10 min.) DR-dokumentaren Blok på bistand afsnit 2/4.

Artikel: Portræt af Hellerup: Penge taler, velstand hvisker – EUROMAN 13.02.2018
https://www.euroman.dk/artikler/portraet-af-hellerup-penge-taler-velstand-hvisker/4769485

Bananer, Whisky og Pølser - Kort over Danmark og områder navngivning (Rådne bananer, Whisky-bæltet, ”Den fede pølse (dvs. Østjylland op langs med E45)
- Udgangspunkt i Figur fra ”Ulighedens mange ansigter” (2014) s. 164

Øvelse - Fire udsagn: Funktionalistisk perspektiv eller Bourdiøsk?

Kahoot: Ideologier og politisk orientering 2026 – Test i de klassiske ideologier og deres forgreninger

Det politiske kompas – Figur 5.4: Partierne placeret efter gammel og ny politik, samt inddelt i rød og blå blok. - Fra Luk Samfundet Op! 4. udg.

Begrebsbooster & politiker–videoer (5 + 4 min.):
- Ulighed og velfærd: Politiske ideologier
- Ulighed – Enhedslisten & Konservative: Er ulighed et problem i det DK samf.?

AE: Uligheden i formue er stadig høj – Den mest velhavende procent sidder på en fjerdedel af formuen - https://www.ae.dk/tema/2024-05-den-rigeste-procent-ejer-en-fjerdedel-af-formuen-trods-fald

Figur 5.1: Teorier om ulighed. Fra ”Ulighedens mange ansigter” (2014)
- Konfliktteori (Bourdieu bl.a.!), Funktionalistisk teori, Stratifikationsteori

Tegning (Fugle på pinde): ”When top level guys look down, they see only shit. When bottom level guys look up, they see only assholes…”
De tre idealtypiske velfærdsmodeller: https://www.youtube.com/watch?v=pppfKE96juQ
(1 min. 20 sek.)

De tre idealtypiske velfærdsmodeller (Figur): Brøndum & Rasmussen. 2020. USA’s udfordringer 3.udg

Velfærdstrekanten og de tre “arenaer” også af og til kaldet “sfærer”
- Stat; Civilsamfund; Marked

Danmarks Statistik – Befolkningspyramider hhv. 1985; 2025; 2070
- Befolkningen før, nu og I fremtiden

Figur 3.4: Omfordeling i velfærdsstaten: Nettobidrag til den offentlige sektorafhængi af alder -  Bjørnstrup m.fl. (2019): Velfærdsstaten under pres - Perspektiver på velfærdsstatens fremtid, 2. udg. s. 78

Eksamensvideo:
https://forlagetplenum.dk/voressamfund/kapitel-1/eksamensvideoer
Bilagsmateriale: Ulighed_og_velfaerd._Eksamensspoergsma__NY (pdf.)


Begrebsliste:

Lighedsbegreber:
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Hvilken = ”Reel lighed”?
Livschancer
Fattigdomsdefinitioner:
- Ikke at kunne opretholde en acceptabel livsførelse
- At have en disponibel indkomst under 50% af medianindkomsten i landet
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
Social ulighed = systematisk ulighed (se f.eks. Figur 1.1. s. 10 i bogen)
Indkomstulighed:
- Gini-koefficienten (måling)
- Lorenz-kurven
- Indkomstdeciler
Formue
Progressiv skat
Degressiv skat
Data (empiri) om ulighed:
- Kvalitativ metode
- Kvantitativ metode
Sammenhængskraft
Fordomme
Sociale klasser (stratifikation – faktorer: Indkomst, Uddannelse, Erhvervsposition):
- Uden for arbejdsmarkedet (”underklassen”)
- Arbejderklassen
- Middelklassen
- Højere middelklasse
- Overklassen
Levevilkår
Ressourcebeholdermodellen:
- Økonomiske ressourcer
- Kulturelle ressourcer
- Arbejdsmarkedstilknytning
- Netværk
- Stabilitet i familien
- Helbred
Spill-over-effekt
Social arv
Social reproduktion
Social mobilitet:
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Mønsterbryder
”Rådne bananer”
”Whisky-bæltet”
Teorier om ulighed:
- Funktionalisme
-- Organismeperspektivet
- Pierre Bourdieus kapitalformer (en del af flere ”Konflikt-teorier” om ulighed)
Bourdieu:
- Kapitalformerne
-- Økonomisk kapital
-- Kulturel kapital
-- Social kapital
- Habitus-begrebet
- Felt-begrebet
Ideologierne (Se UV-beskrivelse under forløbet om dansk politik!)------------
Velfærd
Velfærdsstat
Velfærdssamfund
Velfærdsmodeller:
- Den universelle (Socialdemokratiske)
- Den korporative (Konservative)
- Den residuale (Liberale)
Velfærdstrekanten (tre sfærer eller arenaer)
- Stat
- Marked
- Civilsamfund
Maslows behovspyramide
Serviceydelser
Overførselsindkomster
Progressiv skat
Social kontrakt
Omfordeling
- Mellem generationer (Horisontal)
- Mellem socialklasser (Vertikal)
Velfærdsstatens udfordringer (også kaldet ”klemmer”):
1) Demografisk udvikling / Ӯldrebyrde
2) Faldende arbejdsudbud
- Knytter an til trivselsudfordringen (jf. podcast Nina Smith) samt udfordring 4 nedenfor
3) Stigende udgifter til forsvar og klima
4) Individualiserings- og forventningsklemmen
Strategier (Pisk og Gulerod):
- Stramningsstrategien
- Opkvalificeringsstrategien
Konkurrencestaten
Reformer
Flexicurity
Brugerbetaling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 05 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse:

I dette forløb kommer eleverne til at arbejde på med det økonomiske fagområde og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil eleverne blive klogere på, hvad der kendetegner deres egen privatøkonomi og privatøkonomiske adfærd - og de vil lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske suppleres med fokus på de udfordringer klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund - men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne både præsenterer forslag til løsninger på klimakrisen samt til ”eksamen”. Dette giver mulighed for at de dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Kernestof:

Brøndum, Peter & Marie B. Carlsen (2024) Vores samfund, Columbus:
s. 66 (Arbejdsmarkedsreformer DK)
s. 170-173 (Intro – Privatøkonomi; Budget)
s. 173-178 (Hvad er økonomi?)
s. 178-181 (Markedet)
s. 181-186 (Markedsfejl & Økonomiske systemer)
s. 186-189 (Det Økonomiske Kredsløb)
s. 190-197 (Samfundsøkonomiske mål)
s. 197-201 (Målkonflikter & Konjunkturer)
s. 201-207 (Økonomisk politik)
s. 207-211 (Konflikten mellem økonomi og klima)
s. 211-220 (Løsninger – veje til bæredygtigt samfund)

Supplerende:
Figur 3.4: ”Omfordeling i velfærdsstaten – Nettobidrag til den offentlige sektor afhængig af alder. -  Fra: Bjørnstrup, Victor m.fl. (2019): Velfærdsstaten under pres - Perspektiver på velfærdsstatens fremtid, 2. udg. s. 78

Figur 1.5: ”Eksempler på gevinster ved et samfund med lige muligheder” – Finansministeriet 2020: Ulighedsredegørelse s. 13

Dokumentar: Boost dit budget DR1 2024: ”1. Stort forbrug og store boligdrømme” (30 min.)
https://www.dr.dk/drtv/serie/boost-dit-budget_378813

Figur 2.1. ”Gennemsnitlig oliepris 1990-2018” (US $ pr. tønde råolie)
- Aktuel stigende oliepris (Demand pull, Cost push, økonomisk stød)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/ (hvad kan udledes – datasøgningsøvelse)

Figur: ”Partiernes holdning til at indføre afgifter på tøjproduktion”; Mandag Morgen (2019)

Overblik: Dansk økonomi lige nu: (Øvelse: tjek hvordan det går med de økonomiske målsætninger)
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/

Partiernes holdning til at indføre afgifter på tøjproduktion, Tabel – Mandag Morgen 05.2019

Lyt – Walk and listen: Økonomi og klimakrise: Ulrik Beck (Vores samfund - Kapitel 4)
(23 min.) - Interview med Ulrik Beck, cheføkonom KRAKA.

Øvelser i Det Økonomiske Kredsløb (opfundne scenarier AK)

Dokumentar: ”An Optimists Guide to the Planet”. Afsnit 1, DR1 (48 min.) m. Nikolaj Coster Waldau (Amr. dok. 2024), varighed 50 min.
https://www.dr.dk/drtv/se/optimistens-guide-til-planeten_-stenmel-kunstige-skyer-og-nyttigt-skrald_505650

DR Explainer – ”Hockeystavmodellen/-strategien” (varighed 5 ½ min.)
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/explainer-kan-regeringen-redde-klimaet-med-en-hockeystav

Tæt på sandheden 2021 – ”Hockeystaven er knækket” (Uddrag 3 ½ min.)

Eksamensvideo:
Økonomi_og_klimakrise._Eksamensspoergsmål NY (pdf.)
https://forlagetplenum.dk/voressamfund/temakapitel-4-oekonomi-og-klimakrise/saadan-gaar-du-til-eksamen-video


Begrebsliste:

Varer og tjenesteydelser/serviceydelser
Mikroøkonomi
Makroøkonomi
”Knaphedens lov”
Disponibel indkomst
Købekraft
Omfordeling
- Barselsdagpenge
- Sygedagpenge
Progressiv skat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Kommuneskat
- Bundskat
- Kirkeskat
- Topskat
- Top-topskat
Markedet:
- Markedsmekanismen
-- Prisdannelse
- Markedsligevægt
- Udbud og Efterspørgsel
-- U-/E-diagrammet
- Betalingsvillighed
- Offeromkostninger
Homo Economicus
Økonomiske systemer:
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Blandingsøkonomi
Markedsfejl
- Monopol(dannelse)
- Positive og negative eksternaliteter
- Protektionisme (politisk handling!)
Løsninger:
- Kvoter
- Afgifter
Købekraft
Det Økonomisk Kredsløb (DØK)
- Husholdninger
- Virksomheder
- Offentlig sektor
- Finansiel sektor
- Udlandet
Privat sektor / Offentlig sektor
Makroøkonomiske målsætninger
- Økonomisk vækst (BNP)
- Lav arbejdsløshed
- Lav/stabil inflation
- Balance el. overskud på betalingsbalancen
- Balance på statens budget (Finansloven)
- Grøn og bæredygtig vækst
- (Uofficielt) Social lighed
Målkonflikter
- Miljø vs. Vækst
- Lav arbejdsløshed/Vækst vs. Lav, stabil inflation
Lineær økonomi
Cirkulær økonomi
Konjunkturer:
- Opgangskonjunktur
- Højkonjunktur
- Nedgangskonjunktur
- Lavkonjunktur
Økonomisk politik:
- Finanspolitik
-- Ekspansiv
-- Kontraktiv
- Pengepolitik
-- Ekspansiv
-- Kontraktiv
- Strukturpolitik
-- Stramningsstrategien
-- Opkvalificeringsstrategien
Løsninger (veje til bæredygtig økonomi/samfund):
- Markedet
-- ”Hockeystav-strategien f.eks.
Grøn vækst
-- Grønt BNP
-- Green reform model
-- Afkobling
- Vækstkritik
-- Trivselsøkonomi
-- Planetære grænser og tipping points
-- Doughnut-modellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer