Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Portrætter
Titel 2 Forløb#3 Magisk realisme (værk 2, noveller)
Titel 3 Folkeviser
Titel 4 Eventyr - folkeeventyr og kunsteventyr
Titel 5 DHO
Titel 6 Grønlandske stemmer (værk 3)
Titel 7 Mennesket & teknologien - frygt eller fascination?
Titel 8 Nærlæsning
Titel 9 Den gode tale(r)
Titel 10 Romantikken og DMG
Titel 11 Den kroniske uskyld i gymnasiet
Titel 12 Nyhed- og vidensformidling
Titel 13 Passer jeg ind? Om eksistentiel hjemløshed
Titel 14 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Portrætter

FORMÅL
Første forløb i dansk introducerer jer til portrættet på tværs af de tekster og genrer, som I kan komme til at møde i danskfaget i gymnasiet. Formålet med forløbet er, at I lærer at arbejde analytisk med at afkode forskellige typer af portrætter samt at fremstille egne portrætter.

INDHOLD
Vi skal læse tekster, arbejde med digte, videoer og film om forskellige store personligheder i dansk kulturliv bl.a. Yahya Hassan og Kronprins Frederik. Men vi skal også se, hvordan privatpersoner kan fremstilles, så det bliver en del af en større fortælling, som vi har mulighed for at spejle os i. Vi arbejder afslutningsvis med jeres egne, filmiske portrætter af jeres klassekammerater.

FAGLIGE MÅL
Litterære og sproglige perspektiver
Tekster fra 2000-tallet

Yahya Hassan: "Plastikblomst" i Yahya Hassan - Digte, Gyldendal, 2013

Caspar Eric: NIKE, Gyldendal, 2015, lyrik, uddrag s. 1-5.  

Amalie Laulund Trudsø: Koordinater, Rosinante, 2013, romanuddrag s. 7-15.

ARTIKLER

Martin Krasnik: "Vi har tabt ham, men i det mindste har vi haft ham", nekrolog fra Weekendavisen, 30. april 2020.

Her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og fortolkning, sproglig analyse, fortolkning og vurdering, produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk.

Mediemæssige perspektiver
Visuelle udtryksformer: maleri, foto, valgplakat, portrætvideo, dokumentarfilm

Dokumentartekster

Portræt af Caspar Eric, Lyrikporten, Gyldendal, 2018 https://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/fb5b71d3-7872-480e-9e0e-c320841fd336

Emil Langballe: Q's barbershop, dokumentarfilm, 2019, 60 min. (medieværk).

"Yahya Hassan performance video", oplæsning, Gyldendal, 2013 https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA

Her arbejdes metodisk med kommunikationsanalyse (billeder), medieanalyse og fortolkning - herunder filmiske virkemidler (dokumentar) samt mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (dokumentar) samt produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge - herunder remediering (fra foto til valgplakat og fra interview til lommefilm).

Grundbogsmateriale
Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier (2015). Dansklærerforeningens Forlag og Systime a/s, s. 44-45, s. 223-227.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#3 Magisk realisme (værk 2, noveller)

Introduktion til litterær analyse og fortolkning af epik gennem værklæsning af syv noveller i Charlotte Weitze "Mørke cyklister".

Vi arbejder med forskellige tilgange til epik: læserorienteret metode med fokus på undren, litterær analyse og fortolkning med fokus på tekstens konkret handling og abstrakte betydninger. Vi arbejder med motiv, fortælletype og synsvinkler, personkarakteristik, miljø, sted og tid gennem alle noveller. Gennem læreroplæg får eleverne viden om den fantastiske fortælling og magisk realisme fra spansk litteraturhistorie, da vi trækker tråde til folkeeventyr, moderne eventyr og fantasyfilm. Forløbet afsluttes med læsning af H.C. Andersens "De Røde Sko" som en overgang til forløb om eventyr.

Materialer:
Håndbog til dansk s. 37-70
Charlotte Weitze: "Skifting", "Biller", "Mørke cyklister", "Kronvildt", "De røde sko", "Villy" i Mørke cyklister, Fortællinger, Samleren, 2016.
"De Røde Sko" af H.C. Andersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkeviser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eventyr - folkeeventyr og kunsteventyr

Formålet med gennemgangen af folkeeventyr og kunsteventyr var at få en litteraturhistorisk forståelse for de tidlige tekster og at få mulighed for at perspektivere Charlotte Weitzes noveller og se, hvorfra hun (og andre forfattere) har deres inspiration.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO

Undervisningsbeskrivelse DHO
Forløbet har haft temaet ”Hvorfor skaber indvandring debat?”
Det sproglige perspektiv på forløbet har været diskursanalyse og stilistisk analyse. I klassen har vi sammen analyseret taler af Pia Kjærsgaard (1999) og Margrethe Vestager (2010). Eleverne har skrevet diskursanalyse af en af talerne som en skriftlig aflevering.  
Det litterære perspektiv på forløbet har være digtanalyser af Naiha Khiljees digtsamling ”Kære søster”. Her har vi i klassen analyseret digtene ”Zombie” og ”Oprør er også for pæne piger”. I grupper har eleverne analyseret selvvalgte digte fra samlingen. Eleverne har skrevet en digtanalyse af digtet ”Zombie” som en skriftlig aflevering.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskursanalyse 19-03-2023
Analyse af digtet "Zombie" 25-04-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grønlandske stemmer (værk 3)

Forløbet har været et primært litterært forløb med udgangspunkt i Grønland.
Fokus: Litteratur og medie

Forløbet har centreret sig om det dansk-grønlandske forhold både historisk set og nutidigt, og hvordan dette forhold kommer til udtryk gennem skønlitteraturen, sociale medier og dokumentarer. Den centrale problemstilling i forløbet har været hvordan den koloniale historie mellem Grønland og Danmark og dens indvirkninger fremstilles og tematiseres i dansk og grønlandsk litteratur samt hvordan grønlandske stereotyper fremstilles på sociale medier og i dokumentarer.

Formålet med forløbet er at eleverne skal få en forståelse for Grønland og Danmarks kolonihistorie samt opnå kendskab til teori og begreber inden for postkolonial læsning og med udgangspunkt i dette kunne analysere og fortolke litterære værker om Grønland i et postkolonialistisk perspektiv og samlæse dem med den historiske kontekst. Derudover er formålet at eleverne opnår kendskab til medieværksanalyse og kan lave en analyse af en dokumentar.

Dette er sket ved at eleverne har:
• Lært om Grønland og Danmarks fælles historie
• Lært om postkoloniale læsning og brugt den i litterære analyser
• Læse danske litterære tekster om Grønland
• Læse grønlandske litterære tekster om Grønland
• Diskutere og reflektere over hvilket formål litteraturen har i et postkolonialistisk perspektiv, og hvilken betydning det har, hvem der fortæller.
• Analysere fremstillingen af Grønland og grønlændere i litteraturen med særligt fokus på de sproglige virkemidler.
• Se og analysere dokumentar om grønlandske stereotyper.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Materiale:
Kernestof:
Litteraturportalen: Postkolonial litteratur og kunst

Dansk i tiden: Postkolonial læsning

Levende Grønland: Medieværksanalyse

Pontoppidan, Henrik (1887): Isbjørnen, uddrag.

Leine, Kim (2012): Profeterne i evighedsfjorden , uddrag

Korneliussen, Niviaq (2020): Blomsterdalen, uddrag

Tarrak-Petrussen, Josef (2016): Tupilak, sang

Steenholdt, Sørine (2015): "Mor er blot et ord", Zombieland, novelle

Lynge, Aqqaluk (1982): Ode til danaiderne , digt

Lau, Lasse (2018): Lykkerlænder, dokumentar (værk)


Supplerenede stof:
Andersen, B. m.fl. (2019): Danske kolonihistorier - fra sukkerrør til Skipper Mix, Dansklærerforeningens forlag, s. 128-137

Grønlands historie sammenfatning, pdf

Julie Berthelsen: Om Eskimo-ordet. Facebook-opslag d. 16/7-2020

Kristian Ditlev Jensen: Facebook-opslag d.15.07.20

Niklas Zenius Jespersen: Handler Grønlands problemer om navnet på en is? (2020)

Landic Project: Instagramopslag d. 18.7.2020

Kort klip af Mick Øgendahls karakter Jonathan Klaksvig samt efterfølgende undskyldning på facebook

Uddrag fra Klovn: Grønlandsk betjent


Arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Projektarbejdsform
- Debat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mennesket & teknologien - frygt eller fascination?

Mennesket og teknologien – Frygt eller fascination?

Vi arbejder med fortællingen om og forholdet mellem mennesket og teknologien. Vi undersøger hvordan mennesket er styret af teknologien gennem en konstant vekselvirkning mellem fascinationen og frygten for den. Teknologiske fremskridt repræsenterer på den ene side effektivitet, udvikling, fart og tempo og på den anden side fremmedgørelse, kunstighed og simuleret virkelighed.

Hvordan ændrer vores liv sig med den teknologiske udvikling? Vi diskuterer forholdet mellem det kunstige og det naturlige, undersøger vores forhold til den digitaliserede verden og diskutere, debattere og reflektere over, hvad det vil sige at være menneske – særligt når det at være mennesket er så tæt knyttet og defineret af teknologien. Samtidig skal forløbet givet os viden og perspektiv på om vi er slaver af teknologien, vores eget forhold til den og hvad der er ved teknologien som der på en og samme tid kan skabe både den fascination og frygt, som vi ser i litteraturen.

Vi arbejder med begreberne futurisme, science fiction, det posthumane, dystopier og utopier, det menneskelige, kunstig intelligens, robotter og cyborgs, novum og realplan og billedplan

Formålet med forløbet er at eleverne skal få en viden og kendskab til teknologien som litterært motiv gennem de sidste 130 år samtidig med at de har opnået kendskab til relevante teoretiske og metodiske perspektiver, der kan bruges til at analysere dette motiv gennem nærlæsning og i både et litteraturhistorisk, ideologikritisk og hermeneutisk perspektiv.

Dette er sket ved at eleverne har:
- Fået kendskab til industrialiseringen i Danmark og dens indflydelse på dansk litteratur herunder også kapitalismekritik
- Lært om den kunstneriske retning futurisme
- Analyseret menneske- og teknologisynet i litterære tekster fra flere forskellige perioder og forfattere.
- Analyseret beskrivelsen af det menneskelige i litterære tekster og hvordan forskellige litterære tekster tematiserer og italesætter det menneskelige og det ikke menneskelige
- Lært om science-fiction og relevante teoretiske begreber hertil

Materiale:
Kernestof:

Martin Andersen Nexø (1903): Soldage (uddrag)

Johannes V. Jensen (1901): Maskinerne

Fillippo Tommaso Marinetti (1909): Det futuristiske manifest.

Emil Bønnelycke (1927): Hymne til min Barndoms gader (digt)

Emil Bønnelycke (1918): Aarhundredet (digt)

Peter Seebergs (1962):  Patienten (novelle)

Lone Hørslev (2018): Dagene er data (digt)

Teori om science fiction fra Teknologiens tekster – teknologi i litteratur, sprog og medier s. 66-70

Svend Åge Madsen (199): Genspejlet (romanuddrag)

Dorrit Willumsen (1981): Dica Elsker (novelle)



Supplerende stof:
Tobias Rahim (2022): Feberdrømme Xx Dubai  (sang)

Brødrene Auguste og Louis Lumières togdokumentar.

Julie Nords tegning fra digtsamlingen: Alt er Data" af Lone Hørslev.

Sang: "Alt er data" fra albummet "Dagene er data" af Jesper Mechlenburg og Lone Hørslev.

Afsnit af tv-serien Black Mirror (2011): The Entire History of You

Olga Ravn (2018): De ansatte (romanuddrag)


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kladde fra skriftlighedsdag 07-11-2023
Aflevering 2: Indledning 08-11-2023
Debatterende artikel 26-11-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nærlæsning

Kort forløb med fokus på nærlæsning og analyse af billesprog, intertekstualitet og den upålidelige fortæller.

Kernestof:
Anders Bodelsen: Drivhuset
Jan Sonnergaard: Polterabend
Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs Fisserestaurant
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den gode tale(r)

Forløbet indeholder fokus på mundtlig og skriftlig udtrykformer gennem taler. De laver analyse, fortolkning og produktion af taler under temaet "drømme". Forløbet er udviklet af "Nordisk talefest" og eleverne deltager i konkurrencen om at komme på workshop med andre nordiske deltagere.

FAGLIGE MÅL:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- træne sikker udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans fremmer elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.
- Kernestoffet består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog.
- metodisk arbejde med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
- at udvikle personlig stemme gennem kreative skriveøvelser

KERNESTOF:
Teoretiske baggrund:
Hjemmeside "Talefest.nu": https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark


Taler:
- Brinkmann, Svend (Professor i almenpsykologi): Tale til folkemødet, 19. juni 2021 Allinge, Bornholm (Om at drømme småt)

- Diakité, Jason (musiker: Timbuktu): Tal i riksdagen under Fem
i tolv-rörelsens manifestation, 4 december 2013 Stockholm (svensk)

- Elme, Amal (NGO): Tale ved demonstrationen for statsborgerskab 10. september 2023 Christiansborg Slotsplads.

- Johansen, Anna Bjerre (NGO, Den grønne Studenterbevægelse): Tale ved Roskilde Summerdays, 26. juni 2021 Dyrskuepladsen, Roskilde.

- Musse, Agnes (gymnasieelev): Tale om hjernerystelse til Talefest Syd, 19. april 2023 Odense Centralbibliotek

Storinggaard Nygaard, Lisa (gymnasieelev): Tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest 12. maj 2023 Skamlingsbanken, Kolding


Krav til egen taleproduktion:
Talerne skal være mellem 3-4 minutter; det svarer ca. til 1,5-2,5 siders tekst, str. 12 med 1,5 linjeafstand.
Talerne skal holde sig inden for genren; dvs. at de skal indeholde:  
- en tydelig hovedpointe,
- en indledning, en midte og en afslutning,
- argumentation i form af fx argumenter, eksempler, gendrivelser, analogier, data etc.  
Det er ikke et krav, at ordet "drømme" indgår i talerne – tværtimod. Temaet er tænkt som inspiration.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Din tale - første aflevering 30-01-2024
Din tale - anden aflevering 08-02-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantikken og DMG

Forløb om romantikken og det moderne gennembrud. Forløbet var en kronologisk gennemgang af romantikken og de herunder forskellige perioder samt det moderne gennembrud. Undervejs i forløbet var der  værklæsning af ’Sildig Opvaagnen’ samt besøg på SMK med omvisning.


FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

KERNESTOF
– dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Herman Bang og Martin Andersen Nexø

Oehlensschlägers – Morgenvandring
De Levendes Land – N.F.S. Grundtvig
FÆDRELANDS-SANG - Adam Oehlenschläger.
Indivelsen - Schack Staffeldt
Thomasine Gyllembourg – Den lille Karen
St. Steensen Blicher – Sildig Opvaagnen (værk)
Emil Aarestrup – Paa sneen
Lykke-Per (2018) film
Bang, Herman (1885): ‟Franz Pander” fra Exentriske noveller
Benedictsson, Victoria (1888): ‟Ud fra mørket” fra Tilskueren
Fibiger, Mathilde (1850): uddrag af Clara Raphael. Tolv breve
Levison, Olivia (1885): ‟Støv” fra Illustreret Tidende
Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse (uddrag)
Nexø, Martin Andersen (1896): ‟Lønningsdag (En idyl)” fra Muldskud
Skram, Amalie (1885): uddrag af Constance Ring
Södergran, Edith (1916): ‟Vierge moderne” fra Digte


Supplerende stof:
Uddrag fra Litteraturens veje om romantikken
1800-tallet på vrangen, afsnit 6.
https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen
Youtube video: romantismen
https://www.youtube.com/watch?v=G9PwTmkKJNg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den kroniske uskyld i gymnasiet

Vores omgivelser og vores miljø påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til arbejdspladsen, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst. Gymnasiet er også et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften – værdier og menneskesyn – men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, som vi har undersøgt i forløbet Den kroniske uskyld i gymnasiet.
Som en del af forløbet har vi arbejdet med Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld, hvor vi har undersøgt, hvordan gymnasielivet kan forme unge menneskers identitet og relationer. Særligt har vi haft fokus på venskabets og kærlighedens vilkår – og på, hvordan ungdommens intensitet og usikkerhed sætter sig spor i de nære relationer. Romanen har dannet afsæt for samtaler om, hvordan venskaber og fællesskaber også i dag præges og forandres i takt med de erfaringer og valg, man gør gennem gymnasietiden.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfatter Klaus Rifbjerg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Primærmateriale:
Bodelsen, Anders (1963): ”Snyd” i SV-bøgerne, Stig Vendelkærs forlag

Hauberg, Sonja (1944): af Syv år for Lea, Forlaget Westermann, uddrag

Leth, Jørgen (2006): “Hvad er forbudt her?” i Det gør ikke noget, Gyldendal

Juul, Pia (2021): “Forord” i Den kroniske uskyld, Gyldendal, 9. udgave

Turèll, Dan (1980): “Min skoletid” i Billeder fra 60’erne. 10 samtidshistorier af danske forfattere ved Mogens Wolstrup, Delta

Rifbjerg, Klaus (1958): Den kroniske uskyld, gyldendal, 9. udgave

Uddrag af filmatiseringen af Den kroniske uskyld (1985)


Supplerende materiale:
Kristensen, Tom (1922): Henrettelsen
Teori om Goffman den psykoanalytiske metode
Teori om Freuds psykoanalyse
Teori om Michel Foucaults heterotopi
Teori om Arnold van Genneps overgangsriter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nyhed- og vidensformidling

I dette forløb har vi arbejdet med nyhed- og vidensformidling i både skriftlige, audiovisuelle og digitale formater. Eleverne har undersøgt, hvordan nyheder kommunikeres i henholdsvis aviser, tv-udsendelser og explainere – med særligt fokus på de journalistiske virkemidler og målgruppebevidsthed i de forskellige genrer.
Forløbet blev indledt med et besøg i DR-byen, hvor eleverne fik indblik i nyhedsproduktion i praksis. Herefter analyserede vi forskellige avisers dækning af samme nyhed, med fokus på genrer, vinkling og sprogbrug. Vi arbejdede også med TV-nyheder gennem konkrete nyhedsudsendelser og læste en reportage.
Afslutningsvis fordybede vi os i explainere som nyheds- og faglig formidling. Her arbejdede vi med teori om multimodalitet, funktionstrekanten, komposition af explainere og faglig formidling, og eleverne analyserede og diskuterede forskellige eksempler. Forløbet kulminerede i elevernes egen produktion af en faglig explainer i samarbejde med Bioteknologi.

Materiale:
Den pågældende dags avis fra hhv. Politiken, Berlingske, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten

Ryd forsiden! s. 70-110 (teori om nyhedsgenrer og nyhedssprog)

Et valgfrit DR-nyhedsprogram (TV-Avisen kl. 21, Deadline eller 21 Søndag)

Poul Høit: “Og hele månen blev som blod” 12. september 2001, Berlingske Tidende, Sektion 1, Side 2

Flemming Kjærrumgaard Madsen (2023): Explainere. Videnformidling med video – kapitel 1, 3, 5 og 7

DR Explainer (2023): Derfor bliver du afhængig af opioider
Kurzgesagt – In a Nutshell. (2019, 31. marts). What If We Detonated All Nuclear Bombs at Once? https://www.youtube.com/watch?v=JyECrGp-Sw8&t=221s

P3 x Viden. (2021, 8. maj). Japansk reklame fik hele verden til at tro på en sundhedsmyte. https://www.youtube.com/watch?v=tm1pv9kwzs4

P3 Essensen (2021, 21. december). Hvad laver Islamisk Stat i Afrika? https://www.youtube.com/watch?v=okYPnHrx3rs

P3 x Viden (2020, 7. oktober). Elektromagnetisme: Opdagelsen der ændrede verden https://www.youtube.com/watch?v=GCCVy_l8nd0

P3 x Viden (2021, 7. april). Flere får allergi, men ingen ved hvorfor https://www.youtube.com/watch?v=E1NElscJBnk

Kurzgesagt – In a Nutshell. (2016, 10. august) Genteknologi Vil Ændre Alt Forevigt - CRISPR. https://www.youtube.com/watch?v=jAhjPd4uNFY&t=143s

Vox. (2017, 19. april) Why humans are so bad at thinking about climate change. https://www.youtube.com/watch?v=DkZ7BJQupVA&t=6s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Passer jeg ind? Om eksistentiel hjemløshed

I dette forløb har vi arbejdet med nyere litteratur og sproglige perspektiver, der diskuterer og problematiserer oplevelsen af eksistentiel hjemløshed i Velfærdsdanmark.
Findes samfundsklasser stadig, eller er de et levn fra en tid, hvor verden var sort-hvid? Engang var man enten arbejder-, middel- eller overklasse, men i de seneste årtier har klassebegrebet ofte været betragtet som forældet. Alligevel oplever mange stadig, at deres klasseposition præger deres livsvilkår og identitet – en følelse af ikke at passe ind, at mangle rodfæste og at blive defineret af kapital, sprog og social baggrund.
Gennem forløbet har vi undersøgt, hvordan litteratur, drama og musik skildrer klassesamfundet og oplevelsen af at stå uden for eller være fanget i en forudbestemt social ramme. Vi har:

- Læst Thomas Korsgaards roman Man skulle nok have været der (2021) som værklæsning.
- Set Aalborg Teaters dramatisering af Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2025).
- Analyseret udvalgte tekster, der tematiserer klassesamfundet og eksistentiel hjemløshed, bl.a. Kaspar Colling Nielsens novelle Opgangen, uddrag af Morten Papes Planen og uddrag af Asta Olivia Nordenhofs det nemme og det ensomme.
- Arbejdet med sprogets funktion og variation i forhold til klassesamfundet, herunder sociolekt, etnolekt, idiolekt og dialekt.

Forløbet har også inddraget teoretiske perspektiver på sociale klasser, økonomisk, social og kulturel kapital samt begreber fra performativ biografisme, herunder feedbackkredsløb, tærskelæstetik og den sociale avatar.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber


Primærmateriale:
Skønlitteratur:
Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der (2021) - værk
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) - uddrag
Kaspar Colling Nielsen: “Opgangen” i: Mount København (2010)
Aalborg teater : JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (2025) - teaterstykke
Morten Pape: Planen, s. 450-456 (2015) - uddrag
Tessa: Blæstegnen (2020)
Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme, s. 25f, 29, 36-41 (2013) - uddrag
Martin A. Hansen: Roden (1955)

Faglitteratur:  
Teori om Performativ biografisme
Teori om klasser fra “Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark”
Teori om Sociolekt, , idiolekt, etnolekt og dialekt

Supplerende materiale:
Radio4: Det sidste måltid: Thomas Korsgaard (2020) https://podtail.com/da/podcast/det-sidste-maltid/thomas-korsgaard/
Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke (2006) – uddrag
Karina Pedersen: Helt ude i ­hampen. Mails fra underklassen (2016) – uddrag
Tue Andersen Nexø: “De skriver fra det trætte, ømme, uperfekte liv i skyggen af en fjern velfærdsstat”, information.dk (2016)
https://www.information.dk/kultur/2016/09/skriver-traette-oemme-uperfekte-liv-skyggen-fjern-velfaerdsstat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer