Holdet 2023 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Reklamer og kampagner - og mundtlighed
Titel 2 Avantgarde i kunst og litteratur. Er kunsten død?
Titel 3 DHO om køn - og skriftlighed
Titel 4 Ungdom - en forbandelse eller en velsignelse?
Titel 5 Er mit mediebillede objektivt?
Titel 6 Tungsind
Titel 7 Kvinden - objektiveret eller emancipation?
Titel 8 Har vi mistet forholdet til naturen? #Klima
Titel 9 Musikdokumentaren
Titel 10 Ungdom og oprør
Titel 11 Nyeste tid
Titel 12 Opsamling og eksamensklar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Reklamer og kampagner - og mundtlighed

Sociale medier og kampagner: har jeg magt over mit forbrug, eller har virksomhederne magt over mig? Det er det spørgsmål, vi skal undersøge i forløbet. Forløbets hensigt er at give eleverne et analytisk og reflekteret greb på reklamer og marketing på de sociale medier. Forløbet har derfor fokus på at skabe noget viden om, hvordan marketing fungerer på web 2.0 og hvilke muligheder web 2.0 giver virksomheder, ngo’er og lignende, men også at træne elevernes analytiske evner og kritiske sans. Gennem analysen kan eleverne identificere, hvorfor reklamer gør som de gør, og hvilken effekt de ønsker herved. Desuden er refleksionen over reklamerne et væsentligt perspektiv, hvilket sker gennem et litterært analytiske arbejde med litteratur. Forløbet har yderligere et innovationsperspektiv, idet eleverne skal lave en skitse til en kampagnefilm for Kræftens bekæmpelse om alkohol,. Desuden får klassen besøg af Arbejdstilsynet og skal udarbejde forslag til opslag på sociale medier, der kommunikerer Arbejdstilsynsets  kampagne for ungdomsarbejderes rettigheder på jobmarkedet.

I forløbet har vi særligt fokus på:
- at analysere et udsagn og underbygge udsagnet med citater
- at arbejde analytiske med citater ved brug af begreber
- gatekeepers, influencer marketing og SoMe
- Goffmans teori om frontstage, back stage og middle region
- Ronald Taylors model for appel
- analytisk arbejde med visuelle og filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelser Josefine Dahl 18-12-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Avantgarde i kunst og litteratur. Er kunsten død?

Forløbet undersøger, hvad avantgarde er i kunst og litteratur. Hvornår er noget avantgarde, hvad vil det sige at være avantgarde – og hvad er avantgardens formål? Hvorfor er den så mærkelig? Gennem arbejdet med kunst og litteratur har vi en undersøgende tilgang til emnet, hvor vi også læser teori (Peter Bürger) om avantgarde og et værk: Blod (1922) af Rudolf Broby-Johansen. Forløbet ender med en podcast, hvor eleverne skal reflektere over, hvad avantgarde er, og hvilken rolle den spiller på baggrund af de tekster, vi har arbejdet med i forløbet. Podcasten er en slags mundtlig reflekterende artikel, så vi arbejder os frem mod den skriftlige genre.

I forløbet har vi særligt fokus på
- dadaisme
- konkretisme
- vores tendens til at ville afkode betydning på et eksistentielt niveau
- avantgardeteori (Peter Bürger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO om køn - og skriftlighed

I forbindelse med DHO skal vi arbejde med køn som et biologisk, socialt og psykisk fænomen. Vi tager udgangspunkt i Simone de Beaviors teori om kvinden som 'det andet køn' og kønnet som socialt konstrueret. Forløbet introducere til forskellen mellem nykritik og en kønskritisk læsning og vi indarbejder et skriftlighedsforløb om den analyserende artikel som genre frem mod danskdelen af DHO'en.

I forløbet har vi særligt fokus på:
- at diskutere køn
- introduktion til Simone de Beauvoirs teori om kvinden som det andet køn (kønskritisk læsning)
- nykritik som teori og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdom - en forbandelse eller en velsignelse?

I forløbet forholder vi os til, hvad det vil sige at være, og hvordan man kan betragte ungdom. Vi blander danskfagets tre perspektiver og læser litteratur fra unge om at være ung, men klassen introduceres også til diskursanalyse og skal se på, hvordan andre omtaler ungdom og det at være ung. Derved præsenteres eleverne for ungesyn, som er udarbejdet af Center for ungdomsforskning. Som en del af forløbet læser vi Tine Høeghs roman Tour de chambre (2020) som et værk, og vi ender forløbet med at remedier bogens tema og konflikt til en ny forside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er mit mediebillede objektivt?

Forløbet har den tilstræbte objektivitet som sit omdrejningspunkt og vil i den forbindelse med et kritisk blik kigge på unges eget medieforbrug. Forløbet arbejde ud fra en modstilling mellem klassisk journalistik og borgerjournalistik/aktivisme, som man finder på sociale medier. Netop forskellen med klassisk journalistik og borgerjournalistik vil give eleverne et indblik i centrale problemstillinger i moderne nyhedsjournalstik. Vi arbejder både med nyhedsgenre, der er knyttet til musikbranchen, men for at underrsøge borgerjournalitisk, ser vi på skildringer af optøjerne i Gaza, og hvordan de skildres forskelligt i klassisk journalistik på en avis som Berlingske og på sociale medier. Her arbejder vi også med at undersøge, hvilke nyhedsmedier der er tilknyttet pressenævnet, og hvilken betydning det har for graden af objektivitet og troværdighed. Det ender i en podcast, hvor eleverne individuelt skal forholde sig til nyhedsformidling i en postmoderne medievirkelighed.
Som et led I undervisningen deltager eleverne i Mediacamp 2024 og på den måde både producerer og recepterer eleverne nyhedsartiklen og reportage som genre.

Centrale genre:
Klassisk nyhedsartikel
Klassisk reportage
Borgerjournalistik

Centrale begreber
Postmoderne samfund (Lyotard)
Polyfaktuelt samfund
Jonah Berger: 6 stepps
Sprogfunktioner
Nyheders værdi
Nyhedskriterier
Struktur i nyhed (nyhedstrekant og clickbait)
Tilstræbt objektivitet - forskel på holdning og vinkling
Nyhedskompasset
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tungsind

Vi skal arbejde med tekster, som på forskellige måder tematiserer tungsind. Vi skal undersøge, hvordan tungsind skildres, og hvorfor tungsind er i vores verden. Og kan vi gøre noget ved det eller er det et fælles menneskelig vilkår, vi bare ikke kan undslippe? Vi forsøger også at holde en tungsind-tekst op med en anden type tekst med anden stemning og tema. Og hvordan påvirker det os at læse om det? Vi undersøger emnet ved at læse forskellige typer af tekster, så vi træner tekstanalysen og begreber knyttet til forskellige genre. Vi kommer fx tilbage til diskursanalysen, men også litterær analyse.
Vi arbejder med Asta Olivia Nordenhofts digtsamling Det nemme og det ensomme (2014) som værk, og vi læser den både biografisk og nykritisk. På den baggrund læser vi en artikel om Asta Olivia Nordenhofs eget liv, og hvordan det har præget hendes digtsamling. Vi undersøger spørgsmålet om, hvorvidt en biografisk analyse vil ødelægger eller styrke vores forståelse af værket.

Centrale begreber og andet, vi har fokus på
- biografisk over for nykritisk analyse
- træne argumentationsanalyse
- træne litterære analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kvinden - objektiveret eller emancipation?

I forløbet læser vi særligt Det moderne gennembrud som en periode, men vi trækker også tråde tilbage til oplysningstiden i forståelsen af frigørelsesprojektets fødsel. Vi arbejder primært med litterære tekster, men vi arbejder også med lidt tv-dokumentar, billeder og en podcastserie som værk i en undersøgelse af emancipationen af kvinder i Det moderne gennembrud. Vi undersøger om kvinden er et objekt eller om kvinden er frigjort, men også om kvinden selv er med til at objektivisere sig ved fx at komme gratis ind på natklubber og få drinks betalt af manden. Som en del af forløbet lyttere og analyserer klassen podcastserien "Det moderne sammenbrud" af Klaus Rothstein som et værk.
Forløbet afsluttes med, at eleverne laver en podcast om en af følgende nordiske forfattere fra Det moderne gennembrud; Camilla Colett, Amalie Skram, Knut Hamsun eller Edith Södergran, hvor vi blandt andet udfordrer, at Georg Brandes er grundlæggeren af Det moderne gennembrud.

Centrale begreber og indhold i forløbet
- Oplysningstiden
- Det moderne gennembrud/Modernitetens gennembrud
- Udfordring af den klassiske konstruktion af, at Det moderne gennembrud er en periode fra 1870-1890, som er igangsat af Georg Brandes
- Podcast-analyse og pocastproduktion, herunder forståelse og anvendelse af væsentlige begreber til podcastanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Har vi mistet forholdet til naturen? #Klima

Vi sætter fokus på klimalitteratur - og klimataler, men også podcasts om natur. På den måde undersøger vi menneskets forhold til naturen og ser på forandringen fra universalromantikken holocæne syn på forholdet mellem menneske og natur til i dag med et antropocænt perspektiv på naturen. Vi læser derfor litteraturhistoriske tekster, men også nutidige tekster, som fortæller os noget om menneskets forhold til naturen. Desuden lærer eleverne podcasten bedre at kende og skal skrive egne klimadigte.


I forløbet har vi særligt fokus på
- holocæne og antropocæne perspektiv på forholdet mellem mennesket og natur
- podcasten som genre, dens komposition og virkemidler
- universalromantikken
- sproglig og retorisk analyse
- argumentationsanalyse
- litterær analyse
- kommunikationssituationen og modtagerforhold

Vi læser
Adam Ôehlenschläger: Lær mig, o skov
H.C. Ørsted: Naturtænkning
H.C. Andersen: Klokken
Steen Steensen Blicher: Præludium
Emil Bønnelycke: Århundredet
Greta Thunberg: Tal på sista dagen av skolstrejken för klimatet – 21. september 2018 (på svensk)
Karl Ove Knausgård: Fienden er følelsen av maktesløshet (2017) (på norsk)
radio24syv: Den sjette store masseuddøen, afsnit 1
Tekster om dansk svinebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Musikdokumentaren

I forløbet arbejde vi med dokumentarens skildring af musikere, men vi kigger også på podcast. Vi er særligt interesserede i at undersøge, om hvor høj grad skildringerne gengiver virkeligheden, og i hvor høj grad instruktøren/producenten farvelægger vores opfattelse af den skildrede musiker/band. Vi arbejder med begreberne autenticitetsmarkører og fiktionaliseringer, og vores fundament er Bill Nichols teori om dokumentaren og dens undergenrer. Desuden bygger vi videre på vores forståelse og undersøgelse af podcastens virkemidler. Til forløbet skriver eleverne et debatindlæg på baggrund af diskusionen om, hvorvidt dokumentarfilmen Kandis for livet er for iscenesat.


Kasper Kiertzner: Stor som en sol (Minds of 99) (2018)
Thomas Hedeman: Besat af en drøm (2023)
Maya Albana: Natasja for altid, (2025) afsnit 1
Ole Fugl Hørkilde: Hvem er Benjamin Hav?, afsnit 3 (2025)

Centrale begreber og centralt indhold i forløbet
- Dokumentarfilmen som genre
- Dokumentarfilmstyper (Bill Nichols)
- Autenticitetsmarkører
- Fiktionalisering
- Podcasten og dens virkemidler (igen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ungdom og oprør

Forløbet sætter fokus på ungdommen som en særlig periode i livet med de tanker og følelser, som er knyttet til ungdomslivet. Vi har et klart litteraturhistorisk perspektiv på ungdommen og følger, hvordan ungdommen udvikler sig - og hvordan voksne betragter ungdommen i dag (gennem taler), men også hvordan ungdommen ser sig selv i mellemkrigs- og efterkrigstiden. Her kommer vi omkring modernitet, modernisme og eksistentialisme som centrale begreber, og vi læser både realistiske og modernistiske tekster.
Til sidst i forløbet samler vi op på det litteraturhistoriske overblik og analysere andre tekster end litterære, som behandler ungdommen som tema (tale og dokumentarfilm).

I forløbet har vi også på at træne mundtlighed og den mundtlige fremlæggelser

I forløbet har vi særligt fokus på
- moderniteten som begreb
- Oplysningstiden
- Modernisme (på baggrund af Peter Stein Larsens fire dimensioner)
- eksistentialisme
- litterær og sproglig analyse

Materiale:
Peter Jensen, Jan Aasbjerg Petersen, Suine Weilie: Modernitetens sammenbrud, Dansklærerforeningen, 2024


Ludvig Holberg: Om ægteskab
Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920)
Martin A. Hansen: Roden (1955)
Peter Seeberg: Hjulet (1962)
Klaus Rifbjerg: Til bal (1960)
Emil Aarestrup: Angst (1938)
Tom Kristensen: Angst (1930)
Pär Lägerkvist: Ångest ångest (1918)
Hella Joof: ”Kære elskede unge mennesker af alle køn” Kristeligt Dagblad, 7. november 2017


Sidetal: 200
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Helt opgavesæt 16-02-2026
(Om)skrevet analyse med kommentarer 01-03-2026
Helt opgavesæt 2 09-04-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyeste tid

I forløbet sætter vi fokus på den nyeste litteratur og læser tekster fra de seneste fem år. Vi læser et par digtsamlinger i uddrag og læser Imellemtiden er vi ingen af Frederik Drescher Kluth som værk. I forløbet arbejder vi med autofiktion som et centralt omdrejningspunkt, og vi diskuterer og reflekterer over autofiktionen og dens position i dansk litteratur. Endvidere får vi besøg af Elias Sadaq, der læser og holder foredrag om sit værk Djinn (2024). Vi kommer omkring temaer som køn (herunder manderollen og queer), klima og klasse som væsentlige tendenser i den nyeste litteratur.

Litteratur
Thomas Korsgaard: Bo og hans søn (2024)
Elias Sadaq: Djinn (i uddrag) (2024)
Lasse Dyrholm Jensen: Supersoaker (i uddrag) (2024)
Emma Sehested Høeg: Bambi er tilbage (2026) (teaterforestilling)
Frederik Drescher Kluth: Imellemtiden er vi ingen (2026) - værklæsning

Supplerende litteratur:
Christian Bennike: "Digternes magtesløse mag" Weekendavisen, 8. april 2024
Simon Pasternak: "Partikulær poesi" Weekendavisen, 12. april 2024
Christian Bennike: "Det er et vi, der læse" Weekendavisen, 18. april 2024
Sophie Ohrbek: ”Interview med Frederik Drescher Kluth om hans debutroman “I mellemtiden er vi ingen”” bog.dk, 6. januar 2026
Victor Skov Jeppesen: ”Så tag dig dog sammen, dit hashhoved” Politiken, 10. januar 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer