Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Europæisk middelalder med fokus på korstog
Titel 3 Stats- og nationsdannelser med fokus på Danmark
Titel 4 Nationalisme, dannelse og retfærdighed
Titel 5 Ideologiernes kamp med fokus på nazismen
Titel 6 Europæisk opbrud - renæssance og reformation
Titel 7 Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Oplysningstid, censur og satire
Titel 9 Det gamle Grækenland med fokus på styreformer
Titel 10 Ideologiernes kamp med fokus på den kolde krig
Titel 11 Globalisering og civilisationer med fokus på Kina
Titel 12 Kronologi, repetition og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Formålet med forløbet er at give en kort introduktion til historiefaget. I forløbet vil vi fokusere på

- at teste elevernes historiske viden og overblik
- at lave indledende øvelser i kildekritik og analyse af årsagsforklaringer
- at afklare begrebet historiebrug, herunder begreberne eksistentiel og politisk historiebrug, og prøve at anvende dem analytisk

Anslået ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder med fokus på korstog

Formålet med forløbet er at opnå viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i europæisk middelalder og belyse udvalgte aspekter af middelalderens kulturmøde mellem kristne og muslimer. Korstogene til Det Hellige Land og årsagerne til disse vil dog få særlig opmærksomhed. Undervisningen vil blive struktureret ud fra et diakront perspektiv, idet det tilstræbes at bevidstgøre eleverne om kulturmødets virkninger fra islams grundlæggelse i 600-tallet til det 21. århundredes krig mod terror. Indledningsvis og afslutningsvis vil vi overveje og diskutere spørgsmålet om retfærdige krige i middelalderen og i dag.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:
  
- Hvad kan man forstå ved den augustinske tankegang, og hvordan kan den relateres til de senere korstog?
- Hvordan ændrede synet på krig og synd sig i forbindelse med pave Urban 2. prædiken i 1095, og hvorfor tog så mange vel imod pavens opfordring til at drage på korstog?
- Hvordan kan investiturstriden og Erdmann-tesen bidrage til at forstå korstogene?
- Hvordan kan man forklare Vesteuropas økonomiske og befolkningsmæssige vækst i begyndelsen af 1000-tallet, og hvilken betydning havde denne udvikling for korstogene?
- Hvilken rolle havde ridderstanden i feudalsamfundet, og hvordan opfattede korsridderne selv deres handlinger i korstogene?
- Hvordan ville Huntigton forklare korstogene, og hvordan kan man kritisere hans opfattelse af korstogene som et sammenstød mellem civilisationer?
- Hvad handler det om, når magthavere i middelalderen og i dag omtaler deres krige som retfærdige?
- Kan man tale om retfærdige krige, og hvad skal der i givet fald til for, at en krig kan siges at være retfærdig?

Anslået ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Stats- og nationsdannelser med fokus på Danmark

Formålet med forløbet er at studere stats- og nationsdannelser. Vi vil især fokusere på spørgsmålet om Danmarks tilblivelse i vikingetid og middelalder. Fra hvilket tidspunkt giver det god mening at tale om en dansk stat og hvorfor? Hvad kan man egentlig forstå ved begrebet "Danmark", og hvordan er det blevet tillagt forskellige betydninger over tid?

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad skal der ifølge Kurt Villads Jensen til for, at det giver mening at tale om en stat?
- Hvad kan man forstå ved begrebet "Danmark", og hvordan er det blevet tillagt forskellige betydninger over tid?
- Hvordan kan man argumentere for begyndelsen på en stat allerede i 700-tallet, og hvilken rolle spillede skibsfarten i denne udvikling?
- Hvorfor gik Harald Blåtand over til kristendommen?
- Hvordan opfattede danske konger sig selv i 1000-tallet, og hvordan iscenesatte de deres magt?
- Hvilken betydning fik korstogstanken i det nordiske område, og hvordan var forholdet mellem Valdemar den Store og Absalon?
- Hvad karakteriserede den danske samfundsudvikling i 1000- og 1100-tallet?
- Hvordan kan det være, at Danmark omkring år 1200 var godt på vej til at blive en moderne stat?

Anslået ca. 35 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nationalisme, dannelse og retfærdighed

Formålet med forløbet er at studere overgangene fra enevælde til demokrati, fra almue til folk og fra landbrugssamfund til industrisamfund i 1800-tallets Danmark. Med afsæt i den engelske industrialisering vil vi dykke ned i den danske revolution, herunder i dannelsen af en national identitet og bevidstheden om et folk. Dernæst vil vi undersøge udviklingen i byerne og kampen for et mere retfærdigt samfund med fokus på det moderne gennembrud og sædelighedsfejden. Forløbet udgør danskhistorieforløbet og dermed rammen om danskhistorieopgaven (DHO). Sidst i forløbet vælger eleverne at skrive DHO om 1. Debat om kønnenes ligestilling i slutningen af 1800-tallet og 2. Kvindens stilling i slutningen af 1800-tallet.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvordan kan man forklare den engelske industrialisering, og hvordan påvirkede den samfundet?
- Hvordan var romantikken en reaktion på oplysningstidens idéer, og hvad kan man forstå ved begrebet nationalromantik?
- Hvordan påvirkede tidens strømninger og frihedsrevolutioner det danske monarki/den danske helstat, og hvordan var de med til at inspirere de folkelige bevægelser?
- Hvad forstod Grundtvig ved oplysning, skole og folk?
- Hvordan forløb overgangen fra enevælde til demokrati, hvilken rolle spillede Orla Lehmann, og hvordan er treårskrigen blevet fortolket i eftertiden?
- Hvad kan man forstå ved danskhed, herunder begreberne essentialisme og konstruktivisme, og hvordan kan man bruge dem til at karakterisere forskellige syn på danskhed?
- Hvordan ændrede Danmark sig fra et landbrugssamfund i retning af et industrisamfund?
- Hvad var forfatningskampen, og hvordan kæmpede Venstre og Socialdemokratiet for et mere retfærdigt samfund?
- Hvad kan man forstå ved det moderne gennembrud, og hvad handlede sædelighedsfejden om?
- Hvordan blev kønnenes ligestilling diskuteret, og hvilke muligheder var der for kvinden i slutningen af 1800-tallet?

Anslået ca. 95 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologiernes kamp med fokus på nazismen

Formålet med forløbet er at studere ideologiernes kamp i mellemkrigstiden. Med udgangspunkt i den tyske nazismes afregning med det bogerlige, liberale demokrati og den revolutionære socialisme vil vi dels afdække årsagerne til nazisternes magtovertagelse. Endelig vil vi med eksempler på livet i Det tredje Rige overveje det enkelte individs udfoldelsesmuligheder i hhv. et totalitært regime og i et frit, demokratisk samfund.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad blev resultatet af fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig, og hvilke konsekvenser fik de for Tyskland?
- Hvad kan man forstå ved dolkestødslegenden?
- Hvorfor voksede DAP’s popularitet?
- Hvad var SA, og hvordan blev organisationen udnyttet af NSDAP?
- Hvad karakteriserer den nazistiske ideologi, og hvordan er den inspireret af den italienske fascisme?
- Hvad var det mislykkede ølstuekup?
- Hvilken betydning havde Adolf Hitler for den nazistiske bevægelse?
- Hvorfor kom nazisterne til magten?
- Hvordan påvirkede nazismen livet i det tredje rige, og hvordan adskiller det sig fra tilværelsen i et demokratisk samfund?

Anslået ca. 95 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europæisk opbrud - renæssance og reformation

Europæisk opbrud - renæssance og reformation

Formålet med forløbet er at studere renæssancen og reformationen som væsentlige eksempler på europæisk opbrud. Med afsæt i renæssancen i Italien vil vi se nærmere på den lutherske reformation, herunder den teologiske diskussion om menneskets vej til frelse - katolsk gerningsretfærdighed overfor den protestantiske tanke om retfærdiggørelse ved tro alene - og i den anledning diskutere forskellige årsagsforklaringer på Luthers succes som reformator.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad kan man forstå renæssance som historisk periode, og hvordan udviklede byerne sig økonomisk og politisk i Mellem- og Norditalien fra ca. 900-1300?
- Hvad var karakteristisk for livet i bystaterne i 1300- og 1400-tallet?
- Hvordan opfattede humanisterne mennesket, og hvilken betydning fik de for eftertiden?
- Hvordan afspejler renæssancen sig i kunst og arkitektur?
- Hvordan adskiller den danske renæssance sig fra den italienske?
- Hvordan er renæssancen blevet opfattet?
- Hvad kan man forstå ved begrebet reformation, og hvad dækker det over i europæisk historie?
- Hvad var baggrunden for reformationen, og hvilken rolle spillede de såkaldte bibelhumanister?
- Hvad kan man ved forstå aflad og afladshandel?
- Hvem var Martin Luther, og hvordan kritiserede han afladshandlen i sine 95 teser?
- Hvordan adskiller det katolske syn på frelse sig fra det protestantiske?
- Hvorfor opnåede Luther succes som reformator?

Anslået ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust og andre folkedrab

Formålet med forløbet er at studere Holocaust og andre folkedrab. Med afsæt i en begrebsafklaring af ordet folkedrab og FN’s folkedrabskonvention vil se nærmere på teorier af Barbara Harff, Gregory Stanton, Raul Hilberg og Erwin Staub samt aktørbegreberne ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere. Dernæst vil vi repetere den nazistiske ideologi og anvende teorierne og aktørbegreberne på jødeforfølgelser og Holocaust. I forlængelse heraf skal eleverne undersøge et selvvalgt folkedrab. I projektet skal de inddrage relevant teori, aktørbegreber og kildeanalyse. Grupperne formidler resultaterne i en videoaflevering. Afslutningsvis vil vi overveje, hvorfor man skal undervise i Holocaust og andre folkedrab?

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad kan man forstå ved begrebet folkedrab, og hvordan definerer FN begrebet?
- Hvad ligger der i Barbara Harffs, Gregory Stantons, Raul Hilbergs og Erwin Staubs teorier om folkedrab, og hvad kan man forstå ved aktørbegreberne ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere?
- Hvad ligger der i den nazistiske ideologi?
- Hvordan udviklede de nazistiske jødeforfølgelser og Holocaust sig i perioden 1933-1945?
- Hvordan kan man anvende teorierne og aktørbegreberne på Holocaust og andre folkedrab?
- Hvorfor skal man undervise i Holocaust og andre folkedrab?

Anslået ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstid, censur og satire

Formålet med forløbet er at arbejde med eksempler på censur og satire fra oplysningstiden til i dag. I forløbet vil vi fokusere på

- at afklare begreberne censur og satire og analysere satiriske værker

I foråret 2025 besøgte vi "Den censurerede udstilling om censur" på STORM – museet for humor og satire.

Anslået ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gamle Grækenland med fokus på styreformer

Formålet med forløbet er at undersøge udviklingen af bystater og styreformer i Det gamle Grækenland. Vi vil især fokusere på den politiske udvikling i Athen og det athenske demokrati. Med afsæt i demokratiets krise i mellemkrigstiden og Fukuyamas tese om historiens afslutning vil vi se nærmere på demokratiets udvikling efter den kolde krig. I forlængelse heraf vil vi også diskutere fremtiden for liberale samfund.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad kan man forstå ved kolonitiden, og hvordan ændrede koloniseringen det græske samfund?
- Hvordan forløb perserkrigene, og hvilken betydning fik de for eftertiden?
- Hvordan forløb Den peloponnesiske Krig, og hvilke årsager var der til konflikten?
- Hvordan udviklede Athen sig politisk, og hvordan adskilte det athenske samfund sig fra det spartanske?
- Hvordan fungerede det athenske demokrati, og hvordan adskiller det sig fra det repræsentative demokrati?
- Hvem var Perikles, og hvilken rolle spillede han i Den peloponnesiske Krig?
- Hvad var karakteristisk for den ideologiske konflikt mellem tilhængere af demokratiet og konservative oligarker under Den peloponnesiske Krig, og hvordan har Thukydid beskrevet denne situation?
- Hvordan var demokratiet i krise i mellemkrigstiden?
- Hvordan udviklede demokratiet sig efter afslutningen på den kolde krig, og hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
- Hvad ligger der i Fukuyamas tese om historiens afslutning, og hvilken fremtid ser han for liberale samfund?

Anslået ca. 45 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp med fokus på den kolde krig

Formålet med forløbet er at studere ideologiernes kamp i den kolde krig. Med afsæt i stormagternes forskellige krigsmål ved afslutningen af 2. verdenskrig vil vi se nærmere på årsagerne til den kolde krigs opståen og udviklingen af en bipolar verdensorden frem til Cubakrisen. Desuden vil vi undersøge forskellige årsagsforklaringer på Murens fald og Østblokkens sammenbrud. Endvidere vil eleverne blive introduceret til forskellige tolkninger af den kolde krig, herunder spørgsmålet om ansvar. Afslutningsvis vil vi overveje, om verden kan siges at være på vej mod en ny tilstand af kold krig.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvilke krigsmål havde stormagterne ved afslutningen af 2. verdenskrig?
- Hvordan og hvorfor udviklede modsætningerne sig til en bipolar verdensorden, og hvad var karakteristisk for denne?
- Hvad kan man forstå ved Truman-doktrinen, og hvordan adskiller den sig fra Monroe-doktrinen?
- Hvad var Marshall-planen?
- Hvordan er den kolde krig blevet fortolket, og hvor kan et ansvar evt. placeres?
- Hvordan kan man forklare Murens fald og Østblokkens sammenbrud?
- Hvordan placerede Danmark sig udenrigspolitisk i forbindelse med afslutningen på kolde krig, og hvordan kan man forstå den såkaldte fodnoteperiode i dansk politik?
- Kan verden siges at være på vej mod en ny tilstand af kold krig og i givet fald hvordan?

Anslået ca. 95 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering og civilisationer med fokus på Kina

Med afsæt i Braudels og Huntingtons tanker om civilisationer vil vi se nærmere på forholdet mellem stat og religion i Kina, herunder konfucianismens betydning i kejsertiden og i dag, og sammenligne klassisk kinesisk og europæisk tankegang. Dernæst vil vi lave et par nedslag i Kinas nyere historie med vægt på kommunismen under Mao og Dengs liberale reformer, ligesom vi vil belyse en række temaer, der præger vor tids Kina. Afslutningsvis vil vi se på Kina som det 21. århundredes supermagt og overveje forholdet mellem globalisering og civilisationer.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad forstår hhv. Ferdinand Braudel og Samuel P. Huntington ved begrebet civilisation?
- Hvordan er forholdet mellem stat og religion i Kina?
- Hvilken betydning havde konfucianismen i kejsertiden, og hvilken rolle spiller den i Kina i dag?
- Hvordan adskiller klassisk kinesisk tankegang sig fra klassisk europæisk tankegang?
- Hvad var grundidéen i "det store spring fremad", herunder oprettelsen af folkekommuner, og hvilken betydning fik det for det kinesiske samfund?
- Hvad var kulturrevolutionen, og hvordan kan man forstå den?
- Hvordan adskiller Mao Zedongs holdninger sig fra Deng Xiaopings?
- Hvordan kunne kommunistpartiet i Kina fastholde magten, da Sovjetunionen brød sammen i forbindelse med afslutningen på den kolde krig?
- Hvordan kan Kina siges at være det 21. århundredes supermagt?
I hvor høj grad er kommunistpartis magtmonopol og fraværet af en retsstat en forudsætning for fortsat økonomisk vækst?
- Hvordan vil økonomisk og kulturel globalisering påvirke forbindelserne mellem civilisationerne?
- Giver det mening at opfatte menneskerettighederne som universelle og hævet over kulturer og civilisationer, og eller er det en urimelig og ahistorisk betragtning? Hvilke forventninger kan man have til fremtiden?

Anslået ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi, repetition og eksamen

Afsluttende forløb med fokus på kronologi, repetition og eksamenstræning.

Anslået ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer