Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Partierne og vælgerne
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 USA og valget 2024
Titel 6 EU-(Ukraine, Brexit)
Titel 7 Dansk økonomi
Titel 8 International politik
Titel 9 Køn og ligestilling
Titel 10 Demokrati, magt og medier
Titel 11 Danmark og det globale marked
Titel 12 Repetition og synopsistræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb


Faglige begreber:
Ulighed/fattigdom
Liberalisme: ‘Den usynlige hånd’, frihed, kapitalisme
Socialisme: Marx, lighed, stor stat
Konservatisme: At bevare, socialkonservatisme, nationalkonservatisme
Fordelings- og værdipolitik
Mønsterbrydere: Social arv, miljø, primær og sekundær socialisering
Samfundstyperne: Det traditionelle-, moderne- og senmoderne samfund
Senmodernitet: Giddens begreber om adskillelse mellem tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer
Kapitalformer: Bourdieu om kapitalformer, habitus, felt og livsstil
Lige muligheder: Social mobilitet og social arv
Markedet: Udbud og efterspørgsel
Markedsmekanismen
Markedsligevægt
Statens rolle: De økonomiske systemer
Progressivt skattesystem
Økonomisk vækst: BNP, indekstal
Det økonomiske kredsløb

Kernestof fra læreplanen:
Socialisering
Sociale forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Det økonomiske kredsløb
Kvantitativ metode

Faglige mål fra lektionerne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Materiale
‘Luk samfundet op!’, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 4. udgave, 2021.
Sider: 61-71, 86-89, 91-99,  100-106, 112-118, 171-175, 178-179, 181-185, 190-192.

Supplerende stof
‘Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbrydere?’, Allan Bech, Information, 2016.
Dokumentar: ‘En vej - to verdener’, afsnit 1, DR1, 2016.
"15000 børn lever i skjult fattigdom", Politiken 22. sep. 2022.


Antal sider: 46
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Partierne og vælgerne


Vælgeradfærd: Klassisk sociologisk- og socialpsykologisk vælgeradfærd. Michiganmodellen, rational choise. Egotroposisk vs sociotropisk vælger. Kernevælger, marginalvælger, issuevoting herunder retnings- og nærhedmodellen, classvoting,

Partityper: Eliteparti, klasseparti, Cath-all parti, kartelparti og markedsparti

Partiadfærd: Molins model, Downs og Strøm.

Værdipolitik og fordelingspolitik.

Ideologiske forgreninger; neoliberalisme, socialliberalisme, socialdemokratisme og populisme.

Materiale
Politikbogen (1. udgave) side 58-63 + 70-75 + 99-115 124-137

Supplerende stof:
"Først stjal hun en masse vælgere. Nu øger Inger Støjberg landbo-presset på Venstre". Jyllandsposten d. 11. november 2023

Venstres krise: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-er-venstres-tid-som-baerende-parti-forbi_415732

Radikales nye leder har taget en snak med baglandet, og 'konklusionen er helt klar': Vil i regering: https://www.dr.dk/nyheder/politik/radikales-nye-leder-har-taget-en-snak-med-baglandet-og-konklusionen-er-helt-klar-vil#!/

Radikale er ude af regeringsforhandlinger: 'Jeg tror, vi kan gøre en større forskel ved at stå udenfor'https://www.dr.dk/nyheder/politik/radikale-er-ude-af-regeringsforhandlinger-jeg-tror-vi-kan-goere-en-stoerre-forskel

Partier i brand - Det Konservative Folkeparti: https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-det-konservative-folkeparti_419160


Faglige mål fra lektionerne:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Antal sider: 53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet har beskæftiget sig med, hvad der påvirker individets identitetsdannelse og hvilket samspil der er mellem individet og samfundet (socialisering). Hvordan har samfundet udviklet sig gennem tiden og hvordan har samfundstyperne påvirket individets muligheder for identitetsdannelse? Giddens og Ziehe er brugt med et fokus på en karakteristik af det senmoderne samfund og hvordan individet er påvirket af den kulturelle frisættelse, aftraditionaliseringen og individualiseringen. Goffman er brugt med henblik på at forstå,  hvordan individet påvirkes af omgivelserne i hverdagen. Afslutningsvis er begreberne aktørforklaring og strukturforklaring blevet introduceret.

Kernestof:
Samfundsudvikling: Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Giddens og Ziehe.
Socialisering - primær, sekundær og dobbeltsocialisering.
Sociale roller, sociale strukturer, formelle og uformelle normer, sanktioner. Individets fire niveauer.
Goffman: face, setting, frontstage og backstage.

Aktør vs. struktur. Hvad er en aktørforklaring og hvad er en strukturforklaring.

Materiale:
‘Luk samfundet op!’, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 3. udgave, 2019. Side 63-77 + 30-44 + 53-56.

Faglige mål fra lektionerne:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Antal sider: 32 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

Kernestof:
Hvilke typer af kriminalitet findes der?
Kriminalitetsformer: SNAP-modellen

Hvem begår kriminalitet?
Ungdomskriminalitet og etnicitet: Udvikling over tid og et portræt at en kriminel.

Hvorfor bliver man kriminel?
Kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland, Hirschi, Honneth og Bourdieu.
Aktør-struktur perspektiver

Diskussion: Hårdere straffe?
Argumentation ud fra
- Utilitarismen: størst mulig nytte
- Retfærdighed - Kant og den retfærdige straf/straf som fortjent. Retsfølelse.
- Empiri - forskning viser at hårdere straffe ikke virker

Materiale:
Fra Drengestreget til Bandekrig: s. 11-37, 53-57 62-67

Supplerende stof:
Dokumentar: Født til fængsel

Antal sider:
ca. 40


Faglige mål fra lektionerne:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA og valget 2024

Der er opstillet følgende læringsmål for forløbet.   

Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.

Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.  

Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.

Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori  

Eleverne vil i forløbet træne deres evner i forhold til polariseringen i amerikansk politik.  

Materiale
USA's udfordringer (4. udgave)


Supplerende stof:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/danske-boernefamilier-i-usa-det-sikkerhedsnet-vi-har-i-danmark-findes-bare
https://bss.au.dk/aarhus-bss-nyheder/samfund-1/2020/borgerne-bidrager-selv-til-politikerlede
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/hvad-har-amerikanerne-laert-af-borgerkrigen-11032415432
https://globalis.dk/lande/usa
DRtv clement i USA - valget og verden
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/morgenpost-fra-usa-hvornaar-ved-vi-hvem-der-vinder
https://lex.dk/præsidentvalget_i_USA_2024
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/resultater/staerk-trump-har-vundet-alle-svingstater-kaempe-ydmygelse-det
https://www.realclearpolling.com/polls/president/general/2024/trump-vs-harris
https://lex.dk/præsidentvalg_i_USA_-_valgresultater_1984_til_i_dag
https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-er-i-krise-men-hvad-er-gaaet-galt-i-verdens-aeldste-moderne-demokrati
DRTV: 21 Søndag: Trumps Handelskrig
Er amerikansk demokrati og forfatning i fare?


Antal sider: 73
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU-(Ukraine, Brexit)

EUs institutioner

Kommissionen:
Hvor mange medlemmer er der i Kommissionen, og hvordan vælges de?
Hvilke interesser varetager Kommissionen - nationale, ideologiske eller EU-fællesskabets?
Hvilke opgaver har Kommissionen i forhold til lovgivningen – hvad må og skal Kommissionen overordnet set gøre?
Hvordan arbejder Kommissionen mere konkret?

Ministerrådet:
Hvor mange medlemmer er der i Ministerrådet, og hvordan vælges de?
Hvilke interesser varetager Ministerrådet – nationale, ideologiske eller EU-fællesskabets?
Hvilke opgaver har Ministerrådet i forhold til lovgivningen? Hvad må og skal Ministerrådet overordnet set gøre?
Hvordan arbejder Ministerrådet mere konkret?

Europaparlamentet:
Hvor mange medlemmer er der i Parlamentet, og hvordan vælges de?
Hvilke interesser varetager Parlamentet – nationale, ideologiske eller EU-fællesskabets?
Hvilke opgaver har Parlamentet i forhold til lovgivningen? Hvad må og skal Parlamentet overordnet set gøre?
Hvordan arbejder Parlamentet mere konkret?

Domstolen
Hvor mange medlemmer er der i EU-Domstolen, og hvordan vælges de?
Hvilke interesser varetager EU-Domstolen – nationale, ideologiske eller EU-fællesskabets?
Hvilke opgaver har EU-Domstolen i forhold til lovgivningen? Hvad må og skal EU-Domstolen overordnet set gøre?
Hvordan arbejder EU-Domstolen mere konkret?

Det Europæiske råde
Hvor mange medlemmer er der i Det Europæiske Råd, og hvordan vælges de?
Hvilke interesser varetager Det Europæiske Råd – nationale, ideologiske eller EU-fællesskabets?
Hvilke opgaver har Det Europæiske Råd i forhold til lovgivningen? Hvad må og skal Det Europæiske Råd overordnet set gøre?
Hvordan arbejder Det Europæiske Råd mere konkret?


EU demokrati og lobbyisme
EU Udenrigspolitiske udfordringer, Ukraine, USA
Københavnerkriterierne
Suverænitet
EU Brexit kort
Demokratisk underskud
De danske forbehold

Frihandel og vækst:
Hvordan har EU's økonomiske integration bidraget til stabilitet og vækst i medlemslandene?
Hvilken rolle spiller EU's indre marked i at fremme økonomisk udvikling, og hvilke udfordringer møder det?
Hvordan påvirker EU's handelspolitik og konkurrenceregler den økonomiske udvikling i både nye og ældre medlemslande?



Materiale
Det Politiske Europa (4. udgave)  (153-160 + 98-100 + 76 - ? + 30-31)
https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/glossary/democratic-deficit.html
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/rådet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/domstolen
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/det-europæiske-råd
https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/lobbyisme/
https://www.eu.dk/da/leksikon/koebenhavnskriterierne
https://um.dk/udenrigspolitik/eu-da/danmark-i-eu/de-danske-eu-forbehold
https://www.eu.dk/da/temaer/frihandel-og-vaekst/frihandel-og-vaekst-hovedhistorie
https://www.eu.dk/da/temaer/frihandel-og-vaekst/hvad-er-en-handelsaftale
https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/indflydelse-i-eu/euu
https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/indflydelse-i-eu
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/sådan-lovgiver-eu/eus-love
Hvad skal vi med EU: https://www.dr.dk/nyheder/udland/video-hvad-skal-vi-med-eu

Supplerende stof
DRTV - Deadline: Kollaps i Frankrig - Hvad nu Europa?
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/trump-tror-ham-med-flest-hangarskibe-vinder-en-handelskrig-det-goer-han-ikke
https://www.dr.dk/nyheder/penge/professor-told-goer-os-alle-sammen-fattigere
Forstå Brexit på 3 min: https://www.youtube.com/watch?v=Cm1q91_0Mok
Brexit: Tidslinje. https://www.consilium.europa.eu/da/policies/the-eu-uk-withdrawal-agreement/timeline-eu-uk-withdrawal-agreement/
https://www.dr.dk/nyheder/udland/selv-i-storbritanniens-leave-hovedstad-fortryder-vaelgerne-brexit-det-var-spild-af


Antal sider: 60
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk økonomi

Kernefaglige begreber:
Maslows behovspyramide
Mikroøkonomi, herunder markedsmekanismen, elasticitet og eksternaliteter
Staten & økonomiske modeller
Det økonomiske kredsløb og økonomiske konjunkturer
Økonomiske mål, typer af økonomisk politik og målkonflikter

Om forløbet:
Forløbet har været præget af afbrud grundet SRO og lærerskift. Før lærerskift har der været sakset hist og her fra Økonomibogen – umiddelbart for at nå både basisdele af makroøkonomi og velfærdssamfundet. Efter lærerskiftet har der udelukkende været fokus på mikro-makroøkonomi og den aktuelle økonomiske situation i Danmark – derved er velfærdssamfundet udskrevet af undervisningsforløbet. Tilsvarende har forløbet ikke favnet international økonomi.

Ved overtagelse af klassen var der en væsentlig del af årets afleveringer der ikke var afviklet. Disse er afviklet i undervisningstiden, med elevtid givet som hjemmearbejde før opgaven blev skrevet i klasselokalet. Under opgaveskrivning har eleverne kunnet få hjælp af lærer.

Før lærerskift har der umiddelbart været stort fokus på gruppearbejde. Efter lærerskift har der været fokuseret på stilladseret undervisning i klasselokale.

Følgende har ikke været særskilte fokuspunkter, selvom de indgår i de oplyste sider fra Økonomibogen: Keynes, Piketty, Laffer og Phillips.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger herpå
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Antal sider: 146
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 4 21-03-2025
Aflevering 5 28-04-2025
Aflevering 6 14-05-2025
Aflevering 7 20-05-2025
2c SA skr. prøve 28-05-2025
Årsprøve 10-06-2025
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International politik

Kernestof:
Forløbet har beskæftiget sig med spøgsmålet; hvad skaber fred og sikkerhed i en usikker verden, som vi ser idag. Centrale spørgsmål har været; er militæroprustning vejen til fred og sikkerhed - og hvad med nedrustning? Er gensidig afhængighed vejen til fred? Hvilke muligheder og begrænsninger har FN? I forhold til udenrigspolitik har vægten ligget på, hvad der karakteriserer (og har karakteriseret) dansk udenrigspolitk.
Forløbet er afsluttet med forståelse af globaliseringen, dens vindere og tabere, udviklingsteorier og partiernes holdninger til globaliseringen herunder globaliseringens snitflader med udenrigspolitk, sikkerhedspolitk og indenrigspolitk.

Centrale begreber og teorier:
Akøter i IP: Stater/Nationalstaten, IGO'er, NGO'er, MNC'er. Intergovernmentalt (mellemstatsligt) og supranationalt (overstatsligt) samarbejde. FN, NATO.
Magt: Ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt, økonomiske sanktioner, hård magt, blød magt, direkte og indirekte magt,
Realismen: Klassisk realisme vs neorealismen - herunder offensiv og defensiv neorealisme.
- Klassisk realisme: Anarkisk verdensorden, nulsumspil, relativ magtbegreb, selvhjælp, sikkerhedsdilemma, cyklisk historiesyn.
- Neorealisme: Strukturerne bestemmer staternes adfærd. Magtbalance, polaritet, multipolaritet, unipolaritet, bipolaritet
- Offensiv neorealisme: Powermaximisation
- Defensiv neorealisme: Powerbalancing

Liberalismen
- Interdependens - herunder kompleks interdependens og væbnet interdependens. Den demokratiske fredstese. Internationale institutioner, absolutte gevinster, plussumspil, fangernes dilemma.

Konstruktivismen
- Normer, ideer, sociale konstruktioner, diskurs. Anarki er hvad stater gør det til, normcykler og københavnerskolens sikkerhedsliggørelse.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik:
- Udenrigspolitiske mål, udenrigspolitiske midler, determinanter, kapabiliteter, instrumenter.  
- Adaptionsmodellen: Dominanspolitik, balancepolitik, isolationspolitik, tilpasningspolitik
- Aktivistisk vs passivistisk uderigspolitk. Klassisk tilpasning vs. udadrettet tilpasningspolitk. I den forbindelse; Voluntarisme vs determinisme
- Mellemstat, småstat, stormagt
- Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Globaliseringen - økonomisk, politisk og kulturel globalisering.
Økonomisk globalisering og de finansielle markeder.
Globaliseringens vindere og tabere
Udviklingsteorier; Moderniseringsteorien/liberalistisk udviklingsteori og afhængighedsteorien/marxistisk udviklingsteori.
Vækst- og udviklingsstrategier: Importsubstitution, eksportorienteret strategi.



Supplerende stof:
Jyllands-Posten. Fredag d. 11. juli 2025: Dansk udenrigspolitik er stadig styret af nødvendighed – ikke ideologi.
Danmark bevæger sig mod EU – men ikke med åbne arme. Ligesom vi tidligere har fulgt USA, når det virkede nødvendigt, følger vi nu EU.

Deadline: Fredag d. 9. august 2025. Hører FN fortiden til? Genkomsten af rå magtpolitk er en realitet og med dén erkendelse, bør vi kassere de moderne lærebøger.

Deadline: Onsdag d. 20. august 2025: Europa opruster militært, men hvor efterlader en stærkt bevæbnet verden diplomatiet, og er der plads til en småstat som Danmark i et militariseret Europa?


Faglige mål
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Materiale:
IP bogen. Kapitel 1, 2, 3, 4 (4.1, 4.2, 4.3, 4.4) og 5.
Økonomibogen. Kapitel 12



Antal sider: 122


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn og ligestilling

Kernestof
Køn i et sociologisk perspektiv.
- Familien som social institution. Normer og kønsroller (formelle og uformelle normer). Nye familietyper (regnbuefamilier og dobbeltforsørgerfamilie), skilsmisser, roller i familien.
- Socialisering ude og hjemme. Primær, sekundær og dobbeltsocialisering. Kønssocialisering og kønsnormer. Opgør med kønsnormer.

Køn og uddannelsesinstitutioner. Social reproduktion og Bourdieu (habitus, kapitaler og symbolsk vold)

Kønsrelaterest vold
- Vold, voldtægt, mørketal, samtykke, samtykkeloven, voldtægtskultur, partnervold, hatecrimes

Krop og seksualitet
- Plastisk seksualitet, heteronormativ kultur, homofobi og transfobi, kropsidealer, seksuel dobbeltmoral (slutshaming og luder/madona-komplekst), krænkelser og objektgørelse.

Teorier om køn
- Biologisk og socialt køn
- Biologisk determinisme
- Simone de Beauvoir
- Teorier og partriarkatet
- Diskursivt køn med Judith Butler
- Intersektionalitet

Køn, arbejdsmarked og velfærd
- Det kønsopdelte arbejdsmarked, horisontal kønsdeling, vertikal kønsdeling.
- Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder, løngab, barsel,

Case: Øremærket barsel - en diskussion af fordele og ulemper.

Supplerende stof:
Debatten d. 7. marts: Langt fra ligestilling
Deadline d. 25. aug 2025: Er kampen for mangfoldighed gået for vidt? Det mener Berlingskes debatredaktør Aminata Corr Thrane. I en ny bog skriver hun om sit eget brud med en venstrefløjsaktivisme, som hun mener har infiltreret store dele af kultur og medie-Danmark med bl.a. kritisk raceteori (CRT) og intersektionel feminisme. Hun mener, at minoriteter i denne tænkning reduceres til den underprivilegerede minoritetsstatus, de har i samfundet, så hun fx selv som "brun person" opfattes som en, der med autoritet kan tale på alle "brune personers" vegne, hvilket hun finder absurd.

Pilestræde d. 7. nov 2025: Censur eller dårlig poesi? Berlingskes nye huspoet, Emil Salzer, hævder, at han bliver censureret, og at der ikke er plads til en hvid, heteroseksuel og ciskønnet mand som ham på den danske digterscene. Men er der hold i anklagen om manglende plads, eller handler det i virkeligheden om poesien selv? Vi spørger, om der er tale om censur – eller blot manglende kvalitet.

Samtykkeloven har overbevist hende. Berlingske 27. oktober 2023
Advokat: Samtykkeloven bør justeres. Berlingske 20. oktober 2023

Faglige mål
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materiale: Køn og ligestilling - i et samfundsfagligt perspektiv. 2. udgave.

Antal sider: 68
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati, magt og medier

Kernestof:
Magt: Hvad er magt og hvilke forskellige magtbegreber eksisterer der? Direkte vs indirekte magt. Strukturel/institutionel magt. Diskursiv magt
Magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde.
Folketingets rolle: Den lovgivende magt og parlamentarisk kontrol.
Regeringens rolle. (Parlamentarisme, regeringsdannelse, ministerstyre, den udøvende magt).
Embedsmændenes rolle i styringskæden.  Legalitetsprincippet, egalitetsprincippet, proportionalitetsprincippet. De syv krav til embedsmændenes arbejde.
Dræn af magten; EU, interesseorganisationer, magteliten, medier, kommunerne, den politiske embedsmand, globaliseringen.

Minksagen


Deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, deliberativt demokrati (Habermas)

Medborgerskab; hvad er en medborger? Statsborgerskab; skal de være sværere eller lettere at få dansk statsborgerskab? Begreber: integration, assimilation, segregation. Bindestregsidentitet, kreolsk identitet, den rene identitet.

Enighed og uenighed mellem DF og Socialdemokratiet. Konventionerne; hvad er de til for og hvordan spænder de ben?

Mediernes rolle. Den politiske dagsorden, politisk spin, priming og framing. Medierne som den fjerde statsmagt, vagthund, hyrdehund, jagthund, redningshund. Habermas' demokratiske samtale. Fakenews, ekkokamre, shitstorms, og det postfaktuelle samfund.



Materiale
Politikbogen (1. udgave): 168-175, 201-204, 225-239, 243-258 (i alt 43 sider)
Luk Samfundet Op (3. udgave): 159-173 (i alt 15 sider)

Supplerende stof:
Minksagen
Borgerlig tabloid d. 16. feb: Her er de "danske" islamister; De burde aldrig have fået dansk statsborgerskab
Debatten 23. oktober 2025: En ny udlændigepolitik?
Politiken; Muslimsk nettoudvandring:  2. marts 2026 Politiken Sektion 1 Side 6 VILLADS ZNATY... 913 ord Id: eb360069


Faglige mål fra lektionerne:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Antal sider i alt: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark og det globale marked


Strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik), stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi. Lafferkurven. Den danske model (flexicurity).
International handel: hvorfor handler lande med hinanden?
Handelsteorier:
- Adam Smith: Absolutte fordele.
- David Ricardo: Komparative fordele.
- Heckscher og Ohlin: Faktorudrustningsteorien
- Staffan Lindner: Teorien om efterspørgselsforhold og gravitationsmodellen
- Poul Krugman: Stordriftsfordele

Hvilke grunde er der til at føre en protektionistisk handelspolitik?
- Strukturel arbejdsløshed
- Beskyttelse mod udenlandsk konkurrence (lavere lønninger – social dumping)
- Beskyttelse af nye virksomheder
- Undgå overspecialisering
- Beskyttelse af bestemte industrier
- Undgå dumping og overskudslagre
- Undgå sundhedsskader

Hvilke typer af handelshindringer er der?
- Told
- Statsstøtte
- Importkvoter
- Tekniske handelshindringer
- Køb lokalt

Valutapolitik
EU: Det Indre Marked og integration
Velfærdsstatsmodeller, velfærdsstatens udfordringer, finansierings- of forventningsudfordringen, Baumol effekten,  udenlandskarbejdskraft

Materiale
Økonomibogen (2. udgave): 157-162 + 179-198 +  210-221 + 226-236

Supplerende stof
https://www.kl.dk/beretning23/fremtidens-velfaerd
https://cepos.dk/artikler/det-er-tid-til-at-gentaenke-den-offentlige-velfaerdsmodel/
https://smvdanmark.dk/seneste-nyt/nyheder/analyse/udenlandske-kolleger-driver-dansk-jobvækst-hver-fjerde-lønmodtager-i-københavnsområdet-er-udlænding
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=54720

Faglige mål
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed  


Antal sider: 52
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition og synopsistræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer