Holdet 2023 Sa/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2023 Sa/e (1e Sa, 2e Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den kompetente medborger
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Ligestilling
Titel 4 Valget om Europa
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Kriminalitet
Titel 7 Trump kom til magten
Titel 8 Massemedier
Titel 9 Kulturelle mønstre

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den kompetente medborger

Forløbet var det første forløb i studieretningsklassen. I dette forløb - som i de øvrige forløb i 1.g - blev  elever med samfundsfag på A-niveau og med B-niveau undervist sammen. Den primære målsætning med forløbet var at give eleverne en god introduktion til samfundsfag i studieretningen og engagere dem som kompetente medborgere.

Forløbet sigtede mod at opfylde følgende faglige mål fra læreplanen for samfundsfag B:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Forløbet sigtede mod følgende kernstofområder (B-niveaulæreplan):
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Forløbet havde følgende fokuspunkter:
- At give eleverne en god start med samfundsfag i grundforløbet
- At få eleverne til at reflektere over deres egen rolle som medborgere i samfundet
- At vænne eleverne til at tænke over egne handlemuligheder for politisk påvirkning

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassedialog
- Refleksioner med sidemakkeren
- Besøg af ungdomspolitikere
- Videoaflevering om en selvvalgt "sag", som eleverne gerne ville kæmpe for.

Materiale (kernestof):
- Politikkens kernestof, side 8-15+132-136+148-151


Materiale (supplerende):
- Artiklen "19 elever sad fast i elevator - flere blev dårlige" af Nanna Malou Rasmussen. Bragt på TV2 Nord's hjemmeside d. 12. august 2023
- Debatindlægget "Vil I voksne gerne have, at vi unge engagerer os i samfundet?" af Nikolai Manggaard, formand for DSE Østjylland. Bragt i Århus Stiftstidende d. 7. november 2023
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet var et klassisk sociologiforløb med fokus på at introducere Honneth, Goffman og Ziehe og i øvrigt repetere Giddens. I dette forløb - som i de øvrige forløb i 1.g - blev elever med samfundsfag på A-niveau og på B-niveau undervist sammen.

Forløbet sigtede mod at opfylde følgende faglige mål fra læreplanen for samfundsfag B:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Forløbet sigtede mod følgende kernestofområder (B-niveaulæreplan):
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Forløbet havde følgende fokuspunkter:
- At give eleverne en introduktion til grundlæggende sociologi
- At repetere sociologirelaterede begreber fra grundforløbet
- At afprøve elevernes faglige evner forud for første karaktergivning

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassedialog
- Refleksioner med sidemakkeren
- Besøg af Børns Vilkår
- Første skriftlige aflevering for A-niveau-eleverne
- Individuel prøve i hånden

Materiale (kernestof):
- Luk Samfundet Op!, side 28-35+73-79
- Sociologi ABC, side 52-56
- Sociologiens kernestof, side 48-51

Materiale (supplerende):
- Artikel: "Dagtilbudsforsker: 'Jeg har set for meget, til at jeg vil sende mit eget barn i institution'". Af Anette Solgaard, bragt på bt-dk d. 18. januar 2022.
- Rapport: "Børn og unge kæmper for at passe ind". Udgivet af Børns Vilkår i september 2022 (kun side 29-31)
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ligestilling

Forløbet var et ligestillingsforløb, hvori jeg forsøgte at give eleverne mulighed for at forstå og deltage i ligestillingsdebatten i 2024. I dette forløb - som i de øvrige forløb i 1.g - blev elever med samfundsfag på A-niveau og på B-niveau undervist sammen.

Forløbet sigtede mod at opfylde følgende faglige mål fra læreplanen for samfundsfag B:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Forløbet sigtede mod følgende kernestofområder (B-niveaulæreplan):
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene

Forløbet havde følgende fokuspunkter:
- At give eleverne en forståelse for ligestillingsdebatten
- At give eleverne mulighed for at udtrykke og reflektere over egne holdninger til ligestilling
- At give eleverne en forståelse for samtykkeloven og bryde det tabu, der kan være forbundet med at snakke åbent om samtykke

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassedialog
- Refleksioner med sidemakkeren
- Debat om kvindelig værnepligt

Materiale (kernestof):
- Køn og ligestilling, side 7-12+62-69

Materiale (supplerende):
- Artikel: "Liberal feminist: Nedlæg Ligestillingsministeriet"
Af Marie Bebe. Bragt d. 20. februar 2024 på Berlingske.dk
- Artikel: LA-profils udtalelser om ligestilling fik hende til at spærre øjnene op: »Vi er ikke så langt fremme i skoene længere«
Af Marie Bebe. Bragt d. 26. februar 2024 på Berlingske.dk
- Artikel: "Rwanda ligger over Danmark: Udskældt rapport om ligestilling skaber igen debat" af Tine Toft. Bragt på bt.dk d. 23. juni 2023
- Artikel: "Samtykkeloven har overbevist hende: »Hvis du er i tvivl, så træk dig«". Af Kristoffer Kræn Sørensen. Bragt i Berlingske d. 27. oktober 2023.
- Artikel: "Forsvarsadvokat: Samtykkeloven bør justeres". Af Kristoffer Kræn Sørensen og Anna Sofie Laue. Bragt i Berlingske d. 20. oktober 2023.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valget om Europa

Forløbet var et kort EU-forløb, hvori hovedformålet var at klæde de førstegangsvælgere, der var i klassen, på til at kunne tage stilling om valget til Europaparlamentet d. 9. juni 2024, men samtidigt holde balancen ift., at mange af eleverne ikke havde stemmeret. I dette forløb - som i de øvrige forløb i 1.g - blev elever med samfundsfag på A-niveau og på B-niveau undervist sammen.

Forløbet sigtede mod at opfylde følgende faglige mål fra læreplanen for samfundsfag B:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

Forløbet sigtede mod følgende kernestofområder fra læreplanen for samfundsfag B:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.

Forløbet havde følgende fokuspunkter:
- At give eleverne en grundlæggende forståelse for EU's betydning for dansk lovgivning
- At klæde eleverne med stemmeret på til at kunne stemme på et oplyst grundlag til Europaparlamentsvalget d. 9. juni 2024.
- At give eleverne en forståelse for det d'Hondske valgsystem.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Klassedialog
- Refleksioner med sidemakkeren
- Podcastlytning under gåtur
- Udflugt til og oplæg hos Europahuset i København

Materiale (kernestof):
- Folketingets EU-oplysning: "EU på kryds og tværs", side 47-52

Materiale (supplerende):
- Folketingets EU-oplysning: "Alle spidskandidater til Europaparlamentsvalget er nu fundet". Lokaliseret på https://www.eu.dk/da/aktuelt/nyheder/2023/november/spidskandidater d. 10. maj 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi

Jf Læreplanen: Velfærdsprincipper, stat, marked og civilsamfund, det økonomiske mål, herunder bæredygtighed og økonomisk styring nationalt og regionalt

Indhold:
Det økonomiske kredsløb
Markedsligevægt, udbud, efterspørgsel og priser
Samfundsøkonomiske mål
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Det offentlige sektor og økonomisk omfordeling
Globalisering
Forbrugetillid
stat, marked og civilsamfund

Materiale:

Bog: Samf på B
Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne s.217-220
Samfundsøkonomiske mål: 220-234
Økonomisk politik: 234-247
Den offentlige sektor -  hvor kommer pengene fra: 251-260
Globalisering: 260-266
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet

Kriminalitet:

Jf læreplanen:

identitetsdannelse og socialisering
social differentiering
magtbegreber
komparativ, kvantiativ og kvalitativ metode
stat, marked og civilsamfund
ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
kulturelle mønstre i USA

Indhold:

Straffelovsovertrædelser
Primær og sekundær socialisering
Durkheims teori om anomi
Teorien om socioøkonomisk ulighed
Teorien om bandekriminalitet
Resocialisering og straf
Velfærdsmodeller
Fængslet som magtinstitution
Social kontrol og sanktioner
Magtbegreber: Direkte magt, inddirekte magt, diskursiv magt og strukturel magt.


Metode: Teori og empiri angående begået kriminalitet:  Tværsnitsundersøgelse, longitinudal undersøgelse og indekstal.
Kriminalitet, køn, etnicitet og socialklasse
Struktur/aktør
Determinisme/Fri vilje


Samf på B:
Individ og samfund - 14-31
Magt - 100-105
Velfærdsmodeller - 159-168
Økonomisk politik - 234
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Trump kom til magten

Trump kom til magten:

Jf læreplanen har vi arbejdet med følgende:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter et demokratisk samfund


Fokus og indhold i undervisning
- Den demokratiske og republikanske ideologer
- svingstater
- Det amerikanske valgsystem, flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Deltagelses og konkurrencedemokrati
- Anthony Downs medianvælgerteori
- Molins model
- Negative partisianship
- Valgdeltagelse i USA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Massemedier

Massemedier
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- det politiske system i Danmark og i EU
- Identitetsdannelse

Indhold:

Medialisering og den medievredne virkelighed
Priming, timing og framing
Politisk kommunikation
Mis, des og malinformation
Gruppetænkning og gruppepolarisering
Honnets teori om anerkendelse
Det politiske europa, EUS politiske system og lovgivning om digitalisering
Teorier om mediers påvirkning: Kanyleteorien, totrinshypotesen og referencemodellen
Goffman og Meyrowitz teori om selviscenesættelse

Materiale:
Samf på B:
Medierne og politisk meningsdannelse: 124-129
EUs institutioner og beslutningsproces - 129-141
Hvordan kan et demokrati se ud: 89-94
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturelle mønstre

Jf læreplanen har eleverne beskæftiget sig med: identitetsdannelse, socialisering, kulturelle mønstre i Danmark og ligestilling mellem kønnene.

Indhold i undervisning: Eleverne har primært beskæftiget sig med kulturelle mønstre i forhold til køn og etncitet.

- Kønnenes udvikling og rettigheder i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Kort om indvandringens historie og politiske holdninger til indvandrere i Danmark
- Social perception, socialisering, formelle og uformelle normer, sanktioner, social kontrol, rollekonflikt
- Axel Honneths teori om anerkendelse
- The mental load
- det biologisk og sociale køn
- Indvandring og integrationsformer
- Identitetsstrategier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer