|
Titel
2
|
2. søjle: det retfærdige styre
Formål(moderne udgangspunkt): Med afsæt i artiklen om Gaiakrati, 'Gymnasieleder: Demokratiet er en forældet styreform' (Kronik, Politiken 4. juni 2022), der foreslår et alternativ til det moderne demokrati, diskuteredes svaghederne ved vores moderne danske demokrati(også set i lyset af seneste folketingsvalg) som optakt til at arbejde med antikkens forskellige styreformer. Eleverne har opnået kendskab til det athenske demokrati og dets demokratiske organer: 500mandsrådet, folkeforsamlingen, embedsmændene og folkedomstolen, samt diskuteret definitionen af ´en borger`. Det athenske demokrati som eksempel på oldtidens direkte demokrati undersøges med Perikles' Gravtale og eleverne er gennem læsning af gravtalen blevet præsenteret for en hyldest til demokratiet og Perikles’ argumenter for denne styreform. Idealer som frihed og lighed som grundlag for også senere demokratier er blevet fremhævet. Ved læsningen af Herodots forfatningsdebat om de tre styreformer blev der lagt op til diskussion om fordele og ulemper ved monarki, oligarki og demokrati. Republikken fremhæves som en blanding af disse tre styreformer i uddraget af Ciceros ’de re publica’ og den romerske republiks udformning og de politiske forhold og krise under sen republikken behandles.
Som afrunding på forløbet og som optakt til KM forløb under titlen retfærdighed hvor klassen arbejde med moderne retspraksis og overværede retssager i Frederiksberg ret, læste klassen en tale af Lysias og den Athenske retspraksis og domstole blev diskuteret.
Kernetekster:
1) Thukydid: Perikles`gravtale (II. 34-42), i Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007, s.77-86.
2) Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd(3.bog 79-83) i Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007, s.73-77.
3) Cicero: de re publica uddrag – tekst 14 i Johnny Thiedecke, Drømme eller mareridt. Antikkens samfundstanker og deres efterliv, Pantheon 2006, s. 49-52.
4) Lysias: Mod Theomnestos, i Mogens Hermann Hansen, Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007, s.95-101.
• Perspektiv tekst:
'Gymnasieleder: Demokratiet er en forældet styreform' (Kronik, Politiken 4. juni 2022)
Supplerende materiale:
TedED film om det athenske demokrati https://www.youtube.com/watch?v=0fivQUlC7
|