Holdet 3c ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2023 ol/c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Søjle: Helten & rejsen.
Titel 2 2. Søjle: Tragedien Antigone
Titel 3 3.søjle: Arkitektur
Titel 4 4. Søjle: Køn & Kærlighed
Titel 5 5. Søjle: Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Søjle: Helten & rejsen.

Formål: Gennem læsningen af kerneteksterne har eleverne fået kendskab til den episke genre og hvordan den bliver anvendt i den græske verden. Under analysen af den homeriske tekst er eleverne blevet gjort bekendt med karakteristikaene: prooimion, musepåkaldelsen, patronymikon, epiteter, formelvers, homeriske lignelser, metrum = det daktyliske heksameter. Fokus har været helte rollen/typen, herunder begreber som Kleos, Timé, Areté, betydning af henholdsvis Polis og Oikos, gæstevenskab og skæbne begrebet, samt forholdet mellem mennesker og guder.

Sideløbende med tekstlæsningen har eleverne holdt oplæg med powerpoint i grupper af to om de græske guder og helte. Fremlæggelserne er efterfølgende blevet samlet i et fælles mytologisk leksikon

• Kernetekst:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002/2010,
1. sang, vers 1 – 95, 6. sang, 9.sang, 21. sang.

• Perspektivtekster:
1) Uddrag af Magaret Atwood: Penelopiaden
2) Uddrag af filmen "The Odyssey" (1997) af Francis Ford Coppola: (Fra starten til Trojas fald og mødet med Poseidon, og fra Odysseus hos Kirke til og med slutningen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Søjle: Tragedien Antigone

Formål: I undervisningen er eleverne blevet præsenteret for rammerne om den græske tragedie, herunder Dionysos festerne, tragedie konkurrencer, det græske teaters arkitektoniske rammer, samt opbygningen af det græske drama i stasima og epeisódia. I læsningen af tragedien er der fokuseret på temaerne polis/oikos, religiøs/juridisk lov, nomos/ fysis, mand/kvinde, individ/stat. Eleverne har endvidere fået kendskab til Aristoteles begreber peripeti, anagnorisis, khatarsis og de er anvendt i analysen af tragedien.   
Som perspektiv tekst læses uddrag af  Kamila Shamsie,s Roman 'Vores elskede' (2017)som eksempel på hvordan historien og dens tematikker kan anvendes i dag.

Som indledning til forløbet har eleverne lavet en række oplæg vedrørende Athen(Grækenland) i 400 tallet, omhandlende samfundsforhold, krige, religiøse institutioner og Filosofi.

Eleverne har under forløbet set Antigone tragedien opført på gymnasiet af Teatergruppen  ZeBu

• Kernetekst:
Sofokles Antigone, ved Otto Foss, 2 udgave 9 oplag, Hans Reitzels forlag 1977.

• Perspektivtekster:
Uddrag af Kamila Shamsie, Vores elskede (2017), kap 8. s.208-210
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3.søjle: Arkitektur

Formål: Eleverne har i grupper skulle lave en præsentation af et antikt bygningsværk, samt en nyere, perspektiverende bygning.  
Eleverne er igennem forløbet blevet gjort bekendt den græske arkitekturs formsprog, herunder søjle ordner og tempel grundplaner. Eleverne har arbejdet med at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter og diskuteret deres brug og betydning i deres antikke kontekst.


• Arkitektoniske monumenter som elevpræsentationer:

Græsk arkitektur:  1) Parthenon templet (Athens Akropolis)
                              2) Erechteion templet (Athens Akropolis)
                              3) Athena-Nike-templet (Athens Akropolis)  
                              4) Afaia templet på Aigina
                              5) Zeus templet i Olympia
                              6) Hefaistos templet på Agora
Romersk              7) Pantheon
                
Romersk arkitektur behandlet i undervisningen:
                             8) Nimes: Maison Carrée
                             

• Litteratur: SusanWoodford: GRÆSK OG ROMERSK KUNST, Systime 1985, s. 23-37, 76-82, 103-114.
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 5. Søjle: Filosofi

Formål: Efter en kort introduktion til den tidlige græske filosofi, førsokratikerne, introduceres eleverne til Sokrates og Platon og arbejder med et uddrag af dialogen Gorgias. Ved læsningen af Gorgias teksten bliver eleverne præsenteret for den sokratiske metode og dialoggenren og Sokrates forhold til sofisterne og hans mening om retorik belyses. I undervisningen diskuteres forholdet mellem Platon og Sokrates, og det sokratiske problem. Hulebillede er læses dels som Platons kritik af det Athenske samfund, styreform og uddannelsesniveau, og dels som et eksempel på det dualistiske verdenssyn/menneskesyn og idélære.

Kernebegreber: mytos/logos, fænomener/idéer, dialektik, dualistisk verdens- og menneskesyn, doxa/aporia/episteme, elenchos, absolut/relativt, anamnese.

Kernetekster:
1) 1) Platon, Gorgias 449a-467a (Otto Foss) i: Platons Skrifter 2, v/ Høeg & Ræder, Reitzel 1933, s. 123-146 (kopi).
2) Hulelignelsen, fra  J. Mejer og Chr. G. Tortzen 'Kend dig selv', s. 163-170.

• Perspektiv tekster
Rene Descartes, Meditationer 1&2

Supplerende materiale:
Andreasen, Brian; Poulsen, Jens Refslund.: Paidea, Systime, s.137-154.

TedEd-video om Platons hulelignelse: https://www.youtube.com/watch?v=1RWOpQXTltA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer