Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Frederiksberg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2022 re/w (3w re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Fagets identiet og metoder - overgangsritualer
Formålet med forløbet er at give en introduktion til religionsfagets identitet og metoder med fokus på analyse af overgangsritualer. Konkret vil vi anvende Arnold van Genneps model som et eksempel på en religionsvidenskabelig teori og anlægge en sammenlignende tilgang. Vi kommer også til at anvende van Gennep i forbindelse med valfarten til Mekka. Som forudsætning for arbejdet skal eleverne desuden stifte bekendtskab med religionsfænomenologiske grundbegreber som kaos, kosmos, mana, tabu, kult, rite og myte samt synsvinklerne indefra og udefra og kunne anvende disse på udvalgte teksteksempler. Endvidere skal eleverne møde religionsfagets sociologiske side, herunder begreberne sekulariseing, afsekularisering, genfortryllelse, religiøs aktør, pluralisme, synkretisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering og maksimalisme/minimalisme, og kunne anvende disse til at analysere eksempler på religion i det senmoderne samfund. Endelig skal eleverne opnå et overblik over verdens religioner og kunne forholde sig beskrivende/analyserende til fænomenet religion vha. Ninian Smarts 7 dimensioner og Jens Peter Schjødts religionsmodel.
Anslået ca. 35 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Oversigt over verdens religioner og lidt om fremtidens religiøse landskab
-
Religion og kultur, 2. udg., s. 31-37 (Oversigt over verdens religioner).pdf
-
Oversigt over verdens religioner i 3w 2024/2025
-
2. Brillekursus med fokus på religion i det senmoderne samfund og tilgange til studiet af religion
-
Grundbogen til Religion C, 1.udg., s. 11-20 (Brillekursus).pdf
-
Billeder s. 14 i farve.pdf
-
Brillekursus i 3w 2024/2025
-
3. Synsvinklerne indefra og udefra, begrebet myte og udvalgte religionsdefinitioner
-
"Myte" fra https://www.religion.dk/leksikon/myte
-
1 Mos 1-3 (Verdens skabelse og Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have).pdf
-
Religion og kultur, s. 275-276, 278 og 280-281 (Indefra eller udefra, Kan man definere en religion og Religionernes forskellige dimensioner).pdf
-
Det førkristne Norden, s. 38 (Jens Peter Schjødts religionsmodel).pdf
-
4. Religionsfænomenologi med fokus på grundbegreberne kaos, kosmos, mana, tabu, kult, rite og myte
-
Dokument om mana og tabu.doc
-
"Missionær Bakers død i 1867" fra R. Lehmann: Die Polynesischen Tabusitten (1930), s. 121-122.pdf
-
"Antilopejagt blandt pygmæer" fra L. Frobenius: Det ukendte Afrika (1923).pdf
-
5. Analyse af overgangsriter med inddragelse af religionsvidenskabelig teori og en sammenlignende tilgang
-
Dokument om Van Gennep og Rites des Passages.pdf
-
"4.8. Fra barn til voksen: Skildpaddedansen" fra J. Podemann Sørensen red.: Skriftløse folks religioner (1988), s. 94-97.pdf
-
Analyseskema til overgangsritualer.doc
-
Girl's Rite of Passage | National Geographic
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4,83 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Islam
Formålet med forløbet er, at eleverne skal kunne gøre rede for væsentlige sider af islam, herunder for islams oprindelse, opfattelsen af Gud, profeten Muhammed og de fem søjler. Perspektivet vil i udgangspunktet være globalt. Vægten lægges dog på europæiske og danske fremtrædelsesformer. Evnen til at analysere forskelligartede materialer, anvende religionsfaglige begreber og arbejde sammenlignende trænes fortsat. Fx vil vi sammenligne gudsopfattelsen i islam med den kristne treenighedslære og inddrage eksempler på ikke-religiøse synspunkter. Van Genneps model til analyse af overgangsritualer repeteres og anvendes i vores arbejde med valfarten til Mekka. Den sociologiske tilgang udbygges med begreberne mainstream og elite, Jan Hjärpes model til kategorisering af religiøse udøvere og teori om konversion, herunder Lewis Rambos 7-trinsmodel til analyse af konversionberetninger, konversionsberetningers retorik og forskellige former for konversion. Sidst i forløbet vil vi bl.a. overveje det kontroversielle spørgsmål: Kan man være muslim i det danske samfund?
Anslået ca. 55 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Islams oprindelse
-
Islam - fra beduinkult til verdensreligion, 2. udg., s. 7-17 (Islams oprindelse).
-
Islam - fra beduinkult til verdensreligion 7-17.pdf
-
Arbejdsspørgsmål til Islams oprindelse.doc
-
2. Tro og praksis
-
Islam - fra beduinkult til verdensreligion, s. 24-28 (Tro og praksis).pdf
-
"Koranen" fra Politikens Islamleksikon.pdf
-
"10. Koranen om Gud" fra Wulff Pedersen: Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden, 35-37.pdf
-
Stephen Fry on God | The Meaning Of Life | RTÉ One
-
Disposition til gennemgang af religionstekster.pdf
-
3. De fem søjler med fokus på bøn og faste
-
Islam - fra beduinkult til verdensreligion, s. 28-31 (De fem søjler med fokus på bøn og faste).
-
"Hadith" fra Politikens Islamleksikon.pdf
-
"39. Guds budbringer sagde" fra Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden, 75-77.pdf
-
Islam - fra beduinkult til verdensreligion, s. 83 ("19. Af Sura 2: Koen").
-
4. Kategorisering af religiøse udøvere
-
Begrebsnøglen til religion- teori og metode, 1. udg., s. 38-42 (Kategorisering af religiøse udøvere).
-
Begrebsnøglen til religion, s. 133-136 (Tekst 2: Hjernevask og radikalisering i Grimhøjmoskeen).
-
Begrebsnøglen (kompendium).pdf
-
Kategorisering af religiøse udøvere i 3w 2024/2025
-
Eksempel på SRP med Samfundsfag A og Religion C
-
5. Konversion
-
Begrebsnøglen til religion, s. 46-50 (Konversion).
-
Uddrag af Abdul Wahid Pedersens konversionsberetning "Den lange vej hjem". Oprindeligt udgivet den 29. februar 2008 på www.islam.dk.pdf
-
Omvendt fra Islam til Kristendom
-
6. Kan man være muslim i det danske samfund?
-
Dorthe Thelander Motzfeldt m.fl.: Grundbogen til Religion C. 1. udg. Systime 2012, s. 113-118 (Religionen i spil: Kan man være muslim i det danske samfund?).pdf
-
"Sharia" fra Politikens Islamleksikon.pdf
-
'I gymnasiet med (Allah)' fra Gymnasieskolen den 22. april 2015.pdf
-
Religionen i spil: Kan man være muslim i det danske samfund? i 3w 2024/2025
-
7. De fem søjler med fokus på analyse af valfarten som en overgangsrite
-
Islam - fra beduinkult til verdensreligion side 31-33 (De fem søjler med fokus på valfarten).
-
"Hadjdj" fra Politikens Islamleksikon.pdf
-
Rites des Passages.pdf
-
Analyseskema til overgangsritualer.doc
-
8. De fem søjler med fokus på kategorisering af fire britiske muslimers oplevelser af valfarten
-
Hajj. Pilgrimsrejse til Mekka. BBC-dokumentar fra 2001.
-
Opgaver til Hajj. Pilgrimsrejse til Mekka. BBC-dokumentar fra 2001.doc
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Buddhisme med introduktion til hinduisme
Formålet med forløbet er, at eleverne skal kunne gøre rede for væsentlige sider af den klassiske hinayana/theravada-buddhisme, herunder for Buddhalegenden og det buddhiske livssyn. Vi vil især se på den klassiske buddhismes reaktion på og videreudvikling af upanishadernes tænkning, herunder afvisningen af tanken om et bestandigt jeg. Hvis ikke karma klæber til atman som i hinduismen, hvad er det så der genfødes i buddhismen? Forløbet indledes derfor med en kort introduktion til hinduisme. Vi vil også sammenligne religionsstifterne Buddha og Jesus og sammenligne synet på lidelse i buddhisme med synet på lidelse i kristendom. Eleverne skal desuden opnå et kendskab til buddhismens hovedretninger og betydning i dag samt kunne forholde sig til fænomenet kendisreligion.
I undervisningen øver eleverne sig på at kunne forklare Buddhas lære - dharma - med afsæt i nedenstående "talrække":
1 buddhanatur
3 rodårsager
4 ædle sandheder
5 skandhaer
6 karmiske/genfødselsverdener
8 led i middelvejen
12 led i årsagskæden
... herunder at kunne uddybe sammenhængen mellem de fire ædle
sandheder om lidelsen, de fem skandhaer og den ædle otteledede vej.
Anslået læst ca. 65 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Introduktion til hinduisme
-
5 skarpe om hinduismen med Mikael Aktor
-
Religion og kultur, 2. udg., s. 45-51 (Hinduismen: Myter og lære).pdf
-
Arbejdsopgaver til hinduisme - myter og lære.doc
-
2. Introduktion til hinduisme fortsat
-
Maitrayana-upanisad I,2-4 og IV,2 fra Religionshistoriske tekster, s. 73-74.pdf
-
Pjuske Rasmussen: "Hoddle er konsekvent" fra Kristeligt Dagblad, 6. febrruar 1999.pdf
-
Hindu-spil.pdf
-
Google Docs til valg af læringsstil
-
3. Buddhalegenden og æstetiske læreprocesser - gruppearbejde
-
Gruppeopgaver Buddhalegenden og æstetiske læreprocesser.doc
-
Traditionens Buddha fra Mennesket og magterne, s. 141-143.pdf
-
Arbejdsspørgsmål til Traditionens Buddha fra Mennesket og magterne.doc
-
"5. Buddhalegenden" fra Buddismen. Tanker og livsformer, s. 26-34.pdf
-
4. Buddhalegenden og æstetiske læreprocesser - fremlæggelser
-
Standardbesvarelse til Traditionens Buddha fra Mennesket og magterne.doc
-
Lejlighedssang om Buddhalegenden sat overfor Et barn er født i Betlehem.doc
-
5. Buddhismens livssyn: Karma og samsara
-
"Buddhismens livssyn: Karma og samsara" fra Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, s. 24-26.
-
Lene Højholt Buddhas lære.pdf
-
"6. Samsaras endeløshed" og "7. Karma" fra Buddhismen. Tanker og livsformer, s. 40-42.
-
Tekst 5-8 fra Buddismen. Tanker og livsformer.pdf
-
Arbejdsopgaver til karma og samsara i buddhismen.doc
-
6. Lidelse, Benarestalen og Nirvana
-
"Lidelse som grundvilkår", "Benarestalen" og "Nirvana og den buddhistiske virkelighed" fra Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, s. 30-36.
-
Disposition til gennemgang af religionstekster.pdf
-
Lidelse som grundvilkår, Benarestalen, nirvana og den buddhistiske virkelighed i 3w 2024/2025
-
7. Livshjulet
-
"Livshjulet" fra Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, s. 26-30.
-
5 skarpe om buddhisme med Jørn Borup fra DR Gymnasium.
-
Livshjulet i buddhismen.pdf
-
Buddhistisk ordleg.doc
-
Skema til noter til 5 skarpe om buddhismen i 3w 2024/2025
-
8. Skriftlig prøve uden hjælpemidler
-
Til prøven er det godt at kunne forklare læren om menneskets grundproblem (hinduisme), at have styr på buddhalegenden og at kunne udlægge den buddhistiske lære.
-
Man kan med fordel repetere Religion og kultur, s. 46, Mennesket og magterne, s. 141-143 og Højholt Buddhas lære, s. 24-36.
-
9. Buddhismens betydning i dag og fænomenet kendisreligion
-
"Buddhismens oprindelse og udbredelse" fra Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, s. 37-40.
-
Gerd Laugesen: "Cool karma" fra Jyllands-Posten. Eksistens. 11. februar 2007, s. 11.doc
-
Buddhistiske ord og termer.doc
-
De ti vigtigste ting at vide om buddhismen.doc
-
Buddhistiske hovedretninger.doc
-
Buddhismens oprindelse, udbredelse og betydning i dag samt fænomenet kendisreligion i 3w 2024/2025
-
10. Opsamling
-
Antikkens store tænkere - Buddha. Britisk dokumentar fra 2015.
-
Buddhisme - opsamling i 3w og 3x 2024/2025
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Kristendom
Formålet med forløbet er at bevidstgøre eleverne om kristendommens formative, historiske og nutidige skikkelser. Med afsæt i en kreativ formidlingsopgave skal eleverne opnå kendskab til den kristne grundfortællings fire tilstande og de to pagter, dvs. den gamle pagt og den nye pagt. Vi vil desuden se på moderne kristendomsopfattelser i lyset af sekulariseringen repræsenteret ved Kierkegaard, Bultman og Grosbøll samt Løgstrups skabelsesteologi og Sløks kritik af denne. For at styrke forståelsen af det mytiske stof og indefra-synet på kristendom som en løsning på et problem vil vi dykke ned i lidelseshistorien og påskens dage. I den sammenhæng vil vi repetere vores arbejde med synet på lidelse i buddhisme og kristendom. Vi vil også se nærmere på kristen etik og levevis, næstekærlighed i en moderne dansk virkelighed og sammenligne frelsesopfattelser i de religioner, som vi har arbejdet med vha. begreberne eros og agape.
Anslået ca. 65 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Den kristne grundfortælling
-
Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen: "Den kristne grundfortælling" fra Kristendom - tro og praksis. Systime 2016, i-bog, s. 179-182 og 188.pdf
-
2. Den kristne grundfortælling fortsat
-
Kristendom basis1
-
Link til opgave i classroom
-
3. Moderne kristensdomsopfattelser med fokus på Bultmann og Grosbøll
-
Religion og kultur, s. 161-164 (Kierkegaard, Bultmann, P. G. Lindhardt og Thorkild Grosbøll).
-
Religion og kultur.pdf
-
Pernille Stensgaard: "Præsten tror ikke på Gud" fra Weekendavisen, 23. maj. 2003, 1. sektion, s. 12.doc
-
Den apostolske Trosbekendelse.pdf
-
Moderne kristensdomsopfattelser med fokus på Bultmann og Grosbøll i 3w 2024/2025
-
4. Lidelseshistorien
-
Religion og kultur, 2. udg., s.147-150 (Jesus af Nazareth - Jesus Kristus).
-
Uddrag af Franco Zeffirelli: "Jesus of Nazareth" (1977) med fokus på lidelseshistorien.
-
Lidelseshistorien i 3w 2024/2025
-
5. Lidelseshistorien fortsat
-
Religion og kultur, 2. udg., s. 150-152 (Efter opstandelsen - grundlæggelsen af den kristne kirke).
-
Svend Bjerg: Af "Påskens myte" fra Jyllands-Posten 21. april 1984.pdf
-
6. Moderne kristensdomsopfattelser med fokus på Løgstrups skabelsesteologi og Sløks kritik af denne
-
Religion og kultur, s. 164-165 (Løgstrups skabelsesteologi).
-
K. og E. Løgstrup: "12. De suveræne livsytringer" og Johannes Sløk: "13. Kritik af skabelsesteolgien" fra Kristendom i nutid, s. 38-40.pdf
-
5 skarpe om Løgstrup med Simon Axø
-
Skema til noter til 5 skarpe om Løgstrup i 3w 2024/2025
-
Den etiske fordring.doc
-
Stå sammen - også om uenighed
-
Moderne kristendomsopfattelser: Løgstrups skabelsesteologi og Sløks kritik af denne i 3w 2024/2025
-
7. Etik og levevis med fokus på det dobbelte kærlighedsbud og lignelsen om den barmhjertige samaritaner
-
Religion og kultur, 2. udg., s. 168-170 (Etik og levevis: Næstekærlighed).
-
Matt 22,34-40 (Det dobbelte kærlighedsbud).
-
Luk 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner).
-
Matt 5-7 (Bjergprædikenen).
-
2 Mos 19-20, Matt 22, Luk 10 og Matt 5-7.docx
-
Disposition til gennemgang af religionstekster.pdf
-
8. Etik og levevis med fokus på Bjergprædikenen
-
Joachim Jeremias Bjergprædikenen. Frihedens lov.pdf
-
Matt 18,23-35 (Lignelsen om den gældbundne tjener).docx
-
Bjergprædikenen mm. i 3w 2024/2025
-
9. Kærlighedsopfattelserne eros og agape
-
Anders Nygren: "Eros og agape" fra H. Bechmann: Kirkehistoriske konfrontationer, s. 35-37.pdf
-
Luk 15,11-32 (Lignelsen om den fortabte søn).docx
-
N. F. S. Grundtvig: "Hil dig, Frelser og Forsoner" (1837).docx
-
Omvendt fra Islam til Kristendom
-
Kærlighedsopfattelserne eros og agape i 3w 2024/2025
-
10. Næstekærlighed i en moderne dansk virkelighed
-
Søren Krarup: "50. Næstekærlighed og kristendom" fra Kristendom i nutid, s. 88-89.pdf
-
Vores værdier - Folkekirkens Nødhjælp
-
Arbejdsopgaver. Næstekærlighed i en moderne dansk virkelighed.docx
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Etik og COVID-19
Formålet med forløbet er at undersøge, hvad der kendertegner corona-krisen, og hvordan den hænger sammen med etik. Som teoretisk ramme vil vi arbejde med etik i lyset af sekulariseringen, herunder nytteetik og pligtetik. Afslutningsvis laver eleverne et projekt i mindre grupper og formidler resultaterne i en videoaflevering. I projektet skal eleverne vælge en case/et dilemma i relation til coronakrisen, analysere etisk argumentation i en selvvalgt tekst, der kan belyse casen/dilemmaet, og reflektere over, hvordan de religiøse og ikke religiøse synspunkter, som vi har arbejdet med, ville forholde sig til casen/dilemmaet.
Anslået ca. 25 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Etik og COVID-19
-
Etikkens øjeblik
-
Positiv coronatest fik Philip forvist fra fødegangen: I naboregionen ville han være velkommen alligevel
-
Etik og COVID-19 i 3w 2024/2025
-
2. Etik på baggrund af sekulariseringen
-
Religion og kultur, s. 235-236, 238-239 og 249-252 (Mordet på Gud, Hvad sekularisering? Sekularisering og modernitet, Hvad er etik og moral? Etikkens begrundelse, Etikkens krise efter sekulariseringen og Sartre og eksistentialismen).
-
Religion og kultur, s. 235-236, 238-239 og 249-252.pdf
-
Etik på baggrund af sekulariseringen i 3w 2024/2025
-
3. Etik på baggrund af sekulariseringen fortsat
-
Religion og kultur, s. 252-256 og 260 (Nytteetik: Bentham og Mill, Pligtetik: Kant, Nytteetik og pligtetik i praksis og Oversigt over etiske teorier).
-
Religion og kultur, s. 252-256 og 260.pdf
-
Nytteetik og pligtetik i 3w 2024/2025
-
Nytteetik og pligtetik - sekulært begrundede etikker.doc
-
Projektarbejde – afslutning på forløb om etik og COVID-19 i 3w 2024/2025
-
At arbejde med etiktekster i religion.doc
-
4. Projektarbejde
-
Link til videoaflevering i Classroom
-
5. Projektarbejde
-
6. Eksamensorientering
-
Eksamen i religion 2025.pdf
-
Prøveeksamenstekst Møllehave om synd.doc
-
Disposition til gennemgang af religionstekster.pdf
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63796577693",
"T": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63796577693",
"H": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63796577693"
}