|
Titel
1
|
Fagets identiet og metoder - overgangsritualer
Formålet med forløbet er at give en introduktion til religionsfagets identitet og metoder med fokus på analyse af overgangsritualer. Konkret vil vi anvende Arnold van Genneps model som et eksempel på en religionsvidenskabelig teori og anlægge en sammenlignende tilgang. Vi kommer også til at anvende van Gennep i forbindelse med valfarten til Mekka.
Som forudsætning for arbejdet skal eleverne desuden stifte bekendtskab med religionsfænomenologiske grundbegreber som kaos, kosmos, mana, tabu, kult, rite og myte samt synsvinklerne indefra og udefra og kunne anvende disse på udvalgte teksteksempler.
Endvidere skal eleverne møde religionsfagets sociologiske side, herunder begreberne sekulariseing, afsekularisering, genfortryllelse, religiøs aktør, pluralisme, synkretisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering og maksimalisme/minimalisme, og kunne anvende disse til at analysere eksempler på religion i det senmoderne samfund.
Endelig skal eleverne opnå et overblik over verdens religioner og kunne forholde sig beskrivende/analyserende til fænomenet religion vha. Ninian Smarts 7 dimensioner og Jens Peter Schjødts religionsmodel.
Anslået ca. 35 sider.
|