Holdet 2024 ps/ps-3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2024 ps/ps-3 (2g3g ps-3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vidner
Titel 2 Ondskab
Titel 3 Barnets tidlige udvikling
Titel 4 Forløb#4 Ungdommen og Stress
Titel 5 Tema 5: Når kulturer mødes

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vidner

Forløb 1 - Vidner

Forløbets indhold og fokus
Eleverne har arbejdet med vidnepsykologi under temaet og haft særlig fokus på falsk erindring, hukommelse, perception og opmærksomhed i forhold til vidner. Eleverne har arbejdet med følgende:

• Hvordan virker vores hukommelse, opmærksomhed og perception?
• Hvad influerer på den måde, som vi fortolker og forstår verdenen på.
• Er det muligt at skabe falske erindringer, og hvordan forhindrer vi fx i sådanne sager, at vi som professionelle er medvirkende til at påvirke fx vidner?
• Kan vi overhovedet stole på vidneudsagn og dermed anvende dem i retssystemet? Og hvordan får vi de mest troværdige vidneudsagn?
• Er der forskel på typen af erindringer?
• Er genfundne erindringer fx af en mere tvivlsom karakter end andre erindringer?

Faglige mål At eleverne opnår kendskab til fagets kernestof herunder indenfor kognition og læring. Eleverne tilegner sig viden om at kunne redegøre og forholde sig kritisk til psykologisk viden i form af teori, begreber og undersøgelser samt kilder
Eleverne beskæftiger sig med forskellige kilder, eksperimenter, teori og metode, så de kan arbejde med emnet på et fagligt grundlag. De får præsenteret forskellige problemstillinger, som bidrager til at de kan forholde til sig sociale og kulturelle forskelle ift menneskers tænkning og handlinger.

Kernestof: Kognition og læring

• Ebbinghaus
• Bartlett
• Selektiv opmærksomhed
• Ufrivillig & frivillig opmærksomhed
• Automatiserede & kontrollerede processer
• Delt opmærksomhed
• Uopmærksom blindhed
• Top down- og bottom up-processer
• Objektperception
• Ansigtsgenkendelse
• Social perception
• Førstehåndsindtryk
• Halo-effekt
• Rosenthal-effekt
• Stereotyper
• Hukommelse – sensorisk, kort og langtids, eksplicit, implicit,
• Kan vi stole på det, vi husker?
• Kognitive skemaer
• Vidnepsykologien
• ‘Farlige forklaringer 2003’ → Fysiske berøringer → Falsk erindring
• Elisabeth Loftus (1995)
• Genkaldelse
• Glemsel
• Fortrængning – myte eller realitet?

Supplerende stof:
Eget hukommelseforsøg med at huske genstande
Eget eksperiment – at tegne sit drømmehus med kammerat
Genkaldelse af egen erindring ud fra Bartletts indianerhistorie



Anvendt materiale:

Bøger:
Grundbog: Psykologiens veje kap: 11, - udgave 3
Fra celle til selfie (E-bog, 2020): kap 6 - læring og kognition 6.4 - hukommelse

Artikler: (ligger på lectio)

Stedfar tilstod seksuelt overgreb på mindreårig og blev frifundet
Så fik spøgelset et ansigt, Politikken 2003.pdf
Børn bør græde, når de vidner
Øjenvidner påvirkes nemt til at vidne forkert


Dokumentar:
(38 min) DR.dk dokumentar (2013) afsnit: DRTV - Hjernevask: Kan du stole på din hukommelse?
(38 min) DR.dk dokumentar (2013) afsnit: DRTV - Hjernevask: Flokdyr eller egotripper

Arbejdsformer:
Klasseundervisning: Tavleundervisning med stoffet i fokus
Gruppe-arbejde: med kernestof, supplerende materiale og kreative øvelser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskab

Forløb 2: Ondskab

Forløbets indhold og fokus:

Eleverne præsenteres for forskellige typer af ondskab, samt ondskab som tema bredt ud over forskellige problemstillinger - Eleverne har særligt arbejdet med:

• Fænomenet "ondskab", som knyttes til psykologiske teorier og undersøgelser, som kan belyse problemstillingen omkring, hvad det er, som får mennesker til, at begå ondskabsfulde handlinger.
• At ondskab indgår som tema på tværs af personligheds, udviklings –og socialpsykologi samt kognition og læring
• Om ondskaben findes i mennesket selv eller kan en given situation/omgivelser fremme ondskab?
• Om der findes nogle særlige strukturer/kulturer/omgivelser, der fremmer ondskab mere end andre? Samt hvorfor opstår ondskabsfulde handlinger?
• Om mennesket er ondt i sig selv, eller kan vi påvirkes til ondskab?
• Hvilke forhold/faktorer spiller ind, når et menneske begår ondskabsfulde handlinger og kan destruktive og ondskabsfulde personer hjælpes og gøres til gode? Hvor meget fri vilje har vi? Hvor ansvarlige er vi for vores opførsel?
• Eleverne præsenteres for såvel personlige/individuelle psykologiske som socialpsykologiske faktorer og vi diskuterer, hvorvidt ondskab ligger som et allerede givet potentiale i (nogle/alle) mennesker (arv) eller om det er tillært adfærd (miljø).

Faglige mål

• Opnå viden indenfor social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse, samt kigge på kommunikationen mellem mennesker og individ og omvendt. Forhold sig åbent og kritisk til forståelsen af stereotyper, fordomme og diskrimination.
• Eleverne skal indvidere kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi
• Formidle egne kritiske vurderinger af kilder
• Finde eget videnskabeligt materiale ud fra teoretisk viden
• Skabe cases gennem viden og teori
• Redegøre, analysere og diskuterer forskellige problemstillinger, samt forholde sig kritisk og undersøgende

Kernestof

• Svendsens fire ondskabstyper  Samt forklaringer på ondskab
• Moralsk frakobling
• Roller og gruppeteori:
o Salomon Asch – streg eksperiment
o Roberts cave med konflikteori
o Gruppetænkning og gruppepolarisering
o Milgrims lydighedseksperiment
o Tajfel og Turner (social identitetsteori)
o Gruppepåvirkning, konformitet og social kontrol
o Roller hos individet

• Baron Cohen - Fravær af empati
• Autoriteter, eufemisme,
• Neuroticisme – the big five
• Social/jeg-identitet,
o Selvværd, identifikation, Kategorisering, sammenligning

• Empati, spejlneuroner,
• Eisenberg: Need to belong, Affektive afstemninger, Mentaliseringsevner, Arbejdsmodeller
• Kognitiv dissonans

Elevaktivitet:
• Finde selvvalgte cases, hvor de identificerer forskellige ondskabstyper
• Tegne en blomst, hvor de skriver alle de grupper og roller ned de kan genkende hos dem selv
• Tegne det big five ud fra deres egen personlighedstest

Anvendt materiale:
Grundbog: Psykologiens veje udg. 3

Artikler:
• Hvorfor bliver mennesker onde? Jeg gik på jagt efter svaret i vores hjerne
• “Dansk kvinde dømt for had til muslimer på Facebook” Af Marie Tromborg. BT, d. 27. januar 2017.
• ”Mytedræber: Hadefulde netbrugere er også hadefulde offline, fra Politiken, d. 19. september 2019.
• Vi er ligesom søstre, ik.pdf  


Weir, Kirsten: "The Pain of Social Rejection", Science Watch, April 2012, Vol 43, No. 4 - Naomi Eisenberger om "Social Pain and Pleasure":
• Klip: https://www.youtube.com/watch?v=X7EFYwUopf8&t=8s  (kort om selve forsøget)
• Klip: https://www.youtube.com/watch?v=gqlJy4nBQAc&t=15s  (langt inklusiv forsøget om inklusion og varme/temperatur)
• Klip med "Cyperball": https://www.youtube.com/watch?v=X7EFYwUopf8&t=8s  & https://www.nxtbook.com/nxtbooks/apa/monitor_201204/index.php#/p/52  

Arbejdsformer

Klasseundervisning: Tavleundervisning med stoffet i fokus
Gruppe-arbejde: med kernestof, supplerende materiale og kreative øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Barnets tidlige udvikling

Forløb 3 - Barndom

Forløbets indhold og fokus:

Vi har som et gennemgående tema arbejdet med problemstillinger som:

• Hvilken betydning har den tidlige barndom senere i livet (hvor determinerende (bestemmende) for personlighedsdannelsen bliver den) – både med afsæt i de forskellige udviklings- & tilknytningsteorier og med afsæt i metodiske overvejelser. Kan man senere i livet rette op på en "svær" barndom (Hvordan)?
• Er nogle børn mere sårbare end andre (resiliensfaktorer)?
• Bør man tvangsfjerne børn, der udsættes for omsorgssvigt og i givet fald hvornår?
• Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt få på sigt?
• Hvilken betydning kan helt manglende tilknytning eller et eller gentagne brud på tilknytningen få?

Desuden har vi set på forholdene i danske daginstitutioner og drøftet problemstillingen om, hvorvidt der grundet manglende fagligt, uddannet personale i udvalgte institutioner kan være tale om et kollektivt, samfundsmæssigt omsorgssvigt af vores børn. Også fordelene ved institutionslivet er blevet berørt.

Vi har ligeledes brugt børnehjem, som materiale i forhold til hvordan omsorgssvigt, tilknytning og sen adoption kan forme et voksenliv i en bestemt retning, ud fra dokumentaren: DR.dk ’Sporløs – forældreløs ser fortiden i øjenene’


Faglige mål

• Formålet er at eleverne kan redegøre, samt være kritiske overfor udvalgt teori og anvende det analytisk gennem udvalgt undervisningsmateriale, herunder at forstå meningen og sammenhængen i det der analyseres samt at gå fra et teoretisk perspektiv til et mere dybdegående perspektiv med fokus på barnets udvikling fra en tidlig alder på godt og ondt

• At kunne lytte, tage noter og opnå ny viden de på forhånd ikke har
• Øve sig i at arbejde med casemateriale som hvis det var eksamenscase
• Udvide elevernes faglige horisont og vurdere forskellige problemstillinger ud fra temaet barndom og udvikling
• I dette forløb (som forsættes af ny lærer (GUC) har vi fokuseret på forskellige psykologiske perspektivers syn på barndommens betydning for en persons selvfølelse, personlighed, identitet og muligheder.
• Undervisningen har især haft fokus på barnets tidlige udvikling og omsorgspersonernes betydning.


Kernestof

Barndommens betydning:
- Resiliens på forskellige planer
- Omsorgssvigt – de fire typer
- Moderne spædbarnsforskning
- Daniel Stern – Selvet, ansigtsduetter, sammenspil med forældre, følelsesmæssig smitte
- Still face eksperiment
- Tilknytningsteori
- Tilknytningsudvikling – faserne
- Bowlby – børns reaktioner på separation – trefaset forløb
- Mary Ainsworth – mor og barn sammenspil, individuelle forskelle i tilknytningsmønstre
o Tilknytningstyper

- Spitz → Hospitalisme & Spædbarnsdepression
- Fattigdom i barndommen som har konsekvenser langt ind i voksenlivet
o Tre aspekter af fattigdommen
o Indlært hjælpeløshed som begreb
o Tre komponenter heraf
- Social arv
o Pessimisme og optimisme
- De rumænske børnehjem som case og som konsekvens i voksenlivet


Anvendt materiale:

Grundbog: Psykologiens veje udgave 3

Artikler:
Fattigdom kan give børn små hjerner
Tidligere tvangsfjernet: Tvangsfjernelse blev min redning

Dokumentarer / klip:
DR dokumentar: Sporløs – Forældreløs ser fortiden i øjnene
Daginstitutioner bag facaden (et uddrag) 2019
Mary Ainsworth - Fremmedsituationstesten: Fremmedsituationstesten
Er du mors lille dreng:
Er du mors lille dreng - Jørn som spæd
Er du mors lille dreng - på egne ben
Still face eksperiment: Tronick - Still Face Experiment

Arbejdsformer:
Klasseundervisning: Tavleundervisning med stoffet i fokus
Gruppe-arbejde: med kernestof, supplerende materiale og kreative øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Tema 5: Når kulturer mødes

Formål: Forløbet fokuserer på, hvad der sker i mødet mellem to forskellige kulturer, mere konkret mellem den individualistiske danske majoritetskultur og den kollektivistiske mellemøstlige minoritetskultur. Særligt er fokus på unge med anden etnisk baggrund end dansks muligheder og udfordringer med integration i det danske samfund. For hvad vil det egentlig sige at være dansk og hvordan sikrer vi den bedste integration for unge danskere uden diskrimination og fordomme?

Forløbets spørgsmål:
• Hvad er kultur og hvad kendetegner forskellige kulturer?
• Hvilke konflikter kan der opstå i mødet med to forskellige kulturer?
• Hvilken betydning for kultur for vores identitet?
• Hvordan nedbryder vi fordomme og sikrer en god integration?

Forløbets indhold – grundbog: ”Psykologiens veje”:
- Psykologiens veje s. 421-428. Fokus: kultur, etnocentrisme, kulturrelativisme, minoritet, majoritet, assimilation, integration, segregation, stereotyp og fordom
- Psykologiens Veje s. 428-431 Fokus: Allpots kontakt teori og  Ishiyama konfliktteori
- Psykologiens Veje s. 431-433. Fokus: kollektivistiske og individualistiske kultur samt kognitiv dissonans
- Psykologiens Veje s. 433-437. Fokus: kulturel identitet, tokulturel livsform og symbolsk etnicitet

Antal læste sider: ca. 24 normalsider

Andet materiale (dokumentarer, videoer, artikler mv.):
• Hvornår er man ægte dansker? https://www.youtube.com/watch?v=Y8YqXH314bg
• Patrioten og Venligboeren (2017), DR1:  de første 25 min.
• Uzbak, Zeinab (2015): ”Jeg frygtede alle danskere var racister”, Information d. 09.10.15  
• Faber, Jon (2016): ”Mine forældre holder jul og spiser karrysild og sviner mig til for at være en danskertøs”, Information d. 17.12.26 - https://www.information.dk/debat/2016/12/foraeldre-holder-jul-spiser-karrysild-sviner-vaere-danskertoes
• PerkerDansk (2015), afsnit 2 ”Danskhed”, DR3, 30 min.

Kernestof:
• Socialpsykologi:
o Stereotyper, fordomme og diskrimination
• Udviklingspsykologi:
o Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
• Personlighed og identitet
o Identitet og personlighed (kulturel identitet)
• Supplerende stof:
o Det praksis- og anvendelsesorienterede

Faglige mål:
• Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
• Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
• Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer