Holdet 2024 ng/2e - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/2e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold	2024 ng/2e (2e ng, 2e ng-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Jorden
Titel 2	Klima
Titel 3	Energi
Titel 4	Vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Jorden Se forløbsplan og materiale, herunder powerpoints, øvelsesvejledninger osv, på sitet ´Naturgeografi c-niveau´: https://sites.google.com/frbgym.dk/naturgeografi-c-niveau/start Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof: - Jordens opbygning, jordens lag og konvektionsstrømme - Den geologiske cyklus: Magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter - Mineraler, krystallisering og viskositet - Vulkantyper: Skjoldvulkan og stratovulkan - Pladegrænser: Destruktiv, konstruktiv og bevarende pladerande - Jordskælv. Epicenter, hypocenter, P- S- og L-bølger - Tsunami og tsunamibølgens fysik Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde: - Tsunamibølgers hastighed (Forsøg med vand i tagrender) - Forsøg med lavas egenskaber (sirup-forsøg) - Google Earth - undersøge kortdata med jordskælv og vulkaner Materiale: ‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 1. udgave: Sider: 187-189 & 193-202 & 204-207 i Kapitel 11 ´Geologi - den blå planets historie´. ‘Den dynamiske jord - Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben’, GEUS. Sider: 20-26 ´Jordens opbygning. Magnetfelt og varme fra jordens kerne giver vulkaner´. Undervisningslokalet. 2019. https://www.youtube.com/watch?v=aVrxECj_WXo&t=2s ´Pladegrænser forklaret af geografilæren. Konstruktiv - destruktiv og bevarende pladegrænser'. Undervisningslokalet. 2019. https://www.youtube.com/watch?v=ABQEmpUQZKQ 'Geologiske kredsløb'. Undervisningslokalet. 2019. https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI&t=2s
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Orientér jer i google site og have styr på jeres arbejdsdokument. Google Site - Naturgeografi c-niveau Opgave: Lektie: I skal lægge jeres tegninger fra sidst ind i elevfeedback!!Du skal have styr på jordens opbygning, og hvad der driver pladetektonikken (at pladerne bevæger sig). Vi skal lave forsøg med lava i dag (yay) 3. Journal - Forsøg om Lavas egenskaber.docx Lektie: Læs/genlæs s. 204-209 om vulkaner. Fokus på de tre typer vulkaner: Skjold, Strato og eksplosionsvulkan, og hvor og hvordan de dannes. Lektie: Se video fra undervisningslokalet: Jordens opbygning. Magnetfelt og varme fra jordens kerne giver vulkaner Video om geologiske kredsløb, som vi så i sidste time: Geologiske kredsløb 2e's skema til pladetektonik Tsunamiforsøg - Databehandling .docx Tsunamiforsøg - Resultatark.docx Video fra timen: Tsunami: Hvordan Opstår De Dødbringende Kæmpebølger? LEKTIE: Læs om tsunamier: Side 20-26: Den dynamiske jord Tsunami spørgsmål til artikel (2).docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Klima Se forløbsplan og materiale, herunder powerpoints, øvelsesvejledninger osv, på sitet ´Naturgeografi c-niveau´: https://sites.google.com/d/1LDTLcNjwDT7wGc5LIpxqOMpLhllHsfwg/p/1Vvusx6l4mEuGCIN_mEHX29HBY4gt6wqt/edit Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof: - FN's verdensmål 13 - Drivhusgasser og deres egenskaber - Drivhuseffekt og Carbonkredsløbet - Strålingsbalancen, Indstråling og udstråling, langbølget og kortbølget - Albedo - Indstrålingsvinkel og temperatur - Grønlandspumpen/ Termohaline cirkulation. Densitet og konvektion. - Klimaforandringer: Afsmeltning af indlandsis på Grønland - Kædereaktioner på afsmeltning af is, herunder tilbagekoblingsmekanisme og svækkelse af grønlandspumpen Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde: - Forsøg om Grønlandspumpe i akrylbeholdere - Analysere kortdata og anden data: Afsmeltning af is på Grønland - Forsøg med isafsmeltning: Landis vs Havis - Måling af IR-stråling (albedo) Materiale: ‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 1. udgave: Sider: 15-23 & 32 i Kapitel 1 ´Klimaforandringer - vor tids største udfordringer?´. Sider: 242-246 i Kapitel 13 ´Vejr og klima´. ´Havisen kan påvirke havstrømmene´. I klimaforskernes fodspor. u.å. https://www.ikff.dk/havstroemme-u/ 'DRTV - Jorden kalder: Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe?' (dokumentar) ´Drivhuseffekten - Energimuseet'. 2011. https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU ´Drivhuseffekten – Undervisningslokalet´. 2020. https://youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8 ´Det globale vindsystem - Undervisningslokalet´. 2020. https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4 ´Grønlandspumpen - Undervisningslokalet´. 2017. https://www.youtube.com/watch?v=cTyg7fbaWvQ&ab_channel=Undervisningslokalet 'Kulstoffets kredsløb - Undervisningslokalet´. 2019. https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0
Indhold	Kernestof: LEKTIE: I skal medbringe en artikel, som handler om klimaet. I skal være klar til at præsentere den. Artiklen skal være aktuel og relevant. Spørgsmål til dokumentaren: Vi skal lave forsøg! very important så komkomkom Alma og Sebastian skal få set dokumentar fra sidst (27min): Jorden Kalder: Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe? 3. Drivhuseffekt slides Carbonkredsløbet og global opvarmning Lektie er at have styr på drivhuseffekten. Se/gense evt videoen: Drivhuseffekten Figuranalyse og data og ISen smelterrrr Isafsmeltning - Dataopgave Vi skal lave forsøg - very important, så kom glad! LEKTIE: Læs artikel: Danske forskere med vild udmelding: Afgørende havstrømme kollapser omkring 2057 Og se video om Grønlandspumpen: Grønlandspumpen Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor I skal besvare problemstillingen og følgende underspørgsmål: I skal præsentere jeres besvarelse af spørgsmål fra i går (se dem nedenfor). I får de første 10-15min til at færdiggøre jeres præsentation. Præsentationen skal tage ca. 8min. Vi afslutter derefter klimaforløbet med en lille skriftlig prøve i hånden. Så sørg for at læse lidt op på de begreber, modeller og forsøg, vi har arbejdet med igennem forløbet "Klima".
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Energi

Se forløbsplan og materiale, herunder powerpoints, øvelsesvejledninger osv, på sitet ´Naturgeografi c-niveau´: https://sites.google.com/d/1LDTLcNjwDT7wGc5LIpxqOMpLhllHsfwg/p/1Vvusx6l4mEuGCIN_mEHX29HBY4gt6wqt/edit

Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof:
- FN's verdensmål 7
- Energi som begreb, herunder Fornybar- og ikke fornybar energikilder (vedvarende energi og fossile brændsler)
- Solenergi, vindenergi, vandkraft, geotermisk energi, atomkraft, Bioenergi vs. Kul, Olie og Naturgas
- Geografiske forskelle i verdens energiproduktion og forbrug. Kortdata om energiproduktion. Fornybar og fossile brændstoffer
- Det globale vindsystem, De tre vindceller og Corioliskraften
- Konvektion, Dannelse af termisk og dynamisk tryk og passatvinde med fokus på vestenvindsbæltet v. Danmark
- Danmarks Energisystem
- Vindenergi. Vindmøller i Danmark og Damarks vindenergi
- Case: Anlæggelse af Vindmøllepark i Danmark

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
- Analysere globale data (kort, tabeller, grafer) og globale variationer i energiproduktion og forbrug.
- Arbejde med kordtata fra Energistyrelsen på https://www.sologvindinfo.dk/spatialmap. Herunder udpege, analysere og vurdere konkret data.
- På baggrund af kortdata - udarbejde en rapport med henblik på anlæggelse af vindmøller eller en vindmøllepark et selvvalgt sted i Danmark.

Materiale:
‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 1. udgave:
Sider: 157-168 i Kapitel 8 ´Hvorfor er der så meget blæst om vindmøller?´
Sider: 246-250 i Kapitel 13 ´Vejr og klima´.
Sider: 279-286 i Kapitel 15 ´Energi´.

'Vindmøller: Den store guide´. andel. u.å. https://andel.dk/vindmoller/

´Corioliskraft og roterende vejr´. DMI. 2007. https://www.dmi.dk/nyheder/2007/corioliskraft-og-roterende-vejr

´Danskernes strømforbrug og klimaaftryk: Find din kommune her´. Bolius. 2024. https://www.bolius.dk/danskernes-stroemforbrug-og-klimaaftryk-find-din-kommune-her-99720

´El fra vindmøller´. Energimuseet. 2011. https://www.youtube.com/watch?v=Z3Jy7YLtpUI

'Fremtidens enorme havmøller skal bo på gule tømmerflåder´. P3 x Viden. 2021. https://www.youtube.com/watch?v=SMxfNsuHqR0

´Hvor kommer vinden fra?´. Energimuseet. 2011. https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A

'Coriolis Effect - National Geographic´. National Geographic. 2014. https://www.youtube.com/watch?v=mPsLanVS1Q8

´Det globale vindsystem - Undervisningslokalet´. 2020. https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4

´Mere grøn strøm: Vi skal maksimere udnyttelsen af havvind´. Energi til fremtiden (de første 20min). 2024. https://www.youtube.com/watch?v=rkV-Xk-4eiw&list=PLXOXqPZD5Z-h7Bu8FzZ8p7J7l9Fs8msOK

´Info om vedvarende energikilder'. Energistyrelsens interaktive Kortdata. u.å. https://www.sologvindinfo.dk/spatialmap

Our World in Data. Data om produktion og forbrug: https://ourworldindata.org/energy-production-consumption

Our World in Data. Data om fornybar energi: https://ourworldindata.org/renewable-energy

Windy.com. Interaktiv kortdata på aktuelle vinddata i verden. u.å.

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Danmarks næste vindmøllepark - Screencast	24-01-2025

Omfang

Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Vand

Se forløbsplan og materiale, herunder powerpoints, øvelsesvejledninger osv, på sitet ´Naturgeografi c-niveau´: https://sites.google.com/d/1LDTLcNjwDT7wGc5LIpxqOMpLhllHsfwg/p/1Vvusx6l4mEuGCIN_mEHX29HBY4gt6wqt/edit

Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof:
- Vandets kredsløb
- Grundvandsdannelse
- Permeabilitet
- Porøsitet
- Vandbalanceligningen
- Dugpunkt og nedbørsdannelse. Dugpunktskurve, relativ- og absolut luftfugtighed, tør- og fugtdiabatisk afkøling
- Klimazoner og plantebælter
- Vejr vs. klima - Prognoser, modeller og fremtidsscenarier
- Skybrud og ekstremt vejr
- Klimatilpasning/skybrudssikring. LAR og LUR.
- Case: Skybrudssikring v. Lindevangspakren på Frederiksberg. Feltarbejde og projekt

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med dugpunkt. Afkøling af luft v. is i vand og måling af temperatur
- Undersøge kortdata v. fremtidsscenarier for nedbør i DMI's klimatlas
- Undersøge kortdata i Google Earth m. areal- og profiloptegning v. Lindevangsparken
- Feltarbejde v. skybrudssikring v. Lindevangsparken på Frederiksberg

Materiale:
‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 1. udgave.
Sider: 251-252 & 260-263 i Kapitel 13 ´Vejr og klima´.
Sider: 265-273 i Kapitel 14 ´Vand - forudsætningen for liv´.

´Derfor får vi mere nedbør i Danmark´. Videnskab.dk. 2024. https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-faar-vi-mere-nedboer-i-danmark/

´Vandets kredsløb og vandbalanceligningen´. Undervisningslokalet. 2024. https://www.youtube.com/watch?v=awKSFABFxjA

´Hvorfor regner det, hvornår falder duggen. kondensering forsøg. Forklaring´. Undervisningslokalet. 2021. https://www.youtube.com/watch?v=H3ygm9Xae2U

'Så vildt bliver vejret i år 2100 - KLIMAX. Videnskab.dk. 2021. https://www.youtube.com/watch?v=m73v4WZBbAw

´Skybrud i København 2011-07-02 (Fuld version)´. Lasse Holmlund. 2012. https://www.youtube.com/watch?v=sxvPTP85KUI

'Intelligent vandhåndtering'. Frederiksberg Kommune. 2019. https://dreambroker.com/channel/ms3w5kmu/abbqb8lg

´Klimavej´. Frederiksberg Kommune. 2018. https://dreambroker.com/channel/ms3w5kmu/fw05jysw

'KAMP's klimatilpasning'. klimatilpasningsværktøj fra Miljøstyrelsen. Interaktiv kortdata. u.å. https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C60

´DMI's Klimaatlas. DMI. u.å. https://www.dmi.dk/klimaatlas/