Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksberg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Karl Olaf Christensen
|
|
Hold
|
2024 Fy/3g Fy (3g Fy, 3g Fy-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Opstart med varmelære
Kernestof:
- Forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.
- Beskrivelse af energi og energiomsætning, nyttevirkning, effekt, fordampningsvarme, smelte varme og specifik varmekapacitet.
Eleverne har lavet følgende fire forsøg:
- Bestemt nyttevirkning for en elkedel.
- Fordampningsvarmen for vand med en elkedel.
- Smeltevarmen for is med en magnetomrører.
- Specifik varmekapacitet af et lod i en termokop.
Fokus på fejlkilders påvirkning af resultatet.
Aflevering:
Journal for et af forsøgene.
Litteratur:
Side 48-71. Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dynamik
Faglige mål
• Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhæng.
• Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
• Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt.
• Kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kernestof
• Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
• Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft.
Supplerende stof
• Kræfterne som vektorer i to dimensioner.
Indhold
Eleverne har arbejdet med kraftbegrebet som en vektor, med en størrelse og retning. Databehandling af eksperimentel undersøgelse af Newtons 1.lov er gjort ved ved vektorregning.
Eleverne har løst opgaver med indtegning af kraftpile på diverse legemer.
Tyngdeaccelerationen er af eleverne bestemt ved lineærregression.
Gravitationsloven er introduceret og eleverne har regnet opgaver om Jord-måne systemet og beregnet størrelsen af de to legemers acceleration og givet et argument for hvorfor det er månen og ikke jorden der kredser. Det er koblet til solsystemet og stjernerne som indirekte påvisning af exo-planeters tilstedeværelse. Ud fra gravitationsloven er tyngdeaccelerationen er beregnet for ækvator og polerne.
Projekt om Newtons anden lov:
Newtons anden lov er undersøgt ved klods på bordet og lod over en trisse. Systemets acceleration blev aflæst som hældning af (t,v)-graf frembragt ved motiondetector.
Eleverne har tegnet kraftpile og beregnet en teoretisk acceleration for systemet og sammenlignet den med de eksperimentelle værdier. Der er beregnet procentvis afvigelse mellem teoretisk og eksperimentel værdi. Forskellen af acceleration blev tilskrevet friktion.
Eleverrne skulle selv vurdere og undersøge, hvordan de fik forsøget til at fungere.
Eleverne benyttede samme klods og lodder som fra ovenstående forsøg for at bestemme den dynamiske gnidningskoefficient. Coulombs gnidningslov er undersøgt eksperimentelt og den dynamiske gnidningskoefficient er bestemt ud fra hældningskoefficienten.
Eleverne sammenlignede den bestemte dynamiske gnidningskoefficient med det foregående forsøg.
Elevforsøg
Benytte tre dynamometre til at undersøge newtons 1. lov.
- To dynamometre i hver deres retning.
- To dynamometre i en retning og et i den modsatte retning.
- Tre dynamometre i tre forskellige retninger.
Undersøge newtons anden lov med klods på bord med lodder på en krog hængt over en trisse.
Bestemme den dynamisk gnidningskoefficient ved hjælp af Coulombs gnidningslov.
Bestemme tyngdeaccelerationen i Danmark ved varierende masse ophængt i dynamometer.
Bestemme den statiske gnidningskoefficient ved hjælp af Coulombs gnidningslov ud fra en punkt måling.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side:94-113 og 115.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tryk og opdrift
Tryk og opdrift.
Faglig mål:
- Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
Kernestof:
- Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift.
Beskrivelse:
Eleverne har arbejdet med tryk i en væskesøjle og selv kommet frem til at densiteten har en indflydelse på trykket i en væskesøjle ud fra en fortolkning af hældningskoefficienten. Eleverne beregnede ved aflæsning af hældningskoefficienten densiteten.
Eleverne har arbejdet med opdrift i en væske og atmosfæren.
Elevforsøg.
Undersøge opdriftkraft på forskellige legemer og vurdere opdriftkraft og tyngdekraft på legemet, for at benytte kraftanalyse til at begrunde om legemet flyder/synker.
Bestemme atmosfærens højde ud fra at måle højde og tryk med mobil i trappeskakten på gymnasiet. Plotte disse for at give et bud på atmosfærens højde under antagelse af konstant densitet.
Bestemme densiteten af en væsker ud fra tryk i væskesøjle.
Konstruere en varmluftballon og undersøge lasteevne og volumen af varmluftballonen.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side:174-179 og 187-200.
Video fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=N_gK8NcqIlc
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ellære
Faglige mål:
• Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt.
• Kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
• Kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.
Supplerende stof:
Karakteristikker af glødepære, resistor og dioder.
Benytte målinger med Ohm-meter af parallelkoblede og seriekoblede resistorer til at bestemmelse af erstatnings resistansen for de respektive koblinger.
Beskrivelse:
Eleverne skulle uden vejledning benytte batteri, ledninger og pære for at få pæren til at lyse og give et bud på, hvordan man tegner et elektrisk kredsløbsdiagram med alle komponenterne. Eleverne har målt strømstyrke og spændingsfald over det opstillede kredsløb.
Eleverne har benyttet hældningskoefficient fra en (I,U)-karakteristik til at bestemme resistansen af en komponent.
Beregning af erstatningsresistoren for seriekoblede og parallelkoblede resistorer er udledt. Eleverne har ud fra eksperimenter undersøgt om der er overensstemmelse mellem den beregnede og bestemte erstatningsresistans for koblede resistorer.
Eleverne har lavet karakteristik af en termistor og undersøgt i Loggerpro, hvordan karakteristikken kan beskrives med Steinhart-Hart ligningen.
Eleverne har udtænkt kredsløb af, hvordan en termistor kan benyttes som sensor til en konkret funktion.
Elevforsøg
Elever fik uden vejledning lys i en glødepære.
Elever har målt strømstyrke og spændingsforskel for deres lille batterikredsløb.
Eleverne har lavet karakteristikker af resistor, glødepære og diode.
Eleverne har bestemt resistansen for enkelt koblede resistorer og benyttet disse til beregning af erstatningsmodstand for seriekoblede og parallelkoblede resistorer.
Eleverne har bestemt resistans af de beregnede erstatningsresistorer og sammenlignet med de beregnede værdier.
Eleverne har lavet en karakteristik af en NTC-termistor.
Afleveringer
Små afleveringer i et fælles dokument.
Videoaflevering af karakteristik af resistor, glødepære og diode.
Litteratur:
Lærebog
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side 8-20,23-23 og 50-54.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mekanisk energi
Kernestof
- Kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden.
Eleverne har regnet opgaver.
Forsøg:
Eleverne har undersøgt bevarelse af mekanisk af hoppende bold under en motiondetector.
Eleverne udersøgte tabet af mekanisk energi for hvert hop.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 142-147
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Luftmodstand
Supplerende stof
- luftmodstand, termisnalhastighed og formfaktor
Eleverne har lavet kræftanalyse og bestemt formfaktoren ud fra øgende antal muffinforme.
Eleverne har sammenlignet den bestemte formfaktor og sammenlignet med konkrete figurer i en tabel.
Elevforsøg:
Eleverne har undersøgt formfaktoren for fallende muffinforme under en motiondetector.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 167-172.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kinematik
Kinematik.
Faglig mål:
- Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge.
- Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
- Kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kernestof
- Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
Supplerende stof
- Det skrå kast undersøgt ud fra uafhængighedsprincippet med to møtrikker og en lineal.
Eleverne har arbejdet med stedfunktioner, hastighedsfunktioner og accelerationsfunktioner.
Eleverne har induktivt ladet forskellige legemer falde og har ved hjælp af motiondetektor lavet analyse i LoggerPro, for at kunne bestemme, hvilken bevægelsestype, der var tale om.
Eleverne har ud fra konstant acceleration opstillet hastigheds- og stedfunktion. Dette er gjort ved hjælp af gætte fra afledtfunktion til stamfunktionen.
Eleverne har spillet vendespil med de seks grafer og de tilhørende bevægelsesligninger.
Eleverne har regnet og opstillet bevægelsesligninger.
Eleverne har ved lodretkast undersøgt bestemt bevægelsesfunktionen og tyngdceaccelerationen.
Eleverne har benyttet Galileis faldlov med faldapparatur til at bestemme tyngdeaccelerationen.
Demoforsøg:
Undersøge uafhængighedsprincippet med møtrikker og lineal.
Elevforsøg:
Tabe diverse legemer for med metiondetektor i LoggerPro at bestemme, hvilken bevægelsestype der er tale om.
Eleverne har undersøgt Galileis faldlov med faldapparat.
Eleverne har undersøgt kontorstolbevægelser og andre legemer med motiondetektor.
Elevforsøg og rapportaflevering:
Det lodrette kast er undersøgt med motiondetector.
Galileis faldlov er undersøgt med faldapparat.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 68-93.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Radioaktivitet
Radioaktivitet.
Faglige mål
- Atomers og atomkerners opbygning.
- Grundstoffernes dannelseshistorie.
- Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet, henfaldsloven, absorption af stråling.
Indhold:
Elever har tegnet de forskellige henfaldstyper og kommet frem til regneregler for de forskellige henfald.
Henfaldstyper -
Alpha, beta- minus og plus og k-indfangning er alle opskrevet som partikelhenfald.
Uran-familien er gennemgået på isotopkort/kernekort.
Eleverne har arbejdet med formlen for halveringstid og halveringstykkelse som den naturlige eksponent, hvor henfaldskonstanten og den lineære halveringskoefficient.
Formlen for halveringstid og halveringstykkelse er udledt fra henfaldsloven og svækkelse af stråling.
Aflæsning af halveringstykkelse for gammastråling gennem bly og vand er aflæst ud fra diagram over absorption i forhold til gammafotonens energi.
Elevforsøg:
Introforsøg med de tre risøkilder og papir, aluminium og bly.
Bestemme halveringstiden for barium.
Bestemme halveringstykkelsen for gamma-stråling igennem bly.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side 221-237.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kernefysik
Kernefysik
Faglige mål:
- Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
- Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge.
Kernestof:
- Atomers og atomkerners opbygning.
- Ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner.
Beskrivelse:
Eleverne har set illustrationsvideo af massedefekten i forhold til frie og bundne nukleoner.
Eleverne har hver især beregnet massedefekten for hvert deres atomkerne. Einsteins masseenergi relation er benyttet til at fortolke massedefekten fra frie til bundne nukleoner som bindingsenergi.
- Eleverne har i par lavet et kreativt produklt til at illustrere massetilvækst.
Eleverne har set på forskellige kerneprocesser ved at beregne Q-værdien for forskellige kerneprocesser. Herunder har eleverne vurderet ud fra Q-værdi og massetilvækst om processen er exoterm eller endoterm.
- Fusionsprocesser og fissionsprocesser er gennemgået og eleverne har beregnet på flere forskellige processer. De har mødtes i par og forklaret sin egen proces for hinanden. Elevernes beregning af bindingsenergi for de forskellige atomkerner blev benyttet til at skabe graf i CAS over bindingsenergi per nukleon, som forklaring for enten fusion og fission.
Eleverne har beregnet Q-værdien for forskellige kerneprocesser og formidlet dem til hinanden.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 238-247.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Halveringstykkelse
|
27-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Fysik C
Kernestof fra fysik C.
Bølger
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
̶ lyd og lys som eksempler på bølger
̶ det elektromagnetiske spektrum
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
̶ grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og
spektrallinjers rødforskydning
̶ Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
̶ naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og
grundstoffernes dannelseshistorie
Materiale:
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Diffraktion - repetition
Indhold:
- Eleverne har arbejdet med gitterligningen.
- Eleverne har arbejdet med konstruktiv og destruktiv interferens.
Elevforsøg:
Eleverne har bestemt bølgelængden af en laser ud fra et kendt optiskgitter.
Eleverne har bestemt gitterkonstanten ud fra en kendt laser.
Materiale:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693567228",
"T": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693567228",
"H": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693567228"
}