Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksberg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Karl Olaf Christensen
|
|
Hold
|
2024 Fy/z (1z Fy, 1z Fy-øv, 2z Fy, 2z Fy-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi
Faglige mål
- Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener.
- Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og falsificere enkle hypoteser.
- Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge.
Kernestof
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
Indhold
Energibevarelse er reciteret flere gange.
Ændring af termisk energi er gennemgået gennem opgaveregning.
Effekt er undersøgt ved forsøg, hvor eleverne har undersøgt effekten for en elkedel og et andet elektrisk apparat..
Eleverne har arbejdet med brændværdi.
Nyttevirkning er introduceret ved hjælp af simulator. Se link.
Nyttevirkning er gennemgået med opgaveregning, demoforsøg og undersøgt ved elevforsøg.
Eleverne har arbejdet med tilstandsformer og fasediagrammet.
Eleverne har benyttet simulator til at visualisere molekylebevægelserne.
Eleverne har lavet tegneserier af fasediagrammet og tilstandsformer.
Eleverne har arbejdet med smeltevarme og fordampningsvarme.
Fordampningsvarmen for vand er bestemt ved demoforsøg, som eleverne har set på videooptagelse af forsøget.
Energiformerne elektrisk, kemisk, mekanisk, strålings og kerne energi er gennemgået og eleverne har identificeret energiomsætning for alverdens apparater og maskiner.
Bestemmelse af vands varmefylde ved at benytte en elkedel.
Fordampningsvarmen er bestemt for vand.
Eleverne har arbejdet med fejlkildediskussion i forhold til fordampningsvarme, smeltevarme og nyttevirkning. Fokus var om en konkret fejlkide kan forklare afvigelsen af de bestemte størrelser.
Kan energitab fra elkedlen forklare afvigelsen i forhold til den bestemte fordampningsvarme?
Demoforsøg:
Fordampningsvarme ved hjælp af Loggerpro og en vægt.
Elevforsøg:
Bestemme effekten af elkedel og andet elektrisk apparatur.
Bestemme nyttevirkning for to elektriske apparater.
Bestemme fordampningsvarmen for vand.
Bestemme smeltevarmen for vand.
Bestemme specifik varmekapacitet for vand med "kalorimeter".
Undersøgelse af nyttevirkningen for gas og et elektrisk apparat.
Afleveringer:
Journal aflevering smeltevarme.
Videoaflevering af nyttevirkning bestemmelse for to husholdningsapparater.
Litteraturliste:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 32-39, 44-71, 84.
40 sider.
Link til simulatorøvelser:
Energikæde, energiformer, nyttevirkning og effekt:
https://phet.colorado.edu/sims/html/energy-forms-and-changes/latest/energy-forms-and-changes_en.html
Tilstandsformer:
https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_da.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lydbølger
Faglige mål:
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- fysiske egenskaber ved lyd.
Beskrivelse
Eleverne har benyttet bølgeligningen til at regne opgaver om frekvens og amplitude.
Eleverne har beskæftiget sig med interferens og resonans, samt forskellen på longitudinale og transverse bølger.
Eleverne har lavet interferensdans.
Forsøg:
Demoforsøg:
Fylde måleglas med vand, hvor det konkurrencen var at eleverne først måtte åbne øjnene, når de mente at måleglasset var fyldt op.
Udført af eleverne:
Intro forsøg: blæse en lyd over et resonansrør.
- Bestemme lydens udbredelseshastigheden ved hjælp af et reagensrør. De målte frekvens med mobil, længden fra vandspejl til top af reagensglasset og lavede lineærregression.
Fællesforsøg:
Bestemme lydens udbredelseshastighed. Klassisk forsøg med klaptræ, hvor eleverne på skift kom op og tog en måling, med varierende afstand mellem mikrofonerne.
Demoforsøg:
Det hørbare spektrum undersøgt ved en tonegenerator og en højtaler.
Aflevering:
Videoaflevering i grupper om forsøget med reagensglas.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side:86-100, 103-106, 108
20 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Lysbølger
Faglige mål:
- Grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- Fysiske egenskaber ved lys.
- Det elektromagnetiske spektrum.
Beskrivelse:
Eleverne har arbejdet med det elektromagnetiske spektrum.
Eleverne har aflæst forskellige ”farver” i det synlige spektrum at beregnet frekvensen.
Eleverne har aflæst bølgelængden i det synlige spektrum og beregnet frekvensen for den aflæste farve.
Brydning
Eleverne har indtegnet brydningsfladen, normalen, indfaldsvinkler og brydningsvinkler op illustration. De har målt de forskellige vinkler.
Forklare normal, indfaldsvinkel, brydningsvinkel og brydningsloven/snells lov.
Eksperimentel bestemmelse af brydningsindeks for akrylglas.
Regne på brydningsloven/Snells lov med data fra simulator.
Diffraktion
Eleverne har markeret konstruktiv og destruktiv inteferens ved lysbølger mod to spalter.
Eleverne har regnet opgaver med gitterligningen.
Forsøg udført af elever.
Bestemme brydningsindekset for akrylplast.
Eleverne har bestemt bølgelægnden af to forskellige laser.
Eleverne har i par bestemt grænsen for de synlige spektrum.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 116-121.
6 sider.
Link til simulator:
https://phet.colorado.edu/sims/html/bending-light/latest/bending-light_da.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Folkemøde og energiproduktion
Projekt folkemøde på Bornholm og energiproduktio.
Fokus: Hvordan kan naturvidenskab indgå i politiske beslutninger om fremtidens energiproduktion.
Eleverne har i grupper arbejdet med en af 6 forskellige energiforsyninger:
Affaldsafbrænding, Biobrændsel, Kulkraft, Solceller, Vandkraft og Vindkraft.
Undervejs har eleverne:
- finde et anlæg i Danmark, der svarer til gruppens energiproduktion.
- opstillet energikæder for deres energiproduktion.
- regnet på deres anlægs energiproduktion og lavet forholdsberegninger.
- udtænkt og udført et forsøg der bestemmer nyttevirkningen af gruppens energiproduktion.
- arbejdet nytteetik og dybdeøkologi som to etiske vurderinger af deres energiporduktion.
- vidensdelt i matrix-grupper.
- grupperne har selv fundet debatter på folkemødet, for et perspektivere deres energiproduktion og vurderet hvordan der tales om energiproduktion.
- deltaget i en debat om hvordan natruvidenskab kan gøres mete attraktiv for unge.
- afsluttet med fremlæggelse af deres arbejde som mundtlige del af årsprøven.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kinematik
Kinematik.
Faglig mål:
- Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge.
- Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
- Kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kernestof
- Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
Supplerende stof:
Projekt middelalder sammen med historie.
- Tur til Middelaldercenteret, hvor eleverne ud over at lege og et historisk fokus, fik lov til at trække den lille blide op.
- I klasselokalet har eleverne tilegnet sig viden om det skrå kast.
- Lavet videoanalyse af bliden på Lolland.
- Kastet med elastik katapulter på gangene og lavet videoanalyse af disse kast.
- Beregnet kastelængde og sammenlignet med den faktiske kastelængde.
- Nedbrudt en borg bygget af legoklodser.
- Afleveret en video præsentation af deres arbejde og set dem sammen i klassen.
- Det skrå kast undersøgt ud fra uafhængighedsprincippet med to møtrikker og en lineal.
Eleverne har arbejdet med stedfunktioner, hastighedsfunktioner og accelerationsfunktioner.
Eleverne har induktivt ladet forskellige legemer falde og har ved hjælp af motiondetektor lavet analyse i LoggerPro, for at kunne bestemme, hvilken bevægelsestype, der var tale om.
Eleverne har ud fra konstant acceleration opstillet hastigheds- og stedfunktion. Dette er gjort ved hjælp af gætte fra afledtfunktion til stamfunktionen.
Eleverne har spillet vendespil med de seks grafer og de tilhørende bevægelsesligninger.
Eleverne har regnet og opstillet bevægelsesligninger.
Eleverne har ved lodretkast undersøgt bestemt bevægelsesfunktionen og tyngdceaccelerationen.
Eleverne har i to grupper benyttet Galileis faldlov med faldapparatur til at bestemme tyngdeaccelerationen på Frederiksberg.
Demoforsøg:
Undersøge uafhængighedsprincippet med møtrikker og lineal.
Elevforsøg:
Tabe diverse legemer for med metiondetektor i LoggerPro at bestemme, hvilken bevægelsestype der er tale om.
Eleverne har undersøgt Galileis faldlov med faldapparat.
Eleverne har undersøgt kontorstolbevægelser og andre legemer med motiondetektor.
Elevforsøg og rapportaflevering:
Det lodrette kast er undersøgt med motiondetector.
Galileis faldlov er undersøgt med faldapparat.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 68-93.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kernefysik
Kernefysik
Faglige mål:
- Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
- Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge.
Kernestof:
- Atomers og atomkerners opbygning.
- Ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner.
Beskrivelse:
Eleverne har set illustrationsvideo af massedefekten i forhold til frie og bundne nukleoner.
Eleverne har hver især beregnet massedefekten for hvert deres atomkerne. Einsteins masseenergi relation er benyttet til at fortolke massedefekten fra frie til bundne nukleoner som bindingsenergi.
- Eleverne har i par lavet et kreativt produklt til at illustrere massetilvækst.
Eleverne har set på forskellige kerneprocesser ved at beregne Q-værdien for forskellige kerneprocesser. Herunder har eleverne vurderet ud fra Q-værdi og massetilvækst om processen er exoterm eller endoterm.
- Fusionsprocesser og fissionsprocesser er gennemgået og eleverne har beregnet på flere forskellige processer. De har mødtes i par og forklaret sin egen proces for hinanden.
Elevernes beregning af bindingsenergi for de forskellige atomkerner blev benyttet til at skabe graf i CAS over bindingsenergi per nukleon, som forklaring for enten fusion og fission.
Eleverne har beregnet Q-værdien for forskellige kerneprocesser og formidlet dem til hinanden.
Eleverne har arbejdet med pp-proces i solen og arbejdet med grundstoffernes dannelse. De har ud fra r-processer "dannet deres eget" grundstof og formidlet til hianden.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 238-247.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Dynamik
Faglige mål
• Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhæng.
• Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
• Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt.
• Kunne behandle eksperimentelle data ved hjælp af blandt andet it-værktøjer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser.
Kernestof
• Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
• Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft.
Supplerende stof
• Kræfterne som vektorer i to dimensioner.
Indhold
Eleverne har arbejdet med kraftbegrebet som en vektor, med en størrelse og retning. Databehandling af eksperimentel undersøgelse af Newtons 1.lov er gjort ved ved vektorregning.
Eleverne har løst opgaver med indtegning af kraftpile på diverse legemer.
Tyngdeaccelerationen er af eleverne bestemt ved lineærregression.
Gravitationsloven er introduceret og eleverne har regnet opgaver om Jord-måne systemet og beregnet størrelsen af de to legemers acceleration og givet et argument for hvorfor det er månen og ikke jorden der kredser. Det er koblet til solsystemet og stjernerne som indirekte påvisning af exo-planeters tilstedeværelse. Ud fra gravitationsloven er tyngdeaccelerationen er beregnet for ækvator og polerne.
Newtons anden lov:
Newtons anden lov er undersøgt ved klods på bordet og lod over en trisse. Systemets acceleration blev aflæst som hældning af (t,v)-graf frembragt ved motiondetector.
Eleverne har tegnet kraftpile og beregnet en teoretisk acceleration for systemet og sammenlignet den med de eksperimentelle værdier. Der er beregnet procentvis afvigelse mellem teoretisk og eksperimentel værdi. Forskellen af acceleration blev tilskrevet friktion.
Eleverrne skulle selv vurdere og undersøge, hvordan de fik forsøget til at fungere.
Eleverne benyttede samme klods og lodder som fra ovenstående forsøg for at bestemme den dynamiske gnidningskoefficient. Coulombs gnidningslov er undersøgt eksperimentelt og den dynamiske gnidningskoefficient er bestemt ud fra hældningskoefficienten.
Eleverne sammenlignede den bestemte dynamiske gnidningskoefficient med det foregående forsøg.
Elevforsøg:
Benytte tre dynamometre til at undersøge newtons 1. lov.
- To dynamometre i hver deres retning.
- To dynamometre i en retning og et i den modsatte retning.
- Tre dynamometre i tre forskellige retninger.
Undersøge Newtons anden lov med klods på bord med lodder på en krog hængt over en trisse.
Bestemme den dynamisk gnidningskoefficient ved hjælp af Coulombs gnidningslov.
Bestemme tyngdeaccelerationen i Danmark ved varierende masse ophængt i dynamometer.
Bestemme den statiske gnidningskoefficient ved hjælp af Coulombs gnidningslov ud fra en punkt måling.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side:94-113 og 115.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Tryk, gasser og opdrift
Tryk og opdrift.
Faglig mål:
- Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt
Kernestof:
- Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift.
Beskrivelse:
Eleverne har arbejdet med tryk i en væskesøjle og selv kommet frem til at densiteten har en indflydelse på trykket i en væskesøjle ud fra en fortolkning af hældningskoefficienten. Eleverne beregnede ved aflæsning af hældningskoefficienten densiteten.
Eleverne har arbejdet med opdrift i en væske og atmosfæren.
Elevforsøg.
Eftervise Boyle Mariottes lov.
Undersøge opdriftkraft på forskellige legemer og vurdere opdriftkraft og tyngdekraft på legemet, for at benytte kraftanalyse til at begrunde om legemet flyder/synker.
Bestemme atmosfærens højde ud fra at måle højde og tryk med mobil i trappeskakten på gymnasiet. Plotte disse for at give et bud på atmosfærens højde under antagelse af konstant densitet.
Bestemme densiteten af en væsker ud fra tryk i væskesøjle.
Konstruere en varmluftballon og undersøge lasteevne og volumen af varmluftballonen.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side:174-179 og 187-200.
Video fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=N_gK8NcqIlc
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Radioaktivitet
Radioaktivitet.
Faglige mål
- Atomers og atomkerners opbygning.
- Grundstoffernes dannelseshistorie.
- Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet, henfaldsloven, absorption af stråling.
Indhold:
Elever har tegnet de forskellige henfaldstyper og kommet frem til regneregler for de forskellige henfald.
Henfaldstyper -
Alpha, beta- minus og plus og k-indfangning er alle opskrevet som partikelhenfald.
Uran-familien er gennemgået på isotopkort/kernekort.
Eleverne har arbejdet med formlen for halveringstid og halveringstykkelse som den naturlige eksponent, hvor henfaldskonstanten og den lineære halveringskoefficient.
Formlen for halveringstid og halveringstykkelse er udledt fra henfaldsloven og svækkelse af stråling.
Aflæsning af halveringstykkelse for gammastråling gennem bly og vand er aflæst ud fra diagram over absorption i forhold til gammafotonens energi.
Elevforsøg:
Introforsøg med de tre risøkilder og papir, aluminium og bly.
Bestemme halveringstiden for barium.
Bestemme halveringstykkelsen for gamma-stråling igennem bly.
Undersøge afstandskvadratloven.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side 221-237.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Ellære
Faglige mål:
• Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt.
• Kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
• Kunne undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Kernestof:
- simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.
Supplerende stof:
Karakteristikker af glødepære, resistor og dioder.
Benytte målinger med Ohm-meter af parallelkoblede og seriekoblede resistorer til at bestemmelse af erstatnings resistansen for de respektive koblinger.
Beskrivelse:
Eleverne skulle uden vejledning benytte batteri, ledninger og pære for at få pæren til at lyse og give et bud på, hvordan man tegner et elektrisk kredsløbsdiagram med alle komponenterne. Eleverne har målt strømstyrke og spændingsfald over det opstillede kredsløb.
Eleverne har benyttet hældningskoefficient fra en (I,U)-karakteristik til at bestemme resistansen af en komponent.
Beregning af erstatningsresistoren for seriekoblede og parallelkoblede resistorer er udledt. Eleverne har ud fra eksperimenter undersøgt om der er overensstemmelse mellem den beregnede og bestemte erstatningsresistans for koblede resistorer.
Eleverne har lavet karakteristik af en termistor og undersøgt i Loggerpro, hvordan karakteristikken kan beskrives med Steinhart-Hart ligningen.
Eleverne har udtænkt kredsløb af, hvordan en termistor kan benyttes som sensor til en konkret funktion.
Elevforsøg
Elever fik uden vejledning lys i en glødepære.
Elever har målt strømstyrke og spændingsforskel for deres lille batterikredsløb.
Eleverne har lavet karakteristikker af resistor, glødepære og diode.
Eleverne har bestemt resistansen for enkelt koblede resistorer og benyttet disse til beregning af erstatningsmodstand for seriekoblede og parallelkoblede resistorer.
Eleverne har bestemt resistans af de beregnede erstatningsresistorer og sammenlignet med de beregnede værdier.
Eleverne har lavet en karakteristik af en NTC-termistor.
Afleveringer
Små afleveringer i et fælles dokument.
Videoaflevering af karakteristik af resistor, glødepære og diode.
Litteratur:
Lærebog
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side 8-20, 23-33, 50-54 og 58.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Mekanisk energi
Kernestof
- Kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden.
Eleverne har regnet opgaver.
Forsøg:
Eleverne har undersøgt bevarelse af mekanisk af hoppende bold under en motiondetector.
Eleverne udersøgte tabet af mekanisk energi for hvert hop.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik B. Gyldendal, København 2019.
Side: 142-147
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Atomfysik
Atomfysik
Faglige mål
- Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhæng.
- Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling.
Indhold:
- Atomers og atomkerners opbygning
- Fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
- Naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie
Eleverne har arbejdet med Niels Bohrs atommodel.
Eleverne har regnet på Niels Bohrs atommodel og beregnet energiener for de seks laveste energiniveauer i enheden elektronvolt og joule. Bølgelængderne for de fire synlige overgange i Balmer-serien er beregnet ud fra energiforskellene.
De har ligeledes regnet på bølgelængder i Paschen-serien og Lüman-serien og argumenteret for, at alle overgange i disse serier er uden for det synlige spektrum.
Absorptionsspektrum er behandlet ved at undersøge solens og Sirius' absorptionsspektrum og givet et argument for, om der er hydrogen og/eller helium i solens og Sirius' atmosfære.
Eleverne har argumenteret for, hvordan vi ved hjælp af spektralanalyse kan bestemme sammensætningen af fjerne stjerner. Dette er gjort for hydrogen i solen ud fra solens absorptionsspektrum.
Forsøg udført af eleverne: Dette er kvalitativt.
Eleverne har med håndspektrometre undersøgt spektrallamper af H og He, LED-pærer, glødepære, solen for at afgøre forskellen for diskrete og kontinuerte spektra. De har også afgjort ud fra emissions spektra for H og He, hvilken spektrallampe, der er H og He.
Materiale:
Michelsen, Kasper Grosman og Pedersen, Danni Thorkild: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2019.
Side 144-166.
Elverkjær, Finn: FysikABBogen2. 3. udgave, 1. oplag. Systime A/S. Aarhus 2014.
Side: 61-63.
Side: 66-69.
Side: 74-76.
Link til PDF-dokument i holdmappen:
https://drive.google.com/file/d/1FnaTWh2bPxWoqX91-lnqy14_sqp0bLvB/view?usp=drive_link
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Kosmologi
Kosmologi
Faglig mål
- Grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning.
- Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling.
Indhold
- Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
Det kosmologiske princip: Universet er homogent, isotropt og naturlovene gælder i hele universet.
Eleverne har arbejdet med rødforskydning, som resultat af rummets udvidelse og identificeret hydrogens rødforskudte linjespektrum i et absorptionsspektrum fra fjerne galakser.
Eleverne har benyttet Hubbles lov til at give et bud på Hubblekonstanten.
Hubbletiden blev beregnet, hvor enhedsomregning blev givet af læreren.
The Big Bang udlagt som den model, der forklarer de ovenstående fænomener og eleverne har forholdt sig til Hubbles lov ud fra udvidende univers.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 196-202, 203, 208-210.
11 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67223094645",
"T": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67223094645",
"H": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67223094645"
}