Holdet 2025 ng/2g3g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2025 ng/2g3g (2g3g ng, 2g3g ng-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand
Titel 2 Klima
Titel 3 Energi
Titel 4 Vulkaner og Geologi
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand

Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof:
• Vandets kredsløb
• Grundvandsdannelse
• Permeabilitet og Porøsitet
• Vandbalanceligningen
• Dugpunkt og nedbørsdannelse. Dugpunktskurve, relativ- og absolut luftfugtighed, tør- og fugtdiabatisk afkøling
• Klimazoner og plantebælter
• Vejr vs. klima - Prognoser, modeller og fremtidsscenarier
• Skybrud og ekstremt vejr
• Klimatilpasning/skybrudssikring. LAR og LUR.
• Case: Skybrudssikring v. Lindevangsparken på Frederiksberg. Feltarbejde og projekt

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Empirisk arbejde. Undersøge kortdata v. fremtidsscenarier for nedbør i DMI's klimatlas https://www.dmi.dk/klimaatlas/
• Empirisk arbejde. Undersøge bluespots i KAMP’s klimatilpasningsværktøj og kortdata. https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot
• Feltarbejde v. selvvalgt bluespots nær gymnasiet.  https://docs.google.com/presentation/d/1lTV3mjMYYaYVoGfM0RovNy_tuLlJMLWInBiLIFRvGu0/edit?slide=id.g337c216e00c_0_191#slide=id.g337c216e00c_0_191
• Undersøge kortdata i Google Earth m. areal- og profiloptegning v. Lindevangsparken.
• Feltarbejde v. skybrudssikring v. Lindevangsparken på Frederiksberg. https://docs.google.com/document/d/10y4JqXmh1ovu012v34RLGuN5NdpBfl-Oyy4R_fXaQZU/edit?tab=t.0

Materiale:
• ‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 3. udgave. Sider: 246-248 + 270-277.
• ´Derfor får vi mere nedbør i Danmark´. Videnskab.dk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-faar-vi-mere-nedboer-i-danmark/
• ’Sådan bliver vejret i år 2100.’ Videnskab.dk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-bliver-vejret-i-aar-2100/
• ’Varmere luft kan optage mere vand’. DMI. https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fremtidens-klima/varmere-luft-kan-optage-mere-vand

Videoer:
• ´Vandets kredsløb og vandbalanceligningen´. Undervisningslokalet. https://www.youtube.com/watch?v=awKSFABFxjA
• ´Hvorfor regner det, hvornår falder duggen. kondensering forsøg. Forklaring´. Undervisningslokalet. https://www.youtube.com/watch?v=H3ygm9Xae2U
• ’Hvordan VED vi, at mennesker ændrer klimaet? Lidt Klogere | Lasse Winther. https://www.youtube.com/watch?v=NQTcLWIj2ww
• ’Den her bog kan FORUDSIGE FREMTIDENS VEJR (Annonce for Rigsarkivet og DMI). Lidt Klogere | Lasse Winther. https://www.youtube.com/watch?v=goQnaHgS79w
• 'Så vildt bliver vejret i år 2100 - KLIMAX. Videnskab.dk. https://www.youtube.com/watch?v=m73v4WZBbAw
• ´Skybrud i København 2011-07-02 (Fuld version)´. Lasse Holmlund. https://www.youtube.com/watch?v=sxvPTP85KUI
• 'Intelligent vandhåndtering'. Frederiksberg Kommune. https://dreambroker.com/channel/ms3w5kmu/abbqb8lg  
• ´Klimavej´. Frederiksberg Kommune. https://dreambroker.com/channel/ms3w5kmu/fw05jysw

Databaser:
• 'KAMP's klimatilpasning'. klimatilpasningsværktøj fra Miljøstyrelsen. Interaktiv kortdata. u.å. https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C60  
• ´DMI's Klimaatlas. DMI. u.å. https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Powerpoints:
• Vandets kredsløb. https://docs.google.com/presentation/d/1MrMHTBs--nOFarmBUmUhtI7eqbK-4yhF1loIDq1u7ho/edit?slide=id.g376831383fa_0_3#slide=id.g376831383fa_0_3
• Vandbalanceligningen. https://docs.google.com/presentation/d/1lTV3mjMYYaYVoGfM0RovNy_tuLlJMLWInBiLIFRvGu0/edit?slide=id.g337c216e00c_0_191#slide=id.g337c216e00c_0_191
• Dugpunkt. https://docs.google.com/presentation/d/1S5Qy51Um3TwZSdkdFCp7-XkGsPqZMthDzF6v799vWB0/edit?slide=id.g33fc763a5b3_0_11#slide=id.g33fc763a5b3_0_11
• Prognoser og klimamodeller. https://docs.google.com/presentation/d/130L-3fSaMYGRP1R4nnOByXuTdnnUIR5fgyvjFS5Ir1I/edit?slide=id.g3371529b5e4_0_13#slide=id.g3371529b5e4_0_13
• Intro til case om skybrudssikring. https://docs.google.com/presentation/d/1_9HXAKvDUrlz49Y3tAz5B-69CsMHe0P3iJ1VI7WalGc/edit?slide=id.g3416cb4584d_0_20#slide=id.g3416cb4584d_0_20
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skybrudsprojekt 30-10-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima

Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof:
• FN's verdensmål 13
• Drivhusgasser og deres egenskaber
• Drivhuseffekt og Carbonkredsløbet
• Strålingsbalancen, Indstråling og udstråling, langbølget og kortbølget
• Albedo
• Indstrålingsvinkel og temperatur
• Grønlandspumpen/ Termohaline cirkulation. Densitet og konvektion.
• Klimaforandringer: Afsmeltning af indlandsis på Grønland
• Kædereaktioner på afsmeltning af is, herunder tilbagekoblingsmekanisme og svækkelse af grønlandspumpen

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Empiribaseret arbejde. Analysere kortdata og anden data: Afsmeltning af is på Grønland
• Eksperimentelt arbejde. Forsøg med isafsmeltning: Landis vs Havis
• Eksperimentelt arbejde. Måling af IR-stråling (albedo). https://docs.google.com/document/d/1TRH5m1fuJXxvuvEeVgaKmOvS7yooH43jEPQ53fut0lE/edit?tab=t.0
• Eksperimentelt arbejde. Forsøg om Grønlandspumpe i akrylbeholdere. https://docs.google.com/document/d/1AHY0Z5OePSlyblmBrIK5qqKh7kt6Jo_qzpl9rdqVFGc/edit?tab=t.0

Materiale:
• ‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 3. udgave: Side 15-23 + 32-33 + 233-237.
• ’Drivhuseffekten og kulstofkredsløbet.’ Sustainable.dk. https://sustainable.dk/forbrug-og-baeredygtighed/2-drivhuseffekten-og-kulstofkredslobet/
• ‘Forskere advarer om klimakollaps: Vi er ved at overskride grænsen på ni vigtige områder.’ DR. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-advarer-om-klimakollaps-vi-er-ved-overskride-graensen-paa-ni-vigtige
• ’Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede.’ Videnskab.dk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-om-amoc-kritisk-havstroem-svaekkes-markant-men-kollapser-naeppe-i-dette-aarhundrede/
• ’Den termohaline cirkulation.’ Klimaleksikon. https://klimaleksikon.dk/opslag/den-termohaline-cirkulation
• ’Kollapser Golfstrømmen? Forstå et livsvigtigt og komplekst system af havstrømme.’ Information. https://www.information.dk/indland/2025/01/kollapser-golfstroemmen-forstaa-livsvigtigt-komplekst-system-havstroemme
• ´Havisen kan påvirke havstrømmene´. I klimaforskernes fodspor. https://www.ikff.dk/havstroemme-u/

Film og videoer:
• 'DRTV - Jorden kalder: Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe?' (dokumentar)
• ´Drivhuseffekten - Energimuseet'. https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
• ´Drivhuseffekten – Undervisningslokalet´. https://youtube.com/watch?v=wu_ofJ6Dcz8
• ’Solens vinkel på jorden og det globale vindsystem (forsøg). https://www.youtube.com/watch?v=M6eswjyJWD0
• ´Grønlandspumpen - Undervisningslokalet´. https://www.youtube.com/watch?v=cTyg7fbaWvQ&ab_channel=Undervisningslokalet  
• 'Kulstoffets kredsløb - Undervisningslokalet´. https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0
• ’The Gulf Stream Explained.’ Kurzgesagt. https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U&list=PLisHCuZv3V0QPfPUz33W4QC8I5oDRm6zs&ab_channel=Kurzgesagt%E2%80%93InaNutshell
• ’I klimaforskernes fodspor.’ Forskellige videoer om klima i Arktis og mulige forandringer. https://www.ikff.dk/forandringer/

Podcast:
• ’Hvis strømmen går’. Genstart (21min). https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014

Opgaver:
• Carbonkredsløbet. https://docs.google.com/presentation/d/1XUihIYfljCfOc4JVRv5QFHg79CCYFmC7A1i9vQhUQrw/edit?slide=id.p#slide=id.p
• Isafsmeltning og data. https://docs.google.com/presentation/d/174Syh2Oocqo1xmhEcE2mSoChgD9uBk2B/edit?slide=id.p4#slide=id.p4
• Indstrålingsvinkel. https://docs.google.com/presentation/d/1SGgXhQ-9KfVG5PycgqT4j3aNECUl2ib2GaFUqbRkNeg/edit?slide=id.g30d636b0bd3_0_0#slide=id.g30d636b0bd3_0_0

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi

Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof:
• FN's verdensmål 11
• Energi som begreb, herunder Fornybar- og ikke fornybar energikilder (vedvarende energi og fossile brændsler)
• Solenergi, vindenergi, vandkraft, geotermisk energi, atomkraft, Bioenergi vs. Kul, Olie og Naturgas
• Geografiske forskelle i verdens energiproduktion og forbrug. Kortdata om energiproduktion. Fornybar og fossile brændstoffer
• Det globale vindsystem, De tre vindceller og Corioliskraften
• Konvektion, Dannelse af termisk og dynamisk tryk og passatvinde med fokus på vestenvindsbæltet v. Danmark
• Danmarks Energisystem
• Vindenergi. Vindmøller i Danmark og Danmarks vindenergi
• Case: Anlæggelse af Vindmøllepark i Danmark

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Empiribaseret arbejde. Analysere globale data (kort, tabeller, grafer) og globale variationer i energiproduktion og forbrug.
• Empiribaseret arbejde. Arbejde med kortdata fra Energistyrelsen på https://www.sologvindinfo.dk/spatialmap. Herunder udpege, analysere og vurdere konkret data.
• Empiribaseret arbejde. Arbejde med interaktive kortdata og anden data i Global Wind Atlas.
• Empiribaseret arbejde. På baggrund af kortdata - udarbejde en rapport med henblik på anlæggelse af vindmøller eller en vindmøllepark et selvvalgt sted i Danmark.

Materiale:
Tekster:
• ‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 3. udgave:
Sider: 127-139 + 241-246 + 285-289
• ’Gigantisk potentiale for grøn energi på havet.’ Videnskabdk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/gigantisk-potentiale-for-groen-energi-paa-havet/
• ’Verdens energiforbrug.’ CONCITO. https://concito.dk/klimapakker/energi/verdens-energiforbrug
• ´Corioliskraft og roterende vejr´. DMI. https://www.dmi.dk/nyheder/2007/corioliskraft-og-roterende-vejr
• ’Danmark og Tyskland er endelig enige om danmarkshistoriens største energiprojekt.’ DR. https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-og-tyskland-er-endelig-enige-om-danmarkshistoriens-stoerste-energiprojekt


Film og videoer:
• ’Ren teknologi: Mere grøn strøm, tak!’ DR. https://www.dr.dk/drtv/episode/ren-teknologi_-mere-groen-stroem-tak_325010
• ´Det globale vindsystem - Undervisningslokalet´. https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4
• ’What is global circulation? | Part One | Differential heating.’ Met Office – Learn About Weather. https://www.youtube.com/watch?v=7fd03fBRsuU&list=TLPQMTYwOTIwMjQzdzY8ctuYog&index=1
• ‘Global wind animation.’ ESA. https://www.esa.int/esatv/Videos/2018/08/Aeolus_of_weather_and_winds/Global_wind_Animation_-_ESA
• ‘Hvor kommer vinden fra?’ Energimuseet. https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
• 'Fremtidens enorme havmøller skal bo på gule tømmerflåder´. P3 x Viden. https://www.youtube.com/watch?v=SMxfNsuHqR0
• ‘Hvor skal strømmen komme fra, når vinden ikke blæser?’ P3 x Viden. https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs
• 'Coriolis Effect - National Geographic´. National Geographic. https://www.youtube.com/watch?v=mPsLanVS1Q8

Databaser:
• Our World in Data. Data om produktion og forbrug: https://ourworldindata.org/energy-production-consumption  
• Our World in Data. Data om fornybar energi: https://ourworldindata.org/renewable-energy  
• Our World in Data. Data om fossile brændlser. https://ourworldindata.org/fossil-fuels
• Windy.com. Interaktivt kortdata på aktuelle vinddata i verden. u.å.
• ’Energisystemet lige nu.’ Energinet. https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/
• ’Global Wind Atlas.’ DTU. https://globalwindatlas.info/en/area/Denmark
• ’Info om vedvarende energikilder.’ Interaktivt kortdata fra energistyrelsen. https://www.sologvindinfo.dk/spatialmap
• ´Danskernes strømforbrug og klimaaftryk: Find din kommune her´. Bolius. 2024. https://www.bolius.dk/danskernes-stroemforbrug-og-klimaaftryk-find-din-kommune-her-99720

Afleveringer:
• Danmarks næste vindmøllepark: https://docs.google.com/presentation/d/1ZO5rXmAIu3JnXQLjCf7U-Nc_4ZV79AiP/edit

Opgaver:
• Præsentér en energikilde: https://docs.google.com/presentation/d/1kPvwrF3mPkiAdZNdvyoc-2t736ZjPHDh/edit?rtpof=true&sd=true
• Det globale vindsystem – Tegneøvelse. https://docs.google.com/document/d/13y3hcpmoNQjmTH9sCaHg94p6SLts8y8hgX2C6yhKz8o/edit?usp=sharing

Powerpoints:
• ’Energi og klima.’ CONCITO’s klimapakke om grøn strøm. https://docs.google.com/presentation/d/1ZO5rXmAIu3JnXQLjCf7U-Nc_4ZV79AiP/edit
• Danmarks næste vindmøllepark. https://docs.google.com/presentation/d/1lXSGUgO3Hh7-dlR-KfSjIoyltdf1T7Z8ZLuS8tFkoqo/edit?slide=id.g39344e15516_0_22#slide=id.g39344e15516_0_22
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danmarks næste vindmøllepark 08-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vulkaner og Geologi

Forløbets indhold/fagbegreber/kernestof:
• Jordens opbygning, jordens lag
• Konvektionsstrømme og drivkræfter bag Pladetektonik
• Pladegrænser: Destruktiv, konstruktiv og bevarende pladerande
• Den geologiske cyklus: Magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter
• Opsmeltning og dannelse af magmakammer
• Viskositet og vulkaners opbygning og vulkanudbruds materiale og farlighed
• Magmatiske dyb- og dagbjergarter, finkornet og grovkornet
• Mineraler, krystallisering og viskositet
• Vulkantyper: Skjoldvulkan og stratovulkan
• Jordskælv. Epicenter, hypocenter,
• Tsunami og tsunamibølgens fysik

Feltarbejde, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Eksperimentelt arbejde. Forsøg med lavas egenskaber (sirup-forsøg). https://docs.google.com/document/d/1az6EtxKxIM7a8Z3mr7Bk2DaWB4qnOT-e/edit#heading=h.gjdgxs
• Eksperimentelt arbejde. Forsøg med bjergarters densitet. https://docs.google.com/document/d/1KwzLsdW--72iUgWnCBQQ6KDUUstJ0QAa/edit?rtpof=true&sd=true&tab=t.0
• Eksperimentelt arbejde. Tsunamibølgers hastighed (Forsøg med vand i tagrende). https://docs.google.com/document/d/1yFKdwIrhY9cPi8AjJtQRnlQeDQl1xPG_P1QUE-plsiw/edit?tab=t.0
• Empiribaseret arbejde. Google Earth - undersøge kortdata med jordskælv og vulkaner
• Empiribaseret arbejde. Google Earth - undersøge vulkaners udseende med tværprofiler

Materiale:
Tekster:
• ‘Naturgeografi - vores verden’ af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard. 3. udgave: Sider: 175-199.
• ‘Den dynamiske jord - Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben’, GEUS. Sider: 2-9. https://www.geus.dk/media/6629/ddj.pdf

Film og videoer:
• ´Jordens opbygning. Magnetfelt og varme fra jordens kerne giver vulkaner´. Undervisningslokalet. https://www.youtube.com/watch?v=aVrxECj_WXo&t=2s
• ´Pladegrænser forklaret af geografilæren. Konstruktiv - destruktiv og bevarende pladegrænser'. Undervisningslokalet. https://www.youtube.com/watch?v=ABQEmpUQZKQ
• 'Geologiske kredsløb'. Undervisningslokalet. https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI&t=2s
• ’Forsøg: Densitet af bjergarter.’ Undervisningslokalet. https://www.undervisningslokalet.dk/forsoeg-densitet-af-bjergarter/
• ’The Moving Layers of Earth and Plate Tectonics.’ Simple Geography. https://www.youtube.com/watch?v=pv2P_xtW2EE
• ‘Sådan bliver vulkaner skabt.’ P3 Essensen. https://www.youtube.com/watch?v=IBDyV67pkeA&t

Afleveringer:
• Projekt – Min yndlingsvulkan. https://docs.google.com/presentation/d/1nsksCJUvJTRrdx2UGRxqI6pV5e06K6oocUV1qm-w0gg/edit?slide=id.g2a4ccc256ad_0_0#slide=id.g2a4ccc256ad_0_0

Opgaver:
• Jordens opbygning – tegneøvelse. https://docs.google.com/document/d/1yIKq_Ie2Ln_3Hruo7RmV-gJmj1TqLX17NcGTXQbeUEQ/edit?tab=t.0
• Jordens opbygning – arbejdsspørgsmål. https://docs.google.com/document/d/1TQTW_Z4uAA0NgiUMVoNIjwp3jiJn6Qz0H2VkNDmIpLk/edit?tab=t.0
• Pladetektonik – Skema – forskellige pladegrænser. https://docs.google.com/document/d/1YD3hdkdl12K8TFI8-Av9xlZKANRgj3-42ddDycdba_A/edit?tab=t.0
• Det geologiske kredsløb. https://docs.google.com/document/d/1UpnLEl2LSiQd7PNGu0lVluAxNZVmxu5BlKiZhf6DmWI/edit?tab=t.0


Powerpoints:
• Vulkaner – hvordan ser de ud? Videoer med udvalgte vulkanudbrud. Feltarbejde med måling af objekters hældning. Højdeprofiler af udvalgte vulkaner i Google Earth. https://docs.google.com/presentation/d/1strLkEXl7nbXsiHtMqukQ113tNb6Lx6O/edit?slide=id.p11#slide=id.p11
• Det geologiske kredsløb. https://docs.google.com/presentation/d/1lYEYp6mw6aLLKrVz3MpGzqxzmtMN085vqzzWujpzRH4/edit?slide=id.g2e80c1fc4e5_0_0#slide=id.g2e80c1fc4e5_0_0
• Forsøg – Lavas egenskaber. https://docs.google.com/presentation/d/1pcPbpmMKiLhQHqCzgaK1WEM0IiJyFIvg/edit?slide=id.g2fcd6edeec8_0_0#slide=id.g2fcd6edeec8_0_0
• Jordskælv og tsunami. https://docs.google.com/presentation/d/14DEk61TNqhhDWEAPCzokNvKMy2OURB4jDBHAsvdzWgs/edit?slide=id.g2e7cc3b1bcf_1_8#slide=id.g2e7cc3b1bcf_1_8
• Vulkaner, pladetektonik og jordskælv – Speed dating, find dit match. https://docs.google.com/presentation/d/1EFM6xXsLxXBWTiBo5yg5PspB5E0R50Gf/edit?usp=drive_web&ouid=104810056042002643367&rtpof=true  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vulkanpræsentationer 07-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer