Holdet 3abe Ng-2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e)
Hold 2025 Ng/Ng-2 (3abe Ng-2, 3abe Ng-2-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandkamp og Bæredygtige Byer
Titel 2 Plastik
Titel 3 Grønland, bjergarter og mineralske råstoffer
Titel 4 Regnskov
Titel 5 Danmarks arealer
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandkamp og Bæredygtige Byer

Vandkamp - Forløb fra LIFE:

Temaer:
• Kan byen modstå klimaforandringer?
• Hvilke fremtidsscenarier er der for Danmarks klima?
• Hvorfor skal vi skybrudssikre?
• Hvordan skabes bæredygtig klimatilpasning?

Materiale
Tekster:
• Forløb og materiale (kræver unilogin): https://undervisning.life.dk/vk
• DR. ”Juli 2025: En våd, varm og vild vejrmåned” (2025). https://www.dr.dk/nyheder/vejret/juli-2025-en-vaad-varm-og-vild-vejrmaaned
• Vandhierarkiet for Regnvandshåndtering på Frederiksberg: ”Regnvandsplan – 2024”, side 10. https://www.frederiksberg.dk/media/0pwhgfxe/regnvandsplan-2024.pdf  
• Lærebog: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof, T. Birk og N. Vinther (2019) s. 83-86, om bæredygtighedsbegrebet.

Film og videoer:
• ”Jorden kalder: Vandet i Valencia”. DR (2025). Om skybruddet i Valencia oktober 2024.

Databaser:
• Kortdata og virtuelle boringer i Geoatlas Study: https://geostudy.geo.dk/
• Kortdata i DMI's Klimatlas: https://www.dmi.dk/klimaatlas
• KAMP’s klimatilpasningsværktøj: https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=0%2C0

Ekskursioner:
• Ekskursion til Falkonérgården Gymnasium. Oplæg v. Frederiksberg Forsyning om håndtering af fremtidens nedbør

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Empirisk arbejde ved virtuelle boringer i Geoatlas Study
• Empirisk arbejde ved at udpege og analysere kortdata fra KAMP’s klimatilpasnings kort-værktøj.
• DMI's Klimaatlas: Arbejde med interaktiv kortdata på fremtidige vejrhændelser
• Feltarbejde: Måling af infiltrationshastighed og K-værdi m. infiltrometer
• Feltarbejde: ”KAMP i felten” - Vurdering af områdes bæredygtighed samt sårbarhed overfor oversvømmelse v. fremtidige skybrud

Afleveringer
• Projekt Vandkamp. https://docs.google.com/presentation/d/1GGJrgkFjSBh-BbqMDZgX8rX8iRvCEnaCrxs2CgTwHWU/edit?slide=id.p#slide=id.p

Opgaver:
• Fremtidsscenarier og vejrhændelser: https://docs.google.com/document/d/1D8AuXjyaOzkCpu3bBzIzWfOPCkmWGFzLi4mSYXpiLks/edit?tab=t.0
• Virtuelle boringer i Geoatlas Study: https://docs.google.com/document/d/1lolECvVO8Vsce_d7vdSKc-7TLZPhwa_Dh6tbzBbZF8c/edit?tab=t.0
• Infiltrationsundersøgelser: https://undervisning.life.dk/vk/side/10
• KAMP i felten: https://undervisning.life.dk/vk/side/12

Forløb: Bæredygtige Byer
Temaer:
• Hvad betyder begrebet bæredygtighed?
• Hvilke transportformer er bæredygtige?
• Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?
• Hvordan påvirker byen vejret?

Materiale:
Tekster:
• Lærebog: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof, T. Birk og N. Vinther (2019) s. 83-86 + 92 – 99.
• Bæredygtigt Byggeri DK: "Hvad er bæredygtigt byggeri?" (u.å). https://www.xn--bredygtigtbyggeri-rrb.dk/hvad-er-baeredygtigt-byggeri
• Byggeriets materialepyramide (u.å). https://materialepyramiden.dk/
• Træ Information. .Træ er nøglen til bæredygtigt byggeri”. (2018) https://traeinfo.dk/trae-er-noeglen-til-baeredygtigt-byggeri/

Film:
• DR. ”Jorden kalder. Står elbilen distancen?” (2025). https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-staar-elbilen-distancen_502137

Video:
• TedEd. “The materials that could change the world (for a third time)”. https://www.youtube.com/watch?v=hRI0ymx_6aw
• Cheddar. “The World Is Running Out Of Sand - Cheddar Explains” https://www.youtube.com/watch?v=kEPpOGyvCmc
• University of Copenhagen UCPH. ”Sådan skaber vi et mere klimavenligt, miljøvenligt og bæredygtigt byggeri” https://www.youtube.com/watch?v=Te5ahydlzts

Databaser:
• Our world in Data – Transport. https://ourworldindata.org/transport
• Global Surface UHI explorer. https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap
• Global Footprint Network. ”Ecological Footprint?” https://www.footprintcalculator.org/home/en

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Feltarbejde – bæredygtighedsanalyse af udvalgte bygninger. https://docs.google.com/presentation/d/1bzX_0LB8_s0w48ZrpV70V9mCnzecgP3u/edit?slide=id.p24#slide=id.p24
• Feltarbejde – Varmeø-effekt. Temperaturmåling v. forskellige overflader i byen, samt bygningers betydning for vinden
• Empiribaseret arbejde m. kortdata i Global Surface UHI (Urban Heat Island) explorer. https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap

Opgaver:
• Opgave 5_5_B – Bæredygtige byggematerialer. https://docs.google.com/document/d/10GlEbhpdsV3TwLQWSF4xvAXeO9IGxSa2/edit?tab=t.0
• Bæredygtighedsvurdering af byggerier. https://docs.google.com/document/d/1CTh7HtS2_CH86Aa4woMIXciklNcEY0qY/edit
• Bæredygtig Transport. https://docs.google.com/presentation/d/1wQsIxo64WAT3lbIOqCTT7OKGMoSEwbz8/edit?slide=id.p1#slide=id.p1
• Varmeø-effekt. https://docs.google.com/presentation/d/1pJgapCNPlj9OD_onU2uHNQWrQtIzmR2Kkdg8taFA5dQ/edit?slide=id.g38730a464db_0_50#slide=id.g38730a464db_0_50
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandkamp Projekt 27-08-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Plastik

Forløb: Plastik
Temaer:
• Hvorfor findes der så meget plastikaffald?
• Hvorfor ender så meget plastik i havet?
• Hvordan dannes plastikøer i verdenshavene?
• Kan man løse plastikproblemet?

Materiale:
Tekster
• Lærebog: GEOdetektiven, Lindhart og Ringhof, T. Birk og N. Vinther 2019. Side 157-177 - Kapitel 8 (20ns).
• Nucleus. ”Plastikkens historie”. https://www.nucleus.dk/files/docs/Bioemballage/Ekstramateriale-Plastikkenshistorie.pdf

Film:
• "The story of plastic". https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000120719&s=48510314&n=1&o=hits
• DR. “Jorden Kalder – Problemet med plastik”. https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-problemet-med-plastik_503180

Videoer:
• Undervisningslokalet. ”Plastik – fra affald til ressource”. https://www.youtube.com/watch?v=QDofDdH-aUI
• Undervisningslokalet. ”Globale vindsystem”. https://www.youtube.com/watch?v=IOBH6V9QOP4
• Undervisningslokalet. ”Lavtryk og højtryk (dannelse af termiske tryk)”. https://www.youtube.com/watch?v=wp2xo-YvuU4&t=1s
• European Space Agency. ”Global wind animation – ESA”. https://www.esa.int/esatv/Videos/2018/08/Aeolus_of_weather_and_winds/Global_wind_Animation_-_ESA

Databaser:
• Ourworldindata. https://ourworldindata.org/search?q=plastic

Powerpoints:
• Undersøgelse af Plastikkens egenskaber. https://docs.google.com/presentation/d/1TSfnSpwHkpHdirEEXdRbZofaWjuYCBxncH_jlhSCj1c/edit
• Plastik data-præsentationer. https://docs.google.com/presentation/d/1lRjVV7Hlttopf8IWT0zGtw3jf9N9oDTmYXgMMWzOXnM/edit?slide=id.g38992bfbd5a_0_134#slide=id.g38992bfbd5a_0_134
• Bioplastik m. besøg fra DTU-forsker. https://docs.google.com/presentation/d/17XhB2EkfTnfqPkUtKcMcT3g1Jqy_U0ma/edit?usp=sharing&ouid=104810056042002643367&rtpof=true&sd=true

Forsøg-, empirisk, og eksperimentielt arbejde:
• Feltarbejde: Affaldsindsamling i område omkring gymnasiet på Frederiksberg. Dataindsamling: Foto, optælling, afvejning, opdeling (gruppering af affald), samt undersøgelse af plastikindhold i indsamlede affald (ved google-søgning). https://docs.google.com/document/d/1ftYs6nOQKupMNKCRGyxlYSvsaghhZYa9FmCDKk8fotA/edit?tab=t.0  
• Empirisk arbejde: Analyse af data og empiri: Redegøre og analysere excel-data om globale og regionale variationer i udledning og håndtering af plastik og plastikaffald. Herunder lave tabeller og grafisk afbildning af data.
• Empirisk arbejde: Undersøge og udvælge data om plastik og plastikaffald. https://docs.google.com/presentation/d/1LOE22gtnC9uH4SltZj6c4ff3P7KjwgQW9b7rOxBPe_w/edit?usp=sharing
• Forsøg/eksperiment. Undersøgelse med dataindsamling af forskellige plasttypers egenskaber og densitet. https://docs.google.com/document/d/1qD8NRWNI5q7W-0FVjqCAdOvjpYFIpaUpQyOV9aY0s5w/edit?tab=t.0
• Forsøg/eksperiment med hårtørrer og vandfyldt balje. Vindens betydning for havstrømme, vandstand og heraf for dannelsen af ”plastikøer” (se opgave 8.4.B). https://docs.google.com/document/d/1G9DVqizlCcjK6Dl1vMiViUb44lf0Wrze/edit
• Feltarbejde: Hjemmeopgave m. sortering af plastaffald. https://docs.google.com/document/d/1srJPBa5Td9HjXtRKV0W8VyS_rwGjIa_2vtHy_u2-Blk/edit?tab=t.0

Afleveringer
• Screencastaflevering. Eksamenstræning på første 2 forløb. https://docs.google.com/document/d/1PzY__jtXrMRpVTRBraT0hN-1A5DOr29JECsXCJasDiU/edit?tab=t.0

Opgaver
• Det globale vindsystem. https://docs.google.com/document/d/1X64yMOTyPDl_daSr-44rRB8a38qTjkar/edit
• Hvor kommer plastikken i verdenshavene fra? Ourworldindata. https://docs.google.com/document/d/19MwBj0MZ_KWtF7MfeDGIZaSjR8Vsxu-JKtjyj4xfOsQ/edit?tab=t.0
• Plastik fra Floder. https://docs.google.com/document/d/13RT4r7TGnm8YjKQVLEQqZRIuNstQ0C1t/edit
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland, bjergarter og mineralske råstoffer

Forløb: Bjergarter, mineraler og Grønland
Temaer:
• Hvilke beviser er der for olie i Grønland og skal de starte med at udvinde det?
• Hvordan ser bjergarter ud og kan jeg klassificere dem og identificere deres indhold af mineraler og under hvilke forhold de er dannet?
• Hvad er det geologiske kredsløb, og hvilke centrale begreber skal jeg kunne for at forstå det?
• Hvordan dannes mineralske råstoffer i det geologiske kredsløb?
• Hvordan dannes malme og hvorfor er det vigtigt?
• Hvad er et kritisk råstof, og hvilke råstoffer kan findes i Grønland og hvor?
• Hvordan kan jeg bruge min viden om reserve-ressource forholdet til at forstå Grønlands potentiale som verdens “råstof-skatkiste”?
• Hvorfor er Grønlands råstoffer så “attraktive”?

Materiale:
Tekster:
• Kullberg, T., Kalvig, P. & Jørgensen. M. R. (2020). ”Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation”. https://dmic.geus.dk/wp-content/books/MIneralske_raastoffer_baeredygtighed_innovation.pdf. Sider:
47-50, 173-184, 188-194
• Birk, T. & Vinther, N. (2020). ”Geodedektiven”. Sider: 76-79
• Undervisningslokalet. ”Olie- og gasdannelse forklaret”. https://www.undervisningslokalet.dk/olie-og-gasdannelse-forklaret/
• Nvbm.no. ”Olie og gas”. https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
• Nvbm.no. ”Pladetektonik. https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
• DR (2022). ”Hvad ville der ske, hvis ’Borgen’ fik ret, og der blev funder for 2.000 milliarder kroner olier i Grønland?” https://www.dr.dk/nyheder/kultur/i-borgen-udloeser-det-en-krise-men-hvad-ville-der-egentlig-ske-hvis-man-fandt-olie
• Zetland (2021). ”Grønland stopper jagten på olie. Selvom der måske gemmer sig 18 milliarder tønder under isen…” https://www.zetland.dk/historie/sO0EXxZ7-mekd7Rn2-bedf0

• GEUS (2023). ”Grønland rummer et stort potentiale for kritiske råstoffer”. https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2023/jun/groenland-rummer-et-stort-potentiale-for-kritiske-raastoffer
• Geoviden (2025). ”Grønland: en skatkiste af råstoffer?” https://www.geoviden.dk/groenland-en-skatkiste-af-raastoffer/
• Geoviden (2021). ”Metallerne der ikke rigtig passer ind” https://www.geoviden.dk/metallerne-der-ikke-rigtig-passer-ind/
• Geoviden (2021). ”Quiz om sjældne jordartsmetaller”. https://www.geoviden.dk/quiz-om-sjaeldnejordarter
• Geus – MiMa. Faktaark om råstoffer nr.15 (u.å.). ”Sjældne jordartsmetaller (REE)” https://data.geus.dk/pure-pdf/MiMa_Faktaark_15_web.pdf
• Information – Per Kalvig (2025). ”Minegeolog: Grønlands råstoffer kan dårligt være Trumps reelle motivaiton” https://www.information.dk/debat/2025/01/minegeolog-groenlands-raastoffer-kan-daarligt-vaere-trumps-reelle-motivation
• Geoviden (2021). ”To grønlandske fjelde har jordartsmetaller til 100+ år” https://www.geoviden.dk/kaempeforekomsten-i-det-groenlandske-kvanefjeld/

Videoer:
• Undervisningslokalet. “Pladetektonik”. https://www.youtube.com/watch?v=ABQEmpUQZKQ
• Undervisningslokalet. ”Olie- og gasdannelse forklaret”. https://www.undervisningslokalet.dk/olie-og-gasdannelse-forklaret/
• Økolariet, Vejle. ”Sådan er olie og gas blevet dannet”. https://www.youtube.com/watch?v=IKzPTAc9gno
• Økolariet, Vejle. ”jordpladers bevægelse 1”. https://www.youtube.com/watch?v=ZAdeg9EM44A&t=1s
• Undervisningslokalet. ”Geologiske kredsløb”. https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI&t=13s
• Sky News. ”Trade war explained: The rare earth metals China dominates and US needs” https://www.youtube.com/watch?v=vq4eRtwFjIc
• 60 Minutes. “The challenge of mining Greenland’s natural ressources” https://www.youtube.com/watch?v=Q6t7S9CM4Zw

Databaser:
• GEUS – Geenland Portal. The Greenland Mineral Resources Protal. https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=greenland_portal&lang=en#baslay=&optlay=&extent=-2174742.6162531343,7095428.104165162,2121553.6800431614,8877719.770831829&layers=g250_topographic_map_utm24n,mineral_occurrences_regions,mineral_occurrences_v3_external&filter_1=regionname_hidden.part%3D%26label.config%3D&filter_2=occurrence_name.part%3D%26commodity_hidden.part%3D%26genetic_model.part%3D%26regionname.part%3D%26label.config%3D%26text_search_hidden.part%3D

Powerpoints:
• Pladetektonik – tegneøvelse og profiltegning i Google Earth. https://docs.google.com/presentation/d/16UA3aQqSFUebX7BD4EK88Wr8B1NKvHsdKv8rUBWuqBc/edit?usp=sharing
• Mineraldannelse i det geologiske kredsløb. https://docs.google.com/presentation/d/16FCNQyLMOi-MiUO0DnRFhPXAy3QUBELQEkTKdJMOcKY/edit?slide=id.g3af9c6c4c96_0_163#slide=id.g3af9c6c4c96_0_163
• Grønlands ressourcer – Forløbets centrale materiale og figurer. https://docs.google.com/presentation/d/1efi4wd0dfRTSP4jISs8NPTTZybu7T_sr__um-5huWi0/edit?slide=id.p#slide=id.p

Forsøg-, empirisk, og eksperimentielt arbejde:
• Empirisk arbejde. Profiloptegning i Google Earth af Pladetektonik.
• Empirisk arbejde. Profiloptegning i Google Earth – undersøgelse af beviser for potentielle olieforekomster ude for Grønlands vestkyst.
• Eksperimentelt arbejde. Bestemmelse af udvalgte bjergarter og mineraler. https://docs.google.com/document/d/1geSIORZzVjmpRa-Ttn4JQaChY47DSI2vKl1JgOvnmlk/edit?tab=t.0
• Empirisk arbejde. Undersøgelse af mineralske råstofforekomster i Grønland via kortdata fra GEUS’ Grønlandsportal. Se opgave ’Er Grønland en skattekiste af råstoffer?’
• Eksperimentelt arbejde. Bjergartsbestemmelse og kobling af dens indhold af mineraler. https://docs.google.com/document/d/1QbEGs2CQqHjcEIE5agJpJdiEIKKXJzkw1wQGzM-Lhbs/edit?tab=t.0#heading=h.6hfqmnak0hk

Afleveringer
• Grønland – skriftlig aflevering. Bjergartsanalyser. https://docs.google.com/document/d/1kNNUR_2YUoywesq8UlWpfAZnVZh0WywzRBrscHSqPcg/edit?usp=sharing

Opgaver
• Er der olie på havbunden ud for Grønland? https://docs.google.com/document/d/1ZdnrHqTWyfkI6aFxXEeR0wANZ2x-xzVgbRPSFFR0Vsg/edit?tab=t.0#heading=h.bu6t0lru1tr3
• Skal Grønland udvinde olien? https://docs.google.com/document/d/1nI_nsi76mHd42b6a9D2gxIa6a6lIe3yAANyjOWawTLM/edit?usp=sharing
• Det geologiske kredsløb – Tegn og begreber. https://docs.google.com/document/d/1RqqIcaJiOpBzEiSLSMHt9-IoFQFIJP3KOlXcOkulheM/edit?usp=sharing
• Det geologiske kredsløb og bjergartsbestemmelse. https://docs.google.com/document/d/1DDbxZYSpqTJAPNMbFlI5hS9WkcSNx5jUpWMLb9sTM6Q/edit?tab=t.0
• Er Grønland en skattekiste af råstoffer? https://docs.google.com/document/d/1qBqvXmfq4LZ9LAy5tAQYUe1oLRPEhkhayuspLea2_QI/edit?tab=t.0#heading=h.6s78ggkj763x
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bjergarter, mineraler og Grønland 01-02-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Regnskov

Regnskov:

Temaer:
• Hvordan er klimaet i regnskoven?
• Hvordan har regnskovens arealer udviklet sig?
• Hvorfor fældes regnskoven?
• Hvordan påvirker Danmarks globale arealforbrug skovrydningen af regnskov?
• Hvilke konsekvenser har regnskovsfældningen?
• Hvordan kan regnskoven udnyttes bæredygtigt?
• Verdensmål 15 – ’Livet på land.’

Materiale
Tekster:
• ’Naturgeografi – vores verden’. Jimmy Mangelsen mf. Side 71-89
• Klimarådet. ’Baggrundsnotat 4 – Danmarks brug af globalt areal’. Side 1-5. https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Baggrundsnotat%204%20%E2%80%93%20Danmarks%20brug%20af%20globalt%20areal.pdf
• BBC. ’Water and nutrient cycles in the rainforest ecosystem’. https://www.bbc.co.uk/bitesize/guides/z8r6fg8/revision/9
• DR. ‘Dansk sojaimport påvirker regnskoven: 'Vores Amazonas bliver lavet om til ørken'’. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/dansk-sojaimport-paavirker-regnskoven-vores-amazonas-bliver-lavet-om-til-oerken
• Tænketanken Frej. ’Palmeolie’. https://www.taenk-frej.dk/palmeolie
Videnskab.dk. ’Studie advarer: Store dele af Amazonas kan blive til savanne’. https://videnskab.dk/naturvidenskab/studie-advarer-store-dele-af-amazonas-kan-blive-til-savanne/

Film og videoer:
• Viking Geo. ’Water Cycle in the Amazon Rainforest (A-level Geography). https://www.youtube.com/watch?v=Wj0bJvLINS4
• MinuteEarth. ‘Which Came First – the Rain or Rainforests?’ https://www.youtube.com/watch?v=Y3OWgb0Bv-A  

Podcast:
• Tænketanken Frej. ‘Palmeolie – problemer og potentiale’ (27min). https://podcasts.apple.com/gb/podcast/3-palmeolie-problemer-og-potentiale/id1467608365?i=1000441711363

Databaser:
• ’Global Forest Watch’ - Data og kort om skoves udvikling i arealer og trædække. https://www.globalforestwatch.org/map/?map=eyJjZW50ZXIiOnsibGF0Ijo0Ni43NDMzODczODM4NzYzOSwibG5nIjotMjguNDI5Njg3NDk5OTk5OTZ9fQ%3D%3D&mapPrompts=eyJvcGVuIjp0cnVlLCJzdGVwc0tleSI6InN1YnNjcmliZVRvQXJlYSJ9&menu=eyJkYXRhc2V0Q2F0ZWdvcnkiOiJmb3Jlc3RDaGFuZ2UiLCJtZW51U2VjdGlvbiI6ImRhdGFzZXRzIn0%3D
• ’Our world in data’ – Data om skovrydning. https://ourworldindata.org/deforestation
• ’Our world in data’ – Data om drivkræfter bag skovrydning. https://ourworldindata.org/drivers-of-deforestation
• ’FAO’ - Data på global handel af råvarer. http://www.fao.org/faostat/en/#home

Powerpoints
• Regnskov - Data på verdens skovrydning og mulige grunde. https://docs.google.com/presentation/d/1WTbLytphBpY7b29et4z34AoePpCpbGH0mes7oCPTqVk/edit?slide=id.p#slide=id.p
• Regnskov – Palmeolie. https://docs.google.com/presentation/d/1vH_o9kkbhi-zRtIxdxdrWCOD3W8rG8gsGjuqCCLcv50/edit?slide=id.p#slide=id.p
• Regnskov – Hvad med fremtiden? https://docs.google.com/presentation/d/1LAo05qz1_dejh_xYXRREWCafGMttreY35lrm9NAw6qg/edit?slide=id.g3cc316d0128_0_41#slide=id.g3cc316d0128_0_41

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Empirisk arbejde. Undersøgelse af regnskovens udvikling i Google Earth
• Empirisk arbejde. Undersøgelse af regnskoven i Global Forest Watch
• Feltarbejde. Undersøgelse af palmeolie i Føtex. https://docs.google.com/document/d/1zzQj1PBzfHQtErtruRDp98eHI6GAqLjXQkuiMMRfegI/edit?tab=t.0

Afleveringer
• Kortanalyse af selvvalgt område - Screencast

Opgaver:
• Klimazoner og hydrotermfigurer – Manaus vs Købehavn https://docs.google.com/presentation/d/1kpoLiZ31PxNWRKpLjjQDtFoEMYZumaTGkQwi4ex35Uc/edit?slide=id.g392d9c44e33_0_49#slide=id.g392d9c44e33_0_49
• Kortanalyse. https://docs.google.com/presentation/d/1D7eWEiYF1vKBNx3JY8JbpWE_4LiHmpWXXkYTbIgUvcs/edit
• Hvordan udnyttes regnskoven bæredygtigt? https://docs.google.com/presentation/d/1w_1ip2BYlM8Ms5VBjrewXfmD1yCJuoVp7HcJxvvhgME/edit?slide=id.g3cb5333b953_0_33#slide=id.g3cb5333b953_0_33
• Hydrotermquiz. Match hydrotermfigurer med klimazoner og plantebælter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks arealer

Danmarks arealer:

Temaer:
• Hvordan er Danmarks arealforbrug og arealanvendelse? Hvorfor er det et problem?
• Hvordan kan landbrugsarealer udnyttes bæredygtigt?
• Hvordan påvirker vores madproduktion og madforbrug vores indirekte påvirkning af arealanvendelser og klimaet?
• Hvordan er danske jordbundsforhold, og hvorfor er det vigtigt at viden noget om?

Materiale
Tekster:
Videnskab.dk. ’ Se kortet: Så meget fylder dansk landbrug.’ https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-danmarkskort-saa-meget-fylder-dansk-landbrug/
Videnskab.dk. ’Regenerativt landbrug: Fremtidens håb eller varm luft?’ https://videnskab.dk/naturvidenskab/regenerativt-landbrug-fremtidens-haab-eller-varm-luft/
Videnskab.dk. ’Næsten halvdelen af Danmarks areal bruges til dyrefoder. Hvordan ser det konventionelle landbrug ud om ti år?’ https://videnskab.dk/naturvidenskab/naesten-halvdelen-af-danmarks-areal-bruges-til-dyrefoder-hvordan-ser-det-konventionelle-landbrug-ud-om-ti-aar/
Videnskab.dk. ’Forskere: Vi har haft landbrug de helt forkerte steder siden 1800-tallet.’ https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-vi-har-haft-landbrug-de-helt-forkerte-steder-siden-1800-tallet/
• CONCITO. ’Produktion og udledning’. https://concito.dk/klimapakker/foedevarer/produktion-udledning
• ’Naturgeografi – vores verden’. Jimmy Mangelsen mf. Side 228-231 + 273-275

Film og videoer:
• DR. ‘Jorden kalder – de nye bønners oprør.’ https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-de-nye-boenders-oproer_545323
• Undervisningslokalet. ’Porøsitet og permeabilitet.’ https://www.undervisningslokalet.dk/poroesitet-og-permeabilitet/

Podcast:
• Klimafokus. ‘Kampen om arealerne’. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/kampen-om-arealerne/id1685525231?i=1000618067843

Databaser:
• CONCITO’s klimadatabase
• Danmarks Statistik. ’Landbrugsarealet skrumper år for år.’ https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54635

Ekskursioner:
• Felttur til Amager Fælled. Diskussion af arealanvendelse og den danske jordbund.

Forsøg-, empirisk, og eksperimentelt arbejde:
• Empirisk arbejde. Et måltids klimaaftryk – opslag i CONITO’s klimadatabase. https://docs.google.com/document/d/1p8JeQjE24_vzXLFgGnWq7z6ux5aX9G4H8mEwU8p9u7o/edit?tab=t.0
• Eksperimentelt arbejde. Forsøg m. permeabilitet i 2 forskellige jorde. https://docs.google.com/document/d/170cmsOsIYbwNBsFK9X1ZaJATX0GTeOmfRuet9GmkWS0/edit?tab=t.0

Afleveringer
• Forsøg m. permeabilitet i 2 forskellige jorde. Jordbundsrapport. https://docs.google.com/document/d/16TU-S86GvzYAOgKxKLqed_9JIAue9xw0x_KmDlmLdMY/edit?tab=t.0

Opgaver:
• Danmarks Arealanvendelse. https://docs.google.com/document/d/1RLKjizAG3fTL8O6miHXe8bnevdH-FnbD7mf_K9jvphY/edit?usp=sharing
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jordbundsrapport 05-05-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer