Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksberg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. grundf. -
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 nv/G6 (G6 nv, G6 nv-1, G6 nv-1-øv, G6 nv-2, G6 nv-2-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Klimaneutralt gymnasium - kemi
Et klimaneutralt gymnasium – kan man det?
Jordklodens milliarder af mennesker, bygninger og biler har et enormt forbrug af energi. Det udfordrer klodens ressourcer i en sådan grad, at den ikke kan nå at genskabe sine ressourcer, inden den næste generation kommer og stiller lignende krav. Hvis jordkloden kunne stille krav, ville den derfor kræve, at vi i stedet bærer os dygtigt ad. Heldigvis har mennesket skabt mange nye og innovative teknologier, der kan løse klimaudfordringen, men hvordan?
Når du har været igennem dette forløb, kan du svare på alle spørgsmålene og meget mere og derved give dine personlige anbefalinger til ’Det klimaneutrale gymnasium’.
-Hvad ved du om klimaudfordringer og klimaindsatser?
-Hvilke vedvarende energikilder kan bruges på gymnasiet?
-Hvad vil det sige at være klimaneutral og hvilket klimaaftryk sætter du?
-Hvor kommer CO2 fra og hvordan skaffes der grønne alternativer til dækning af -gymnasiets energibehov?
-Hvordan lagres overskudsenergi så atmosfærens indhold af CO2 nedbringes?
-Hvad er dine anbefalinger til et klimaneutralt gymnasium?
Naturvidenskabelig metode
- opstille hypotese
- udføre forsøg
- variabelkontrol
- systematisere data i tabel, graf eller billede.
- lineæerregrssion og fortolke hældning og skæring med y-aksen.
- vurdere om data er kvantitativ eller kvalitativ
- hypotese tjek ud fra data.
- fortolke forsøg i forhold til problemstillingen.
- anvise løsningsforslag ud fra forsøgsresultater.
Kernestof biologi:
Vedvarende energikilder, klimaaftryk og klimaneutralitet.
Planternes rolle i Carbon kredsløb herunder biologiske processer så som fotosyntese og respiration.
Designe eget forsøg
Forsøg i biologi:
Forsøg med karse om vand og/eller gødning
Produktion af biogas
Kernestof fysik:
Energikilder og energiproduktion.
Energiformer, energiomsæting og energikæder.
Beregninger er elektrisk energi, termisk energi og kemisk energi.
Effekt og brændværdi.
Forsøg i fysik:
Solceller
Energi lagring i sten eller vand.
Afbrænding gas og temperaturændring.
link till kompendium om Klimaneutralt gymnasium
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Jorden ryster
Jorden ryster
Jorden ryster, nu, nu og nu. Faktisk ryster Jorden under os stort set konstant. I det danske område mærker vi sjældent til det, men det gør man til gengæld i store dele af resten af verden. Danmark ligger nemlig trygt og godt inde på en plade, hvor der kun er små bevægelser i undergrunden der kan give rystelser. I lande som Japan og Indonesien oplever befolkningen ofte jordskælv og nogle er så kraftige, at de sætter tsunamier i gang. Jordens befolkning stiger med mange millioner mennesker om året og derfor vil flere og flere mennesker komme til at leve ved jordskælvszoner.
Når forløbet er slut, er du både blevet klogere på, hvad man kan råde andre til at gøre under et jordskælv, men også hvad du selv skal gøre, hvis du selv bliver udsat for et jordskælv.
Naturvidenskabelig metode
- opstille hypotese
- udføre forsøg
- variabelkontrol
- systematisere data i tabel, graf eller billede.
- lineæerregrssion og fortolke hældning og skæring med y-aksen.
- vurdere om data er kvantitativ eller kvalitativ
- hypotese tjek ud fra data.
- fortolke forsøg i forhold til problemstillingen.
- anvise løsningsforslag ud fra forsøgsresultater.
Kernestof kemi:
Introduktion af det periodiske system, opskrivning af kemiske formler samt stregformler og zigzagformler.
Tilstandsformler og afstemning af simple kemiske reaktionsskemaer.
Laboratorie sikkerhed
Forsøg kemi:
Fremstilling af sæbe
Gæring af sukker til etanol.
Destillering af etanol.
Kernestof fysik
Fokus på at kontinantalplader der er i konstant bevægelse og forsårsager jordskælv når spændingen mellem pladerne bliver for høje. Jordskælvsbøæger kommer som p, s og overfladebølger. Jordskælvets størrelse måles med Richter skalaen. Jordsælvets epicenter er fundet ved triangulering samt størrelsen af jordskælvet.
Tsumanibølger udbredelseshastighed er undersøgt og hvorfor rejser bølgen sig, når tsunamibølgen kommer ind mod land. Danmark og jordskælv er undersøgt og retningslinjer for hvordan man skal agere under et jordskælv.
Forsøg fysik:
Tsunamibølger og udbredelseshastigheder
Trianguleringøvelse
Lasagneplade som hjemmeforsøg.
Slinky om p og s bølger.
p og s bølger igennem elevkæder.
Link till kompendium om Jorden ryster
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73011502399",
"T": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73011502399",
"H": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73011502399"
}