Holdet 2025 fy/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e)
Hold 2025 fy/t (1t fy, 1t fy-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den nære astronomi og verdensbilleder
Titel 2 Lysbølger
Titel 3 Lydbølger
Titel 4 Kvantefysik
Titel 5 Energi
Titel 6 Eksamensindformation og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den nære astronomi og verdensbilleder

Den nære astronomi.

Faglige mål:
- Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener.
- Kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe.
Kernestof:
- Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende fænomener.
- Dag og nat.
- Årstiderne.
- Solformørkelse.
- Måneformørkelse.
- Månefaser.


Arbejdsformen er gruppearbejde, hvor produktet er et oplæg med Power point og model af deres fænomen. Elever skal uden fancy udstyr lave en model, der kan understøtte og kvalificere deres forklaringer.

Forløbet afsluttes med 8 gruppers oplæg om de sidste 4 emner.

Forsøg:
Model der illustrere det tildelte emne inden for den nære astronomi.
Benyttet Phyphox app på mobil til at bestemme jordens omkreds ud fra gået længde og forskellen i breddegrader og længdegrader.


Verdensbilleder:
Eleverne har set "Den bevægede jord" og besvaret spørgsmål til filmen.
Eleverne har regnet på Keples 3. lov med enheder AU og år. De har  lavet lineærregression og potensregression på deres beregninger.

Eleverne har tegnet sig til begrebet retrograd.

Forsøg til verdensbilleder - dette forsøg blev lave i maj under repetition.
Bestemme afstand til en skorsten ved hjælp af parallaksemåling. Ved hjælp af sigtelinjer over knappanåle og analogt kompas til fastsættelse af Nord på skitsen.

Litteraturliste:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Sider: 176-177, 179-195.
18 sider.

Film: Den bevægede jord
Find filmen på www.mitcfu.dk med unilogin, under ”mine materialer”.


Tilgængelige hjemmesider:
https://www.frividen.dk/astronomi/#Video1_Nat_og_Dag_forklaret_p_model
https://www.earthspacelab.com/app/solar-time/da
http://www.sumanasinc.com/webcontent/animations/content/moonphase.html
https://www.geogebra.org/m/gMDwVJsg
http://www.rummet.dk/solsystemet/jorden/scene5.swf/view
https://www.earthspacelab.com/app/eclipse/
https://guides.lib.uiowa.edu/c.php?g=678948&p=4911349
https://videnskab.dk/rummet/jorden-laengst-vaek-fra-solen/
https://www.khanacademy.org/science/cosmology-and-astronomy/earth-history-topic/earth-title-topic/pi/season-simulator
https://www.earthspacelab.com/app/seasons/da
https://www.earthspacelab.com/app/earth-revolution/da
https://astro.unl.edu/naap/motion1/animations/seasons_ecliptic.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lysbølger

Faglige mål:
- Grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- Fysiske egenskaber ved lys.
- Det elektromagnetiske spektrum.

Beskrivelse:

Eleverne har arbejdet med det elektromagnetiske spektrum.
Eleverne har aflæst forskellige ”farver” i det synlige spektrum at beregnet frekvensen.
Eleverne har aflæst bølgelængden i det synlige spektrum og beregnet frekvensen for den aflæste farve.

Dioptri:
Eleverne har induktivt lavet forsøg med briller, herunder skelne mellem spredelinse og samlelinse. De har udfra brændpunkt og virtuelt brændpunkt bestemt flere brillers dioptri og sammenlignet med øjets dioptri.


Brydning:
Eleverne har indtegnet brydningsfladen, normalen, indfaldsvinkler og brydningsvinkler op illustration. De har målt de forskellige vinkler.

Forklare normal, indfaldsvinkel, brydningsvinkel og brydningsloven/snells lov.
Eksperimentel bestemmelse af brydningsindeks for akrylglas.

Eleverne har tegnet lysets brydning igennem en samlelinse og spredelinse.

Forsøg udført af elever.
Bestemme dioptri af samlelinse og spredelinse.
Bestemme brydningsindekset for akrylplast.

Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 116-121.
6 sider.

Link til simulator:
https://phet.colorado.edu/sims/html/bending-light/latest/bending-light_da.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lydbølger

Faglige mål:
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- fysiske egenskaber ved lyd.

Beskrivelse
Eleverne har benyttet bølgeligningen til at regne opgaver om frekvens og amplitude.

Eleverne har beskæftiget sig med interferens og resonans, samt forskellen på longitudinale og transverse bølger.

Eleverne har lavet interferensdans.

Eleverne har udtænkt et forsøg til at bestemme lydens udbredelseshastighed med et stopur og dem selv.

Forsøg:

Demoforsøg:
Fylde måleglas med vand, hvor det konkurrencen var at eleverne først måtte åbne øjnene, når de mente at måleglasset var fyldt op.

Udført af eleverne:

- Bestemme lydens udbredelseshastigheden ved hjælp af et reagensrør. De målte frekvens med mobil, længden fra vandspejl til top af reagensglasset og lavede lineærregression.
- Bestemme lydens udbredelseshastighed med klap og stopur.

Fællesforsøg:
Bestemme lydens udbredelseshastighed. Klassisk forsøg med klaptræ, hvor eleverne på skift kom op og tog en måling, med varierende afstand mellem mikrofonerne.

Demoforsøg:
- Bestemme lydens udbredelseshastighed. Klassisk forsøg med klaptræ, hvor læreren lavede en punktmåling og eleverne beregnede lydens udbredelseshastighed.

Det hørbare spektrum undersøgt ved en tonegenerator og en højtaler.

Aflevering:
Videoaflevering i grupper om forsøget med reagensglas.

Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side:86-100, 103-106, 108
20 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kvantefysik

Faglige mål
- det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling

Kernestof
- atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof

Indhold:

Eleverne har regnet på fotonenergien for forskellige frekvenser.

Eleverne har arbejdet med Niels Bohrs atommodel og hans to postulater. Niels Bohrs atommodel er blevet behandlet på et kvalitativt basis.

Eleverne har regnet fotonenergien ud for forskellige fotoner fra det elektromagnetiske spektrum.

De synlige overgange i Balmer-serien for hydrogen er beregnet og sammenlignet med tabelværdierne.


Eleverne har studeret et absorptionsspektrum fra solen og stjernen Sirius og identificeret de fire dyk i lysintensitet som er forårsaget af hydrogen i solens atmosfære.  

Eleverne har ud fra hydrogen og heliums linjespektrum indentifiseret hvilken gasudladningsrør der er hvilket.

Eleverne har genkendt fiktive grunstoffer ud fra orbital, energiforskelspile, graf over fotonenergi og bølgelængde og grundstoffernes fiktive linjespektrum.

Forsøg:
Eleverne har gennem et håndspektrometer studeret lys fra sparepære, LED-pære, lysstofrør, hydrogen lampe og "solen".

Eleverne har ud fra spektral linjer indentificeret hydrogen og helium ved hjælp af et håndspektrometer.


Demosimulator:
Simulatorøvelse omkring emission og absorption.

Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 150-166.
16 sider.

Link til simulator for hydrogenatomet:
https://fysikab2.systime.dk/index.php?id=141
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Energi

Faglige mål

- Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener.

- Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og falsificere enkle hypoteser.

- Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge.

Kernestof
-  beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning

- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.

Indhold

Energibevarelse er reciteret flere gange.

Ændring af termisk energi er gennemgået gennem opgaveregning og demoforsøg. Vands varmefylde er bestemt ud fra lineærregression og aflæst som hældningskoefficienten. Der er beregnet procentvis afvigelse i for hold til tabelværdien.

Effekt er undersøgt ved forsøg, hvor eleverne har undersøgt effekten for en elkedel og et andet elektrisk apparat..

Eleverne har arbejdet med brændværdi.

Nyttevirkning er introduceret ved hjælp af simulator. Se link.

Nyttevirkning er gennemgået med opgaveregning, demoforsøg og undersøgt ved elevforsøg.

Eleverne har arbejdet med tilstandsformer og fasediagrammet.
Eleverne har benyttet simulator til at visualisere molekylebevægelserne.
Eleverne har lavet tegneserier af fasediagrammet og tilstandsformer.
Eleverne har arbejdet med smeltevarme og fordampningsvarme.

Fordampningsvarmen for vand er bestemt ved demoforsøg, som eleverne har set på videooptagelse af forsøget.

Energiformerne elektrisk, kemisk, mekanisk, strålings og kerne energi er gennemgået og eleverne har identificeret energiomsætning for alverdens apparater og maskiner.

Bestemmelse af vands varmefylde ved at benytte en elkedel.

Fordampningsvarmen er bestemt for vand.


Eleverne har arbejdet med fejlkildediskussion i forhold til fordampningsvarme, smeltevarme og nyttevirkning. Fokus var om en konkret fejlkide kan forklare afvigelsen af de bestemte størrelser.

Kan for stor aflæst effekt forklare afvigelsen i forhold til den bestemte fordampningsvarme?



Demoforsøg:
Fordampningsvarme ved hjælp af Loggerpro og en vægt.

Elevforsøg:
Aflæse effekten af forskellige elektriske apparater og beregnet den omsatte elektriske energi.
Bestemme nyttevirkning for to elektriske apparater.
Bestemme nyttevirkningen for gas.
Bestemme fordampningsvarmen for vand.


Afleveringer til eksamenstræning:

Videoaflevering af nyttevirkning bestemmelse for to husholdningsapparater. Et elektrik og gasbrænder.

Litteraturliste:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 32-39, 44-71, 84.
40 sider.


Link til simulatorøvelser:
Energikæde, energiformer, nyttevirkning og effekt:
https://phet.colorado.edu/sims/html/energy-forms-and-changes/latest/energy-forms-and-changes_en.html

Tilstandsformer:
https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_da.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensindformation og repetition

Eksamens information.
Formelle krav til den mundtlige prøve og "slagets gang".
Gennemgang af udkast til eksamensspørgsmål uden bilag.

Eleverne har arbejdet med overbliksark af delemner. På arket er der en illustration med røde pile. De røde pile markerer de dele af figuren, som en fysikfærer kunne finde på at ville tale om til den mundtlige eksamen.

Eleverne arbejde med selvvalgte emner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer