Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksberg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 fy/x (1x fy, 1x fy-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Lysbølger
Faglige mål:
- Grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- Fysiske egenskaber ved lys.
- Det elektromagnetiske spektrum.
Beskrivelse:
Eleverne har arbejdet med det elektromagnetiske spektrum.
Eleverne har aflæst forskellige ”farver” i det synlige spektrum at beregnet frekvensen.
Eleverne har aflæst bølgelængden i det synlige spektrum og beregnet frekvensen for den aflæste farve.
Dioptri:
Eleverne har induktivt lavet forsøg med briller, herunder skelne mellem spredelinse og samlelinse. De har udfra brændpunkt og virtuelt brændpunkt bestemt flere brillers dioptri og sammenlignet med øjets dioptri.
Brydning:
Eleverne har indtegnet brydningsfladen, normalen, indfaldsvinkler og brydningsvinkler op illustration. De har målt de forskellige vinkler.
Forklare normal, indfaldsvinkel, brydningsvinkel og brydningsloven/snells lov.
Eksperimentel bestemmelse af brydningsindeks for akrylglas.
Eleverne har tegnet lysets brydning igennem en samlelinse og spredelinse.
Forsøg udført af elever.
Bestemme dioptri af samlelinse og spredelinse.
Bestemme brydningsindekset for akrylplast.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 116-121.
6 sider.
Link til simulator:
https://phet.colorado.edu/sims/html/bending-light/latest/bending-light_da.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lydbølger
Faglige mål:
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- fysiske egenskaber ved lyd.
Beskrivelse
Eleverne har benyttet bølgeligningen til at regne opgaver om frekvens og amplitude.
Eleverne har beskæftiget sig med interferens og resonans, samt forskellen på longitudinale og transverse bølger.
Eleverne har lavet interferensdans.
Eleverne har udtænkt et forsøg til at bestemme lydens udbredelseshastighed med et stopur og dem selv.
Forsøg:
Demoforsøg:
Fylde måleglas med vand, hvor det konkurrencen var at eleverne først måtte åbne øjnene, når de mente at måleglasset var fyldt op.
Udført af eleverne:
- Bestemme lydens udbredelseshastigheden ved hjælp af et reagensrør. De målte frekvens med mobil, længden fra vandspejl til top af reagensglasset og lavede lineærregression.
- Bestemme lydens udbredelseshastighed med klap og stopur.
Fællesforsøg:
Bestemme lydens udbredelseshastighed. Klassisk forsøg med klaptræ, hvor eleverne på skift kom op og tog en måling, med varierende afstand mellem mikrofonerne.
Demoforsøg:
- Bestemme lydens udbredelseshastighed. Klassisk forsøg med klaptræ, hvor læreren lavede en punktmåling og eleverne beregnede lydens udbredelseshastighed.
Det hørbare spektrum undersøgt ved en tonegenerator og en højtaler.
Aflevering:
Videoaflevering i grupper om forsøget med reagensglas.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side:86-100, 103-106, 108
20 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kvantefysik
Faglige mål
- det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling
Kernestof
- atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof
Indhold:
Eleverne har regnet på fotonenergien for forskellige frekvenser.
Eleverne har arbejdet med Niels Bohrs atommodel og hans to postulater. Niels Bohrs atommodel er blevet behandlet på et kvalitativt basis.
Eleverne har regnet fotonenergien ud for forskellige fotoner fra det elektromagnetiske spektrum.
De synlige overgange i Balmer-serien for hydrogen er beregnet og sammenlignet med tabelværdierne.
Eleverne har studeret et absorptionsspektrum fra solen og stjernen Sirius og identificeret de fire dyk i lysintensitet som er forårsaget af hydrogen i solens atmosfære.
Eleverne har ud fra hydrogen og heliums linjespektrum indentifiseret hvilken gasudladningsrør der er hvilket.
Eleverne har genkendt fiktive grunstoffer ud fra orbital, energiforskelspile, graf over fotonenergi og bølgelængde og grundstoffernes fiktive linjespektrum.
Forsøg:
Eleverne har gennem et håndspektrometer studeret lys fra sparepære, LED-pære, lysstofrør, hydrogen lampe og "solen".
Eleverne har ud fra spektral linjer indentificeret hydrogen og helium ved hjælp af et håndspektrometer.
Demosimulator:
Simulatorøvelse omkring emission og absorption.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 150-166.
16 sider.
Link til simulator for hydrogenatomet:
https://fysikab2.systime.dk/index.php?id=141
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kosmologi
Kosmologi
Faglig mål
- Grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning.
- Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling.
Indhold
- Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser.
Det kosmologiske princip: Universet er homogent, isotropt og naturlovene gælder i hele universet.
Eleverne har arbejdet med rødforskydning, som resultat af rummets udvidelse og identificeret hydrogens rødforskudte linjespektrum i et absorptionsspektrum fra fjerne galakser.
Eleverne har beregnet Galaksers hastighed og benyttet Hubbles lov til at give et bud på Hubblekonstanten.
Hubbletiden blev beregnet, hvor enhedsomregning blev givet af læreren.
The Big Bang udlagt som den model, der forklarer de ovenstående fænomener og eleverne har forholdt sig til Hubbles lov ud fra udvidende univers.
Elevforsøg
Elastikøvelse, hvor elastikken var en model for rummet og prikkerne på elastikken var model for galakser i universet. Eleverne målte flere afstande mellem de forskellige "galakser" for hvert træk i elastikken.
Litteratur:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 196-202, 203, 208-210.
11 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Energi
Faglige mål
- Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener.
- Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og falsificere enkle hypoteser.
- Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge.
Kernestof
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
Indhold
Energibevarelse er reciteret flere gange.
Ændring af termisk energi er gennemgået gennem opgaveregning og demoforsøg. Vands varmefylde er bestemt ud fra lineærregression og aflæst som hældningskoefficienten. Der er beregnet procentvis afvigelse i for hold til tabelværdien.
Effekt er undersøgt ved forsøg, hvor eleverne har undersøgt effekten for en elkedel og et andet elektrisk apparat..
Eleverne har arbejdet med brændværdi.
Nyttevirkning er introduceret ved hjælp af simulator. Se link.
Nyttevirkning er gennemgået med opgaveregning, demoforsøg og undersøgt ved elevforsøg.
Eleverne har arbejdet med tilstandsformer og fasediagrammet.
Eleverne har benyttet simulator til at visualisere molekylebevægelserne.
Eleverne har lavet tegneserier af fasediagrammet og tilstandsformer.
Eleverne har arbejdet med smeltevarme og fordampningsvarme.
Fordampningsvarmen for vand er bestemt ved demoforsøg, som eleverne har set på videooptagelse af forsøget.
Energiformerne elektrisk, kemisk, mekanisk, strålings og kerne energi er gennemgået og eleverne har identificeret energiomsætning for alverdens apparater og maskiner.
Bestemmelse af vands varmefylde ved at benytte en elkedel.
Fordampningsvarmen er bestemt for vand.
Eleverne har arbejdet med fejlkildediskussion i forhold til fordampningsvarme, smeltevarme og nyttevirkning. Fokus var om en konkret fejlkide kan forklare afvigelsen af de bestemte størrelser.
Kan for stor aflæst effekt forklare afvigelsen i forhold til den bestemte fordampningsvarme?
Ekskursion til Naturlegeplads i Svanninge Bjerge:
Eleverne har arbejdet induktivt med følgende:
- beregne strålingsenergi på en håndflade.
- beregne potentiel energi tilført vand, der transporteres op i et træ.
- beregne hvor mange gange en 10 liters spand skal løftes for at modsvare den samme potentielle energi.
- beregne kemisk energi i en energibar.
- opstille fotosyntesen ud fra hvad eleverne fandt i naturen.
- beregne nyttevirkning af opvarmning af kakao i en gryde over et bål. Denne beregning blev lavet efterfølgende i klasselokalet.
Demoforsøg:
Fordampningsvarme ved hjælp af Loggerpro og en vægt.
Elevforsøg:
Bestemme effekten af elkedel og andet elektrisk apparatur.
Bestemme nyttevirkning for to elektriske apparater.
Bestemme nyttevirkningen for gas.
Bestemme fordampningsvarmen for vand.
Lave smores på bål og drikke varm kakao.
Afleveringer:
Videoaflevering af nyttevirkning bestemmelse for to husholdningsapparater.
Litteraturliste:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 32-39, 44-71, 84.
40 sider.
Link til simulatorøvelser:
Energikæde, energiformer, nyttevirkning og effekt:
https://phet.colorado.edu/sims/html/energy-forms-and-changes/latest/energy-forms-and-changes_en.html
Tilstandsformer:
https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_da.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Energi
Faglige mål
- Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener.
- Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og falsificere enkle hypoteser.
- Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge.
Kernestof
- beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
Indhold
Energibevarelse er reciteret flere gange.
Ændring af termisk energi er gennemgået gennem opgaveregning og demoforsøg. Vands varmefylde er bestemt ud fra lineærregression og aflæst som hældningskoefficienten. Der er beregnet procentvis afvigelse i for hold til tabelværdien.
Effekt er undersøgt ved forsøg, hvor eleverne har undersøgt effekten for en elkedel og et andet elektrisk apparat..
Eleverne har arbejdet med brændværdi.
Nyttevirkning er introduceret ved hjælp af simulator. Se link.
Nyttevirkning er gennemgået med opgaveregning, demoforsøg og undersøgt ved elevforsøg.
Eleverne har arbejdet med tilstandsformer og fasediagrammet.
Eleverne har benyttet simulator til at visualisere molekylebevægelserne.
Eleverne har lavet tegneserier af fasediagrammet og tilstandsformer.
Eleverne har arbejdet med smeltevarme og fordampningsvarme.
Fordampningsvarmen for vand er bestemt ved demoforsøg, som eleverne har set på videooptagelse af forsøget.
Energiformerne elektrisk, kemisk, mekanisk, strålings og kerne energi er gennemgået og eleverne har identificeret energiomsætning for alverdens apparater og maskiner.
Bestemmelse af vands varmefylde ved at benytte en elkedel.
Fordampningsvarmen er bestemt for vand.
Eleverne har arbejdet med fejlkildediskussion i forhold til fordampningsvarme, smeltevarme og nyttevirkning. Fokus var om en konkret fejlkide kan forklare afvigelsen af de bestemte størrelser.
Kan energitab fra elkedlen forklare afvigelsen i forhold til den bestemte fordampningsvarme?
Demoforsøg:
Fordampningsvarme ved hjælp af Loggerpro og en vægt.
Elevforsøg:
Bestemme effekten af elkedel og andet elektrisk apparatur.
Bestemme nyttevirkning for gas og ét elektrisk apparater.
Bestemme nyttevirkningen for gas.
Bestemme fordampningsvarmen for vand.
Afleveringer:
Videoaflevering af bestemmelse af nyttevirkning for gas og elektrisk apparat.
Litteraturliste:
Michelsen, Kasper Grosman: En verden af fysik C. Gyldendal, København 2017.
Side: 32-39, 44-71, 84.
40 sider.
Link til simulatorøvelser:
Energikæde, energiformer, nyttevirkning og effekt:
https://phet.colorado.edu/sims/html/energy-forms-and-changes/latest/energy-forms-and-changes_en.html
Tilstandsformer:
https://phet.colorado.edu/sims/html/states-of-matter-basics/latest/states-of-matter-basics_da.html
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73136951089",
"T": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73136951089",
"H": "/lectio/8/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73136951089"
}