Holdet 1a sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 sa/a (1a sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Demokrati og dansk politik
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Socialisering og identitetsdannelse
Titel 5 Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

‘Luk samfundet op!’, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 4. udgave, 2021.
Sider: 61-71, 86-89, 91-99,  100-106, 112-118, 171-175, 178-179, 181-185, 190-192.

‘Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbrydere?’, Allan Bech, Information, 2016.
Dokumentar: ‘En vej - to verdener’, afsnit 1, DR1, 2016.
"15000 børn lever i skjult fattigdom", Politiken 22. sep. 2022.

Faglige begreber:
Ulighed/fattigdom
Liberalisme: ‘Den usynlige hånd’, frihed, kapitalisme
Socialisme: Marx, lighed, stor stat
Konservatisme: At bevare, socialkonservatisme, nationalkonservatisme
Fordelings- og værdipolitik
Mønsterbrydere: Social arv, miljø, primær og sekundær socialisering
Samfundstyperne: Det traditionelle-, moderne- og senmoderne samfund
Senmodernitet: Giddens begreber om adskillelse mellem tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer
Kapitalformer: Bourdieu om kapitalformer, habitus, felt og livsstil
Lige muligheder: Social mobilitet og social arv
Markedet: Udbud og efterspørgsel
Markedsmekanismen
Markedsligevægt
Statens rolle: De økonomiske systemer
Progressivt skattesystem
Økonomisk vækst: BNP, indekstal
Det økonomiske kredsløb

Kernestof fra læreplanen:
Socialisering
Sociale forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Det økonomiske kredsløb
Kvantitativ metode

Faglige mål fra lektionerne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Antal sider: 46
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og dansk politik

Det aktuelle politiske landskab: Hvad mener partierne og hvordan placerer de sig fordelings- og værdipolitisk. Ideologier og ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialdemokratisme, nationalkonservatisme)
Roller i Folketinget; regering, oppositionsparti, støtteparti. Mandaternes logik: at kunne tælle til 90. Flertals- vs. mindretalsregering. Negativ parlamentarisme.

Demokratityper: Dahls kriterier for det repræsentative demokrati, det direkte demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati

Den parlamentariske styringskæde: Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse. Flerpartisystem og topartisystem. Parlamentarisme og præsidentielt system. Centraladministrationen og embedsmændenes rolle. Dræn i styringskæden; EU, FN, WTO, multinationale selskaber, interesseorganisationer, medier. Regeringens rolle, Folketingets rolle; parlamentarisk kontrol. Lovgivningsprocessen.

Politisk deltagelse og medborgerskabet
Rettigheder: Civile-, politiske- og sociale rettigheder
Pligter: skatte-, undervisnings- og værnepligt
Medborgerskabet: Hvordan bliver man dansk statsborger og hvilke rettigheder kommer med statsborgerskabet? Hvad dækker begrebet medborger over? Mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse og myndiggørelse.

Medier: Den politiske dagsorden, politisk kommunikation; defensiv vs. offensiv politisk spin, proaktiv vs. reaktiv spin samt priming og framing. Kommunikation på sociale medier; Digitale bobler, shitstorme og ekkokamre. Medier som vagthund, jagthund, redningshund, hyrdehund og

Materiale:
Luk Samfundet Op: 100-108 +121-125 + 128-131 + 133-151 + 157-164
Undervisningsfilm (Regeringen, kontrol med regeringen, Folketingsvalg): https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm.

Supplerende stof:
Arbejde på partiernes hjemmesider. Selvfundne cases/eksempler på politisk kommunikation.

Sider i alt: 51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi

Velfærd; Service, ydelser og indkomstoverførsler og velfærdstrekanten; stat, marked, civilsamfund.

De tre velfærdsmodeller; Den universelle, residuale og korporative

Velfærdsstatensudfordringer; Nedskæring; udlicitering, brugerbetaling, indkomstbestemte ydelser, empowerment. Udvidelse; øge indvandringen, hæve pensionsalderen.

Konjunkturer; høj, lav, opgang, nedgang

Finanspolitik; Finanspolitik kan påvirke den samlede efterspørgsel i det økonomiske kredsløb. Kontraktiv finanspolitik og ekspansiv finanspolitik. Hvornår fører vi hvad?

De økonomiske mål.


Materiale:
Luk Samfundet Op: side 186-191 + 196-217

Supplerende stof:
Selvfunden statistisk materiale om dansk økonomi.

Antal sider: 27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Socialisering og identitetsdannelse

Socialisering, primær, sekundær og dobbeltsocialisering. Normer (formelle og uformelle), sociale roller, social kontrol, sociale sanktioner.
Identitetens fire niveauer.

Magtformer; direkte magt og indirekte magt. Bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt, institutionel magt.

Goffman; frontstage, backstage, face, setting

Bourdieu; Kapitaler, habitus, symbolsk vold.

Giddens; det senmodernes samfund.

Luk Samfundet Op: 29-40 + 127 + 37 + 53-56

Supplerende stof: Jeg føler mig som et omvandrende tal (Børns Vilkår 2020)

Antal sider: 21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn og ligestilling

Kønsnormer og kønsroller. Etniske minoritetskvinder.

Indkomstfordeling, formuefordeling, et kønsopdelt arbejdsmarked. Ligehedsbegreber; formel, chance, resultat.

Forskelsbehandling, #metoo og seksuelle krænkelser. Samtykkelovgivningen.

Luk Samfundet Op: side 11-24

Supplerende stof:
Samtykkeloven har overbevist hende; Hvis du er i tvivl så træk dig. Berlingeske d. 27. oktober 2023
Forsvarsadvokat: Samtykkeloven bør justeres. Berlingske d. 20 oktober 2023

Antal sider: 16
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer