Holdet h23hx3b-Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution W2 - UCH sammenlagt
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Charlotte Bork Eberhardt, Jakob Bundgaard Lawaetz Bang
Hold h23hx-B-Ih (h23hx2b-Ih, h23hx3b-Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Dyb Historie og den tidlige filosofi
Titel 2 #2 Transhumanisme
Titel 3 #3 Europa i 1800-tallet
Titel 4 #4 DIHO - Krig
Titel 5 #5 Dødens idéhistorie
Titel 6 #6 Opdagelsesrejsende i Europa
Titel 7 #7 Bioetik - dyr, menneske og natur
Titel 8 #8 Folkedrab, Holocaust og ondskab
Titel 9 #9 Naturvidenskabeligt gennembrud og antropocæne
Titel 10 #10 Historiebegrebet og periodisering
Titel 11 #11 Afsluttende projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Dyb Historie og den tidlige filosofi

I dette forløb ser vi på menneskets tidligste historie med fokus på mennesket som et teknologibrugende dyr. Vi spørger, hvad et menneske er, og vi arbejder med de tidligste former for menneskelig aktivitet. Vi ser på madlavningshypotesen og slutter forløbet med at beskæftige os med den tidligste filosofi; førsokraterne, Platon og Sokrates. Udover dette introduceres kilder som et begreb, og vi arbejder kort med hvad en kilde er, og hvordan den kan (mis)bruges.

Kernestof:
- Jakob Bek-Thomsen (m.fl.): ”Idehistorie” (Systime):
o Afsnit 3.1: Mennesket som teknologibrugende dyr
o Afsnit 3.3: "Mennesket er en kok" (madlavningshypotesen)
o Afsnit 3.4: ”Den dybe historie i idéhistorisk perspektiv”

- David Christian: "The history of our world in 18 minutes"
Ted Talk med (https://www.youtube.com/watch?v=yqc9zX04DXs)

- Tidlige filosofi:
o Thales: https://www.youtube.com/watch?v=iiyGnaBnIqk
o Anaximander: https://www.youtube.com/watch?v=ixEUR2YLD4M
o Pythagoras: https://youtu.be/Wy5uTqm9U7g?feature=shared&t=160

- Astrid Holm: "Den første filosofi" s. 18-24 "Bevægelse og forandring" (Heraklit, Parmenides og Zenon)

- Information om Sokrates fra Lex.dk: Sokrates (græsk filosof) - Liv og moralfilosofi - Lex

- Mikkel Guldhammer Sparsø: ”Teknologi og filosofi” (Systime):
o Afsnit 1.1.1. (Primærtekst) Platon: Staten, ca. 375 f.Kr. (Hulelignelsen)

- Wachowski-søstrene: The Matrix (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Transhumanisme

Dette forløb beskæftiger sig med emnet transhumanisme. Hvilke muligheder ser transhumanismen for teknologiske fremskridt, og hvilke perspektiver åbner transhumanismen for i forhold til, hvad den menneskelige tilværelse er?
Vi ser på, hvad transhumanisme er, og vi undersøger holdninger til transhumanismen.
Forløbet er centeret om en skriftlig aflevering, hvor vi arbejder taksonomisk med redegørelse, analyse og diskussion. Derudover vil der være et fokus på teori og metode – primært ANT-analysen samt de etiske begreber ”Nytte-” og ”Pligtetik”

PENSUM:
- Mikkel Guldhammer Sparsø: ”Transhumanisme – det nye menneske” i Teknologi og Filosofi – teknologien og det nye menneske. (Systime kapitel 4).

- Dorthe Thelander Motzfeldt: ”Etiske teorier og metoder” herunder underkapitlerne ”Hvad er etik?”, ”Pligtetik” og ”Nytteetik” i Religion og etik. (Systime kapitel 1).

- Alex Young Pedersen, Jakob Bek-Thomsen og Casper Andersen: “2.1 Metodiske tilgange” herunder underkapitlet ”Teknologihistorie” i Idéhistorie. (Systime kapitel 2.1).

- Louise Karlskov Skyggebjerg: ”Tilgange til teknologihistorie”, s. 27-32. Dansk Teknisk Universitet, 2019.

- Charlie Brooker: Black Mirror: ”Be Right Back” (Sæson 2, afsnit 1).

- Neil Harbisson: “I listen to color”. Ted Talk, 2012. https://www.ted.com/talks/neil_harbisson_i_listen_to_color?subtitle=en
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering i transhumanisme 25-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Europa i 1800-tallet

Dette forløb beskæftiger sig med Europa i perioden 1789-1914. Formålet med forløbet er at se hvordan Europa på baggrund af krige, teknologiske fremskridt og ideologiske udviklinger forandrer sig markant, og begynder at ligne de moderne samfund.

Konkret beskæftiger vi os med begivenheder såsom Den Franske Revolution, Napoleonskrigene, Wienerkongressen, Danmarks tab af Slesvig-Holsten, Tysklands og Italiens samling og Berlinkonferencen. Derudover er der dykket ned i forskellige ismer som liberalisme, socialisme, konservatisme, nationalisme og imperialisme.
Eleverne stifter også bekendtskab med metoden kildekritik, der bliver brugt  på for forløbet relevante emner.

Kort sagt har fokus lagt sig på forståelsen af skabningen af den moderne europæer og alt hvad dette medfører.

PENSUM:

I-bøger fra Systime

- Adriansen, I, Andersen, L m.fl. Fokus – kernestof til Historie. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2019.
                 Kapitler brugt:
                          Industrialisering
                                 Boom i bomuld
                                 Damp, fabrikker og byer
                                 Boom i bomuld

- Smitt, T & Larsen, H. En europæisk verdenshistorie. Gyldendal, 2019.
                Kapitler brugt:
                          8. Den revolutionære oplysning
                                 NAPOLEON OG NATIONALSTATENS FØDSEL
                                 NAPOLEONSKRIGENE
                                 NAPOLEONSKRIGENES FØLGER

- Bryld, C-J. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2020.
                Kapitler brugt:
                          8. Revolutionernes epoke
                                 Reaktion og restauration 1814-1830
                          9. Industrialismen og arbejderbevægelsen
                                 Storbyerne og arbejderklassen
                                         Arbejdernes vilkår

- Frederiksen, P. Ideologiernes kamp. Systime, 2014.
                Kapitler brugt:
                         1. Ideologiernes tidsalder
                                 Liberalismen
                                 Socialismen

- Busk, K. Danmark i 1800-tallet. Systime, 2023.
               Kapitler brugt:
                                 2.3 Mellem de to slesvigske krige
                                 2.4 Den anden slesvigske krig, 1864

- Systime. Den europæiske koncert. Systime 2020.
               Kapitler brugt:
                         3. Nation og folk – Ideer og strømninger i 1800-tallet
                                 Nationalisme
                         7. Civilistion og eksklusion – Europæeren som imperialist og intolerant
                                 ’A civilizing mission’
                                 Racisme og imperialisme
                                 Kildetekster til kapitel 7
                                          Kilde 2, 3 & 4.

- Iversen, K. Derfor historie, Columbus 2022.
               Kapitler brugt:
                         1.2: Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 DIHO - Krig

Dette DIHO-forløb handler om krig. Vi ser på forskellige krig fra forskellige vinkler og med forskellige tematiske tilgange - fra Første Verdenskrigs teknologiudvikling og værdisammenbrud, over Anden Verdenskrig og eksistentialisme til vor tids krig i Ukraine.

Anvendt materiale
Kernestof
Johan Oettinger: "Seven Minutes in the Warsaw Ghetto" (animationsfilm, 3,5 s.)

Gorm Harste: "Virkelighedens krige er uberegnelige" (https://videnskab.dk/kultur-samfund/virkelighedens-krige-er-uberegnelige/) Videnskab.dk d. 20.10. 2015 (2 sider)

Morten Dige: "Retfærdig krig - virkelig, ideal eller utopi?" (9 sider)

Deadline d. 9. januar 2024: "Kan Israel dømmes for folkedrab?" (3)

David Fincher: "Fight Club" (25 sider)

"Eksistentialisme i dansk:" Kapitel om Albert Camus (5 sider)

Keld B. Jessen: "Idehistoriske linjer" - "Mellemkrigstiden" side 127-134 (7 sider)

Krigens historie 3.1. og 3.2 "Årsager og forløb," "Strukturniveau - samfund og militær"

Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog" kapitel 1.5.2 (Årsager og forklaringer) https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=292&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Dødens idéhistorie

Forløbet centrerer sig om Philippe Aries "Dødens historie i Vesten." Vi indleder med et besøg på Holstebro Kirkegård, hvor vi fotograferer og skriver om kirkegårdens æstetik og de tanker, kirkegårdsrummet skaber. Det danner udgangspunkt for flere klassediskussioner i timerne efter.

Emnets metodiske tilgang er mentalitetshistorisk. Eleverne introduceres for mentalitetshistorie som metode og Philippe Aries´ "Dødens historie i Vesten" mere specifikt. Derudover anvender vi ANT-analyse i forbindelse med analyse af app´en "We Croak"

Kernestof
Læreroplæg om Philippe Ariés´ "Dødens historie i Vesten"

Jon Faber: "I 2020 blev døden hverdagskost. Den ’dødspositive’ bevægelse vil have os til at omfavne den" (23.12. 2020)

"Den tid vi har" (https://vimeo.com/30995779) dokumentar 25 minutter

Astrid Vestergaard: "Brug mobilen på kirkegården" (Jyske Vestkysten d. 11.2. 2018)

Maja Funck: "Stemmer ved graven: QR-koder giver de døde liv" (Kristeligt Dagblad" d. 14.7. 2021)

Ekskursion
Besøg på Holstebro Kirkegård med opgaver (foto og tekst)

Skriftligt produkt
Eleverne producerer tekster om afdøde familiemedlemmer i forbindelse med artiklerne om QR-koder på kirkegårdene. Teksterne indlæses og klassen lytter til hinandens tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Opdagelsesrejsende i Europa

Dette korte forløb handler om den kæmpemæssige teknologiske udvikling som de portugisiske og spanske opdagelsesrejsende medførte i perioden 14-1600-tallet. Vi stifter bekendtskab med nogle af de mest kendte søfarere som Henrik Søfareren, Cristoffer Columbus, Vasco da Gama og Ferdinand Magellan. Foruden store personligheder arbejder vi også med nogle af de store idehistoriske udviklinger såsom Francis Bacon og den induktive metode.
I slutningen af forløbet vil der være et genbesøg til kildekritikken i perioderelevante kilder.


Pensum
I-bøger
- Smitt, T & Larsen, H. En europæisk verdenshistorie. Gyldendal, 2019.
                  Kapitler brugt:
                           ”6. Opdagelserne: Den tidlige europæiske ekspansion: 1450-1600”
                                     ”TORDESILLAS-TRAKTATEN 1494”
                                     ”VASCO DA GAMA – INDIEN 1497 OG PORTUGAL I ASIEN”
                                     ”DEN FØRSTE VERDENSOMSEJLING 1519-1522”

- Pederse, A. Bek-Thomsen, J. Andersen, C. Idéhistorie. Systime, 2018.
                  Kapitler brugt:
                           5. Europas nye imperier
                                     5.1 Opdagelsen af havet
                                     5.2 Havet og idéerne
                                     5.3 Spanierne i Amerika

- Bryld, C-J. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2020.
                  Kapitler brugt:
                           6. Europa og verden
                                     Tekster, billeder
                                                Spanierne erobrer Inkariget
                                                               Inkaen Atahualpas første møde med Spanierne
                                                Spanierne i Amerika
                                                               Columbus finder Cuba, 1492

- Bang, P. Bregnsbo, M. M.fl. Imperier. Columbus, 2022.
                  Kapitler brugt:
                           Kapitel 4: Det Spanske Imperium
                                     Kilder til kapitel 4
                                                4.1: Hernan Cortes: Fra hans 2. brev til Karl 5., 1520
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Bioetik - dyr, menneske og natur

Dette forløb handler om miljøetik med særligt fokus på menneskets forhold til naturen. Hvor går grænserne for vores etiske ansvar? Kan vi kalde den samlede natur for et etisk subjekt? Forløbet introducerer centrale begreber som etisk agent, etisk subjekt og etisk objekt, intrinsisk og instrumentel værdi. Derudover lærer vi om antropocentrisme, biocentrisme og økocentrisme. Vi anvender disse positioner på forskellige bioetiske cases, herunder Phie Ambos dokumentarfilm "Organiseret vildskab" om rewilding i Hammer Bakker. Forløbet afsluttes med en mundtlig aflevering om Peter Singers etik og Luc Ferrys kritik af den.

Anvendt materiale
Guldhammer: Mikkel: "Teknologi og filosofi:" "Kapitel 3 "Naturens etiske status"
Immanuel Kant: "Pligter over for dyr" (1792)
Jeremy Bentham: "Indføring i principperne for moral og lovgivning" (1780)
Suzanne Simards: "How Trees talk to each other" (TED Talk)
Peter Singer: "Praktisk etik"
Phie Ambo: "Organiseret vildskab" (dokumentar, 2022)

Supplerende stof
"Hvis grise kunne tale" (DR-dokumentar 2024) (2)
Alex Young-Pedersen (m.fl.): "Idehistorie" kapitel 2.1: "Metodiske tilgange" om kontekstualisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Folkedrab, Holocaust og ondskab

I dette forløb arbejder vi med Holocaust som folkedrab og de ondskabsformer, der kan udfolde sig under et folkedrab. Forløbet starter med en kort animationsfilm om en af de jødiske ghettoer. Derefter skal vi arbejde med nogle teorier for ondskab og koble dem på Holocaust og Adolf Eichmanns rolle under Den endelige løsning. Vi arbejder i den forbindelse med Hannah Arendts analyse af ondskabens banalitet og det radikale onde, ligesom vi stifter bekendtskab med den norske filosof Lars Fr. H. Svendsens ondskabstypologier og Zygmunt Baumanns civilisationskritik.


Kernestof
Johan Oettinger: "Seven minutes in the warsaw ghetto" (dukkefilm 2012) (3 ns)
"Hvad skete der under Holocaust?" (Folkedrab.dk) (5 ns.)
"Stanton: Folkedrab som faser," (Folkedrab.dk)
"Topnazistens tilståelse" (DR april 2023) - om Adolf Eichmann (20 ns)

Maline Gehrt-Bendixen: "Tanker om ondskab" (Systime):
1) "Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi" (2 ns)
2) "Hannah Arendt: Den som ikke tænker, kan handle grænseløst ondt" (5,5)
3) Zygmunt Bauman: "Zygmunt Bauman" og "Det moderne muliggjorde Holocaust" (3,5)

Taika Waititi: "Jo jo Rabbit" ns. 22
"The Zone of Interest" - (udvalgte scener)
Læreroplæg med udgangspunkt i Lasse Krøghs "Skal vi være sure på Jo Jo Rabbit - Forståelser og modtagelse af historie på film " (16:9, maj 2021)

Metoder
Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 9 (Funktionelt kildebegreb) 2 s.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Administrativ Peter Singer 15-09-2025
Mundtlig aflevering om Peter Singer 15-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Naturvidenskabeligt gennembrud og antropocæne

Dette forløb handler om videnskabsteori, det naturvidenskabelige gennembrud, verdensbilledskift og det antropocæne. Vi indleder forløbet med at diskutere, hvilke udsagn vi opfatter som videnskabelige. Derefter arbejder vi med fakulteter - hvad adskiller human,- samfunds og naturvidenskaben. Hvilke metoder anvendes, og hvilke vidensområder arbejder man med?

Derefter ser vi på forskellige bud på, hvad videnskabelighed er. Positivisme, kritisk rationalisme og Kuhns paradigmeteori udgør en tidslinje i dette spørgsmål. Som eksemplificering af paradigmeteorien ser vi dokumentaren "Den bevægede jord" om overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede.

Endelig arbejder vi med det naturvidenskabelige gennembrud mere generelt - hvad er nyt, hvad sker der med vores forståelse af viden og indsigt i perioden? Vi beskæftiger os med holdninger til den eksperimentelle metode og perspektiverer Francis Bacons ide om tortur og irritation af naturen til det antropocæne og feministen Carolyn Merchant og hendes feministiske teorier.

Kernestof
Lars Bekker-Larsen: "Den bevægede jord" (dokumentar, 30 s.)
Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: "Grundbog til filosofi - mennesket i verden:" kapitlet "Karl Popper - videnskab som falsifikation" og kapitlet "Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner"
Jimmy Zander-Hagen: "Erkendelse og sandhed" - "Positivisme"

"Karl Popper´s falsification" (YouTube-film BBC Radio 4) https://www.youtube.com/watch?v=wf-sGqBsWv4

Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie," kapitel 8:
"Den eksperimentelle metode"
"Eksperimentets fortalere og dets kritikere"

"Naturvidenskaben forfra," Informations podcastserie om naturvidenskab, afsnittet "Den antropocæne æra for begyndere" maj 2021

Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" afsnit 12.1: "Det antropocæne" og de fire årsager: Befolkningsvækst, økonomisk vækst, fossile brændstoffer og store ideer
Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" afsnit 12.2: "Vækst"
Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" afsnit 4.2: "Torturering af naturen"

Skriftligt arbejde: skriftlig eller mundtlig aflevering om det naturvidenskabelige gennembrud, Carolyn Merchant og det antropocæne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Historiebegrebet og periodisering

Forløbet handler om begrebet historie og historisk periodisering. Vi ser på forskellen på fortid og historie og periodisering som begreb og metode: Hvorfor periodiserer vi?  Hvordan og med hvilke udfordringer? Hvad er brud og kontinuitet? Vi afslutter den historiefaglige begrebsrække med at se på historiebrug.

Derudover laver vi opgave om idehistoriske perioder og deres kendetegn. Vi bruger begreber fra periodisering til at se på den idehistoriske periodeoversigt; hvilket periodekriterium anvender vi i idehistorie på htx? Hvad er brud og kontinuitet?

Endelig ser vi mere overordnet på fagets samlede pakke af metoder inden det afsluttende projekt.

Anvendt materiale
Kernestof
Jakob Bek-Thomsen: "Idehistorie" kapitel  2.1: Historieforståelse og kildekritik (4)
Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 24: "Periodisering" (3)
Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 4: "Brud og kontinuitet" (3)

Peter Brøndum (m.fl.): "Luk samfundet op" kapitel 1.3.: "Feminisme – en politisk strømning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd" - brugt til opgave om brud og kontinuitet (3)

Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 12: Historiebrug" (3)
Elevernes egne eksempler på historiebrug inden for historiebrugstypologien

Eksempel på politisk historiebrug/historiemisbrug:
Trump: Denmark should not control Denmark" (Instar reel)
Grønlands tislinje (DR) https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/tidslinje-groenland

Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog" https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=169
kapitel 1.2.2. Historisk empati som begreb

Jean-Jacques Rousseau: "Sophie" (uddrag) - til opgave om historisk empati

Skriftligt arbejde: Rulle om historisk empati og Jean-Jacques Rousseaus opfattelse af kønnenes roller

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer