Holdet h23hx3c-Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution W2 - UCH sammenlagt
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Jakob Bundgaard Lawaetz Bang, Sidsel Outzen Kallestrup
Hold h23hx-C-Ih (h23hx2c-Ih, h23hx3c-Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 - Dyb Historie og den tidlige filosofi
Titel 2 #2 - Transhumanisme
Titel 3 #3 - Europa i 1800-tallet
Titel 4 #4 - DIHO - Krig
Titel 5 #5 - Dødens idéhistorie
Titel 6 #6 - Opdagelsesrejsende i Europa
Titel 7 #7 - Demokrati
Titel 8 #8 - Naturvidenskab og paradigmer
Titel 9 #9 - Holocaust og folkemord
Titel 10 #10 - Køn og seksualitet
Titel 11 #11 - Penge
Titel 12 #12 - Menneske og natur
Titel 13 Eksamensopgave

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 - Dyb Historie og den tidlige filosofi

I dette forløb ser vi på menneskets tidligste historie med fokus på mennesket som et teknologibrugende dyr. Vi spørger, hvad et menneske er, og vi arbejder med de tidligste former for menneskelig aktivitet. Vi ser på madlavningshypotesen og slutter forløbet med at beskæftige os med den tidligste filosofi; førsokraterne, Platon og Sokrates. Udover dette introduceres kilder som et begreb, og vi arbejder kort med hvad en kilde er, og hvordan den kan (mis)bruges.

Kernestof:
- Jakob Bek-Thomsen (m.fl.): ”Idehistorie” (Systime):
o Afsnit 3.1: Mennesket som teknologibrugende dyr
o Afsnit 3.3: "Mennesket er en kok" (madlavningshypotesen)
o Afsnit 3.4: ”Den dybe historie i idéhistorisk perspektiv”

- David Christian: "The history of our world in 18 minutes"
Ted Talk med (https://www.youtube.com/watch?v=yqc9zX04DXs)

- Tidlige filosofi:
o Thales: https://www.youtube.com/watch?v=iiyGnaBnIqk
o Anaximander: https://www.youtube.com/watch?v=ixEUR2YLD4M
o Pythagoras: https://youtu.be/Wy5uTqm9U7g?feature=shared&t=160

- Astrid Holm: "Den første filosofi" s. 18-24 "Bevægelse og forandring" (Heraklit, Parmenides og Zenon)

- Information om Sokrates fra Lex.dk: Sokrates (græsk filosof) - Liv og moralfilosofi - Lex

- Mikkel Guldhammer Sparsø: ”Teknologi og filosofi” (Systime):
o Afsnit 1.1.1. (Primærtekst) Platon: Staten, ca. 375 f.Kr. (Hulelignelsen)

- Wachowski-søstrene: The Matrix (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 - Transhumanisme

FORLØBSBESKRIVELSE:
Dette forløb beskæftiger sig med emnet Transhumanisme. Hvilke muligheder ser transhumanismen for teknologiske fremskridt, og hvilke perspektiver åbner transhumanismen for i forhold til, hvad den menneskelige tilværelse er?
Vi ser på, hvad transhumanisme er, og vi undersøger holdninger til transhumanismen.
Forløbet er centeret om en skriftlig aflevering, hvor vi arbejder taksonomisk med redegørelse, analyse og diskussion. Derudover vil der være et fokus på teori og metode – primært ANT-analysen samt de etiske begreber ”Nytte-” og ”Pligtetik”

PENSUM:
- Mikkel Guldhammer Sparsø: ”Transhumanisme – det nye menneske” i Teknologi og Filosofi – teknologien og det nye menneske. (Systime kapitel 4).

- Dorthe Thelander Motzfeldt: ”Etiske teorier og metoder” herunder underkapitlerne ”Hvad er etik?”, ”Pligtetik” og ”Nytteetik” i Religion og etik. (Systime kapitel 1).

- Alex Young Pedersen, Jakob Bek-Thomsen og Casper Andersen: “2.1 Metodiske tilgange” herunder underkapitlet ”Teknologihistorie” i Idéhistorie. (Systime kapitel 2.1).

- Louise Karlskov Skyggebjerg: ”Tilgange til teknologihistorie”, s. 27-32. Dansk Teknisk Universitet, 2019.

- Charlie Brooker: Black Mirror: ”Be Right Back” (Sæson 2, afsnit 1).

- Neil Harbisson: “I listen to color”. Ted Talk, 2012. https://www.ted.com/talks/neil_harbisson_i_listen_to_color?subtitle=en
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Transhumanistisk prjekt 09-10-2024
Aflevering i transhumanisme 13-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 - Europa i 1800-tallet

Forløbsbeskrivelse
Dette forløb beskæftiger sig med Europa i perioden 1789-1914. Formålet med forløbet er at se hvordan Europa på baggrund af krige, teknologiske fremskridt og ideologiske udviklinger forandrer sig markant, og begynder at ligne de moderne samfund.

Konkret beskæftiger vi os med begivenheder såsom Den Franske Revolution, Napoleonskrigene, Wienerkongressen, Danmarks tab af Slesvig-Holsten, Tysklands og Italiens samling og Berlinkonferencen. Derudover er der dykket ned i forskellige ismer som liberalisme, socialisme, konservatisme, nationalisme og imperialisme.
Eleverne stifter også bekendtskab med metoden kildekritik, der bliver brugt  på for forløbet relevante emner.

Kort sagt har fokus lagt sig på forståelsen af skabningen af den moderne europæer og alt hvad dette medfører.

PENSUM:

I-bøger fra Systime

- Adriansen, I, Andersen, L m.fl. Fokus – kernestof til Historie. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2019.
                 Kapitler brugt:
                          Industrialisering
                                 Boom i bomuld
                                 Damp, fabrikker og byer
                                 Boom i bomuld

- Smitt, T & Larsen, H. En europæisk verdenshistorie. Gyldendal, 2019.
                Kapitler brugt:
                          8. Den revolutionære oplysning
                                 NAPOLEON OG NATIONALSTATENS FØDSEL
                                 NAPOLEONSKRIGENE
                                 NAPOLEONSKRIGENES FØLGER

- Bryld, C-J. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2020.
                Kapitler brugt:
                          8. Revolutionernes epoke
                                 Reaktion og restauration 1814-1830
                          9. Industrialismen og arbejderbevægelsen
                                 Storbyerne og arbejderklassen
                                         Arbejdernes vilkår

- Frederiksen, P. Ideologiernes kamp. Systime, 2014.
                Kapitler brugt:
                         1. Ideologiernes tidsalder
                                 Liberalismen
                                 Socialismen

- Busk, K. Danmark i 1800-tallet. Systime, 2023.
               Kapitler brugt:
                                 2.3 Mellem de to slesvigske krige
                                 2.4 Den anden slesvigske krig, 1864

- Systime. Den europæiske koncert. Systime 2020.
               Kapitler brugt:
                         3. Nation og folk – Ideer og strømninger i 1800-tallet
                                 Nationalisme
                         7. Civilistion og eksklusion – Europæeren som imperialist og intolerant
                                 ’A civilizing mission’
                                 Racisme og imperialisme
                                 Kildetekster til kapitel 7
                                          Kilde 2, 3 & 4.

- Iversen, K. Derfor historie, Columbus 2022.
               Kapitler brugt:
                         1.2: Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 - DIHO - Krig

Dette DIHO-forløb handler om krig. Vi ser på forskellige krig fra forskellige vinkler og med forskellige tematiske tilgange - fra Første Verdenskrigs teknologiudvikling og værdisammenbrud, over Anden Verdenskrig og eksistentialisme til vor tids krig i Ukraine.

Anvendt materiale
Kernestof
Johan Oettinger: "Seven Minutes in the Warsaw Ghetto" (animationsfilm, 3,5 s.)

Gorm Harste: "Virkelighedens krige er uberegnelige" (https://videnskab.dk/kultur-samfund/virkelighedens-krige-er-uberegnelige/) Videnskab.dk d. 20.10. 2015 (2 sider)

Morten Dige: "Retfærdig krig - virkelig, ideal eller utopi?" (9 sider)

Deadline d. 9. januar 2024: "Kan Israel dømmes for folkedrab?" (3)

David Fincher: "Fight Club" (25 sider)

"Eksistentialisme i dansk:" Kapitel om Albert Camus (5 sider)

Keld B. Jessen: "Idehistoriske linjer" - "Mellemkrigstiden" side 127-134 (7 sider)

Krigens historie 3.1. og 3.2 "Årsager og forløb," "Strukturniveau - samfund og militær"

Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog" kapitel 1.5.2 (Årsager og forklaringer) https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=292&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 - Dødens idéhistorie

Forløbet centrerer sig om Philippe Aries "Dødens historie i Vesten." Vi indleder med et besøg på Holstebro Kirkegård, hvor vi fotograferer og skriver om kirkegårdens æstetik og de tanker, kirkegårdsrummet skaber. Det danner udgangspunkt for flere klassediskussioner i timerne efter.

Emnets metodiske tilgang er mentalitetshistorisk. Eleverne introduceres for mentalitetshistorie som metode og Philippe Aries´ "Dødens historie i Vesten" mere specifikt. Derudover anvender vi ANT-analyse i forbindelse med analyse af app´en "We Croak"

Kernestof
Læreroplæg om Philippe Ariés´ "Dødens historie i Vesten"

Jon Faber: "I 2020 blev døden hverdagskost. Den ’dødspositive’ bevægelse vil have os til at omfavne den" (23.12. 2020)

"Den tid vi har" (https://vimeo.com/30995779) dokumentar 25 minutter

Astrid Vestergaard: "Brug mobilen på kirkegården" (Jyske Vestkysten d. 11.2. 2018)

Maja Funck: "Stemmer ved graven: QR-koder giver de døde liv" (Kristeligt Dagblad" d. 14.7. 2021)

Ekskursion
Besøg på Holstebro Kirkegård med opgaver (foto og tekst)

Skriftligt produkt
Eleverne producerer tekster om afdøde familiemedlemmer i forbindelse med artiklerne om QR-koder på kirkegårdene. Teksterne indlæses og klassen lytter til hinandens tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 - Opdagelsesrejsende i Europa

Dette korte forløb handler om den kæmpemæssige teknologiske udvikling som de portugisiske og spanske opdagelsesrejsende medførte i perioden 14-1600-tallet. Vi stifter bekendtskab med nogle af de mest kendte søfarere som Henrik Søfareren, Cristoffer Columbus, Vasco da Gama og Ferdinand Magellan. Foruden store personligheder arbejder vi også med nogle af de store idehistoriske udviklinger såsom Francis Bacon og den induktive metode.
I slutningen af forløbet vil der være et genbesøg til kildekritikken i perioderelevante kilder.


Pensum
I-bøger
- Smitt, T & Larsen, H. En europæisk verdenshistorie. Gyldendal, 2019.
                  Kapitler brugt:
                           ”6. Opdagelserne: Den tidlige europæiske ekspansion: 1450-1600”
                                     ”TORDESILLAS-TRAKTATEN 1494”
                                     ”VASCO DA GAMA – INDIEN 1497 OG PORTUGAL I ASIEN”
                                     ”DEN FØRSTE VERDENSOMSEJLING 1519-1522”

- Pederse, A. Bek-Thomsen, J. Andersen, C. Idéhistorie. Systime, 2018.
                  Kapitler brugt:
                           5. Europas nye imperier
                                     5.1 Opdagelsen af havet
                                     5.2 Havet og idéerne
                                     5.3 Spanierne i Amerika

- Bryld, C-J. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2020.
                  Kapitler brugt:
                           6. Europa og verden
                                     Tekster, billeder
                                                Spanierne erobrer Inkariget
                                                               Inkaen Atahualpas første møde med Spanierne
                                                Spanierne i Amerika
                                                               Columbus finder Cuba, 1492

- Bang, P. Bregnsbo, M. M.fl. Imperier. Columbus, 2022.
                  Kapitler brugt:
                           Kapitel 4: Det Spanske Imperium
                                     Kilder til kapitel 4
                                                4.1: Hernan Cortes: Fra hans 2. brev til Karl 5., 1520
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 - Demokrati

Forløb om demokratiets idéhistoriske udvikling fra antikken til nutiden med særligt fokus på oplysningstiden. Kernestoffet dækker antikkens direkte demokrati, oplysningstidens frihedstænkning, revolutionernes brydningstid og moderne demokratiformer og kritik. Som teknologihistorisk perspektiv har vi arbejdet lidt med Mumfords teori om demokratiske teknologier. Vi afsluttede ved at lære om kosmopolitisme og analysere internationale organisationer i den kontekst.

Repetition af tidligere metoder:
* Diskursanalyse
* Historisk kildekritik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 #9 - Holocaust og folkemord

I dette forløb arbejder vi med Holocaust som folkedrab og de ondskabsformer, der kan udfolde sig under et folkedrab. Vii arbejder med nogle teorier for ondskab og kobler dem på Holocaust og Adolf Eichmanns rolle under Den endelige løsning. Vi arbejder i den forbindelse med Hannah Arendts analyse af ondskabens banalitet og det radikale onde, ligesom vi genopfrisker  den norske filosof Lars Fr. H. Svendsens ondskabstypologier og læser om Zygmunt Baumanns civilisationskritik.

Vi arbejder afslutningsvist med folkedrabsbegrebet og andre eksempler på folkemord. I den forbindelse laver vi en mundtlig aflevering om folkedrab og perspektiveringer til den teori, som forløbet har centreret sig omkring
https://www.lectio.dk/lectio/508/studieplan/forloeb_rediger2.aspx?type=rediger&phaseid=75164227502&prevurl=studieplan%2fforloeb_vis.aspx%3fphaseid%3d75164227502%26prevurl%3dstudieplan.aspx%253fdisplaytype%253dugeteksttabel%2526laererid%253d45696226503#
Kernestof
"Topnazistens tilståelse" (DR april 2023) - om Adolf Eichmann (20 ns)

Maline Gehrt-Bendixen: "Tanker om ondskab" (Systime):
1) "Hannah Arendt: Den som ikke tænker, kan handle grænseløst ondt" (5,5)
2) Zygmunt Bauman: "Zygmunt Bauman" og "Det moderne muliggjorde Holocaust" (3,5)

FNs definition på folkedrab
"ICJ reviews genocide accusations against " (Israelhttps://www.youtube.com/watch?v=Z5eB-v7ZmvQ) 3 s.

Metoder
Christian Lund (m.fl.): "På sporet af historien" kapitel 1 (aktør og struktur) 2 s.
Opsamlingsark til kildekritisk metode  (lærermateriale) 1 s.

Baggrundsviden til folkedrab og Holocaust:
"Folkedrab.dk - diverse artikler om folkedrabsdefinitionen, Holocaust - før, under og efter folkedrabet, Sonderkommando, antisemitiske fjendebilleder, raceopfattelsen,  Nürnbergprocessen etc. (samlet 15 s.)
Derudover diverse kort over og fotos af Auschwitz

Mundtlig aflevering om forskellige folkemord
Fremlæggelsen skal bestå af:
1. En kort redegørelse for folkemordet. I skal bl.a. komme ind på, hvad der gik forud for folkemordet, og de vigtigste hændelser.
2. Inddragelse af en kilde til folkedrabet (I kan bl.a. finde kilder på folkedrab.dk)
3. En valgfri metode-analyse (f.eks. kontekstualisme, kildekritik, ANT-analyse).
4. En perspektivering af jeres arbejde til enten
- Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet eller Svendsens ondskabsformer
eller
- aktør- og strukturforklaringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 #11 - Penge

Forløb om penges teknologiske og idéhistoriske udvikling fra middelalderen til i dag. Eleverne arbejder med penges funktion i samfundet, kapitalismens idehistoriske baggrund og moderne kritik af økonomiske modeller. Herunder har vi arbejdet med sekundærlitteratur om Weber. Vi har især fokuseret på Adam Smith og bruger metoder som SCOT og ANT til at analysere økonomi som teknologi. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne vælger mellem kryptovaluta, finanskrisen eller feministisk økonomikritik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12 - Menneske og natur

Undervisningsbeskrivelse:

Forløb om menneskets forhold til naturen i idéhistorisk perspektiv. Der arbejdes med forskellige natursyn fra antikken til oplysningstiden og frem til moderne tid, og hvordan disse ideer har påvirket samfundets syn på teknologi, økonomi og miljø. Vi har set på kristendommens natursyn og spørgsmålet om menneskets herredømme over naturen til empirismen og sluttede ved nutidig debat om antropocæn og klima.

Metoder: Kontekstualisme og aktør-netværksteori (ANT). Det historiske aspekt fokuserer på, hvordan skiftende natursyn har legitimeret menneskets brug af naturressourcer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer