Holdet h23hx3u-BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - W2

Holdet h23hx3u-BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	W2 - UCH sammenlagt
Fag og niveau	Bioteknologi A
Lærer(e)	Søren Fuglsang Midtgaard, Tina Schack Boldt
Hold	h23hx-U-BT (h23hx1u-BT, h23hx2u-BT, h23hx3u-BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til biotek.
Titel 2	Cellen
Titel 3	Blodkredsløb og åndedrætssystem
Titel 4	Forplantning og hormoner HTX1
Titel 5	Stofskiftet HTX1
Titel 6	Proteiner og enzymer HTX1
Titel 7	Fordøjelsen BT
Titel 8	DNA og gener HTX1
Titel 9	DNA og gener fortsat
Titel 10	Studietur, Power to X
Titel 11	Økologi og biologisk produktion
Titel 12	Mikroorganismer og produktion HTX2
Titel 13	Stofskifte HTX2
Titel 14	Nervesystemet og hormonal regulering HTX2
Titel 15	Muskelfysiologi HTX2
Titel 16	Immunsystemet HTX2
Titel 17	Enzymkinetik HTX2
Titel 18	Genteknologi og bioinformatik HTX2
Titel 19	Repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til biotek. Introduktion til Bioteknologi A. - Gennemgang af bekendtgørelse - fagligt indhold, eksperimentelt arbejde, skriftlighed og mundtlighed, virksomhedsbesøg, eksamensform. - Laboratoriesikkerhed, herunder kemikalier, fareklasser, gensplejsede org., stinkskab, lafbænk. Øvelse: -Repeterbarhed ved afpipettering. - Kimindhold i vand (pipette, sterilteknik, spredeteknik, fortynding, vækst, inkubation, CFU, beregning, grænseværdi). Eleverne har selv lavet pladerne og fortyndingsrør.
Indhold	Kernestof: Eksperiment: Bestemmelse af bakterieantallet i vand Mikrobiologiske parametre - Danske Vandværker Laboratoriearbejde Opgaver
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Cellen Encellede vs flercellede organismer, størrelsen af de forskellige celler. Eukaryote og prokaryote celler, forskelle og ligheder. Virus, opbygning, infektion og livscyclus. Cellemembranen og stoftransport (opbygning, hydrofile og hydrofobe strukturer, aktiv, passiv og faciliteret transport) Osmose og diffusion. Opbygning (og forskelle) på eukaryot, prokaryot og virus. Kort om stofskiftereaktioner (fotosyntese, aerob og anaerob respiration samt gæring) Mikroorganismer og deres vækst, Øvelse: Blodceller i mikroskop Eleverne har på grundforløbet lavet øvelse med mikroorganismer omkring os (svaberprøver) Eleverne har også arbejdet med cellelære på grundforløbet Artikel om influenza
Indhold	Kernestof: Eksperiment: Undersøgelse af osmose Organismer og celler Virus Blodkredsløbet HTX Grundbog i bioteknologi 1 af Bruun m. fl.; sider: 55-61 Arbejdsspørgsmål til teksten Blodkredsløbet.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Blodkredsløb og åndedrætssystem - Blodkredsløbets opbygning. Arterier, arterioler, kapilærer, venoler og vener og deres opygning. Venepumper - Formålet med bodkredsløbet. Det lille og det store kredsløb. Sammenhæng med fordøjelsen, lungerne og resten af kroppen. - Hjertet, dets opbygning og pumpefunktion, hjerteklapper, hjerterytmen og sinusknuden. Hjertets eget blodkredsløb. Systole og diastole. - Blodet. Blodets sammensætning og hvilken rolle de forskellige bestanddele har. - Lungerne, deres funktion og opbygning. Bronkier, bronkioler, alveoler. Diffusion. Vejrtrækningsmusklerne.Lungehinder. Mætning af ilt i blodet. - Arbejdsfysiologi. Hvad sker der i en arbejdende celle. Lungeventilation. Energisystemer i en celle (aerob, anaerob, ATP, keratinphosphat). Kroppens tilpasning til øget belastning. Øvelse: Bodtryk, måling af systole og diastole. Høre hjertelyd med stetoskop. Øvelse: Lungehinder vist ved plexiglasplader og vand. Øvelse: Lungevolumen målt med respirometer. Øvelse: Dissektion af hjerte og lunger
Indhold	Kernestof: HTX Grundbog i bioteknologi 1 af Bruun m. fl.; sider: 62-69 Lungerne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forplantning og hormoner HTX1 Temaet omhandler: - Hormontyper (steroid-, peptid-, amin-hormoner). Polaritet, optagelse i cellem (permeabilitet vs receptor). . Reguleringsmekanismer (selvregulering, nervøs regulering) og feedback. - Overordnet om forskelle mellem nervesystem og hormonsystemet (hastighed, virkemåde, anvendelse, homeostase) - Mænds og kvinders kønsanlæg, kønskarakterer (primær, sekundær, tertiær), kønsdifferentiering i fosterliv, kønnet og ukønnet formering, homeostase, genetisk variation og årsager til genetisk variation hos organismer med ukønnet formering. - Overordnede kønshormoner og hormonel styring af kvindens menstruationscyclus og mandens sædcelle dannelse. Diskussion om mandens sædkvalitet og årsager til mandens faldende sædkvalitet. - Hvorfor virker p-piller og hvad sker der hvis manden indtager anabolske steroider fra fitness center. - Østrogen lign stoffer, deres udbredelse og mulige effekter. Belyst gennem nyhedsartikler(vidensdeling med oplæg af eleverne) - Befrugtning og fosterdiagnostik Øvelse: Mikroskopi af kønsceller Øvelse: Sekundære kønskarakterer. Måling af div parametre ved de to køn. normalfordeling. Matematisk bearbejdning for, om der er forskel mellem kønnene.
Indhold	Kernestof: HTX Grundbog i bioteknologi 1 af Bruun m. fl.; sider: 76-95 Hormonsystemet Hormonel styringOPGAVER.docx description Sexologi.pptx description Kønsorganer Befrugtning og fosterudvikling PFAS - Problematiske fluorstoffer overalt AN3 2017ddf mellemkoed.pdf Gorillatestikler og kampen mellem kønskromosomerne – Forskere er på jagt i evolutionens maskinrum Parabener: Derfor er de problematiske Hormonforstyrrende stoffer i åer gør danske dyr syge - Forskning Hvad er hormonforstyrrende stoffer? Perspektivering: Kønsdifferentiering og hormonforstyrrende kemikalier Øvelse Sekundære kønskarakterer XLS.xls description Øvelse Sekundære kønskarakterer.docx description Øvelse Sekundære kønskarakterer 1au XLS.xls description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Stofskiftet HTX1

Temaet omhandler:
Overordnede forskelle og ligheder mellem stofskiftereaktioner (fotosyntese, aerob/anaerob respiration og gæring)
- Sammenhæng mellem respirationen og sukkeroptagelse.
- Reaktionstyper i stofskiftet.
- Respirationen (Kort om: glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæde, gæring ved mangel på ilt, glykogen, ATP)-
- Fotosyntese generelt, sammenhæng mellem fotosyntese, respiration og vækst. Primærproduktion.

Øvelse: Yoghurt produktion.
Øvelse: Cellestørrelse og diffusion (laves i april)
Øvelse: Gæring

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Gæring	05-03-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Proteiner og enzymer HTX1 Temaet omhandler: - Aminosyrer og proteiners kemiske opbygning. De 20 aminosyrer og deres kemiske egenskaber. Peptidbinding. - Proteiners 3D struktur. Bindingstyper, alfa og beta ark. proteinstruktur ( de fire). Kræfter, som holder proteiner sammen internt og denaturering af proteiner. - Enzymer. Struktur og funktion. Coenzymer og cofaktorer. ATP. Øvelse: Denaturering af æggehvideprotein. Øvelse: Proteindatabasen
Indhold	Kernestof: HTX Grundbog i bioteknologi 1 af Bruun m. fl.; sider: 122-127, 129-137 Proteiner og aminosyrer Opgave Proteinstruktur og enzymer.docx description Øvelse Denaturering af proteiner.docx description 3D View: 6MDQ
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Fordøjelsen BT Temaet omhandler: -Repetition af fotosyntese, sammenhæng mellem fotosyntese, respiration og vækst. Primærsprduktion. - Repetition af protein, deres opbygning, essentielle aminosyrer, peptidbinding - Fedt (lipid, triglycerider), deres opbygning, mættet/umættet, phospholipider, fedt i kosten (kilder, sundhed, mængder), kolestrol, lipoproteiner, transfedt, omega fedt, - Kulhydrater, deres inddeling og opbygning. Mono/di/polysaccharider. Kulhydraters sterioisomeri (thalidomid, D/L, asymetrisk C). Kulhydtarer i DNA/RNA, ringslutning, - Fordøjelsessystemet, dets opbygning og funktion (ned gennem fordøjelsessystemet for de tre ovenstående byggesten). Hvad nedbrydes byggesten til, hvordan optages de og hvad bruges de til i kosten. Kemisk struktur af galdesalte Øvelse: Fibres gavnlige egenskaber Øvelse: Cellestørrelse og diffusion
Indhold	Kernestof: Ernæring Lipider Ernæring.pptx description Carbohydrater Carbohydrater i kosten Opgave Kost.docx description Thalidomid kan få et comeback perke07.pdf Øvelse Cellestørrelse og diffusion.doc description Øvelse Hvordan virker fibre.doc description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	DNA og gener HTX1 Temaet omhandler: - Kromosomer hos mennesket (antal, karyotypekort) - Opbygningen af DNA (Baser, baseparingsreglen, nukleotid, ribose, deoxyribose, phospat, hydrogenbindinger, deoxyadenosintriphosphat dATP (samt dGTP, dTTP og dCTP). 3' og 5' retning på DNA. Forskelle på DNA og RNA. DNA pakning i en kerne. - DNA replikation (polymerase, helicase, ligase, okazaki fragmenter) af leading og lagging strand. - Celledelinger, mitose og meiose. - Cellecyclus, forskel på normale celler og kræftceller. Variationer ved meiosen, formålet hermed, sædcelledannelse og ægcelle dannelsen (pol legemer) - Proteinsyntesen, formålet hermed og eksempler herpå. Transcription, translation, intron, exon, genetisk kode, ribosomer, RNA. Kodende streng og skabelon streng. Forskel på proteinsyntese hos prokaryoter og eukaryoter. Efter ferien: - Mendel. Hvem var han og hvilken tid levede han i. Mendels to love. - Genetiske grundbegreber ( homozygot, heterozygot, allel, homologe kromosomer, dominant, recessiv, locus) - Mendels forsøg. Et-gens nedarvning, to-gens nedarvning, krydsningsskema. - Eksempel på et-gens nedarvning: AB0 blodsystemet. - Eksempel på to-gens nearvning: AB0 og rhesus systemet. - Stamtræer, eksempler herpå og karakteristika. -Kønsbunden nedarvning. - Mutationer, typer og betydning. - Populationsgenetik Teoretisk øvelse: nedarvning af pelsfarve hos labrador hunde Teoretisk øvelse: nedarvning af pelsfarven hos katte Øvelse: Oprensning af DNA fra løg Øvelse: Blodtypebestemmelse Øvelse: To-gens spaltning hos bestrålede majs Øvelse: Mikroskopi af celledelingspræparater (løg)
Indhold	Kernestof: HTX Grundbog i bioteknologi 1 af Bruun m. fl.; sider: 178-195 DNA Proteinsyntese Proteinsyntese opgave.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	DNA og gener fortsat Forløbet med DNA og gener fra før ferien fortsættes. Vi er begyndt med en repetitions elevgennemgang af emnerne. Herefter er vi gået i gang med Mendel og nedarvning af gener. Vi taler om mutationer, både på mikro og makroniveau. Øvelsen med 9:3:3:1 nedarvning i majsfrø laves i næste tema
Indhold	Kernestof: Titel bluetongue virus.docx description Fra Mendel til den moderne genetik Kap 5. Mendel og nedarvning.pptx description Nedarvning i majs.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Studietur, Power to X Eleverne er på studietur. tema for studieturen er power to x og bæredygtighed. Eleverne er på ophold på Mission College, hvor de har fået følgende oplæg: On consideration, I've written a revised set of key skills for the 9/30 environmental talk. While the initial emphasis was planned to be on renewable energy, with 2 hours to talk and the international nature of the delegation, I thought it might be better to more broadly address Silicon Valley environmental challenges and the strategies we're taking to address them: •Describe local environmental challenges and how we are working to tackle them: • Renewable energy in California • Hazardous waste in Silicon Valley • Water use and subsidence in the Bay Area • Preserving and restoring Bay Area wetlands Each of these topics brings some specific local interest; it's not stuff they necessarily get back at home! For example, Santa Clara county is the county with the largest number of Superfund sites in the US. This structure will also let me move on quickly if some topic is of less interest to them, and to focus on whatever works best for them! Eleverne har desuden haft oplæg på Dansk kulsulat i Palo Alto om : 14.30-14.45 Velkommen / introduktion til Silcon Valley (generalkonsul Jesper Kamp) 14.45-15.10 Innovationcentret (ICDK) og fokus på Power-to-X (specialattache Allan Skaarup) 15.10-15.30 Trade Council vandteam (senior advisor Lars Ravnborg) 15.30-16.00 Energy myndighedssamarbejdet DK-CA (climate and energy attache Claus Ekman) Endelig et oplæg fra en hold, som undervises i robotter på Nasa (privat kontakt)
Indhold	Kernestof: Analyse Mutationer 1.pptx description Mutationstyper.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Økologi og biologisk produktion Temaet omhandler: - Rep. af fotosyntese og primærproduktion. Sammenhæng mellem primær produktion, respiration og vækst. - Planteproduktion, brutto- og netto. Produktionsmålinger. - Plantevækst. Begrænsende faktor. Mikro- og makro næringsstoffer. Nitrat, kalium, phosphat og ammoniak som næringssalte. Udvaskning. - Fødekæder og fødenet, energi strøm heri og stofkredsløb. Trofiske niveauer. Biologisk produktion. Artssammensætninger, niche, indikatorarter. - Bæredygtig udnyttelse. - N-kredsløb Læst artikel om "de våde enge"
Indhold	Kernestof: N-kredsløb.pdf description Transformation af planter \| Grundbog i Bioteknologi 2 – htx Jeg kommer ikke idag, I skal derfor arbejde selv ved at læse det kapitel, som vi har lavet oplæg i.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Mikroorganismer og produktion HTX2 Temaet indeholder: - De forskellige typer af mikroorganismer (prokaryoter, svampe, virus), forskelle og ligheder. Organeller. Repetition af cellelære. G+ og G-. - Repetition af DNA, RNA, forskellene herpå, samt mikroorganismer. - proteinsyntesen hos pro- og eukaryoter, ligheder og forskelle. Herunder aminoacyl-tRNA-synthase, tRNA (met og fmet), nukleosom, intron, exon. - Genregulering hos prokaryoter eksemplificeret ved lactose og tryptofan operons. - Genregulering hos eukaryoter, eksemplificeret ved galactosegener i gær. Transcriptionsfaktorer. Epigenetik (methylering, acetylering). - Stamceller. Forskellige typer, hvad er forskel og ligheder. - Kræft. Hvad er det, og hvad sker der i cellen. - Film om epigenetik (ses den 17/2) Øvelse: Bestemmelse af antal kim i hakket oksekød
Indhold	Kernestof: HTX Grundbog i bioteknologi 2 af Geertsen og Helmig; sider: 8-27 Kapitel 1 - Mikroorganismer og produktion \| Grundbog i Bioteknologi 2 – htx Øvelse Kimtal i hk oksekød.docx description Proteinsyntese \| Grundbog i Bioteknologi 1 – htx Proteinsyntese hos bakterier \| Grundbog i Bioteknologi 2 – htx Genreregulering \| Grundbog i Bioteknologi 2 – htx Opgave Genregulering.docx description Proteinsyntese hos eukaryoter \| Grundbog i Bioteknologi 2 – htx Genregulering.pptx description stamceller, genregulering og kræft.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13

Stofskifte HTX2

Temaet omhandler:

- Repetition af primærproduktion, respiration, fordøjelsen og hjerte/lunge kredsløbet.
- Sammenhæng mellem respirationen og sukker
optagelse.
- Respirationen (glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæde, gæring ved mangel på ilt, glykogen, ATP) og reguleringen heraf.
- Sammenhæng mellem iltmangel og stop af respiration. Repetition af fysiske ændringer i en krop når denne kommer i form (mere energi brugt - bedre fysiologi til at få ilt, fragte ilt og bruge ilt).
- Fotosyntese generelt, sammenhæng mellem fotosyntese, respiration og vækst. Primærproduktion. En smule planteanatomi (optagelse og transport af vand, stomata, transport af fotosynteseprodukter).
- Lysreaktioner og Calvin cyclus i C3 planter. Kort introduktion til CAM og C4 planter.

Opgave: Vis, at udbyttet pr glukose molekyle er 30 ATP.
Øvelse: TLC af fotosyntesepigmenter