Holdet h25hx+hhid-vf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution W2 - UCH sammenlagt
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Bo Højland, Christine Heyn Petersen, Pernille Larsen, Søren Fuglsang Midtgaard
Hold h25hx+hhid-vf (h25hx+hhid-vf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Boldspil Ultimate
Titel 2 Musik og bevægelse Opvarmning til musik
Titel 3 Klassiske og nye idrætter Crossfit
Titel 4 Boldspil Volleyball
Titel 5 Klassiske og nye idrætter Padel
Titel 6 Klassiske og nye idrætter Badminton
Titel 7 Bevægelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Boldspil Ultimate

Forløb 1 Ultimate - Boldspil 8 timers fysisk spil, 3 timers teori.

Idrætsportalen - I-bog:
Hele kapitlet gennemgået: https://idraetsportalen.systime.dk/?id=157

Herudover er teori afsnittet i bogen "Grundbog til idræt C" om idrætspsykologi gennemgået: https://grundbogiidraetc.systime.dk/?id=139

Supplerende stof: Ultimate - en introduktion til undervisning, PDF, Birgit Brunshøj, Formand for Dansk Frisbee Sport Union
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 5 Klassiske og nye idrætter Padel

Forløb i padel

4 lektioner af 120 minutter

De faglige mål for forløbet
Tekniske elementer:
• Greb på bat (universalgreb)
• Forhånds- og baghåndsgrundslag
• Lob
• Flugtning
• Serv
• Returnere bold fra bagvæg

Taktiske elementer:
• Korrekt placering på banen ved serv (fremme/tilbage når modtager/server)
• Spilsamarbejde med makker, hvor man dækker hver sin side af banen og er på samme højde (fremme/tilbage)

Kobling af teorien til padel-forløbet:
• Teknik/taktik i padel: div. instruktionsvideoer
• Indlæring af nye bevægelser (Systime idræt C): 7. Teknik, æstetik og funktionalitet | Idræt C (systime.dk) og 7.1 Koordination | Idræt C (systime.dk)



Lektion og tema Lektier Beskrivelse af lektion
1: Forhånd, baghånd, serv og regler. Forhånd: Padel - Forhånd teknik - YouTube

Baghånd: Padel - Baghånd teknik - YouTube

Regler (kort): How to play padel? - YouTube
Introduktion til forløbet.

Greb på bat - opvarmning:
Boldføling – alle har bat og en bold. Forskellige små øvelser.
Makkerøvelse - hvor man holder makker i hånden, og armene bliver nettet, som man spiller over.
Stationære øvelser. Den ene fodrer med bolde, den anden arbejder med forhånd og baghånd. Kan være med og uden bat.

Se øvelse: Padel - Forhånd - YouTube

Spil med kontrolleret forhånd/baghåndslag til makker. Zone markeres hvor slag skal ramme.

Introduktion af serv: enkelt serv (forhåndsslag) med fokus på, hvor man står, og hvor man server hen.

Kort snak om reglerne.

Kamp evt. med skift af makker: Op- og nedrykning, kampe af fx 7 min. Vinderpar rykker en bane op. Taberpar rykker en bane ned. Og man splitter op og får ny makker.


2: Placering på banen og brug af bagvæg Idræt C, Systime om ”Indlæring af nye bevægelser og koordinationstræning” 7. Teknik, æstetik og funktionalitet | Idræt C (systime.dk) og 7.1 Koordination | Idræt C (systime.dk)

Placering på banen:
Padel - Bliv bedre til at placere dig på banen | Arla® Protein - YouTube

Ramme for dagens lektion

Opvarmning: forskellige makkerøvelser med arme som net fra modul 1.

Øvelser/repetition med forhånd og baghånd:
a) kast til makker, slå tilbage med forhånd
b) kast til makker, slå tilbage med baghånd
c) spil kontrolleret til hinanden over nettet – brug zoner til at markere hvor dybt bolden skal slås

Brug af bagvæggen, hvor makker kaster.
Se teknik-introduktion: Padel - Forhånd bagvæg teknik - YouTube

1)Øvelse forhånd bagvæg: Padel - Forhånd bagvæg - YouTube

2)Øvelse baghånd: Padel - Baghånd bagvæg - YouTube

Spiløvelse: Der spilles 1v1 på halvbane (lige). Serv og holde den i gang fra zone 3 til zone 3. Se tegning nederst, efter lektionsbeskrivelser.

Snak om placering på banen, hvor man følger sin makker.
Øve det taktiske samarbejde i spil: Start med et lob over par ved nettet, der løber sammen tilbage, mens parret i defensiven løber frem. Spiller duellen.

Kamp: Skift på baner, hvor hvert par ”trækker et kort og spil om det antal point” for at vinde (fx 3-10). Skift af makker når der skal trækkes nyt kort.

3: Flugtninger og lob Se uddrag af padel-kamp (0-4 min.): Women's BEST POINTS 2022 - YouTube
Fokus på hvordan spillerne placerer sig på banen angreb/forsvar (forsøger at erobre nettet)  

Ramme for dagens lektion

Opvarmning øvelse: slå forhånd og baghånd til hinanden, gerne i zoner.

Flugtninger (se teknik): Padel - Flugtninger teknik - YouTube

Øvelse: Makker kaster bold, der flugtes tilbage. Først i forhåndsside og efterfølgende i baghåndsside. Når begge har været kaster, så lav den med bat begge, hvor den bolden holdes i gang i korte, kompakte flugtninger til hinanden. Igen en makkerøvelse – hvor mange kan vi lave.

Spiløvelse hvor den ene står ved nettet og flugter, mens den anden står tilbage i banen og returnerer bolden. Se, om bolden kan holdes i gang. Evt. hvor man ligger flugtningen i zone 2 for samspillets skyld.

Lob: Snak om hvorfor/hvornår lob, der er det vigtigste angrebsslag: The Lob in Padel - YouTube

Øvelse: den ene står bag servelinjen ved udgangspositionen og laver et lob over makker, der står ud for stolpe 1 på den modsatte side af nettet – gerne med strakt arm og battet op. Hvis lobbet lykkes, træder makkeren tilbage til stolpe 2. Lykkes det, tilbage til stolpe 3 og så baglinje.

Slagøvelse: hvor man spiller til hinanden, og skiftevis laver lop. Kan laves som lobber til hinanden i hvert slag. Eller lob-grundslag-grundslag-lob-grundslag-grundslag…
For de dygtige kan den også laves med lob på hvert slag, hvor spiller løber frem, når man har lobbet og så retur, når der bliver lobbet over en.
Brug lob og flugtning i kamp
Kampe: Vinder/looser, hvor man hele tiden får en ny makker. Kampe spilles til 7.

4: Slagøvelser og spil. Se uddrage af padel-kamp (0-4 min.): Men's BEST POINTS 2022 | World Padel Tour - YouTube Fokus på spillernes ro, hvor ofte de slår hårdt/blødt samt hvor ofte de flugter eller slår grundslag (forhånd/baghånd) Ramme for lektionen

Opvarmningsøvelse: kamp hvor der er 4-6 pr. bane og må spille bolden rundt som i volleyball (tre berøringer). Bolden må ikke spilles nedad i slaget, hvor bolden spilles over på den anden bane. Variation i sværhedsgrad, fx lad den ramme jorden ml. hver berøring, kun en gang jord ud af de tre slag… Eller kun i servefelter – tag området bag servefeltet på.


Repetition af grundslag, flugtninger og brug af bagvæg - Fodring fra kurv med bolde:
Idrætslærer/elev (hvis nogle har niveauet og/eller modet) står med boldkurv og ”fodrer”. Gerne på alle baner, hvis muligt:
En række med 4-6 elever. Eleven får fx tre slag: Grundslag, bagvæg og flugtning. Spilleren slår bolden mod et mål/sigtepunkt.

Alternativt spilles der følgende rundt på banerne:
a. Fx blød bold spilles til bagvæg -> returnering af bold fra bagvæg -> pointet færdigspilles
b. Fx blød bold spilles til forreste del af banen -> flugtning -> pointet færdigspilles
c. Fx blød lang bold -> lob -> pointet færdigspilles
Kamp: Spil med op-og nedrykning. Varighed ca. 30 min.
Der spilles kampe á 8 min. Det tabende hold rykker ned og parret går på hver sin side af nettet. Det vindende hold rykker op, og splitter ligeledes op.

5: Spiløvelser og spil.

Kobling til padel og elevernes egen idrætsdeltagelse.
Rammen for lektionen
Opvarmning med padel-volley, som de nu kender (fx med at bold kun må hoppe én gang, inden den spilles retur over nettet). 3 berøringer er tilladt.
Repetition af grundslag, flugtninger og brug af bagvæg - Fodring fra kurv med bolde:
Idrætslærer står med boldkurv og fodrer elever.
Der fodres også på andre baner, hvis muligt:
Som i lektion 4 – nu måske med to rækker, så ventetiden er kortere.

Alternativt spilles der følgende rundt på banerne:
a. Fx blød bold spilles til bagvæg -> returnering af bold fra bagvæg -> pointet færdigspilles
b. Fx blød bold spilles til forreste del af banen -> flugtning -> pointet færdigspilles
c. Fx blød lang bold -> lob -> pointet færdigspilles
Kampe: Vinder/looser, hvor man hele tiden får en ny makker. Kampplan skrives på tavle/flipover. Kampe spilles til 7.

6: Forløbsprøve med afsluttende turnering ”Forløbsprøve”, hvor der er fokus på at samle alt det ”vi” har arbejdet med og lært.
-Slagøvelse: Forhånd/baghånd, lob, flugtninger og slag fra bagvæggen.

Kamp: Spil med op-og nedrykning. Varighed ca. 40 min.
Der spilles kampe á 8 min. Det tabende hold rykker ned og parret går på hver sin side af nettet. Det vindende hold rykker op, og splitter ligeledes op.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klassiske og nye idrætter Badminton

Mål for forløbet:
Introduktion til badmintonspillets tekniske og taktiske delelementer samt regler for spillet.
- der arbejdes med tekniske færdigheder inden for forskellige basale badmintonslag herunder baghånd og forhåndsserv, netdrop, drop, lob og clear.
- der arbejdes der med taktiske elementer som placering på banen og returnering af bold under dueller.
- spilforståelse på banen.

Generelt om forløbet:
1. dobbelt lektion: Specifik opvarmning, boldtilvænning og boldkontrol - forhånds (udgangs)- og baghåndgreb samt underarmsrotation + doubleserv (baghåndsserven) og singleserv – evt. benarbejde på forbanen
2. dobbelt lektion: Specifik opvarmning, opsamling på greb og serv, teknisk gennemgang af netdrop i forhånd og baghånd, evt. benarbejde ved nettet, teknisk gennemgang af lob i forhånd og baghånd, træning af slagsekvens: baghåndsserv, netdrop, netdrop, netdrop, lob og drop, indlære slag fra baglinjen clear, drop og evt. smash, singlekamp på halv bane m. point, udspænding.
3. lektion: bevægelse på banen, træne slag fra baglinjen clear, drop og evt. smash, • Parvis slagøvelse på halv bane hvor der øves faste spilsekvenser, teknisk spiløvelse af slag (praksisprøve), taktik overvejelser og engelsk double.

Igennem hele forløbet fokuseres der på at optimere den fysiske aktivitet gennem brug af spillerelaterede øvelser.
Der gives indblik i badmintonverdenen og lektionerne kan fungere som inspirationskilde til videre træning med sporten uden for skoleregi i fx foreningsidrætten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bevægelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer