Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Stine Pilgaard
Hold 2017 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi 1
Titel 2 Politik 1
Titel 3 Økonomi 1
Titel 4 Verden i Danmark
Titel 5 Japan
Titel 6 Japan -Socialisation og kultur
Titel 7 Sociologi - Senmodernitet og identitetsdannelse
Titel 8 Dansk Politik- Hvad skaber politik?
Titel 9 International politik: Magt og kampen om magten
Titel 10 International Politik: Magten og kampen om magten
Titel 11 Økonomi 2
Titel 12 Dansk politik og politiske diskurser/demokratisk s
Titel 13 Politik i Danmark
Titel 14 International politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi 1

Sociologi 1: Identitsdannelse

Formål:
Senmoderniteten sætter sit tydelige præg på individets udvikling og væren i dag. Vi udvikler os ud fra den givende kontekst og præger den samtidig.

Kernestof:
Identitetsdannelse
Traditionel-moderne-senmodernitet samfund.
Giddens, Ziehe, Beck og Bourdieu

Materiale: Brøndum, Peter, Luk samfundet op, udg. 2, 2014, Columbus

Kernebegreber (ikke udtømmende)
Absolut og relativ fattigdom
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund
Udlejring af de sociale relationer i det senmoderne samfund (Giddens)
Social mobilitet (Mønsterbryder)
Det traditionelle samfund Kulturel frisættelse og formbarhed i det senmorderne samfund (Ziehe)
Ekspertsystemer (Giddens)
Social arv
Minervamodellen
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering
(Ziehe)
De fire identitetsniveauer (side 45)
Habitus
Øget refleksivitet i det senmoderne samfund (Giddens)
Primær og sekundær socialisation
Social kapital
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Symbolsk kapital
Adskillelse af tid og rum (Giddens)
Formelle og uformelle normer

Særligt fokus:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociologi 03-12-2017
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik 1

Politik 1:

Formål:
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati og forskelige partier at stemme på ved forskellige valg. Partierne har forskellige ideologier som baggrund og deres politik kommer til udtryk i det politiske system. Men det er ikke alene politikkerne som sætter den politiske dagsorden, det samme gør medierne og vælgerne.

Kernestof:
Ideologier
Demokratiformer
Politisk system
Medier og politik

Materiale: Brøndum, Peter, Luk samfundet op, udg. 2, 2014, Columbus

Kernebegreber: (ikke udtømmende)
Deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
Konkurrencedemokrati (Alf Ross)
Direkte demokrati
Molins model
Kærnevælgere
Marginalvælgere
Eastons model for det politiske system
En ideologi (Menneskesyn, Syn på statens rolle, Samfundsopfattelse)
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialdemokratisme
Socialliberalisme
Socialkonservatisme
Figur 6.4: Partierne placeret efter gammel og ny politik
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Repræsentativt demokrati
Den parlamentariske styringskæde
Direkte magt
Indirekte magt Institutionel magt
Diskursiv magt
Magtens tredeling
Mindretalsregering Støtteparti
Negativ parlamentarisme
Priming
Framing
Spin (Husk at tale om de forskellige typer)
Dagsorden
Medialisering
Medierne som 4. statsmagt/demokratiets vagthund

Særligt fokus:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi 1

Økonomi 1:

Formål:
Danskerne ønsker det mest optimale liv og det kan ske på baggrund af den økonomi, som føres i Danmark. Vi er alle del af det økonomiske kredsløb, hvor forskellige økonomiske sammenhænge og udlandet  sætter sit præg. Vi vælger et Folketing, som sammensætter en regering, som har ansvaret for den danske økonomis retning, hvor  især velfærdsstaten spiller en massiv rolle.

Kernestof:
Hvad er en god økonomi?
Behovsopfyldelse
Økonomisk politik
Velfærdsstaten

Kernebegreber ( ikke udtømmende):
Økonomisk kredsløb
Maslows behovspyramide
Udsvning i økonomien
Velfærdsmodeller
Hvor og hvordan kan mennesker få dækket deres behov
- Hvilke typer af velfærdsstater findes der, og hvordan virker de
- Hvilke udfordringer står velfærdsstaten over for
Både indefra og udefra
- Hvilke typer af statsøkonomier findes der
- Hvilke redskaber har regeringen og nationalbanken til at påvirke økonomien
- Hvad er en god sund økonomi
- Hvordan cirkulerer pengene i vores samfund

Materiale: Brøndum, Peter, Luk samfundet op, udg. 2, 2014, Columbus



Særligt fokus:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Japan

Japan: Socialisation og kultur:
I skal arbejde sociologisk med Japan, således at I får indsigt i socialisation i andre lande. Samtidig skal I have baggrundsviden om det økonomiske, politiske og kulturelle i Japan.

Formål:
Japan er i dag et moderne samfund, hvor udviklingen og teknologien har taget fart og samtidig spiller den japanske kultur, historie og tradition en afgørende rolle i den enkelte japaners liv.  Japanerne oplever et splid mellem fællesskabets krav og individets udvikling, som har anderledes konsekvenser end vi oplever i en dansk kontekst. Japan er også en stat, som gerne vil markere sig i regionen, især overfor Kina. I denne kamp anvender Japan deres kultur som blød magt. I skal lære om den japanske socialisation

Kernestof:
En introduktion til den japanske historie og kultur.
Socialisation i et andet land end Danmark.
Sociologiske teorier om identitetsdannelse.

Materiale:
Verdens magter, 2014, Ræson
Borup, Jørn, Japan i bevægelse, 2016, Univers

Kernebegreber ( ikke udtømmende)
Socialisation
Identitetsdannelse
Struktur vs. aktør
Blød magt

Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde

Ekskursioner: Studietur til Tokyo med skole- og gymnaisumbesøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Japan -Socialisation og kultur

Japan: Socialisation og kultur:
I skal arbejde sociologisk med Japan, således at I får indsigt i socialisation i andre lande. Samtidig skal I have baggrundsviden om det økonomiske, politiske og kulturelle i Japan.

Formål:
Japan er i dag et moderne samfund, hvor udviklingen og teknologien har taget fart og samtidig spiller den japanske kultur, historie og tradition en afgørende rolle i den enkelte japaners liv.  Japanerne oplever et splid mellem fællesskabets krav og individets udvikling, som har anderledes konsekvenser end vi oplever i en dansk kontekst. Japan er også en stat, som gerne vil markere sig i regionen, især overfor Kina. I denne kamp anvender Japan deres kultur som blød magt. I skal lære om den japanske socialisation

Kernestof:
En introduktion til den japanske historie og kultur.
Socialisation i et andet land end Danmark.
Sociologiske teorier om identitetsdannelse.

Materiale:
Verdens magter, 2014, Ræson
Borup, Jørn, Japan i bevægelse, 2016, Univers

Kernebegreber ( ikke udtømmende)
Socialisation
Identitetsdannelse
Struktur vs. aktør
Blød magt

Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde

Ekskursioner: Studietur til Tokyo med skole- og gymnaisumbesøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sociologi - Senmodernitet og identitetsdannelse

Sociologi 2: Senmodernitet, individualitet og ulighed.
I skal have en indsigt og forståelse for forskellige sociologiske teorier. I skal anvende disse teorier for at komme til en forståelse af samspillet mellem mennesker og samfund. Det gælder for emner som senmodernitet, individualitet og ulighed.

Formål:
Vi lever i senmoderniteten, hvor der er et stort fokus på individet og den medfølgende individualisering. Nogle vil mene, at selv er i stand til  sørge for vores lykke uagtet sociale baggrund. Andre mener, at de omliggende strukture og sociale baggrund spiller en afgørende rolle for vores muligheder for lykke.  Om det er den ene eller anden sociologiske forklaring, som man hælder til, så er det faktuelt at den sociale ulighed pt. er stigende i Danmark. I vil få en dybere indsigt i forskellige sociologiske teoriers synsvinkel og en viden om forskellige sociologiske begreber, som kan konkretisere en forklaring og forståelse.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisation
Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring


Materiale:Brejnrod, Poul, Sociologi- viden, teori og metode, 2017, Gyldendal

Kernebegreber: (ikke udtømmende)

Comte
- Marx
- Durkheim
- Weber
- Parsons
-Giddens
-Luhmann
-Bourdieu
-Habermas
-Bauman

- Funktionalisme
- Symbolsk interaktionisme
- Konfliktteori
- Hvad er arv og miljø
- Hvad er dobbelsocialisering, primær socialisering og sekundær socialisering
- Hvad er politisk socialisering
- Forstå forskellen mellem system og livsverden
- Forstå hvordan systemet koloniserer livsverdenen
- Forstå forskellen mellem magtfri og strategisk kommunikation
- Forstå den kritik andre har rettet mod Habermas
- Hvad er det senmoderne samfund
- Giddens teorier og begreber om det senmoderne samfund
- Forstå begrebet social arv
- Forstå begrebet mønsterbrydere (og hvilke faktorer, der skaber mønsterbrydere)

Forstå Bourdieus begreber:
- Kapitaler (økonomisk, kulturel, social og symbolsk)
- Habitus
- Felter

- Marginalisering og ulighed i Danmark
- Hvilke forskelle er der mellem traditionelle og moderne/senmoderne samfund?
- Hvad har fordomme med integration at gøre?
- Hvad er integration som assimilation
- Hvad er segregation?
- Hvad er integration som kulturpluralistisk integration?
- Kommunikation som transport
- Kommunikation som konstruktion af mening
- Det centerløse og hyperkomplekse samfund



Særligt fokus:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk Politik- Hvad skaber politik?

Politik 2: Partier, ideologier og vælgeradfærd.
I skal arbejde med dansk politik og vil arbejde med emner som politiske partier, vælgeradfærd osv. Det hele skal give jer en forståelse af det politiske system og en teoretisk baggrund.

Formål:
Danmark er et repræsentativt demokrati, hvor vælgere og politikere er i en gensidigt tillidsforhold til hinanden. Vi skal som vælgere stemme på de politiske repræsentanter, som vi tænker har den bedste plan og politik for at lede vores land. Og de folkevalgte politikere er på et vis niveau nødsaget til at lytte til borgernes ønsker og krav, så derved har vælgeradfærden også en massiv rolle. Dog står vælgerne og politikerne ikke alene med magten til at præge den politiske dagsorden, men medierne har også en massiv tilstedeværelse i senmoderniteten.

Kernestof:
Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skil-
lelinjer og vælgeradfærd
Magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt
Massemedier og politisk meningsdannelse


Materiale: Andersen, Jørgen Goul ,Politik Nu, 2015-2016, Systime

Kernebegreber: (ikke udtømmende)
Trofaste til troløse vælgere
Politisk diskurs
Brutto/nettovandringer
Klassepartier til Catch all partier
Eastons model. Molins model, nærhed-retningsmodel, Værdi/ fordelingsaksen
Eastons model for vores politiske system
Mindretalsregering
Socialliberalisme
Kanyleteori
Medialisering
Dagsorden(er)
Valgdeltagelse
Den korporative velfærdsmodel
Den universelle (skandinaviske, socialdemokratiske) velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Molins model
Den parlamentariske styrringskæde
Flertalsregering
Socialkonservatisme
Socialdemokratisme
Konservatisme
Liberalisme
Socialisme
Framing
Priming
Marked, Stat og Det civile samfund
Folketingets kontrol med regeringen
Deltagelsesdemokrati
Den danske forligskultur
Klassepartier/massepartier
Medierne som demokratiets vagthund/4. statsmagt
Konkurrencedemokrati
Catch-all-partier
Diskurser
Magtens tredeling (I Danmark)
Issue-voting
Institutionel magt
Forskellige niveauer af demokrati
Issue-ejerskab
Diskursiv magt
Trusler for demokratiet
En ideologi
Direkte magt
Indirekte magt
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Fordelingen af rigdom i Danmark
Hvilke problemer er der i samfund med høj ulighed?
Postfaktuelt samfund/demokrati
Markedsdemokrati
Valens-issues
Saliens
Egotropiske vælgere (Rational choice)
Sociotropiske vælgere
(Rational choice)


Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde

Ekskursion: DR Debatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik: Magt og kampen om magten

International Politik: Magt og kampen om magten
I skal arbejde med international politik med et fokus på magt og kampen om magten.  Vi vil have et fokus på forskellige IP teorier som realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme og den Engelske skole. I vil få en forståelse af interpendensen mellem staterne og hvorfor de agerer som de gør. I vil også lære om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen indeholdt iden. I vil også lære om EU og diskussionen om EU's opbygning og udvikling.


Formål
Mange aktuelle internationale politiske diskussioner har det til fælles, at de opererer med forståelsen af en nyindtrådt krisetilstand efter en tidligere ordens ophør. Hvad enten det omhandler Brexit, Trumps internationale dagsorden, det forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold til Rusland, er det bagvedliggende spørgsmål derfor, om det internationale system, som vi har kendt det siden anden verdenskrig, er i opbrud og hvorvidt de aktuelle begivenheder kan forklares med henvisning til denne udvikling. Forløbet introducerer derfor forskellige teoretiske perspektiver på international politik og de forskellige varianter af en verdensorden og forskellige opfattelser af brydninger. Der introduceres ligeledes til internationale (FN) og regionale organisationer (EU, NATO) og deres muligheder for at påvirke international politik.

Kernestof
- Vekslen mellem teorier om international politik og aktuelle cases, som teorierne kan anvendes på
- Internationale politiske forhold
- EU
- Danmarks suverænitet og handlemuligheder
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Materiale
Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den europæiske union?, Columbus 2013: side 15-23
Graves Sørensen, J.,M.,J,.IP&Ø., 2016, Columbus



Kernebegreber (ikke udtømmende):
Neorealisme
Defensiv neorealisme
Offensiv neorealisme
Neoliberalisme
Konstruktivisme
Sikkerhedsstigen
Den økonomiske fredstese
Den demokratiske fredstese
Relative fordele
Nulsumsspil
Absolutte fordele
Interdependens
Aktører i det internationale system
Unipolaritet
Bipolaritet
Multipolaritet
Bandwagoning
Magtbalancering
Buck-passing
Nonpolaritet
Amerikansk exceptionalisme
Isolationisme (USA) (s.73)
Internationalisme (USA) (s.73)
Prestigepolitik (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Princippolitik  (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Sikkerhedspolitik (s. 111).
Imperial overstretch
Udenrigspolitiske målsætninger (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Hegemon
Hegemonisk stabilitetsteori (s. 75)
Geografiske magtressourcer Økonomiske kapabiliteter
Teknologiske magtressourcer Militære kapabiliteter
Geopolitik. Inkluderer mange begreber. S. 53.
Det brede sikkerhedsbegreb (111)
Det snævre sikkerhedsbegreb (111)
Københavnerskolen: Sikkerhedsliggørelse
Clash of civilisations (Huntington) Clash of emotions
Svage stater
Fejlslagne stater
Folkedrab (131-132)
FN
NATO
IGO
INGO
G8(7), G20
WTO
IMF
BRIKS udviklingsbank (Og Kinas egen)
Engelsk skole (Solidarister vs Pluralister) (orden vs retfærdighed)
Danmark som småstat og Danmarks udenrigspolitik (Mål, mimdler, rammer)
Kina
USA (Exeptionalisme)

EU:
Overblik over 5 former for integration
- Overblik over EU's vigtigste institutioner
- Hvordan foregår EU's beslutningsproces. (Hvilke dele er formelle og hvilke dele er uformelle?)
- Er der et demokratisk underskud i EU?
- Hvad er EU's nærhedsprincip
- Hvad er EU's indre marked
- Hvad er Lissabontraktaten
- Forstå danskernes holdninger til EU
- Forstå de 4 danske EU-forbehold
- Hvad er en integrationsteori (ift. EU)?
- Hvordan forklarer tilhængere af Føderalismen integrationen i EU?
- Hvordan forklarer Neofunktionalisterne integrationen i EU?
- Hvem anser de forskellige teorier for at være de vigtigste aktører i EU-integrationen
- At anvende integrationsteorier på bilag
- En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation.
- En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation.
- En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet
og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation.
- Hvad går Brexit ud på?


Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International Politik: Magten og kampen om magten

International Politik: Magt og kampen om magten
I skal arbejde med international politik med et fokus på magt og kampen om magten.  Vi vil have et fokus på forskellige IP teorier som realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme og den Engelske skole. I vil få en forståelse af interpendensen mellem staterne og hvorfor de agerer som de gør. I vil også lære om den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen indeholdt iden. I vil også lære om EU og diskussionen om EU's opbygning og udvikling.


Formål
Mange aktuelle internationale politiske diskussioner har det til fælles, at de opererer med forståelsen af en nyindtrådt krisetilstand efter en tidligere ordens ophør. Hvad enten det omhandler Brexit, Trumps internationale dagsorden, det forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold til Rusland, er det bagvedliggende spørgsmål derfor, om det internationale system, som vi har kendt det siden anden verdenskrig, er i opbrud og hvorvidt de aktuelle begivenheder kan forklares med henvisning til denne udvikling. Forløbet introducerer derfor forskellige teoretiske perspektiver på international politik og de forskellige varianter af en verdensorden og forskellige opfattelser af brydninger. Der introduceres ligeledes til internationale (FN) og regionale organisationer (EU, NATO) og deres muligheder for at påvirke international politik.

Kernestof
- Vekslen mellem teorier om international politik og aktuelle cases, som teorierne kan anvendes på
- Internationale politiske forhold
- EU
- Danmarks suverænitet og handlemuligheder
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Materiale
Graves Sørensen, J.,M.,J,.IP&Ø., 2016, Columbus
Nedergaard, Peder, Hvordan fungerer Den Europæiske Union?, 2010, Columbus


Kernebegreber (ikke udtømmende):
Neorealisme
Defensiv neorealisme
Offensiv neorealisme
Neoliberalisme
Konstruktivisme
Sikkerhedsstigen
Den økonomiske fredstese
Den demokratiske fredstese
Relative fordele
Nulsumsspil
Absolutte fordele
Interdependens
Aktører i det internationale system
Unipolaritet
Bipolaritet
Multipolaritet
Bandwagoning
Magtbalancering
Buck-passing
Nonpolaritet
Amerikansk exceptionalisme
Isolationisme (USA) (s.73)
Internationalisme (USA) (s.73)
Prestigepolitik (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Princippolitik  (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Sikkerhedspolitik (s. 111).
Imperial overstretch
Udenrigspolitiske målsætninger (Også specifikt for Rusland, Kina og USA)
Hegemon
Hegemonisk stabilitetsteori (s. 75)
Geografiske magtressourcer Økonomiske kapabiliteter
Teknologiske magtressourcer Militære kapabiliteter
Geopolitik. Inkluderer mange begreber. S. 53.
Det brede sikkerhedsbegreb (111)
Det snævre sikkerhedsbegreb (111)
Københavnerskolen: Sikkerhedsliggørelse
Clash of civilisations (Huntington) Clash of emotions
Svage stater
Fejlslagne stater
Folkedrab (131-132)
FN
NATO
IGO
INGO
G8(7), G20
WTO
IMF
BRIKS udviklingsbank (Og Kinas egen)
Engelsk skole (Solidarister vs Pluralister) (orden vs retfærdighed)
Danmark som småstat og Danmarks udenrigspolitik (Mål, mimdler, rammer)
Kina
USA (Exeptionalisme)

EU:
Overblik over 5 former for integration
- Overblik over EU's vigtigste institutioner
- Hvordan foregår EU's beslutningsproces. (Hvilke dele er formelle og hvilke dele er uformelle?)
- Er der et demokratisk underskud i EU?
- Hvad er EU's nærhedsprincip
- Hvad er EU's indre marked
- Hvad er Lissabontraktaten
- Forstå danskernes holdninger til EU
- Forstå de 4 danske EU-forbehold
- Hvad er en integrationsteori (ift. EU)?
- Hvordan forklarer tilhængere af Føderalismen integrationen i EU?
- Hvordan forklarer Neofunktionalisterne integrationen i EU?
- Hvem anser de forskellige teorier for at være de vigtigste aktører i EU-integrationen
- At anvende integrationsteorier på bilag
- En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation.
- En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation.
- En forståelse for, hvad politikerne arbejder med i EU-parlamentet
og EU’s øvrige institutioner samt de beslutningsprocesser, der foregår i de europæiske lande, med udgangspunkt i den aktuelle flygtningesituation.
- Hvad går Brexit ud på?


Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Økonomi 2

Økonomi 2: Økonomiske sammenhænge.
I skal lære om mikro- og makro økonomi og hvilke sammenhænge, der eksisterer i dansk økonomi. I skal også arbejde med økonomiske teorier.

Formål:
Man hører konstant politikkerne tale om, at vi har brug for økonomisk vækst og det er godt for Danmark, at vi vækster. Men hvad vil det egentlig sige? Danmark en lille, åben økonomi, som hele tiden ønsker at forbedre mulighederne og livskvalitet for borgerne. Det handler om de økonomiske sammenhænge og konsekvenserne af disse. Forløbet introducere derfor en viden om økonomiske sammenhænge, vil I lære økonomi både på et mikro- og et makroøkonomisk niveau. I vil få en dybere forståelse af et samfunds ønske om at opfylde de økonomiske mål og de problemer, som man kan opleve derved;  At der er tale om økonomiske sammenhænge og at det i bund og grund er et spørgsmål om prioriteringer, som  langt hen ad vejen kan forklares  på baggrund af økonomiske teorier og begreber. I vil især lære om den nyklassiske og den nykeynsianske forståelse af økonomien.  Samtidig vil I får en forståelse af den danske økonomi i en global økonomi.  

Kernestof:
Nyklassiske teorier om økonomiske sammenhænge
Nykeynsiansk teori om økonomiske sammenhænge
Økonomiske mål
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling.makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt,
Regionalt og globalt


Materiale: Andersen, Lene Nibuhr,  Økonomibogen,  2017, Forlaget Columbus

Kernebegreber ( ikke udtømmende):
Økonomisk mål for staten: Lav inflation
Økonomisk mål for staten: Lav arbejdsløshed
Økonomisk mål for staten: Økonomisk vækst (BNP)
Økonomisk mål for staten: Overskud på betalingsbalancen
Økonomisk mål for staten: Overskud på statens budget
Økonomisk mål for staten: Fordeling/lighed i samfundet?
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv pengepolitik
Kontraktiv pengepolitik
Valutapolitik
Strukturpolitik (Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, skattepolitik, erhvervspolitik etc.)
Pisk & gulerod i strukturpolitikken (Stramning & opkvalificering)
Gini-koefficient
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske bobler
Produktionsfaktorer
BNP, BNP pr. capita, Realt BNP
Konjunktursvingninger (inklusive ekspansion og recession)
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Forskellen på at måle i løbende priser og faste priser.
Ekspotentiel økonomisk vækst
Indhentningseffekt
Produktionsfunktionen
Målkonflikt: Vækst eller velfærd
Målkonflikt: Arbejdsløshed eller inflation Arbejdsudbud
De fire typer arbejdsløshed (struktur, sæson, friktion, konjunktur)
Købekraft
Prisindeks
Statsobligationer
Udlandsgæld
Keynesianisme
Monetarisme
Importkvote
Opsparingskvote
Forbrugskvote
Multiplikatoreffekten
Det økonomiske system virker kun så længe, vi tror på det
Devaluering
Revaluering
Fastkurspolitik
Appreciering
Depreciering
Indkomstpolitik og konkurrenceevne
Interventionistisk strategi og markedsorienteret strategi
Skal staten gribe ind i økonomien?
De tre typer af velfærdsmodeller
Hvem betaler for den universelle velfærdsmodel?
Udfordringer for den danske velfærdsstat:
Finansierings- og forventningsudfordringen (Den demografiske udfordring)
Udfordringer for den danske velfærdsstat: Globaliserings-udfordringen
Økonomisk globalisering
Politisk globalisering
Kulturel globalisering
Vindere og tabere i globaliseringen
Lavindkomstlandes afhængighed af prisfølsomme varer
Udviklingsteorier
Udviklingsstrategier
Konkurrencestaten
Philipskurven
Protektionisme

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Dansk politik og politiske diskurser/demokratisk s

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Politik i Danmark

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 International politik

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer