Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Chris Askholt Hammeken, Morten Bach Jensen
Hold 2017 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Den gode fortælling
Titel 2 Mundtlighed og retorik
Titel 3 Postkolonialisme og ufortalte historier
Titel 4 Ungdomsfortællinger
Titel 5 Skriftlighed og stilistik
Titel 6 Kortfilm
Titel 7 Autencitet og virkelighed på tv
Titel 8 Humor i dansk
Titel 9 Litteraturens dag (GHG læser)
Titel 10 Periodelæsning: Romantikken + moderne gennembrud
Titel 11 Modernismen (litteraturhistorisk læsning)
Titel 12 Folkelige gennembrud, efterkrigstid og eksistentia
Titel 13 60-modernismen
Titel 14 sprogets magt
Titel 15 Akademisk skrivning
Titel 16 GHG-læser og litteraturens dag
Titel 17 70'errealisme og 80'erpunk, 90-minimalisme
Titel 18 repetition
Titel 19 Nyheder på web 2.0 og sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Den gode fortælling

Det overordnede tema i grundforløbet er Den gode fortælling. Forløbets centrale spørgsmål er: Hvad gør den enkelte fortælling ved sit publikum? Skaber den fx sammenhæng, forståelse, tilknytning, opfordring til handling, frustration, afsky, undren, provokation? Det er selvfølgelig interessant hvad fortællingen gør ved den enkelte, men det afgørende er at kunne se fortællingen og dens kvaliteter i et perspektiv der rækker ud over en selv. Forud for en vurdering følger naturligt en analyse, hvor man sikrer kendskab til fortællingens redskaber og de enkelte genrers muligheder. Med temaet bliver centrale genrer og begreber introduceret, så man kan komme i gang med analysen og frem til en vurdering.

I forløbet er følgende analytiske begreber centrale:

Epik og lyrik:
⋅ Fortælletyper
⋅ Fortælletid/fortalt tid
⋅ Komposition (strofer, vers, rim)
⋅ Konnotation/denotation
⋅ Metaforer (mål- og kildeområde)
⋅ Ordvalg
⋅ Semantiske skemaer
⋅ Tema

Dokumentarfilm:
⋅ Billedbeskæring (total, halvtotal, nær)
⋅ Grundelementerne frame, indstilling, scene og sekvens
⋅ Kameravinkler (frø, normal, fugl)
⋅ Klipning (synlig, usynlig)
⋅ Location
⋅ Lyd (synkron, asynkron)

I forløbet introduceres eleverne til Gyldendals Litteraturportal og Filmcentralens materiale om dokumentarfilm.

I forhold til elevernes fordybelsestid arbejder vi med følgende succeskriterier:
⋅ At kunne skrive reflekterende og sanseligt (mod essay-genren)
⋅ At kunne strukturere en tekst indenfor rammerne - indledning og afslutning (åben slutning)
⋅ At være bevidst om formidling og udtryksfærdighed
⋅ At kunne analysere en dokumentarfilm vha. et udvalg af elementer fra Filmleksikon.
⋅ At kunne 'citere' fra filmen vha. screenshots.
⋅ At kunne karakterisere filmens genre(r)
⋅ At kunne identificere en films virkemidler og deres effekt.

Forløbets overordnede læringsmål er:
⋅ At træne eleverne i at se litteratur i et nationalt og globalt orienteret perspektiv.
⋅ At træne udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans.
⋅ At udvikle eleverne til medborgere som kan handle og orientere sig i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.
⋅ (At problematisere plagiat og blive bevidst om grænserne for plagiat.) - opfølgning

Forløbets faglige læringsmål er:
⋅ At træne eleverne i danskfaglige grundbegreber, således at de kan analysere og fortolke litterære tekster samt dokumentarfilm.
⋅ At træne elevernes indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
⋅ At træne eleverne i at skrive og at udtrykke sig præcist og nuanceret. Herunder at opnå ’formidlingsbevidsthed’ og ’udtryksfærdighed’ (mod essay-genren).
⋅ At træne eleverne i skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
⋅ At kunne identificere genrerne lyrik og epik og dokumentarens fortælleformer.
⋅ At opøve kendskab til essaygenren (bygger bro fra folkeskolen). Der er intet krav om, at eleverne skal introduceres til og skrive et essay (eksamensgenre), men det skriftlige arbejde skal tage afsæt i deres tidligere arbejde med grundskolens essay og introducere til essayistisk refleksion på gymnasialt niveau.

Forløbet repræsenterer omtrent 20% af det mediemæssige perspektiv i læreplanen
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mundtlighed og retorik

Med en sproganalytisk tilgang undersøges en vifte af mundtlige udtryksformer (taler, samtaler, talesprog og podcasts). Kronikken introduceres i forlængelse af arbejdet med mundtlighed og temaet feminisme, sprogbrug og retorik, idet der arbejdes procesorienteret med at skrive redegørende og diskuterende.  

KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- sproglig analyse og fortolkning (sproghandlinger, samtalesituationer, face og facework, standardsprog og gruppesprog)
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- opnå mundtlig udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed i praksis
- få kendskab til sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre og diskutere)
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret og bidrage til digitale fællesskaber

TEKSTER
Johanne Schmidt-Nielsen: 1. maj tale, 2016, Fælledparken, København.

Mette Fugl: "Afklædt feminisme", in Matriarkatet, Politiken, 7. januar 2017.
Nikita Klæstrup, Louise Twerk Queen Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen: "Ludermanifestet", 1:6 (Reclaim ordet "luder"), DR P1, 23. september 2017.
Cille Lewinsky: "Kan røvryst, fake bryster og letpåklædte billeder være feminisme?" in Alt for damerne, 2017, pp. 14-19.

Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen: "Retorik og argumentation", in Begreb om dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, pp. 95-107.
Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen: "Samtale og regler for sproglig opførsel", in Begreb om dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, pp. 83-87 og 89-92.

Forløbet repræsenterer omtrent 30 % af det sproglige perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udkast til kronik om feminisme 23-11-2017
Kronik om feminisme 18-12-2017
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Postkolonialisme og ufortalte historier

Ud fra et fortrinsvis litteræret perspektiv giver forløbet indgående kendskab til postkolonialisme som metodisk tilgang i danskfaget og kan således ses som en forlængelse af grundforløbets tematiske fokus på litteratur, der rækker ud over en selv og går i dialog med verden. En kreativ workshop på Statens Museum for Kunst fungerer introducerende til forløbet og giver en faglig fordybelse gennem et kunstnerisk perspektiv, der sammenvæver teori og praksis, idet eleverne oplever at indgå i et skabende og kropsligt orienteret refleksionsrum.
Der arbejdes endvidere med sproglige og mediemæssige perspektiver, eftersom evnen til at italesætte og skabe verden gennem sprog og billeder løbende diskuteres.

Introduktion til den litterære artikel indledes via skriftligt arbejde med analyse og fortolkning.


KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- tekster fra 1800-tallet, herunder romantik (orientalisme) og naturalisme
- tekster fra 1900-tallet og tekster fra 2000-tallet
- dansk litteraturs kanon (Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Karen Blixen)
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder (postkolonialistisk teori med fokus på begreberne "den anden", "hybriditet" og "mimicry")
- litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer (postkolonialisme i afrikansk, grønlandsk og orientalsk kontekst)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering (sprogbrug og normer for samtale)
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (reklame)

Ekskursion: Kunstnerisk workshop på Statens Museum for Kunst i særudstillingen "Ufortalte historier"
Denne workshop er udgangspunkt for en række aktiviteter, hvor vi arbejder med kunst og kolonihistorie. Gennem øvelser, dialog og praktisk-æstetiske aktiviteter får eleverne mulighed for at opleve og reflektere over arven fra den koloniale fortid og samspillet mellem nutid, fortid og fremtid. Ønsket er at sætte den koloniale arv i spil på en måde, der aktiverer eleverne, stimulerer til indlevelse og sætter dem i stand til at tage kritisk stilling til en fortid, som har sat dybe spor i den fælles erindring. Billedkunstneren Michelle Eistrup arbejder i sin egen kunstneriske praksis med postkoloniale tematikker og i workshoppen undersøger hun sammen med eleverne, hvordan billedkunsten afspejler magtstrukturer gennem kropspositurer, klædedragter og blikretninger. I workshoppen arbejder eleverne både hele klassen samlet og i mindre grupper, og der indgår forskellige kreative øvelser undervejs.


FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag (billedkunst)


TEKSTER
Naja Marie Aidt: "Du siger", in Alting blinker, 2009.
H. C. Andersen: "Tepotten", 1862.
Karen Blixen: "Kitosh' Historie", in Den afrikanske Farm, 1937.
Katrine Marie Guldager: "Dreng i Dar es Salaam", in Kilimanjaro, 2005.
Adam Oehlenschläger: Aladdin, 1805 (uddrag).
Henrik Pontoppidan: Isbjørnen, 1887 (uddrag).

H&M: "Coolest Monkey in the Jungle", webreklame, 2018.

Johannes Fibiger & Gerd Lütken: ”En postkolonial læsning” in Litteraturens Veje, Aarhus: Systime, 2004 (1996), pp. 23, 37-38.  
Thor Gustafsson, Anders Hedegaard Kristiansen og Rasmus Urup Kjeldsen: "Postkolonialisme - En Introduktion" in Litteratur med udsyn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, pp. 18-21.
Thor Guastafsson, Anders Hedegaard Kristiansen og Rasmus Urup Kjeldsen: "Billeder af Orienten" in Litteratur med udsyn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, pp. 108-112.

Emil Eggert Scherrebeck: "Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?" in Information, 3. januar 2015.
Ida Lunde Jørgensen: ”Menneskeligheden er på spil, når vi betitler værker, mennesker og hinanden” in Information, 10. juni 2016.
Camilla Stockmann: ”SMK fjerner ordet neger fra kunsten” in Politiken, 7. juni 2016.

Forløbet repræsenterer omtrent 10% af det litteære perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Litteraturanalyse: Isbjørnen 05-02-2018
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ungdomsfortællinger

Temaet ungdomsfortællinger anskues ud fra en række litterære nedslag, der undersøger subjektsforståelser og følelser, overgangstilstande og Weltschmerz i en litteraturhistorisk kontekst.
Gennem værklæsning af Caspar Erics "Nike" (2015) bevæger vi os op til samtiden og undersøger, hvad det kan indebære at være ung og anderledes. Som perspektiv til værklæsningen tager vi til CPH:DOX og ser Annika Bergs "Team Hurricane" (2017) og spørger til hvordan det er at være ung i dag.

Skriftligt er der fortsat fokus på stilladsering af den litterære artikel. Der arbejdes dels med analyse og fortolkning, dels med komposition, struktur og citatteknik.


KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- værklæsning med tilknytning til et forløb med et litterært perspektiv (langdigt)
- tekster fra tiden før 1700 (folkevise)
- tekster fra 1700-tallet (følsomhed, verdenslitteratur i oversættelse)
- tekster fra 2000-tallet (minimalisme, autofiktion - herunder fra de seneste fem år)
- fra dansk litteraturs kanon (en folkevise)
- litteraturanalyse og -fortolkning (særligt fokus på genrerne lyrik, herunder folkevise og langdigt, samt epik, herunder brevroman og minimalistisk novelle)
- anvendelse af relevante litterære metoder (psykoanalyse, nykritik)
- litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer (middelalder, følsomhed, minimalisme, autofiktion)
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler (dokumentarfilm)

Ekskursion: Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX - Annika Berg: Team Hurricane, 2017.

FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


TEKSTER
Folkevisen "Jomfruen og dværgekongen", nedskrevet cirka 1580.
Johann Wolfgang von Goethe: Den unge Werthers lidelser, 1774, trans. Frank Jæger, 2015 (1972), pp. 29-38 (junibreve), pp. 150-151 (slutningen læst højt af CAH).
Helle Helle: "Hedebølge" in Biler og dyr, 2000.

Freya Bjørnlund: "Fra Annika Berg og Team Hurricane - til alle jer, der er for besværlige, for larmende, for smilende, for...", Soundvenue, 6. september 2017.
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: "Folkeviser" in Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Aarhus, Systime, 2012, pp. 34-39.
Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: "Minimalistiske noveller" in Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Aarhus, Systime, 2012, pp. 246-247.
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: "Den moderne følsomhed" in Litteraturens Veje, Aarhus: Systime, 2012 (1996), pp. 136-137.
Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist: "Veje til værkanalyse af medier" in Krydsfelt - Grundbog i Dansk, København: Gyldendal, 2017, pp. 339-348.


VÆRKLÆSNING: Caspar Eric: Nike, 2015.
Caspar Eric: "Den handicappede krop er fremtiden", in Information, 26. juni 2016.
Jakob Kyed: "Jeg er ikke handicappet. Jeg har et handicap. Jeg er Caspar Eric", videointerview med Caspar Eric ved Søerne i København, Politiken, 5. februar 2016.

Forløbet repræsenterer omtrent 5% af det litterære perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Litteraturanalyse: Hedebølge 13-03-2018
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Skriftlighed og stilistik

Forløbet udgør det obligatoriske sproglige forløb i 1g med særligt fokus på skriftlighed. Vi arbejder med essayskrivning ud fra skriveøvelser med sanseskrivning i timerne, og eleverne reflekterer over sproglig variation og udvikling i essays om ungdomssprog.

Via mindre skriveøvelser zoomer vi ind på dialogskrivning, citationsteknik, konjunktioner og tegnsætning samt et stilistisk fokus på troper og figurer (metafor, sammenligning, besjæling og personifikation, synæstesi). Forløbet indeholder også et intensivt kommateringskursus.

Derudover arbejder vi med formalia i større skriftlige opgaver, som led i DHO.


KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering (stilistik)
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1g


FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


TEKSTER
Spritstiv Speeddate, kampagnereklame fra Kræftens Bekæmpelse, 19. april 2017.

Lea Holtze: "Det danske sprog er i skred" in Kristeligt Dagblad, 10. april 2014.
Jan Sørensen: Stilistisk analyse, Aarhus: Systime, 2010, pp. 100-108.

Forløbet repræsenterer omtrent 10% af det sproglige perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Essay: Indledning 05-04-2018
Essay om ungdomssprog 18-04-2018
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kortfilm

Kernstof fra læreplan:
Medier:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Faglige mål fra læreplan
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Film:
"Lille Lise"
"En Tier"
"Delfinen" af Laura M. Petersen, 2017

Teorimateriale:
Filmcentralens filmleksikon. Link: http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Forløbet repræsenterer omtrent 20% af det mediemæssige perspektiv i læreplanen
Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af kortfilmen "En tier" 03-09-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Autencitet og virkelighed på tv

forløbet bygger oven på den forrige forløb om filmiske virkemidler
Materiale:
"Levende billeder" side 148-150 (Systime onlinebog)
"Fat om dokumentaren", side 6-11
DOX - forløb i medier, Dorte Granild og Mette wolfhagen, side 18 -21
Dokumentarfilm (værklæsning)
Dokumentartekster
Marianne H. Moraga: "Hjemvendt", 2011
Uddrag fra
"Klovn", sæson 7
Jannie og Karsten, episode 8

Forløbet repræsenterer omtrent 20% af det mediemæssige perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel: Indledning 13-09-2018
Debatterende artikel - Færdig opgave 20-09-2018
DokumentarOpgave2.version 12-10-2018
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Humor i dansk

Indhold
Værklæsning og GHG-læser
Medieanalyse
sproglig analyse
Humorens virkemidler
Sproglige stilistiske virkemidler, teorier om humor, kommuikaitonsanalyse
'sjove tekster', fx Pontoppidan, Seeberg,
Om komedien som genren.
Holberg: Erasmus Montanus
uddrag fra "Kim Blæsbjerg: Fælder"
uddrag fra "Gud taler ud"
Diverse klip fra standup. Klovn

Forløbet repræsenterer omtrent 10% af det sproglige og det litterære perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Humorværk 04-02-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litteraturens dag (GHG læser)

Kernestof fra læreplan. Litterære perspektiver
-  tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000

Særlig fokus på:
Om krimigenren
Om myter
Om socialrealisme
tekster af Jesper Stein, Morten Pape og Charlotte Weitze

Forløbet fylder ca. 5% af det litterære perspektivi læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Periodelæsning: Romantikken + moderne gennembrud

Kernestof, læreplan:
Litterære perspektiver: Romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen,
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Forløbet dækker over ca. 20% af det litterære perpektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Refleksioner over det nationale 29-03-2019
Sidste danskaflevering 09-05-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Modernismen (litteraturhistorisk læsning)

Kernestof, læreplan:
Litterære perspektiver: Romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Forløbet bygger ovenpå den litteraturhistoriske læsning med samme perspektiver og faglige mål. Forløbet dækker over ca. 20% af det litterære perpektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Folkelige gennembrud, efterkrigstid og eksistentia

Kernestof, læreplan:
Litterære perspektiver: Romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Martin Andersenn Nexø, Martin A Hansen, Karen Blixen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Læste tekster
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag - en idyl"
Karen Blixen: "Det ubeskrevne blad" + "Ringen"
Martin A Hansen: "Agerhønen" + "Dialog om drab og ansvar"

Forløbet dækker over ca. 10% af det litterære perpektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den reflekterende artikel (1) 24-11-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 60-modernismen

Kernestof, læreplan:
Litterære perspektiver: Romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses Peter Seeberg og Klaus RifbjergHer arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Forløbet dækker ca. 5% af det litterære perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den reflekterende artikel (2) 08-12-2019
3e DA skr. prøve 11-12-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 sprogets magt

Kernstof fra læreplan (sproglige perspektiver)
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Fokus i forløbet
Forløbet er overvejende et sprogligt forløb med fokus på hvordan man undersøger sprogets virkemidler med fokus på sagprosatekster. I forløbet indgår argumentation, retorik og diskursanalyse og stilistik. Med forløbet skal bl.a gives værktøjer til at karakterisere argumenterende tekster, og herunder arbejdes med prøvegenren "den argumenterende artikel"

Materiale

Ole S. Larsen: Håndbog i dansk, kapitel om diskursanalyse, Systime
Birgitte Darger: Begreb om dansk, kapitel om sundhedsdiskurser, Dansklærerforeningen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/kan-man-tabe-til-kraeft

Forløbet dækker over ca. 10 % af det sproglige perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 GHG-læser og litteraturens dag

Kernestof fra læreplan
Mediemæssige perspektiver og litterære perspektiver
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
-– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Det forventede omfang er ca. 5% af det faglige stof i læreplanen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 70'errealisme og 80'erpunk, 90-minimalisme

Kernestof fra læreplan
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Faglige mål fra læreplan
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Særlige fokuspunkter: Der arbejdes med tekster af bl.a. Vita Andersen, Michael Strunge og Helle Helle fra 70-erne til 90'erne. Der arbejdes særligt med den mundtlige prøveform med mundtlige oplæg og faglige samtaler.

Forløbet fylder ca. 5 % det litterære perspektiv i læreplanen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Nyheder på web 2.0 og sociale medier

Kernestof fra læreplan  Mediemæssigt perspektiv.
Kommunikationsanalyse
nyheder, det aktuelle mediebillede
multimodale tekster
nyheder i web 2.0
Nyhedskriterier og genrer i web 2.0

Kernestof: Kopi fra bogen "Dig og digital dannelse" (Gyldendal, Jan Aasbjerg, 2018), side 19-41

Forløbet repræsenterer omtrent 10% af det mediemæssige perspektiv i læreplanen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer