Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Dorthe Mondrup, Mette Storm-Andersen, Mille Winther
Hold 2017 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Den gode fortælling
Titel 2 Mundtlighed: Argumentation og retorik
Titel 3 Byen
Titel 4 Storby og immigration (FN)
Titel 5 Indvandring
Titel 6 Outsider- litteratur
Titel 7 Romantik og romantisme
Titel 8 Realisme
Titel 9 Autofiktion + værklæsning + skriftlighed
Titel 10 Antropocæn litt
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 Nyhedskriterier
Titel 14 Lyrik og kropsdiskurser
Titel 15 Lyrik og teknologi
Titel 16 Kanonforfattere - litteratur på tværs
Titel 17 Eksistentialisme + Det moderne gennembrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Den gode fortælling

Det overordnede tema i grundforløbet er Den gode fortælling. Forløbets centrale spørgsmål er: Hvad gør den enkelte fortælling ved sit publikum? Skaber den fx sammenhæng, forståelse, tilknytning, opfordring til handling, frustration, afsky, undren, provokation? Det er selvfølgelig interessant hvad fortællingen gør ved den enkelte, men det afgørende er at kunne se fortællingen og dens kvaliteter i et perspektiv der rækker ud over en selv. Forud for en vurdering følger naturligt en analyse, hvor man sikrer kendskab til fortællingens redskaber og de enkelte genrers muligheder. Med temaet bliver centrale genrer og begreber introduceret, så man kan komme i gang med analysen og frem til en vurdering.

I forløbet er følgende analytiske begreber centrale:

Epik og lyrik:
 Fortælletyper
 Fortælletid/fortalt tid
 Komposition (strofer, vers, rim)
 Konnotation/denotation
 Metaforer (mål- og kildeområde)
 Ordvalg
 Semantiske skemaer
 Tema

Dokumentarfilm:
 Billedbeskæring (total, halvtotal, nær)
 Grundelementerne frame, indstilling, scene og sekvens
 Kameravinkler (frø, normal, fugl)
 Klipning (synlig, usynlig)
 Location
 Lyd (synkron, asynkron)

I forløbet introduceres eleverne til Gyldendals Litteraturportal og Filmcentralens materiale om dokumentarfilm.

I forhold til elevernes fordybelsestid arbejder vi med følgende succeskriterier:
 At kunne skrive reflekterende og sanseligt (mod essay-genren)
 At kunne strukturere en tekst indenfor rammerne - indledning og afslutning (åben slutning)
 At være bevidst om formidling og udtryksfærdighed
 At kunne analysere en dokumentarfilm vha. et udvalg af elementer fra Filmleksikon.
 At kunne 'citere' fra filmen vha. screenshots.
 At kunne karakterisere filmens genre(r)
 At kunne identificere en films virkemidler og deres effekt.

Forløbets overordnede læringsmål er:
 At træne eleverne i at se litteratur i et nationalt og globalt orienteret perspektiv.
 At træne udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans.
 At udvikle eleverne til medborgere som kan handle og orientere sig i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.
 (At problematisere plagiat og blive bevidst om grænserne for plagiat.) - opfølgning

Forløbets faglige læringsmål er:
 At træne eleverne i danskfaglige grundbegreber, således at de kan analysere og fortolke litterære tekster samt dokumentarfilm.
 At træne elevernes indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
 At træne eleverne i at skrive og at udtrykke sig præcist og nuanceret. Herunder at opnå ’formidlingsbevidsthed’ og ’udtryksfærdighed’ (mod essay-genren).
 At træne eleverne i skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
 At kunne identificere genrerne lyrik og epik og dokumentarens fortælleformer.
 At opøve kendskab til essaygenren (bygger bro fra folkeskolen). Der er intet krav om, at eleverne skal introduceres til og skrive et essay (eksamensgenre), men det skriftlige arbejde skal tage afsæt i deres tidligere arbejde med grundskolens essay og introducere til essayistisk refleksion på gymnasialt niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mundtlighed: Argumentation og retorik

Forløb om argumentation og retorik med 2 fokuspunkter: digital dannelse og feminisme.
Digital dannelse med fokus på multitasking. Øvelserne omkring styringen af digitale forstyrrelser blandes med teori fra ”Begreb om dansk”, s. 95-107, som anvendes på Lone Franks ”Hvor kom jeg fra…”, Weekendavisen, 2012. Der arbejdes med øvelser omkring multitasking og argumentationen for og imod brugen af computere i skolen.
Herefter arbejdes der med taleanalyse af selvvalgte taler fra www.dansketaler.dk, som også fremføres med fokus på toneleje og kropssprog m.v.
Afslutningsvist arbejdes der med analyse af det talte sprog i podcasten ”Ludermanifestet”, afsnit 1, som sammenlignes med artiklen ”Kan røvryst, fake bryster og letpåklædte billeder være feminisme” fra Alt for Damerne og Mette Fugls debatindlæg fra Politiken ”Afklædt feminisme”.
Begreber:
• Kommunikationshensigt
• Det retoriske pentagram
• Appelformer
• Toulmins modeller.
• Autoritetsargumenter.
• Ordvalgsargumenter.
• Generaliseringer.
• Modsætninger.
• Sammenligninger.
• Gentagelser af bestemte ord (anafor)
• Det mundtlige sprogs koder: Afsmitning fra engelsk.
• Slang og bandeord.
• Ordvalg.
• Sproghandlinger
• Samarbejde, høflighed og undertekst.
• Facework.

Materiale:
”Begreb om dansk”, s. 83-107.
Lone Franks ”Hvor kom jeg fra…”, Weekendavisen, 2012
Cille Lewinsky: ”Kan røvryst, fake bryster og letpåklædte billeder være feminisme” fra Alt for Damerne, www.alt.dk. 2017.
Mette Fugls: ”Afklædt feminisme”, Politiken, 7. januar 2017.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Byen

Forløb om storbyslitteratur med fokus på København. Vi arbejder med sondringen mellem steder og ikke-steder, som de præsenteres i Mikael Skou Hougaard Jørgensens ”Dansk og historie – provins og storby og derimellem”, systime, 2018. Desuden arbejder vi forskellen på storby og lilleby fra samme bog, herunder forskellen på det blaserte og bonerte. Vi læser tekster, med fokus på skildringen af storbyen og mennesket i den.

Tekster:
Katrine Marie Guldager: ”Nørreport”, fra ”København”, 2004.
Jan Sonnergaard: ”NETTO & fakta”, fra ”Radiator”, 1997.
Michael Strunge: ”Natmaskinen” og ”den hæslige by”, 1981.
Morten Pape: ”Planen” (uddrag fra Jørgensens bog), 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Storby og immigration (FN)

På studieretningsdagen d. 6/2 skal vi arbejde med immigration og storbyen. Vi skal ud på Nordhavn og lave feltarbejde og besøge FN-byen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Indvandring

Som fagligt samspil med engelsk og samfundsfag arbejdes med indvandring (med reference til grundforløbet om flygtningekrisen) gennem en læsning af Yahya Hassans debutværk som helhed. Fokus på sted og identitet hos Hassan.
Arbejde med semantiske felter og sproglig analyse. Desuden: selviscenesættelse og Yahya Hassan på de sociale medier.


VÆRKLÆSNING: Yahya Hassan: "Yahya Hassan", 2013.
Artikel: Tarek Omar: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation", Politiken, 5. oktober, 2013.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Outsider- litteratur

Forløb om provinsen og outsidere i ældre litteratur.
I forbindelse med deltagelse i SkriveCup arbejdes bredt med litteratur om outsidere fra før år 2000 (under inddragelse af arbejdet med Sonnergaard og Strunge og mere indirekte Yahya Hassan). Provinsoutsiderne er i fokus i læsningen af Herman Bangs "den sidste balkjole" og der trækkes tråde til den moderne provins gennem læsning af uddrag af Helle Helles "Rødby-Puttgarden". Her ledes op til FF-1 samspillet mellem dansk og historie med fokus på provinsen, som leder til DHO.

Tekster:
Herman Bang "Den Sidste Balkjole", 1887.
"Provinsmotivet i litteraturen", fra "dansk og historie - storby og provins og derimellem" af Mikael Skou Hougaard Jørgensen, Systime, 2018.
Helle Helle: af "Rødby-Puttgarden", 2005, fra Jørgensens bog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantik og romantisme

Forløb om romantik og romantisme, herunder nationalromantik.
Der arbejdes indledningsvist på at danne et overblik over hele romantikken som litterær strømning. Eleverne arbejder med skellet mellem den harmoniske og splittede romantik gennem læsninger af Staffeldts "Indvielsen" og Oehlenschlägers "Morgenvandring". De får kendskab til universalromantikken og nyplantonisterne overordnet set, hvorefter der arbejdes med den nationalromantiske strømning i sammenlignende analyser af Danmark, Norge og Sveriges nationalsange.
Herefter arbejdes der kort med Biedermeier, for at klargøre, hvad man reagerer mod i romantismen.
Det primære fokus i forløbet ligger på romantismens splittelse i forbindelse med dobbeltgængermotivet, som udforskes i læsningerne af Andersen og Ingemann og gennem egne analyserende artikler om dobbeltgængere i Weitzes "Brødrene" og i filmanalysen af "Black Swan".

Tekster:
Schack von Staffeldt: "Indvielsen", strofe 3 og 4. 1804.
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring", 1805.

Grundtvig: ”Modersmaalet”, 1837.
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819.
Bjørnstjerne Bjørnson: "Ja, vi elsker dette landet", 1859-1868.
Richard Dybeck: "Du gamle, du fria", 1844.

Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen", 1830.

St. St. Blicher: ”Præludium”, 1838.
H.C. Andersen: "Skyggen", 1847.
B.S. Ingemann: "Selv-Citationen", 1847.
Erlend Loe: ”Doppler”, 2004.
Charlotte Weitze: "Brødrene", 2011.
Darren Aronofsky: "Black Swan" (film), 2011.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Realisme

Forløb om realismen som strømning gennem litteraturhistorien. Særligt i fokus: det moderne gennembrud.
Eleverne analyserer tekster med fokus på den kritiske realisme og arbejder dermed også med at forstå de realistiske teksters historiske kontekst.
Eleverne forventes at have kendskab til Herman Bangs skrivestil overfor Pontoppidans: her arbejdes med begreber som: desillusionsfortælling, impressionisme, naturalisme, determinisme, kritisk realisme, sædelighedsfejde m.fl. De forventes desuden at kunne trække tråde fra det moderne til det folkelige gennembrud, men kende forskel på de to perioder. Ligeså med socialrealismen hos Kirk. Fortællerne og kommunikationssituationerne er i fokus i det tekstanalytiske arbejde, som afsluttes med 'dirty realism' hos Carver og Helle Helle - her også med fokus på minimalisme som skrivestil. Udover det fælles analysearbejde læses der i smågrupper realistiske værker (se liste nedenfor) fra både ældre og nyere tid.     


Baggrundmateriale:
"Med Tiden - en arbejdsbog i litteraturhistorie", s. 184-202. Gyldendal, Af: Maja Bødtcher-Hansen, Mischa Sloth Carlsen.

Tekster;
Herman Bang: "Franz Pander"
Henrik Pontoppidan: "En vandringsmand"
Henrik Pontoppidan: "Muldskud"
Martin Andersen Nexø: "Murene"
Hans Kirk: af "Daglejerne"
Raymond Carver: "Min"
Helle Helle: "Afløb"

Film:
Thomas Vinterberg: "Submarino", 2010.

Læseklubsbøger:
Alba: Maria Gerhardt, "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" , 2014
Albert: Maria Gerhardt, "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" , 2014
Alberte: Maria Gerhardt, "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" , 2014
Armin: Johan Forsby & Tarek Omar: SØNNER AF MÆND, 2015
Bernadette: Kristian Bang Foss: "Stormen i 99", 2004
Charlotte: Elena Ferrante: "Forladte dage", 2002.
Christoffer: Henrik Pontoppidan: "Isbjørnen", 1887
Ditte: Henrik Pontoppidan: "Isbjørnen", 1887
Ejner: Henrik Pontoppidan: "Isbjørnen", 1887
Ida: Kristina Nya Glafffey: "Padder og krybdyr", 2012
Isabel: Elena Ferrante: "Forladte dage", 2002.
Jean: Naja Marie Aidt: "Bavian", 2008
Jonas Kjar: Elena Ferrante: "Forladte dage", 2002.
Jonas Ringgaard: Johan Forsby & Tarek Omar: SØNNER AF MÆND, 2015
Julie: Henrik Pontoppidan"Mimoser",1886
Leonora: Anne Marie Têtevide, "Ildens døgn", 2016
Liva: Ina Munch Christensen: "Nielsine", 2015
Louise: Anne Marie Têtevide, "Ildens døgn", 2016
Magnus Parker: Kjeld Hansen: "Det store svigt"
Magnus Schou: Jan Sonnergaard: "Om atomkrigens betydning for Vilhem Funks ungdom", 2009
Magnus Topsøe: Maria Gerhardt, "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" , 2014
Matilde: Kristian Bang Foss: "Stormen i 99", 2004
Max: Kjeld Hansen: "Det store svigt"
Mostapha: Johan Forsby & Tarek Omar: SØNNER AF MÆND, 2015
Nicolai: Hans Scherfig: "Det Forsømte Forår", 1940
Olivia: Ina Munch Christensen: "Nielsine", 2015
Sebastian: Jan Sonnergaard: "Om atomkrigens betydning for Vilhem Funks ungdom", 2009
Sigrid: Anne Marie Têtevide: "Ildens døgn", 2016
Tobias: Jan Sonnergaard: "Om atomkrigens betydning for Vilhem Funks ungdom", 2009
Malik: Maria Gerhardt, "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" , 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Autofiktion + værklæsning + skriftlighed

Tematisk forløb - Autofiktion

Vi undersøger den autofiktive genre, hvor forfatteren tager afsæt i den personlige historie iblandet fiktion.

Ved gennemgang og analyse af tekstuddrag fra nyere dansk litteratur, gennemgår vi 'autofiktion, selvfremstilling og dobbeltkontrakt' som litterært felt og diskuterer holdninger for og imod Per Højholdts idé om ikke at tage af 'Hovedstolen' (= det private / selvoplevede)

Der arbejdes med tekster af følgende forfattere:

Poul Behrendt - teori

Christina Hesselholt
Josephine Klougart
Theis Ørntoft
Asta Olivia Nordenhoff
Knud Romer
Iben Mondrup

Vi ser og arbejder med filmen 'Sorg og glæde' af Niels Malmros.

Selvvalgt litterært autofiktionsværk læses + dansk stil / litt. artikel skrives med udg.pkt i værket og autofiktionsteori.

Der arbejdes med begreberne 'paratekst', (herunder avanti- peri og epitekst), dobbeltkontrakt, mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Antropocæn litt

I forløbet fik vi til en start afklaret Timothy Mortons begreber fra bogen 'Dark Ecology'. Morton præsenterer her idéerne om 'Miljø' og 'The Mesh', som omhandler en kritik af det antropocentriske verdensbillede samt en kritik af den velkendte (dikotomiske) opdeling af begreberne natur vs. kultur. Morton mener, at såkaldt natur-kultur hænger sammen i et sammenfiltret væv kaldet 'miljø'. 'The Mesh' betegner en stor ubalance og et kaos i forholdet mellem menneske og natur.

Begreberne afprøvede vi på forskellige tekster, som repræsenterer hhv. et antropocentrisk-kritisk verdensbillede (de nyere tekster) og et ældre blik på "den ophøjede natur" (primært de ældre, romantiske digte).

Fagtekster:

Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen: Introduktionen til "Naturhistorier" af Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen. s. 25 - 36, herunder begreberne The Mesh, miljø, mørk økologi, det antropocæne.

'Universalromantikken' - tekst på Gyldendals Litteraturportal, herunder begreberne:
Dualisme
Panteisme
Nyplatonisme
Geniet
Det sublime


Artikler:

'Led os ikke i forbrug', artikel om Lars Skinnebachs digtning, Weekendavisen d. 17.juni, 2011.

Litterære tekster:

Lars Skinnebach; uddrag fra digtsamlingen "Øvelser og andre rituelle tekster", 2011. Findes på Litteraturportalen.
Rasmus Nikolajsen, digtet "Arlanda - Kastrup maj 2011" fra digtsamlingen "Tilbage til unaturen", 2016.
Schack von Staffelt, "Indvielsen", 1804.
Kaspar Colling Nielsen, "Pelikanen" fra "Mount København", 2010.

Filmanalyse af den dystopiske spillefilm 'Melancholia', 2011, af Lars von Trier.

Analysefokus:
-Apokalypse
-Dystopi
-Utopi
-Forholdet imellem menneske & natur
-Forholdet imellem natur & kultur
-Idéen om The Mesh
-Idéen om ’miljø’ som samlebetegnelse for natur & kultur.
-Evt - det sublime
-Evt - kunstnerrollen / geniet
-Evt. romantikkens natursyn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud


Vi arbejder med periodens litterære strømninger og læser tekster, som afspejler tidens politiske problemstillinger og syn på klasse, kirke og køn - herunder kritisk realisme, impressionisme, naturalisme og sædelighedsfejde.

Henrik Pontoppidan; Ane Mette (kritisk realisme)
Herman Bang; Den sidste balkjole (impressionisme)
J.P. Jacobsen; To verdener (naturalisme / symbolisme)
Amalie Skram; Constance Ring (sædelighedsfejden)
Nietzsche; Sekundærlitteratur (Viljen til magt / overmennesket / Gud er død)
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (naturalisme / eksistentialisme)
Henrik Pontoppidan; Lykke-Per, uddrag + film

To moduler afsættes til skriftlighedsarbejde med hhv. den analyserende artikel / årsprøver + til arbejdet med den debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Eksistentialisme

Eksistentialisme - spor i litteraturen
I forløbet tager vi udgangspunkt i de to franske eksistentialister, Sartre og Camus (og vi trækker tråde tilbage til Nietzsche).
Vi læser fremstillingsstof om begge filosoffer og også uddrag af primærtekster af begge filosoffer.
Herefter undersøger vi spor af eksistentialistisk tematik i moderne skønlitterære værker.
Mod slutningen af forløbet arbejder vi med Blixens skæbnebegreb, idet vi undersøger de mønstre, der former skibsdrengens Simons liv i  Skibsdrengens fortælling.
Som det allersidste i forløbet læser vi et saga-uddrag, Njals Saga, for at se mennesket i et ufrit perspektiv, fastholdt af familien og slægtens krav. Vi undersøger, hvad der sker, hvis man bryder den determinisme, som slægt, ære og magt lægger på individet.

Sartre: uddrag af Eksistentialisme er humanisme
Camus: uddrag af Sisyfosmyten
Helle Helle: En stol for lidt
Peter Seeberg: Hjulet
Peter Adolphsen: De spredte knogler
Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling
Karen Blixen: Storken - fra Den afrikanske farm
Uddrag af Njals Saga
Søren Ulrik Thomsen: Levende
Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling

I forløbet er også indlagt et miniforløb om skriftlighed:
Fokus på den reflekterende artikel - og repetition af den debatterende artikel, bl.a. ved genskrivning af en debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Nyhedskriterier


Forløbsbeskrivelse:
Forløb om nyhedskriterier, med fokus på:

- avisens historie
- nyhedskriterier
- omnibusavisen, gratisavisen og netavisen
- virale nyheder
- nyhedstrekanten
- Metroexpress' sociale nyhedskriterier

Vi ser 'Ekstrabladet - uden for citat' og diskuterer avisens position i dag.

Materiale:

Avisens historie:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/avisen-1634/
Facebooke ekkokamre:
https://www.information.dk/debat/2016/02/facebooks-ekkokammer
Virale nyheder:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/de-virale-kendetegn
+ mindre hand-outs, se dokumenter nedenfor.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 20-01-2020
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Lyrik og kropsdiskurser


Lyrik og kropsdiskurser

Fælles værklæsning. Vi læser og arbejder med Caspar Erics digtsamling 'Nike', 2015. Digtsamligen analyseres bl.a. ud fra en nykritisk analysemodel, og via gruppepræsentationer vinkles læsningen i forskellige teoretiske retninger. Eleverne undersøger forskellige opfattelser af og diskurser om kroppen, som findes i dag - både populærkulturelt og litterært.

Tekster:

Caspar Erics, 'Nike', 2015

Mia Bang Nedergaard, 'Krop, SKAM og stolthed', på tværs af medier s.27-29, .38-43 og 93.
Ditte Campion, "Ord der rammer", Kønsdiskurser, Hatespeech, queer-teori, s. 45 - 48.
Litteraturens Veje, s. 515 - 17; Ny sanselighed, mit nøgne hjerte, om kroppen i litteraturen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Lyrik og teknologi


’Dagene er data’ - Lyrikforløb og fælles værklæsning

Med udgangspunkt i Lone Hørslevs digtsamling ’Dagene er data’, 2018, undersøges digtsamlingens ydre form og visuelle lag samt de tematikker og betydningsmønstre, der udfolder sig digtsamlingen igennem. Vi arbejder med en lang række analysebegreber, troper, semantisk analyse og kreative skriveøvelser.

Eleverne skal læse højt for hinanden i ’shared reading-sessions’, og sammen lytte til tværæstetiske lydproduktioner. Vi afrunder med at skrive en reflekterende artikel om ’Teknologi i hverdagen’, hvor Lone Hørslevs digt ’Hvorfor kigger du på mig, hvem er du?’og Sabrine Mønsteds artikel ’Vi mister vores koncentration’ fra 2014 inddrages.

Lone Hørslev, ’Dagene er data’, 2018 + musikduoen ’Uhørt’ med Lone Hørslev og Jesper Mechlenburg.

Sabrine Mønsted, ’Vi mister vores koncentration’, 2014, artikel.

Mette Ewald og Rikke Taber, ’Lyrik -når sproget spiller’, 2016, Intro til lyrik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Kanonforfattere - litteratur på tværs


Vi arbejder med tekster af bl.a. de danske kanonforfattere på tværs af litteraturhistoriske perioder.

Vi laver små periodiske nedslag og trækker tråde blandt:

Ludvig Holberg og Oplysningstiden

Johannes V Jensen og folkelig realisme / modernisme: Bo'l og Memphis Station

Tom Kristensen og modernismen / ekspressionismen: Det blomstrede slagsmål og Fribytterdrømme

Emil Bønnelycke: futurismen

Martin A Hansen og kristen eksistentialisme: Agerhønen

Klaus Rifbjerg og Heretica-digtningen

I forløbet perspektiverer vi til de andre litterær emner og perioder, som vi har arbejdet med. Forløbet tilrettelægges bl.a. med små elev-oplæg, par-arbejde og skriveøvelser.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Eksistentialisme + Det moderne gennembrud

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer