Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christoffer Hegner
Hold 2017 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Besættelsen 1940-1945
Titel 2 Forløb#2 Danmarkhistorisk kronologiforløb
Titel 3 Forløb#3 Optakt til FF1/DHO
Titel 4 Forløb#4 Det moderne Japan
Titel 5 Forløb#5 Styreformer fra antikken til middelalder
Titel 6 Forløb#6 Europa og islam i middelalderen
Titel 7 Forløb#7 Reformation og enevælde
Titel 8 Forløb#8 Dansk nationalisme
Titel 9 Forløb#9 Revolutioner i det 20. århundrede
Titel 10 Forløb#10 Globale konflikter efter 1989
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Besættelsen 1940-1945

Et forløb om Danmark under tysk besættelse 1940-1945 med fokus
på indføring i historiefagets metoder, centrale begreber og arbejdsformer.

Kronologisk spredning: fokus efter 1900.
Geografrisk spredning: fokus på Danmarks historie.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige fokuspunkter:
- Grundlæggende historisk metode, herunder kildekritik af forskelligt historisk kildemateriale.
- Analyse af historiebrug i populærhistorie, herunder spillefilmen "Under Sandet" (Martin Zandvliet, 2015) og fiktionsserier som "Matador".
- Analyse af historiebrug i erindringshistorie og erindringspolitik, herunder historiske erindringssteder såsom Mindelunden.
- Dansk neutralitetspolitik i 1930'erne.
- 9. april 1940 i forhold til nutidens erindring og brug af begivenheden i eftertiden.
- Samarbejdspolitikken og dens ophør.
- Jødeaktionen 1943 og erindringen af denne.
- Tyskerpigerne.
- Modstandsbevægelsen.
- Befrielsen 1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Danmarkhistorisk kronologiforløb

Danmarkhistorisk kronologiforløb med fokus på afgørende politiske forandringer i Danmarks historie fra samlingen af Danmark til 00'ernes multikulturelle samfund. Forløbet tjener som en optakt til FF1/Dansk-historie-opgaven senere i 1.g.

Kronologisk spredning: tiden mellem ca. 1500 og 1900, .
Geografrisk spredning: fokus på Danmarks historie.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- historiebrug og - formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige fokuspunkter:
- Danmarks vikingetid, herunder Danmarks kristning.
- Populærhistorisk formidling eksemplificeret ved DR's "Historien om Danmark" (2017).
- Dansk middelalder, herunder Kalmarunionen.
- Reformationens indførelse i Danmark.
- Enevældens indførelse og enevældens samfund i Danmark.
- Demokratiets indførelse i Danmark i 1849 og problematiseringen heraf.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Det moderne Japan

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske og sociale revolutioner
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.

Spredning i tid:
• Hovedvægt efter 1900
Spredning i geografi:
• samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokuspunkter:
• Japans modernisering efter 1868
• Japansk imperialisme 1895-1945
• Japans rolle i 2. Verdenskrig
• Japans demokratisering efter 1945
• Historiebrug – og bevidsthed i Japan efter 1945
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Styreformer fra antikken til middelalder

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ¨

Spredning i tid:
• tiden før ca. 500, mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500,

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Særlige fokuspunkter:
- Styreformers udvikling fra antikkens Grækenland til enevældens Danmark. Fokus i undervisningen har været at demonstrere forskelle og ligheder mellem antikkens, middelalderens og den tidlige moderne verdens styreformer.
- Konkrete nedslag:
  - Det athenske demokrati, herunder de antikke styreformer såsom demokrati, monarki, oligarki og aristokrati.
  - Den romerske republik.
  - Det romerske kejserdømme, herunder ideen om det guddommelige kejserdømme.
  - Middelalderens feudale kongedømmer, herunder Frankerriget.
  - Investiturstriden mellem pavemagten og konge/kejsermagten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 Europa og islam i middelalderen

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
̶  historiebrug og -formidling.

Kronologisk afgrænsning:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca.1500.

Geografisk afgrænsning:
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i kulturer og samfund uden for Europa og USA.

Eleverne skal kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder..

Særlige fokuspunkter:
- Det Byzantinske Rige som kristent rige og dets forhold til den muslimske verden.
- Islams ekspansion i 600-tallet, herunder forholdene for ikke-muslimske under muslimsk styre.
- Korstogene til Palæstina 1095-1291.
- Motiverne bag korstogene.
- Fremstillinger af historiske begivenheder og perioder på film eksemplificeret ved "Kingdom of Heaven" (2005, Ridley Scott).
- Reconquistaen i Spanien, herunder forholdene for ikke-kristne under kristent styre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7 Reformation og enevælde


Kernestoffet er:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
• historiefaglige teorier og metoder.

Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Spredning i tid:
• mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.

Fokuspunkter:
- Den protestantiske reformation.
- England mellem absolutisme og republik i 1600-tallet.
- Den franske enevælde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8 Dansk nationalisme

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål
Elever skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige fokuspunkter:
• Dansk nationalisme centreret omkring problematikken i Slesvig/Sønderjylland.
• De slesvigske krige 1848-1850 og 1864.
• Dansk mindretal vs. tysk mindretal post 1920.
• Udviklingen i dansk nationalisme fra starten af 19. århundrede til starten af 21. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9 Revolutioner i det 20. århundrede

Fagligt kernestof:


Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Fokuspunkter:
• Den russiske revolution 1917, herunder erindringen om og brugen af Sovjetunionen i nutidens Rusland.
• Den nazistiske revolution 1933
• Den islamiske revolution i Iran 1979
• Østblokkens sammenbrud 1989-91.

Et gennemgående fokuspunkt i forløbet har været at arbejde med årsagsforklaringer i forhold til at forklare, hvorfor revolutioner bryder ud til forskellige tider i forskellige samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10 Globale konflikter efter 1989

Faglige kernepunkter:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.
- globalisering.
- historiefaglige teorier og metoder.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Særlige fokuspunkter:
- Jugoslaviens opløsning i 1990'erne.
- Historiebrug i forbindelse med konflikterne i ex-Jugoslavien.
- Israel-Palæstina-konfliktens udvikling fra Israels oprettelse og frem.
- Islamismens rolle i Mellemøstenskonflikterne.
- Konflikter i Golfregionen, herunder Iran-Irak-konflikten og Golfkrigen 1990-1991.
- Irak-krigen 2003 og den danske involvering heri og debatten herom.
- Diskussion af årsagerne til de globale konfliktmønstre siden 1989, herunder Huntingtons hypotese om "civilisationernes kamp".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer