Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) André Buchalska, Jacob Theis Holten Winther
Hold 2017 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktionsforløb
Titel 2 Det gamle Grækenland
Titel 3 Mikroforløb "fra verdens- til danmarkshistorie"
Titel 4 Storby og immigration (FN)
Titel 5 Højmiddelalderen i Danmark
Titel 6 Reformation og renæssance
Titel 7 Historien om et sted. (Provins)byerne før og nu
Titel 8 Sygdomshistorie
Titel 9 Projektforløb om opdagelser og kolonisering
Titel 10 De store revolutioner
Titel 11 1. verdenskrig
Titel 12 Mellemkrigstidens Tyskland
Titel 13 Kinesisk historie
Titel 14 Besættelsen
Titel 15 1945-1989
Titel 16 Danmark i krig efter 1989
Titel 17 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktionsforløb

Introduktion til historie, historiefaget i gymnasiet, histories arbejdsmetoder, historiebevidsthed og historiebrug.
Særlig introduktion til og arbejde med "det funktionelle kildebegreb" og det "at analysere historien på dens egne præmisser".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det gamle Grækenland

I forløbet arbejder eleverne med Det gamle Grækenlandshistorie fra den mykenske periode til og med Alexander den Stores rige.

Desuden perspektiveres til den græske kultur og histories betydning for eftertiden, ligesom vi undersøger i hvilken grad elementer fra denne periode kan være med til at inspirere til løsninger på nutidige problemstillinger.

Fokus ligger på samfundsmæssige udviklinger inden for samfundsstruktur, styreformer, statsformer, levevis og kønsroller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Mikroforløb "fra verdens- til danmarkshistorie"

Som overgang fra forløbet om Det gamle Grækenland tager vi i dette "mikro!forløb" fat i spørgsmålet om, hvad danmarkshistorie er for noget? Modulet udfordrer elevernes forforståelse, og introducerer begreber som periodisering, bindestregshistorie, historieskrivning i tider vs. temaer.
Vi kredser os ind på, hvordan man kan forstå danmarkshistorie, og hvorfor der kan være uenighed om, hvornår danmarkshistoriens startpunkt skal sættes. Vi arbejder med forskellige syn og udlægninger.
Mikroforløbets formål er at tune eleverne ind på næste forløb om middelalderen, hvor fokus vil være på samfundsforhold, magt- og levevis i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Højmiddelalderen i Danmark

Forløbet undersøger Højmiddelalderens udtryk og centrale udviklinger i Danmark. Som en naturlig konsekvens af de mange internationale påvirkninger og sammenhænge trækkes der tråde til udviklingslinjer og indflydelse fra eupæiske og andre af verdens lande.

Vi arbejder med samfundsstrukturen, feudalisme, lensherre-vasal-strukturen, kristendommens indtog og betydning i Danmark, klostervæsenets udbredelse og indflydelse, innovation og opgangstid, retssystemet og retfærdighedsbegrebets forandring, byernes udvikling og de almindelige menneskers levevis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Historien om et sted. (Provins)byerne før og nu

Forløbet indgår som optakt til DHO. Gennem forskellige nedslag i (provins)byernes historie introduceres et kronologisk vidensgrundlag for det dansk- og historiefaglige arbejde med "et sted". Vi arbejder med at skabe overblik og forståelse for forskellige samfundsmæssige udviklinger og forandringer, og deres betydning for stedet, dets funktion, omdømme og selvforståelse. Forløbet undersøger byerne i konteksten af middelalderen, enevælden, urbanisering og industrialisering, demokratisering og arbejderkamp og velfærdsstaten & det senmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sygdomshistorie

Vi har i dette forløb arbejdet med sygdommens historie.

Vi har arbejdet med humoralpatalogi, og hvordan denne har dannet grundlag for vestlig medicinforståelse frem til 1800-tallet, og hvilke problemer, dette har givet.

Vi har arbejdet med hvordan epidemier og senere pandemier har påvirket samfund og menneskers forestillingsverden. Vi har set en spillefilm om en moderne pandemi, og diskuteret, hvorledes man kan bekæmpe pandemier i dag anderledes end før i tiden.

Vi har desuden undersøgt fake news ift. vacciner.

Vi har været på ekskursion til Medicinsk Museion.

I punktform har læringsmålene været at forstå:

- Hvor kommer epidemier fra
- Hvordan forstod man sygdomme i vesten fra det antikke Grækenland til midt i 1800-tallet
- Var folk ubegavede i gamle dage?
- Hvilke begrænsninger/problemer kan der være for læger i historien og i dag
- Hvordan ramte pesten Europa
- Hvilke konsekvenser havde pesten for samfundet
- Forstå de to hovedforklaringer bag pest
- Forstå hvor besværligt det kan være for historikere at undersøge fortiden
- Hvilken indflydelse har kopper haft på historien
- Overskue større mængder tekst hurtigt
- Hvad er konsekvenserne ved en moderne pandemi
- Hvordan kan man bekæmpe en moderne pandemi
- Vacciner i historisk og moderne perspektiv
- Hvordan kan "fake news" have indflydelse på sundhed?
- Hvad kan en spillefilm sige om - potentielle moderne pandemier?
- Hvad kan en spillefilm bruges til som historisk kilde (det funktionelle kildebegreb)
- Hvordan var det i kbh under den spanske syge
- Hvordan har man opfattet psykiske lidelser igennem tiden
- Hvordan har man indespærret og behandlet folk med psykiske lidelser
- Hvordan ser vi på psykiske lidelser i dag


Følgende faglige mål fra lærerplanen har været i spil:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Projektforløb om opdagelser og kolonisering

Projektforløb om:

- Opdagelser
- Kolonisering
- Imperialisme
- Afkolonisering

Eleverne har i grupper ud fra et lærergivet overemne defineret og indsnævret deres eget emne, og derefter opstillet en problemstilling med underspørgsmål i taksonomiske niveauer. Eleverne har selvstændigt søgt litteratur herunder kilder. Eleverne har fremlagt for klassen. I denne fremlæggelse har de brugt fagets metoder til at løse deres problemformulering. Fremlæggelsen har desuden indeholdt et kreativt element.

Vi har efter fremlæggelserne diskuteret det fremlagte emne på klassen. Vi har afsluttet forløbet med en bredere diskussion på klassen om, hvilke elementer der går på tværs af emnerne, og dermed koloniserings- og imperialismens historie, herunder Danmarks rolle som tidligere kolonimagt.


Følgende faglige mål fra lærerplanen har været i spil:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De store revolutioner

Vi har i dette forløb andre historiske metoder end kildekritik, samt med forskellige koncepter i historien. EKSAMENSRETTET ER DETTE FORLØBS PRIMÆRE FORMÅL AT ARBEJDE med oplysningstiden, den franske revolution (meget kort) og den industrielle revolution. Dertil har vi taget en lille afstikker til Cuba og Cubakrisen pga. elevernes studietur dertil:

Læringsmål i forløbet har været:

- Hvorfor magten centraliseres igennem 1500-tallet og 1600-tallet.
- Hvad den franske enevælde indebærer
- Hvordan den franske stat fungerede i 1600-tallet og 1700-tallet.
- Hvad var hovedstrømningerne i oplysningstiden
- Danne overblik over oplysningsfilosoffer:
De engelske:
- Hobbes
- Locke
De franske:
- Motesquieu
- Rosseau
- Voltaire
- Oplysningstidens idealer
- Struense
- Hvordan er man forud for sin tid?
- Få et overblik groft over den franske revolution.
- Årsager til den franske revolution
- Hvilke idéer lå bag den franske revolution
- Hvilke af idéerne fra den franske menneskerettighedserklæring har overlevet frem til i dag?
- Hvordan var modreaktionen på den franske revolution og det efterfølgende kaos i Frankrig?
- Hvad var napoleonskrigene, og hvordan påvirkede de Europa? (kort)
- Hvad var den industrielle revolution
- Hvad har liberalismen at gøre med den industrielle evolution?
- Hvilke faktorer opremser bogen som vigtige for, at industrialiseringen opstod først i England?
- Hvordan forklarer Marx at industrialiseringen opstod først i England?
- Hvordan kan man se den industrielle revolution som et "take-off"?
- Hvordan foregik den industrielle revolution i USA? (kort)
- Hvordan var almindelige arbejderes forhold under industrialiseringen?
- Hvordan førte arbejdernes forhold under den industrielle revolution til marxisme/socialisme?
- Hvilke to grene delte de danske socialister sig i?
- Hvad er nationalisme, og hvordan opstod den i 1800-tallet?
- Hvad er nationalisme?
- Hvordan opstod nationalisme i Danmark?
- Hvad er narrativer
- Hvordan forstår vi historien på dens egne præmisser
- Kan der være modstridende narrativer i et samfund?
- Hvilke dyr må man spise (narrativer)? Hvorfor?
- Hvordan er fællesskaber afhængige af myter?
- Hvordan fællesskaber har brug for myter for at fungere
=> Moderne myter
- Hvad er national identitet?
- Hvorfor har vi moderne mennesker den døgnrytme vi har (pointen er at det er svært at få bugt med visse narrativer, selvom de er idiotiske)
- Hvordan virker penge, og hvorfor?
- Hvordan har skønhedsidealer (narrativer om skønhedsidealer) rykket sig over tid, og hvordan påvirker de os


Følgende faglige mål fra læreplanen har været i spil:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 1. verdenskrig

- Hvilke konflikter var der i Europa op til første verdenskrig?
- Hvorfor udbrød første verdenskrig og, hvis skyld var det?
- Perspektivering af første vedenskrig til andre steder i historien
- Krigsudbrud ifølge Lloyd George
- Krigens forløb
- Patriotisme
- Forventninger til krigen
- Tabstal for 1. verdenskrig
- Det funktionelle kildebegreb
- Selvstændig kildesøgning
- Selvstændig kildekritik
- Oversigt over sønderjydernes oplevelser i 1. verdenskrig
- Hvilke forskellige holdninger var der til, hvordan fredsaftalen skulle se ud?
- Hvordan kom Versaillestraktaten til at se ud?
- Hvilke konsekvenser fik freden? (Kan vi først for alvor besvare, når vi har gennemgået mellemkrigstiden)
- Folkeforbundet
- Hvordan mindes vi 1. verdenskrig (Erindringshistorie)
- Hvordan er mennesket historieskabende
- Erindringshistorie ift. 1. verdenskrig
- At uddrage det relevante
af store mængder tekst
- Hvordan var livet i skyttegravene (Vi har blandt andet Set Peter Jacksons "They shall not grow old")


̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mellemkrigstidens Tyskland

Vi har i dette forløb arbejdet med mellemkrigstiden. Det overvejende fokus har været på de økonomiske kriser i verden generelt og i Tyskland specifikt, Hitlers vej til magten og Holocaust.


De faglige mål i forløbet er:

- Hvorfor ramte flere økonomiske kriser Tyskland i 20'erne og verden generelt i 1929
- Hvordan fører økonomiske kriser til politisk polarisering (perspektivere historien til egen samtid)
- Hvordan kom Hitler til magten i Tyskland?
- Hvad var Holocaust
- Hvordan blev det udført
- Hvem var ansvarlige
- Hvordan fylder det i den tyske erindring (Mere om det næste gang)
- Hvordan opstiller man selvstændige problemstillinger i taksonomiske niveauer
- Nazisternes menneskesyn
- Nazisternes syn på det gode samfund/den gode stat
- Baumans syn på Holocaust
- Vergangenheitsbewältigung
- Kollektivschult
- Sondermoral
- Alternative für deutschland
- Hvordan påvirkede den store depression USA, og hvordan bekæmpedes den (Keynesianistisk økonomisk teori)
- Hvorfor var der ingen, der stoppede Hitlers (Tysklands) ekspansion i anden halvdel af 1930'erne?
- Hvordan kom Danmark gennem den store økonomiske krise
- Hvordan opstiller man selvstændige problemstillinger i historie


Vi har arbejdet med følgende punkter fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kinesisk historie

Der har især været fokus på koblingen mellem historisk betinget kinesisk selvforståelse (Civilisatorisk arv, Konfuciansk arv, Tributsystemet, Ydmygelsernes århundrede, Stolthed over håndtering af finanskrisen) og dennes betydning for kinesisk udenrigspolitik i dag.


Vi har i dette forløb arbejdet med:

- Konfuciansk arv
- Dynastisk arv
- Riget i midten og tributsystem
- Ydmygelsens århundrede, herunder opiumskrigen, den japanske besættelse og Nanjingmassakren.
- (Meget groft) Overblik over Kina 1949-1976
- Det store spring fremad
- Kulturrevolutionen
- Kinas økonomiske udvikling siden 1978
- Kina indenrigspolitisk
- Hvordan bruger Kina sin nye magt internationalt?
- At uddrage det relevante af store tekstmængder
- Hvordan vil Kineserne gerne ses af verden, og hvilke narrativer Beijing derfor promoverer ?
- Kinesisk Historiebrug og Historiebevidsthed
- Opstille selvstændige problemformuleringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Besættelsen

Vi har i dette forløb arbejdet med:

- Hvorfor besatte Tyskland Danmark
- Hvilke muligheder var der for dansk modstand
- Hvordan var livet under besættelsen
- Hvad var samarbejdspolitikken
- Mennesket er historieskabende
- Samme begivenhed kan beskrives meget forskelligt. B.la pga. den historiske kontekst som afsenderen befinder sig i.
- Scavenius: Landsforræder, helt eller noget midt imellem?
- Hvordan foregik den danske modstandskamp
- Hvorfor udviklede retsopgøret efter besættelsen udviklede sig som det gjorde?
- Historiske film (under sandet). Hvad kan man tillade sig som instruktør, når man laver historiske film. Problematikker omhandlende historiske film.
- Redningsaktionen af de danske jøder (Også set på 70+ års afstand)
- Hvad er erindringshistorie
- Hvad er erindringspolitik
- Hvad er historiebevidsthed
- Hvordan bruger man historien som argument i dag
- Hvordan husker vi besættelsen og redningsaktionen af de danske jøder (og erindringshistorie i forbindelse med denne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 1945-1989

Vi har arbejdet med:

- 2. verdenskrig
- Den kolde krig
- Afkolonisering

Vi har forsøgt at lære:

- Hvem havde skylden for anden verdenskrig (Og hvordan har Tyskland som nation fyldt stor skyld i mange år).
- Hvordan forløb krigen
- Hvordan udkæmpedes 2. verdenskrig (hvilke midler blev taget i brug)
- Oprettelsen af FN
- Modsætninger mellem de allierede efter krigen
- Hvad var: Thrumandoktrinen og Marshallhjælpen"
- Hvad var (er) NATO? Hvem var med? Hvorfor blev NATO oprettet?
- Hvad var "Warszawapagten?  Hvem var med? Hvilket land var drivkraften i oprettelsen? Hvem bestemte? Hvad var formålet?
- Hvilket våbenkapløb var der tale om under den kolde krig?
- Hvad var terrorbalancen?
- Hvorfor og hvordan sluttede våbenkapløbet og hvem vandt?
- Hvem havde ansvaret for den kolde krig? (Vi støder på flere forklaringer)?
- Hvad var opstanden i Ungarn 1956?
- Hvad var foråret i Prag?
- Hvad var Brezhnevdoktrinen?
- Hvem havde skylden for den kolde krig
- Hvorfor var der ikke atomvåben i Danmark
- Hvordan var USSR's forhold til de andre lande i østblokken
- Forløbet af Vietnamkrigen
- Protester mod Vietnamkrigen
- Hvorfor kan det være svært for et demokrati at føre krig?
- Forstå baggrunden for afkoloniseringen
- Forstå konflikterne omkring afkoloniseringen
- Hvad er nation building
- Hvorfor er nationer forestillede fællesskaber
- Perspektivere historien til egen samtid
- Hvorfor har det været så vanskeligt at skabe sammenhængskraft og demokrati i mange af de afrikanske lande, der åbnede selvstændighed i anden halvdel af d. 20. årh.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Danmark i krig efter 1989

I dette forløb har vi arbejdet med:


Danmark i krig.

- Hvordan har Danmarks militære engagementer været efter murens fald
- Hvordan adskiller disse sig fra tidligere danske udenrigspolitiske linjer
- Hvordan har den danske aktivisme skiftet karakter
- Hvad har konsekvenserne af den danske krigsførelse været
- Konsekvenserne af Danmarks krigsførelse
- Debat om den danske krigsførelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition og eksamenstræning

Vi har i dette forløb repeteret. Eleverne har arbejdet med kildesæt, som de har lavet videoafleveringer til, og som vi herefter har haft samtaler om på 2-personershånd.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer