Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) André Buchalska, Kristina Kring Jensen
Hold 2017 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gamle Grækenland
Titel 2 Højmiddelalderen i Danmark
Titel 3 Reformation og renæssance
Titel 4 IKKE EKSAMEN Et sted. (Provins)byerne før og nu
Titel 5 Opdagelser, Enevælde og Oplysning
Titel 6 Revolutioner, statsdannelser og imperialisme
Titel 7 1.verdenskrig
Titel 8 Mellemkrigstiden og demokratiets udfordringer
Titel 9 IKKE EKSAMEN Historiebrug (Rejse)
Titel 10 Folkedrab
Titel 11 Den Kolde Krig
Titel 12 Forbrydelse og Straf, Kronologiforløb
Titel 13 Mellemøsten med fokus på Iran

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gamle Grækenland

Introduktion til historie, historiefaget i gymnasiet, histories arbejdsmetoder, historiebevidsthed og historiebrug.
Særlig introduktion til og arbejde med "det funktionelle kildebegreb" og det "at analysere historien på dens egne præmisser".
I forløbet arbejder eleverne med Det gamle Grækenlandshistorie fra den mykenske periode til og med Alexander den Stores rige.

Desuden perspektiveres til den græske kultur og histories betydning for eftertiden, ligesom vi undersøger i hvilken grad elementer fra denne periode kan være med til at inspirere til løsninger på nutidige problemstillinger.

Fokus ligger på samfundsmæssige udviklinger inden for samfundsstruktur, styreformer, statsformer, levevis og kønsroller.

Kernestof:
Vægt på tiden før 500 f.Kr.

-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling

Faglige mål:
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
-opnå indsigt i hvordan faget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-viden om fagets identitet og metoder

estimeret sidetal: 35
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Højmiddelalderen i Danmark

Som overgang fra forløbet om Det gamle Grækenland tager vi fat i spørgsmålet om, hvad danmarkshistorie er for noget og udfordrer elevernes forforståelse, og introducerer begreber som periodisering, bindestregshistorie, historieskrivning i tider vs. temaer.
Vi kredser os ind på, hvordan man kan forstå danmarkshistorie, og hvorfor der kan være uenighed om, hvornår danmarkshistoriens startpunkt skal sættes. Vi arbejder med forskellige syn og udlægninger.
Formålet er at tune eleverne ind på næste forløb om middelalderen, hvor fokus vil være på samfundsforhold, magt- og levevis i Danmark.

Forløbet undersøger Højmiddelalderens udtryk og centrale udviklinger i Danmark. Som en naturlig konsekvens af de mange internationale påvirkninger og sammenhænge trækkes der tråde til udviklingslinjer og indflydelse fra eupæiske og andre af verdens lande.

Vi arbejder med samfundsstrukturen, feudalisme, lensherre-vasal-strukturen, kristendommens indtog og betydning i Danmark, klostervæsenets udbredelse og indflydelse, innovation og opgangstid, retssystemet og retfærdighedsbegrebets forandring, byernes udvikling og de almindelige menneskers levevis.

Kernestof:
Danmarkshistorie (1)
Perioden mellem 500 og 1500

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion (gennem tiderne)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, (herunder) Danmarks

Faglige mål:
- redegøre for cantrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, (Europas og verdens) historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Estimeret sidetal 55 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Reformation og renæssance

Som efterfølger til forløbet om Højmiddelalderen ser vi på, hvordan de centrale samfundsinstitutioner forandres og genopfindes i renæssancen. Reformationens spaltning af den kristne kirke og de deraf følgende samfundsforandringer undersøges. Magtforskydninger i perioden er et centralt fokuspunkt.

Kernestof:

Periden mellem 1500 og 1900

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Estimeret sidetal: 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 IKKE EKSAMEN Et sted. (Provins)byerne før og nu

Forløbet indgår som optakt til DHO. Gennem forskellige nedslag i (provins)byernes historie introduceres et kronologisk vidensgrundlag for det dansk- og historiefaglige arbejde med "et sted". Vi arbejder med at skabe overblik og forståelse for forskellige samfundsmæssige udviklinger og forandringer, og deres betydning for stedet, dets funktion, omdømme og selvforståelse. Forløbet undersøger byerne i konteksten af middelalderen, enevælden, urbanisering og industrialisering, demokratisering og arbejderkamp og velfærdsstaten & det senmoderne samfund.

Kernestof:
Danmarkshistorie (2)
- Forandringer i levevilkår og teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, (regionale, europæiske og globale) udvikling
- analysere eksempler på samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metidisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale (herunder eksempler på brug af historie)
- formulere historiske problemstillinger (og relatere disse til elevernes egen samtid)
- formidle (og remediere) historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt (og begrunde de formidlingsmæssige valg)
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opdagelser, Enevælde og Oplysning

Dette forløb har fokus på opdagelsen af den nye verden og på den betydning det fik for Europa, specielt med fokus på Danmark, trekantshandelen, slaveri og udviklingen af byerne og borgerskabet. Vi besøgte her Nationalmuseets udstilling "Stemmer fra Kolonierne", hvor vi så på Danmarks kolonier på Guldkysten, Trankebar og på Dansk Vestindien. I forlængelse af debatten for og imod slaveri behandler forløbet også  tidens oplysningtanker samt syn på menneskerettigheder.
Endvidere fokuseres på Enevældens indførelse og udviklingen af den, herunder udviklingen i slutningen af 1700-tallet under Christian d.7. og Struensee. I denne forbindelse så vi filmen "En Kongelig Affære" og beskæftigede os med brug af historie i film og underholdning.

Kernestof

Tiden mellem 1500 og 1900 (1917)
Danmarks historie (2)

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ globalisering

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Estimeret sidetal: 40
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Revolutioner, statsdannelser og imperialisme

Dette forløb strækker sig fra de to store revolutioner i slutningen af 1700-tallet over 1800-tallets nationdannelse, borgerkrige, industrialisering og imperialisme. Forløbet tager afsæt i Den Amerikanske Revolution og det efterfølgende arbejde med at skabe USA som nation, herunder også Den Amerikanske Borgerkrig. Forløbet beskæftiger sig endvidere med Den Franske Revolution og Frankrigs dannelse som nation.
Efter dette arbejdede eleverne i grupper med ansvar for hver deres lands lignende udvikling således at også Danmark, Italien, Tyskland, Osmannerriget, Storbritannien og Ruslands udvikling i perioden fra 1800-1914 også blev gennemgået.

Kernestof:
Periode 1500-1900 (1914)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion (gennem tiderne)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale (herunder eksempler på brug af historie)

Estimeret sidetal: 52 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 1.verdenskrig

Forløbet har haft fokus på årsagerne til Første Verdenskrigs udbrud, krigens forløb samt betydningen af industrialiseringen for denne udvikling. Endvidere behandles skyldspørgsmålet på struktør og aktør niveau, både i forhold til Tyskland,i forhold til krigsmateriel og taktik, i forhold til imperialistiske tanker og i forhold til enkeltpersoner (eksemplificeret ved Kejser Wilhelm og Douglas Haig) samt hvordan Første Verdenskrig blev og er blevet italesat igennem propaganda og i eftertiden, herunder i tv-serier og reklamer. Den Russiske Revolution behandles kort i forløbet med henblik på at forstå Ruslands rolle under krigen. Undervejs i forløbet så vi "Maskingeværets historie" (1)

Kernestof
Efter 1900

- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konlfkiter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug- og formidling

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i (Danmarks,) Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund (gennem tiderne)
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- forskellige styreformer
Estimeret sidetal: 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mellemkrigstiden og demokratiets udfordringer

Forløbet fokuserer på tiden mellem Versailles-traktaten og udbruddet af 2. Verdenskrig. Vi skal se på Tysklands udvikling i perioden fra Weimarrepublikken til Hitlers magtovertagelse i 1933. Derudover tager vi over Atlanten til USA, the roaring 20s, børskrakket i 1929, eftervirkningerne og Roosevelts New Deal. I Danmark tager vi tilbage til 1800-tallets Grundlov, provisorietid og hvordan kampen om demokratiet fortsætter ind i det 20.århundrede. Vi ser på Påskekrisen og på 1930ernes økonomiske krise og politiske landskab. Forløbet afsluttes med at eleverne laver deres egen "Historien om Danmark" baseret på selvvalgte kilder ud fra Rigsarkivets tidslinjen om "det svære demokrati"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer