Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nikolaj Låge Petersen
Hold 2017 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark - en kronologisk oversigt
Titel 2 Antikken
Titel 3 Boligbyggeri og ghettodannelse i Danmark
Titel 4 Europæisk middelalder
Titel 5 De store opdagelser
Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolutioner
Titel 7 Industrialisering, imperialisme
Titel 8 Tyskland i mellemkrigstiden
Titel 9 Besættelsestiden
Titel 10 FS: Det antropocæne
Titel 11 Sydafrika: Apartheid
Titel 12 Danmark i krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Antikken

Forløbet har været todelt, hvor vi i første del har arbejdet med antikkens Grækenland, mens anden del har omhandlet Romerriget. I arbejdet med Grækenland har vi haft særligt fokus på styreformer i form af Athens demokrati og Spartas oligarki. Derudover har vi også arbejdet med perserkrigene (hvor vi så et uddrag af filmen "300" og diskuterede, hvordan man i historie kan bruge film som denne som kilder) ligesom vi afslutningsvis undersøgte sportens rolle i antikkens Grækenland.
Ift. Romerriget tog undervisningen i første omgang udgangspunkt i en kort kronologisk oversigt over imperiets udviking fra republik til kejserdømme. Dernæst lavede eleverne selvstændigt gruppearbejde om en udvalgt del af Kejsertiden med dertilhørende fremlæggelser, før vi til sidst kort behandlede Romerrigets fald.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Boligbyggeri og ghettodannelse i Danmark

Forløbet har primært fungeret som optakt til elevernes DHO, hvor det overordnede tema omhandlede 'steder' med nærmere fokus på ghettoer i Danmark.
Vi har i forløbet arbejdet med boligsituationen i Danmark efter 2. Verdenskrig med særligt fokus på at forsøge at forklare, hvorfor man, specielt i 1960'erne og 1970'erne, byggede almene boliger. Vi har i forlængelse af dette undersøgt årsagerne til, at man sidenhen oplevede problemer i nogle af disse boligområder, samt hvordan man - både fysisk og socialt - fra 1970'erne og frem har forsøgt at løse disse problemer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Europæisk middelalder

I forløbets første del arbejdede vi med centrale aspekter af middelalderens samfund, herunder feudalsamfundets opbygning og hierarki, kirkens rolle samt Den Sorte Døds betydning for middelalderens samfund i Europa.

I forløbets anden del har vi fokuseret på korstogsbevægelsen, indledningsvis med særligt fokus på det første korstog. Her har vi i særdeleshed haft fokus på at træne den kildekritiske metode. Dette er gjort ud fra kilder omhandlende Jerusalems erobring i 1099, samt Pave Urban 2.'s tale i Clermont i 1095, hvori han opfordrede de kristne til at drage på korstog i Mellemøsten.

Vi har ligeledes set filmen 'Kingdom of Heaven' med fokus på at arbejde historiefagligt med "Hollywood-film". Som en del af denne øvelse sammenlignede vi bl.a. filmens udlægning af de historiske begivenheder med primære kilders skildringer af samme begivenheder.
Derudover har vi også diskuteret korstogsbegrebet i eftertiden.

Forløbet blev afsluttet med en kort gennemgang af hhv. renæssancen og reformationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 De store opdagelser

I dette forløb har vi særligt lagt vægt på at forsøge at forklare baggrunden for og motivationen bag de store opdagelsesrejser med særlig vægt på ekspeditionerne i 1400- og 1500-tallet. Eleverne er således blevet trænet i at overveje, diskutere og vurdere, hvilke historiske drivkræfter der kan ligge bag store historiske udviklinger som eksempelvis tidens opdagelsesrejser.
Forløbet blev afsluttet med et større gruppearbejde med dertilhørende mundtlige præsentationer om hhv. Columbus', Cortez' og Pizzaros ekspeditioner. Her var det primære fokus træning af selvstændigt at opstille og besvare problemstillinger under inddragelse af relevante kildekritiske overvejelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolutioner

Vi har i forløbets første del arbejdet med indførelsen af den enevældige styreform i Danmark, herunder hvilken betydning overgangen fra feudalsamfundet til en mere centraliseret stat havde. Derudover har vi kigget nærmere på nogle af de centrale træk ved oplysningstiden, herunder de grundlæggende oplysningsideer (og tænkere, såsom Montesquieu, Rosseau og Voltaire). I forlængelse af dette har vi set nærmere på begrebet "oplyst enevælde".

I forløbets anden del har vi, foruden at diskutere betingelserne for overhovedet at kalde noget for en 'revolution', arbejdet med Den franske revolution og den amerikanske uafhængighedskrig med særligt fokus på, hvordan man i disse 'revolutioner' kan spore oplysningstidens centrale ideer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Industrialisering, imperialisme

I forbindelse med industrialiseringen har vi i første omgang beskæftiget os med den industrielle revolution i Storbritannien, hvor vi bl.a. har undersøgt, hvilke forandringer industrialiseringen medførte samt hvorfor lige netop Strobritannien var det første land til at blive industrialiseret. Efterfølgende har vi kigget på industrialiseringens 'anden fase' i anden del af 1800-tallet, hvor vi bl.a. sammenlignede Tysklands industrialiseringsproces med Storbritanniens. Derudover har vi også arbejdet med periodens økonomiske og ideologiske ideer såsom liberalisme samt socialismen og fagbevægelsernes fremkost.
På baggrund af industrialiseringen har vi undersøgt de grundlæggende ideer bag imperialismen og dennes ide om udbredelsen af den vestlige civilisation, heriblandt tidens biologiske racisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tyskland i mellemkrigstiden

Forløbet har primært fokuseret på at forstå og forklare, hvordan og hvorfor det lykkedes nazisterne at komme til magten i Tyskland i 1930'erne. I denne forbindelse har vi særligt fokuseret på:

- Versailles-traktaten
- Weimarrepublikken og 'det unge' demokrati.
- Økonomiske kriser i både 1923 og i kølvandet på børskrakket på Wall Street i 1929.

I denne forbindelse har eleverne gjort sig overvejelser om forskellen på 'udløsende og bagvedliggende årsager'.

Derudover har vi arbejdet med den nazisitske ideologi med særligt fokus på antisemitisme (og holocaust som vi har diskuteret under inddragelse af et kort uddrag af Zygmunt Baumans 'Modernitet og Holocaust'), nazistisk propaganda samt diskuteret nogle af nazisternes centrale politiske tiltag efter magtovertagelsen i 1933, særligt de tiltag som havde til hensigt at rette op på landets økonomiske situation.
Som en afslutning på forløbet er eleverne blevet introduceret til at arbejde med historiebrug ud fra udvalgte eksempler som særligt handlede om sammenligninger mellem Donald Trump og Adolf Hitler.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER (OPSUMMERENDE):
- Versailles-traktaten
- Weimarrepublikken
- De økonomiske kriser i 1923 og 1929
- Skabelsen af den nazistiske etpartistat (bl.a. bemyndigelsesloven).
- Antisemitisme og jødeforfølgelse
- Historiebrug
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Besættelsestiden

I forløbet har vi først og fremmest behandlet den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Her har vi indledningsvis arbejdet med selve besættelsen d. 9. april 1940 samt de tyske motiver bag beslutningen om at besætte Danmark (og Norge). Efterfølgende har vi særligt kigget nærmere på samarbejdspolitikken og dennes sammenbrud. En del af dette arbejde har omhandlet Erik Scavenius og en diskussion af dennes politiske eftermæle.
Derudover har vi i forløbet kort set nærmere på modstandsbevægelsen samt befrielsen og det politiske efterspil omhandlende dannelsen af befrielsesregeringen, retsforfølgelser mv. Derudover har vi også arbejdet med historiebrug, erindringspolitik og kollektiv erindring, bl.a. i form af en tur til Mindelunden hvor eleverne holdte oplæg om Mindelundens forskellige erindringssteder.

Foruden ovenstående har vi i forløbet også arbejdet med, hvordan Danmark orienterede sig internationalt set i årene lige efter krigen, herunder medlemskabet af FN og Atlantpagten/NATO. Her trænede eleverne at skulle opstille og gennem en mundtlig fremlæggelse besvare problemstillinger ud fra udleveret materiale om emnet.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER (OPSUMMERENDE):
- Den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940.
- Samarbejdspolitikken og Erik Scavnius' rolle i denne forbindelse (herunder begreberne 'aktiv' og 'passiv' samarbejdspolitik.
- Befrielsen af Danmark i maj 1945, herunder befrielsesregeringen.
- Danmarks udenrigspolitisk situation og orientering i årene efter krigens afslutning.
- Erindringspolitik og erindringssteder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Sydafrika: Apartheid

Forløb med udgangspunkt i verden uden for Europa og USA. Emnet er valgt af eleverne selv efter afstemning blandt de mulige emner de selv foreslog.

I forløbet har vi haft særligt fokus på Sydafrikas historie i perioden under Apartheid-systemet (1948-1994). Indledningsvis har vi dog kort beskæftiget os med Sydafrikas kolonihistorie med fokus på først hollændernes og siden briternes interesse i landet, ligesom vi har behandlet afkoloniseringsprocesser i en bredere sammenhæng.
I arbejdet med selve apartheid-tiden har vi kronologisk gennemgået de væsentligste udviklinger i perioden, herunder særligt indførelsen af apartheid og de grundlæggende ideer bag systemet, modstanden mod systemet med særligt fokus på ANC samt systemets valg og det første demokratiske valg i 1994.
Efterfølgende har vi perspektiveret til nutiden, herunder ud fra hvilke parametre man kan snakke om at der er sket en forbedring i Sydafrika siden apartheid samt på hvilke måder landet stadig er præget af aprtheid-tiden. Dette har bl.a. indebåret arbejde med "nation building" samt grundlæggende overvejelser om nationalisme ud fra en kort introduktion til Benedict Andersons teori om 'forestillede fællesskaber'. Her har vi ligeledes snakket om både kollektiv erindring og historiebevidsthed.
Undervejs i forløbet har vi ligeledes set nærmere på, hvordan Sydafrika - og særligt Nelson Mandela - er blevet fremstillet i nyere populærhistoriske fremstillinger. Dette har vi gjort gennem uddrag af filmene "Mandela: Long Walk to Freedom" (Justin Chadwick, 2013) og "Invictus" (Clint Eastwood, 2009).

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER (OPSUMMERENDE):
- Sydafrikansk kolonihistorie med fokus på hollændere og briters tilstedeværelse i landet.
- Grundlæggelsen af apartheid-systemet i 1948 med særligt fokus på de væsentligste ideer bag systemet.
- Modstand mod apartheid-systemet med særligt fokus på ANC.
- Apartheid-styrets fald og det første frie valg i 1994.
- "Nation building"
- Sydafrika og særligt Nelson Mandela i populærkulturen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer