Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Corneliussen, Bengerd Maria Juul Thorsen
Hold 2019 ol/a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arkitektur
Titel 2 Filosofi - Platon
Titel 3 Epos - Iliaden
Titel 4 Tragedie - Antigone
Titel 5 Senecas Stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arkitektur

Der gives en grundlæggende introduktion til de tre arkitektoniske stilarter, samt de vigtigste bygningstyper i antik arkitektur. Forløbet rummer såvel romerske som græske monumenter.
Eleverne bliver i stand til at navngive de vigtigste bygningselementer, i de respektive bygningstyper. Desuden opnås evne til at give en detaljeret beskrivelse og bestemmelse af de tre kanoniske tempelstilarter og deres karakteristika.
Desuden bliver eleverne i stand til at identificere de antikke arkitekturelementer i senere perioders arkitektur.

Monumenter
Dorisk stil: Poseidontemplet/“Poseidonia” i Peastum og Parthenon
Jonisk stil: Niketemplet, Erechteion
Korintisk stil: Olympeion og Pantheon
Romersk: Fortuna Virilis og Vestatemplet.
Græsk og Romersk Teater: Epidauros og Colosseum
Triumfbuer: Titusbuen
Stadion: Olympia

Perspektivmonumenter
1: Gotisk og romansk arkitektur: Roskilde Domkirke & Duomo’en (Firenze)
2: (Italiensk) Renæssance: Egeskov Slot, Palazzo Medici (Firenze), Cappella dei Pazzi (Firenze)
3: Barokken: Christiansborgs ridebane + marmorbroen & Chiesa di’    Ognissanti (Firenze)
4: Klassicismen: Vor Frue Kirke & Christiansborg Slotskirke
5: Historicismen: Statens Museum for Kunst & Det Kongelige Teater
6: Nyklassicisme: Øregård Gymnasium & Politigården
7: Modernisme: Bella Vista (Arne Jacobseb) & Santa Maria Novella (Firenze)

Sekundærtekst
Andreasen, B og J. Refslund Paideia (København 2013), s. 132
Fich, H. (ed.) Græsk Kunst (København 2006-2008) ss. 74-75, 228
Thiedecke, J. Antikkens arkitektur og dens efterliv (København 2007)
Elevproducerede PowerPoints om de respektive emner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Filosofi - Platon

Forløbet giver en introduktion til Platons idélære som den er beskrevet i henholdsvis Hulelignelsen og Sokrates’ tale i Symposion. Der fokuseres på idélærens dualistiske verdensbillede, på dikotomien sjæl >< legeme og på erkendelse som en bevægelse fra doxa til episteme (eller i visse tilfælde aporía).
Derudover beskrives overgangen fra mythos til logos og der introduceres til sofistikkens indflydelse på klassisk tids filosofi og til den sokratiske metode.

Uddrag af "Staten" (Hulelignelsen) fra Mejer, J. & C. Gorm Tortzen Kend Dig Selv - et Platon-udvalg (København, 2000) s. 163-170.
Uddrag af ”Symposion” (Sokrates' tale) fra Mejer, J. & C. Gorm Tortzen Kend Dig Selv - et Platon-udvalg (København, 2000) s. 125-143.

Sekundærtekst
Introduktion til Platons Symposion fra Mejer, J. & C. Gorm Tortzen Kend Dig Selv - et Platon-udvalg (2000), s. 85-90.
Introduktion til Platons hulebillede fra Mejer, J. & C. Gorm Tortzen Kend Dig Selv - et Platon-udvalg (2000), s. 159-162.

Perspektivtekst
Wolfgang Petersen: The Matrix (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Epos - Iliaden

Der arbejdes med homerisk epos, med fokus på den homeriske helt samt forholdet mellem helte og guder i det homeriske verdensbillede, som det kommer til udtryk i Homers Iliade. Der læses udvalgte passager af Iliaden med omdrejningspunkt i passager, der beskriver Achilleus’ menis.
Der introduceres til eposgenren og dens karakteristika. Endvidere opnås kendskab til Homers forfatterskab og til det homeriske spørgsmål, samt til homerisk digtnings karakteristika, herunder mundtlighedstræk. Forståelse for epos som en af græsk (og europæisk) kulturs tidligste litterære former.

Der opnås kendskab til de homeriske æresbegreber og repræsentationen af helteidealerne hos de centrale karakterer. Desuden introduceres det homeriske verdens- og gudebillede med dens karakteristiske interaktion mellem guder og helte med teofani og do ut des som nøglebegreber.

Kernetekst
Iliadens 1. sang v. 1-430; 6. sang v. 312-529; 18. sang v. 1-238; 24. sang v. 1-77 samt 477-632 fra Due, Otto S. (overs.) Homers Iliade, (København 1999), 1. paperbackudgave, 1. oplag
Sidetal: 43

Supplerende tekst
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012) s. 11-19.
Lærerproduceret PowerPoint med introduktion til mundtlig digtning og eposgenren.

Perspektiverende tekst
Petersen, Wolfgang (dir.) Troy 2004, (0:00:00-1:05:00) – spillefilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tragedie - Antigone

Der introduceres til baggrunden for det græske teaters opståen og til teatret som institution samt det græske dramas opbygning, herunder korets funktion.
Der arbejdes med en nuanceret forståelse af Sofokles’ skæbneforståelse samt gudernes betydning for Sofokles tragedie og evne til at analysere dette. Fokus i tekstlæsningen er på evne til at karakterisere og identificere Sofokles’ kompromisløse helte, herunder evnen til at karakterisere diverse kvinderoller og deres betydning for tragediens karakterer og for handlingen overordnet
Endvidere introduceres til Aristoteles’ tragedieteori med henblik på en kursorisk analyse af tragdiens virkemidler.
Endelig er der arbejdet med evnen til at identificere og analysere fortolkninger af Antigone-motivet i senere tids kunst.

KERNETEKST
Antigone (overs. Otto Foss) (København 1977)

SEKUNDÆRTEKST
Restudy-video Græsk Tragedie og Komedie https://www.youtube.com/watch?v=t9mQds5K0zU

PERSPEKTIVMATERIALE
Det Kongelige Teater Studiehæfte: Jean Anouilh Antigone (København 2003)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Senecas Stoicisme

Forløbet giver en introduktion til den romerske filosofi, særligt Senecas stoicisme, som den er beskrevet i hans breve til Lucilius. Der opnås en grundlæggende forståelse for den stoiske etik, herunder dens fremstilling af idealet ”den stoiske vismand” og af fornuftens og apatheias rolle for opnåelsen af idealtilstanden eudaimoni.
Derudover gives en introduktion til den romerske filosofis overtagelse af det græske tankegods, som vi så det repræsenteret hos Platon i forløbet ”Filosofi - Platon”.

Kernetekst
”Nr. 41: Gud i Mennesket” fra Ole Thomsen Veje til Rom (Århus, 2008)
”Nr. 1: Om Tiden” fra Aigis 9,2
Samlet omfang kernetekst: 4 sider.

Sekundærtekst
Andreasen, B. og J.R. Poulsen Paideia (København 2012) side 160-163
Lærerproduceret ppt. om udviklingen af den antikke filosofi fra præsokratikerne til stoicismen.

Perspektivtekst
Hilstrøm, Christina: ”Sådan tackler du coronakrisen med stoisk ro: Erkend, at du skal dø, og at det hele ikke handler om dig,” Artikel fra Berlingske 22.marts 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer