Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Niels Grotum Sørensen
Hold 2019 ol/f (3f ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Epos – Odysseen
Titel 2 2. Drama – Euripides’ Medea
Titel 3 3. Demokrati og retorik
Titel 4 4. Arkitektur
Titel 5 5. Antik filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Epos – Odysseen

Vi har arbejdet med det episke univers som det kommer til udtryk i Odysseen, med fokus på
kendskab til eposgenrens karakteristiske træk, dens tilblivelseshistorie og typiske virkemidler,
samt på de værdier og normer der driver de homeriske helte.

Kernetekst
Odysseen (oversat af Otto Steen Due 2002)
— 1. sang, vv. 1-79,
— 6. sang,
— 9. sang, vv. 105-566,
— 12. sang, vv. 37-54, 153-200,
— 21. sang, vv. 1-225,
— 22. sang, vv. 1-104, 296-501,
— 23. sang, vv. 153-246.

Supplerende stof (læst kursorisk)
Ovid, Eskapader, 1. bog, 1. sang (oversat af Otto Steen Due 2005)

Perspektivtekst
Uddrag af Bent Haller, Odysséen fortalt af Bent Haller (1999).
Uddrag af Margaret Atwood, Penelopiaden (oversat af Lisbeth Møller Madsen 2005).

Baggrundsstof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 16-30.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Drama – Euripides’ Medea

Vi har arbejdet med den græske tragedie i form af Euripides’ Medea. Vi har set på tragediens opbygning, på korets rolle og på den politiske og religiøse kontekst. I forbindelse med tragedien har vi arbejdet med Medea som person, hendes rolle og muligheder som kvinde, med modstillingen mellem ‘grækere’ og ‘barbarer’ og med Euripides’ fremstilling af store destruktive følelser som vrede, kærlighed, sorg og hævntørst.

Kernetekst
Euripides, Medea (oversat af Marcel Lysgaard Lech 2016).
Ovid, Metamorfoser, 7. sang, vv. 1-158 (oversat af Otto Steen Due 2005²).

Supplerende stof (læst kursorisk)
Uddrag af Aristoteles, Poetikken (oversat af Poul Helms 1958).
Horats, Om Digtekunsten, vv. 179-201 (oversat af Ellen A. Madsen 1996).

Perspektivstof
„Hun fandt en besked på mandens telefon fra hans elskerinde – så besluttede hun sig for at tage en grusom hævn,” Den Korte Avis, 23. november 2015.
Margaret Atwood, „Hårbolle,” Tips om overlevelse (oversat af Lisbeth Møller-Madsen efter „Hairball,” Wilderness Tips, 1991).
Billedudvalg: Fremstillinger af Medea (rødfigursvase, Italien, 400-tallet f.v.t.; vægmaleri, Pompeii, 1. årh. e.v.t.; Eugène Delacroix, Den rasende Medea, 1837-1838; Alphonse Mucha, plakat for en opførelse af Medea på renæssanceteatret i Paris, 1898; Christopher Cairns, Medea, 1987; Nancy Warren, Jason og Medea, 1996; Rocco Normanno, Medea, 2009.)

Baggrundsstof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 101-108.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Demokrati og retorik

Vi har arbejdet med retorikkens rolle i det athenske demokrati ud fra to hovedeksempler, Lysias’ tale om drabet på Eratosthenes og Thukydids gengivelse af Perikles’ gravtale. I forbindelse med den første har vi især set på, hvordan Lysias drejer sin fremstilling for at få sin klient til at fremstå så troværdig som muligt, i den anden har vi set på, hvordan Perikles udnytter sin tale til at skabe en underforstået kontrast mellem det demokratiske Athen og det oligarkiske Sparta. Afslutningvis har vi læst et eksempel på romersk politisk retorik i form af et uddrag af Ciceros første catilinariske tale, hvor vi fokuserede på Ciceros brug af effektive retoriske virkemidler.

I forbindelse med forløbet har vi fået et grundlæggende kendskab til det retoriske system, blandt
andet de tre klassiske appeltyper, de tre taletyper, talens inddeling i hoveddele samt typiske virkemidler.

Kernetekst
Lysias’ 1. tale, „Om drabet på Eratosthenes” (oversat af Mogens Herman Hansen 1980).
Lysias’ 24. tale, „Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse” (oversat af Mogens Herman Hansen 1980).
Thukydid, „Perikles’ gravtale”, Den peloponnesiske krigs historie, 2. bog, afsnit 34-46 (oversat af Holger Friis Johansen 1963, rev. 1984).
Cicero, Første catilinariske tale, afsnit 1-11 (oversat af Thure Hastrup 1975).

Supplerende stof (læst kursorisk)
Aristoteles, Retorikken, 1. bog, kapitel 2, afsnit 1-8 (oversat af Thure Hastrup 1983).
Cicero, Om taleren, 3. bog, afsnit 210-212 (oversat af Thure Hastrup 1981).

Baggrundsstof
Mogens Herman Hansen, „Kommentar til talen om drabet på Eratosthenes”, Lysias’ taler (1980), s.
95-101.
Mogens Herman Hansen, „Det athenske demokrati” (Demokratiets historie fra oldtid til nutid, 2012, s. 23-28 og 35)
Poul Birk Nielsen, „Oligarki og demokrati” (Torv og tempel, 2004, s. 69-72).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Arkitektur

Vi har arbejdet med græsk tempelarkitektur, især de tre kanoniske ordener – dorisk, ionisk og korinthisk – og med, hvordan romersk arkitektur bygger videre på græske modeller. Som eksempel på klassisk arkitektur har vi især anvendt templerne på Akropolis i Athen. Vi har diskuteret nogle af de politiske problemer, der knytter sig til denne form for kulturarv, f.eks. den græske stats ønske om at få Akroplis-templernes skulpturer tilbage fra London og Islamisk Stats ødelæggelser af de antikke monumenter i Palmyra.

Kernestof
Græske monumenter
Heratempel II, Poseidonia (Pæstum).
Athens akropolis: Parthenon, Niketemplet, Erechtheion og Propylæerne.
Dionysosteatret i Athen.
Romerske monumenter
Det flaviske amfiteater (‘Colosseum’), Rom.
Pantheon, Rom.
Pont du Gard.
Maison carrée, Nîmes.
Det romerske teater i Orange.

Supplerende stof (berørt men ikke gennemgået som kernestof)
Heratempel I, Poseidonia (Pæstum).
Artemistemplet i Efesos.
Afaia-templet på Ægina.
Templerne for Bel og Baal-Shamin, Palmyra.

Perspektiverende stof
C. F. Hansen, Vor Frue kirke, København (1811-1829).
C. F. Hansen, Københavns byret, København (1805-1815).

Baggrundsstof
Henrik Fich et al., Græsk kunst (1999 og senere), s. 74-75, 136-142, 164-172, 307-311.
Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst (1982, oversat af Jørgen Skot-Hansen 1985),
s. 23-37.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Antik filosofi

Vi har beskæftiget os med Platons filosofi igennem hans „Hulebillede” og de første 21 kapitler af dialogen Menon. Vi har især undersøgt Platons ‘erkendelsesmodel’ samt Menon og Sokrates’ forsøg på at nå frem til én entydig defnition af areté. Vi har desuden set på et eksempel på romersk stoisk filosofi i form af Senecas „Slavebrev.” I den forbindelse har vi især talt om, hvilke konsekvenser stoikernes opfattelse af skæbne og fornuft får for, hvordan de mener, man bør behandle sine medmennesker.

Kernetekst
Platon, „Hulebilledet”, Staten 7. bog kap. 1-5 (oversat af Martin Harbsmeier m.fl. 2013).
Platon, Menon kap. 1-21 (oversat af Chr. Gorm Tortzen 2011).
Seneca, „Slavebrevet”, Moralske breve til Lucilius, brev 47 (oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen 2012).

Baggrundsstof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 159-163.
Chr. Gorm Tortzen, Introduktion til Platon, Platon i udvalg (2015), s. 7-18.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer