Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Niels Grotum Sørensen
Hold 2019 ol/n (3n ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Epos – Odysseen
Titel 2 2. Drama – Sofokles’ Kong Ødipus
Titel 3 3. Historie og historiografi
Titel 4 4. Arkitektur
Titel 5 5. Antik filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Epos – Odysseen

Vi har arbejdet med det episke univers som det kommer til udtryk i Odysseen, med fokus på
kendskab til eposgenrens karakteristiske træk, dens tilblivelseshistorie og typiske virkemidler,
samt på de værdier og normer der driver de homeriske helte.

Kernetekst
Odysseen (oversat af Otto Steen Due 2002)
— 1. sang, vv. 1-79,
— 6. sang,
— 9. sang, vv. 105-566,
— 12. sang, vv. 37-54, 153-200,
— 21. sang, vv. 1-225,
— 22. sang, vv. 1-104, 296-501,
— 23. sang, vv. 153-246.

Supplerende stof (læst kursorisk)
Ovid, Eskapader, 1. bog, 1. sang (oversat af Otto Steen Due 2005)

Perspektivtekst
Uddrag af Bent Haller, Odysséen fortalt af Bent Haller (1999).
Uddrag af Margaret Atwood, Penelopiaden (oversat af Lisbeth Møller Madsen 2005).

Baggrundsstof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 16-30.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Drama – Sofokles’ Kong Ødipus

Vi har arbejdet med den græske tragedie i form af Sofokles’ Kong Ødipus. Vi har set på tragediens
opbygning, på korets rolle og på den politiske og religiøse kontekst. I forbindelse med Kong Ødipus
har vi arbejdet med personkarakteristik af især Ødipus selv og drøftet, hvilken rolle skyld og
skæbne spiller i tragedien og hvorvidt Ødipus har fortjent sin skæbne. Vi har desuden set
eksempler på, hvordan Ødipusmyten bliver fortolket i senere fremstillinger, især i psykoanalysen.

Kernetekst
Sofokles, Kong Ødipus (oversat af Otto Foss, 2. udg. 1977).

Supplerende stof (læst kursorisk)
Aristoteles, uddrag af Poetikken (oversat af Poul Helms 1958).
Thukydid, „Pesten i Athen”, Den peloponnesiske krigs historie, 2. bog, afsnit 47-55 (oversat af Holger Friis Johansen 1963).

Perspektiverende stof
Film: Uddrag af Tyrone Guthries filmatisering af Oedipus Rex (1957), YouTube:
https://youtu.be/ZZUCgq8LfhY.
Sigmund Freud, Uddrag af Drømmetydning (1900, ovs. 1960).
Tom Lehrer, „Oedipus Rex”, fra More of Tom Lehrer (1957).

Baggrundsstof
Otto Foss, „Til indføring”, Kong Ødipus (2. udg., 1977), s. 111-115.
Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 101-106.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Historie og historiografi

Vi har set på historieskrivningen som genre med eksempler fra græsk og romersk historiografi. Vi har drøftet formålet med historieskrivning og skellet melem mýthos og lógos, har undersøgt Herodots historiesyn med fokus på fremstillingen af lykke og skæbne i 1. bog af hans Historier, og har set på politik og ideologi i historieskrivningen med eksempler fra Herodot (den persiske forfatningsdebat), Xenofon (feltherreprocessen) og Livius (fortællingerne om Horatius Cocles og Mucius Scævola).

(I forbindelse med tragedieforløbet (se dette) har vi desuden læst Thukydids beretning om pesten i Athen.)

Kernetekst
Herodot, Historier, 1. bog, kap. 1-14, 26-46, 53-54, 85-91 og 3. bog, kap. 80-83 (oversat af Thure Hastrup & Leo Hjortsø 1979).
Xenofon, „Feltherreprocessen”, Hellenika, 1. bog, kapitel 7, afsnit 1-35 (oversat af Aage Kragelund 1944, revideret af Mogens Herman Hansen 1994).
Titus Livius, „Om Horatius og Scævola”, Fra byens grundlæggelse, 2. bog, kapitel 10 og 12-13 (oversat af Claus Friisberg 2010).

Supplerende stof (læst kursorisk)
Platon, „Gyges’ ring”, Staten, 2. bog, 359b-360d (oversat af Martin Harbsmeier m.fl. 2013).
Thukydid, Den peloponnesiske krigs historie, 1. bog, kapitel 22 (oversat af Adam Schwartz 2018).
Cicero, Om taleren, 2. bog, kapitel 9, afsnit 36 (oversat af Thure Hastrup 1981).

Perspektivtekst
Leopold von Ranke, Geschichte der romanischen und germanischen Völker von 1494 bis 1514 (1824), uddrag af forordet.

Baggrundsstof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 58-71.
Mogens Herman Hansen, „Det athenske demokrati”, Demokratiets historie fra oldtid til nutid, 2012, s. 23-28 og 35).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Arkitektur

Vi har arbejdet med græsk tempelarkitektur, især de tre kanoniske ordener – dorisk, ionisk og korinthisk – og med, hvordan romersk arkitektur bygger videre på græske modeller. Som eksempel på klassisk arkitektur har vi især anvendt templerne på Akropolis i Athen. Vi har diskuteret nogle af de politiske problemer, der knytter sig til denne form for kulturarv, f.eks. den græske stats ønske om at få Akroplis-templernes skulpturer tilbage fra London og Islamisk Stats ødelæggelser af de antikke monumenter i Palmyra.

Kernestof
Græske monumenter
Heratempel II, Poseidonia (Pæstum).
Athens akropolis: Parthenon, Niketemplet, Erechtheion og Propylæerne.
Dionysosteatret i Athen.
Romerske monumenter
Det flaviske amfiteater (‘Colosseum’), Rom.
Pantheon, Rom.
Pont du Gard.
Maison carrée, Nîmes.
Det romerske teater i Orange.

Supplerende stof (berørt men ikke gennemgået som kernestof)
Heratempel I, Poseidonia (Pæstum).
Artemistemplet i Efesos.
Afaia-templet på Ægina.
Templerne for Bel og Baal-Shamin, Palmyra.

Perspektiverende stof
C. F. Hansen, Vor Frue kirke, København (1811-1829).
C. F. Hansen, Københavns byret, København (1805-1815).

Baggrundsstof
Henrik Fich et al., Græsk kunst (1999 og senere), s. 74-75, 136-142, 164-172, 307-311.
Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst (1982, oversat af Jørgen Skot-Hansen 1985), s. 103-114.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Antik filosofi

Vi har beskæftiget os med Platons filosofi igennem hans „Hulebillede” og de første 15 kapitler af dialogen Menon. Vi har især undersøgt Platons ‘erkendelsesmodel’ samt Menon og Sokrates’ forsøg på at nå frem til én entydig defnition af areté.

NB: Grundet nødundervisning blev filosofiforløbet noget mindre omfattende end planlagt. En planlagt del af forløbet om romersk stoicisme har derfor måttet udgå.

Kernetekst
Platon, „Hulebilledet”, Staten 7. bog kap. 1-5 (oversat af Martin Harbsmeier m.fl. 2013).
Platon, Menon kap. 1-15 (oversat af Chr. Gorm Tortzen 2011).

Baggrundsstof
Chr. Gorm Tortzen, Introduktion til Platon, Platon i udvalg (2015), s. 7-18.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer