Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mads Aakjær Reinert
Hold 2019 ol/u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Helte og guder: Iliaden
Titel 2 Græsk og romersk kunst
Titel 3 Drama: Kong Ødipus
Titel 4 Demokratiets problemer
Titel 5 Køn og kærlighed i romersk poesi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Helte og guder: Iliaden

Guder og helte: Iliaden

Der arbejdes med det homeriske epos med særligt fokus på den homeriske helt samt forholdet mellem helte og
guder i det homeriske verdensbillede, som det kommer til udtryk i Homers Iliade. Der læses udvalgte
passager i Iliaden med omdrejningspunkt i passager, der beskriver Achilleus’ vrede.

Der introduceres til eposgenren og dens karakteristika. Endvidere opnås kendskab til Homers
forfatterskab og til det homeriske spørgsmål, samt til homerisk digtnings karakteristika herunder
mundtlighedstræk. Forståelse for epos som en af græsk (og europæisk) kulturs tidligste litterære
former.

Der opnås kendskab til de homeriske æresbegreber og repræsentationen af helteidealerne hos de
centrale karakterer. Desuden introduceres det homeriske verdens- og gudebillede med dens
karakteristiske interaktion mellem guder og helte.


Vigtige begreber:
Antropomorfe guder
Arete
Ate
Daktylisk heksameter
Det homeriske spørgsmål
Do ut des
Epiteta Ornantia
Formelvers
Homeriske lignelser
Kleos
Menis
Moira
Oikos
Patronymika
Prooímion
Teofani
Time
Sofrosyne


KERNETEKST
Iliadens 1. sang, vv. 1-611; 6. sang, vv. 237-529; 22. sang, vv. 21-404; 23. sang, vv. 1-34; 24. sang, vv. 469-558 fra Due, O.S. (overs.), Homers Iliade, (København 1999), 1. udgave, 1. oplag
[Sidevurdering: 48]

SUPPLERENDE TEKST
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. paperbackudgave, 3. oplag, ss. 11-19
Lærerproduceret PowerPoint med introduktion til mundtlig digtning og eposgenren

PERSPEKTIVMATERIALE
Æneidens 2. sang, vv. 1-267 samt 469-558 fra Due, Otto S. (overs.), Vergils Aeneide, (København, 2007), 1. udgave, 1. oplag  
Petersen, W. (dir.), Troy. 2004
Rifbjergs Liste (podcast), 783 på Rifbjergs Liste: Minna Skafte Jensen (18. juli 2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Græsk og romersk kunst

Græsk og romersk skulptur
Der introduceres til perioderne i græsk skulpturs udvikling. Der arbejdes med rundskulptur fra arkaisk tid til hellenistisk tid med perspektivering til romersk kunst, middelalder, renæssancen, barokken, rokoko samt moderne skulptur. Vi kommer ind på skulpturens udformning, materiale og funktion, original og kopi, stiliserende, idealiserende og naturalistisk, symmetri og kontrapost.

TEKST
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. udgave, 3. oplag, ss. 45-50
Woodford, S. Introduktion til Græsk og Romersk Kunst (Herning, 1985), 1. udgave, 4. oplag, ss. 15-22, 53-65, 83-87
Lærerproduceret PowerPoint omhandlende perioderne

MONUMENTER:
ARKAISK TID: Kouroi: New York-kouros (slutn. af 7. årh. f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York); Sounion-kouros (ca. 590 f.Kr., Nationalmuseet, Athen); Kalvebæreren (ca. 560 f.Kr., Akropolismuseet, Athen); Anavyssos-kouros (ca.530-520 f.Kr., Nationalmuseet i Athen). Korai: Auxerre-koren (ca. 640 f.Kr., Louvre, Paris); Chiotissa-koren (ca. 510 f.Kr., Akropolismuseet, Athen); Peplos-koren (ca. 530, Akropolismuseet, Athen)

TIDLIG KLASSISK: Kritios-drengen (490-480 f.Kr., Akropolis-museet, Athen); Zeus Artemision (ca. 460 f.Kr., Det arkæologiske nationalmuseum, Athen); Diskoskasteren (ca. 450 f.Kr., Museo Nazionale-Palazzo Massimo, Rom)

HØJKLASSISK: Spydbæreren (ca. 440 f.Kr., Museo Nazionale, Napoli); Venus Genetrix (ca. 430. f.Kr. Louvre, Paris).

SENKLASSISK: Eirene med Plutos (ca. 370 f.Kr., Die Glyptothek, München); Dansende Mænade (ca. 360 f.Kr., Albertinum, Dresden); Afrodite fra Knidos (ca. 340 f.Kr. Vatikanmuseerne, Rom); Hermes med Dionysosbarnet (ca. 325 f.Kr., Det arkæologiske museum, Olympia); Pothos (ca. 325 f.Kr., Musei Capitolini, Rom)

HELLENISME: Galler dræber sin kvinde (220 f.Kr., Museo Nazionale delle Terme, Rom); Torneudtrækkeren (ca. 200 f.Kr., British Museum, London); Bokseren (ca. 200 f.Kr., Museo Nazionale-Palazzo Massimo, Rom); Den dansende Faun (første halvdel af 3. årh. f.Kr., Museo Nazionale, Napoli); Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr., Vatikanmuseerne, Rom)

ROMERSK: Augustus Prima Porta (ca. 20 f.Kr., Vatikanmuseet, Rom); Claudius som Jupiter (ca. 42 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom), Sabina (ca. 130 e.Kr., Museo Ostiense, Rom); Commodus som Hercules (192 e.Kr., Museo dei Conservatori, Rom); Titus (ca. 80 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom); Mandsportræt (60 f.Kr., Die Glyptothek, München)

PERSPEKTIVMATERIALE
renæssance: Michelangelos David (1501-04, Galleria dell'Accademia, Firenze), barok: Berninis Apollon og Dafne (1622-25, Galleria Borghese, Rom), rokoko: Bouchardons Amor spænder sin Bue (1747-50, Louvre, Paris), nyklassicisme: Thorvaldsens Jason med det gyldne skind (1803, Thorvaldsens Museum, København); Thorvaldsens Venus med æblet (1813-16, Thorvaldsens Museum, København) modernisme: Giacomettis Tall Woman II (1948-9, Tate Modern, London)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Drama: Kong Ødipus

Den antikke tragedie: Kong Ødipus

Der arbejdes med det antikke drama med fokus på tragediegenren, specifikt Sofokles’ Kong Ødipus i værkets fulde længde. Der er fokus på begreberne hybris og nemesis samt tragediens behandling af modsætningsparret "fastlagt skæbne" og "frie vilje". Dette bliver som udgangspunkt undersøgt i hovedpersonen, Ødipus, og hans karakters udvikling gennem tragedien.

Der introduceres til dramainstitutionen i højklassisk tid og til tragedien som genre, herunder tragediens inddeling. Tragediens indhold er diskuteret med fokus på karaktererne under inddragelse af begreberne hybris og nemesis såvel som hamartia og moira. Desuden er Aristoteles’ tragedieteori introduceret og appliceret på tragedien med henblik på at diskutere tragediens virknings- og værkæstetiske dele.


Vigtige begreber:
Agon
Anagnoresis
Arete
Ate
Desis
Eleos
Epeisodion
Ethos
Exodos
Exposition
Fobos
Harmatia
Hybris
Iambisk trimeter
Katharsis
Kleos
Kommos
Lysis
Mimesis
Moira
Mythos
Nemisis
Parodos
Prolog
Peripeti
Sofrosyne
Stasimon
Stichomyti
Time
Tragisk ironi
Tragisk faldhøjde


KERNETEKST
Kong Ødipus fra Foss, O. (overs.), Sofokles’ Kong Ødipus, (København 1977), 2. udgave, 15. oplag
[Sidevurdering 51]

SUPPLERENDE TEKST
https://www.youtube.com/watch?v=t9mQds5K0zU
https://www.youtube.com/watch?v=2_ZZ3cTAsAE
Aristoteles' Poetik fra Harsberg, E. (overs.), Aristoteles: Om Digtekunsten, (København 1969), 1. udgave, 1. oplag, ss. 135-139
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. udgave, 3. oplag, ss. 101-111, 115-116

PERSPEKTIVMATERIALE
Sigmund Freuds Drømmetydning fra Boisen, M. (overs.), Drømmetydning, Bind I, (København, 1988), 4. udgave, 2.oplag, ss. 208-211
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokratiets problemer

Demokratiets Problem

Demokrati og styreformer
Med henblik på en forståelse af moderne diskussioner af demokratiet og dets udfordringer, undersøger forløbet en række problemstillinger forbundet med den demokratiske styreform. Fokus er på forskellige friheds- og lighedsforståelser, deltagelsespligt, inddragelse af minoriteter, samt betydningen af viden & uddannelse i den politiske debat i antikken såvel som i dag. Der læses udvalgte, repræsentative tekster, der belyser forskellige synspunkter.
Eleverne opnår forståelse for antikke styreformer samt træner evnen til at diskutere og vurdere dem over for hinanden, og endvidere til at forholde dem til en moderne demokratisk kontekst. Desuden træner de evnen til at vurdere og diskutere demokratiets svagheder og udfordringer i et aktualiserende perspektiv.

Kernetekst
Herodots ”Forfatningsdebatten Mellem Tre Persiske Stormænd” fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993), s. 73-77.
Thukydids ”Perikles’ Gravtale” fra Holger Friis Johansen Thukydid - et udvalg (København, 1963, rev. 1984), s. 24-31.
Platons "Om demokratiet" fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993), s. 108-116.
Platons "Hulebilledet" fra Christian Gorm Tortzen et ali. Platon i udvalg I Staten (København, 2013), s. 295-301
[Sidevurdering 27]


Sekundærtekst
Lærerproduceret ppt. om styreformerne i hhv. Sparta og Athen.
Introduktion til Herodots Forfatningsdebat fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993) s. 25-27.
Introduktion til Thukydids Perikles' Gravtale fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993) s. 27-30.
Introduktion til Herodots Forfatningsdebat fra Mogens Herman Hansen Kilder til Demokratiet i Athen (Skive, 1993) s. 40-43.
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. paperbackudgave, 3. oplag, ss. 59-80 og 148-154.

Perspektivtekst
Knudsen, Anne: "Massevælde", Weekendavisen, 31. januar 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn og kærlighed i romersk poesi

Køn og Kærlighed i romersk poesi

I dette forløb skal eleverne stifte bekendskab med romersk litteratur og kultur.

Formålet med forløbet er at give et indblik i det antikke Rom – hhv. senrepublikken og tidligkejsertid, samt give et indblik i litteraturen i denne periode - særligt lægges der vægt på den græske poesis indflydelse på romerne og den litterærebevægelse, neoterikerne.

Temaet for forløbet er køn og kærlighed i romersk poesi, hvorfor eleverne skal stifte bekendskab til den antikke opfattelse af køn, seksualitet og kærlighed.
Vi læser og analyserer forskelligt Catul med fokus på fremstilling af køn og seksualitet. Særligt er der fokus på den stereotypiske mand og kvinde i det antikke Rom og hvordan digtene afviger fra disse - herunder bruges begreber "aktiv" og "passiv", morbus amoris, "homo mollis" og "tribade".

KERNETEKST
Catul digt ## 51, 5, 7, 8, 70, 72, 85, 87
[Sidevurdering 7]

SUPPLERENDE TEKST
Lund, A.A.  seng med romerne. Køn og sex i det antikke Rom (København, 2005), ss. 9-15

PERSPEKTIVMATERIALE
Christiansen, Mads: "Debat: Anerkend nu, at mange mænd har lyst til
sex med begge køn", Politikken, 7. november 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer