Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Stine Pilgaard
Hold 2019 re/w (3w re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religionsfænome., religionssociologi og kristen. 1
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Scientology

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religionsfænome., religionssociologi og kristen. 1

Religionsfænomenologi, religionssociologi og jødedom 1:
I skal introduceres til områderne religionsfænomenologi og religionssociologi. Indenfor begge områder vil I får viden om kernebegreber, modeller og teorier, som I skal anvende i religionsanalyser.
I skal arbejde med empiri fra kristendommen

Formål:
For at forstå en dybere forståelse af religion, skal I arbejde med religionsfænomenlogi dvs. få en indsigt i de overordnet fænomener indenfor religionen, som kan anvendes på forskellige religioner. Men religionsfænomenlogien kan ikke stå alene, I skal også have en viden om samspillet mellem religion og samfund og derfor introduceres I til religionssociologi. I vil arbejde empirisk med tekster fra den jødiske/ kristne tradition i arbejdet med det fænomenlogiske og med forskelligt empiri i forbindelse med det religionssociologiske.

Kernestof:
Religiøse minoriteter og hvordan man studerer dem.
Religionsfænomenlogien
Grundmyter fra GT.

Kernebegreber ( ikke udtømmende):
Definition af religionsbegrebet
Konstruktivisme
Klassifikationssystem
Kaos/kosmos
Ritualer
Definition af forskellige slags offer.
Overgangsritualer
Bøn
Divination
Privilegeret talesituation
Rent/urent
Mystik
Deprivationsteori
Definition af myter.
Skabelsesmyterne
Syndefaldet

Religionssociologi:
Minoritet
Majoritet
Religiøs diskrimination
Selvsegration
Gruppe identifikation
Religiøse diskurser
Omstændigheder for at sekt bliver større religiøse bevægelse og ikke forsvinder.
Karisma.
Konversation: Beckford: Ydre og indre dimension og Wallis typologi.
Konversation: Lofland-Stark model (7 trin)

Materiale: Jensen, Tim, Minoritets religioner i Danmark, 1991, Columbus
Andreasen, Esben, Religion og kultur- en grundbog, 3. udg, 2005-2010, Systime

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

Kristendommen:

Formål:
Kristendommen har en særstatus i DK og det samme i bekendtgørelsen for religion i gymnasiet. I skal have indsigt og forståelse af kristendommens tidshistorie og kilderne. I skal analysere kilder fra NT og nutidige kilder, hvor der er et fokus på Evangelist og radikale kristne i USA

Kernestof:
Den formative tid
Kristendommens udvikling
Forståelse af kristendommen som religion

Materiale:
Andreasen, Esben, Religion og kultur- en grundbog, 3. udg, 2005-2010, Systime
Forman, Jens, De kristnes religion
Følger, Hanne, Fundamentalisme i kristendommen og islam


Kernebegreber ( ikke udtømmende):
Skabeelsesmyten, syndefaldet, Moses
Abraham: Første og største monoteist
Treenigheden: Gud kommer til udtryk i tre former!
Omnipotent, immanent, transcendent
Jesus er Guds søn =Ny Messias (til forskel til jøderne og muslimerne).
Frelse ved at tro på ham (troen på det eskatologiske og Apokalypsen).
Lignelse, Jesu undergerninger
Troen på livet efter døden.
Det dobbelte kærlighedsbud.
Jesu forhold til Moseloven
Næstekærlighedsbudet
De 10 bud.
Radikalisering af de 10 bud
Dåb modsat omskærelse.
Nadveren
Menneskesønnen
Universel religion.
De forskellige evangeliers tolkninger og beskrivelser (hvorfor er de forskellige? Argumenter ud fra tidshistorien).
Forskelle mellem kristendommen og jødedommen.
Forsoningslæreren: Klassiske, objektive, subjektive
Soning

Fundamentalistisk kristendom:
Begrebet fundamentalisme i hverdagssprog:
Begrebet fundamentalisme i fagligt brug
Sekulær:
Sekulariseringsprocessen i Europa:
Definition af sekulær:
Åndelige /verdslige regimente:
Postmoderne og fundamentalisme:
Ufejlbarlighed:
Fjenden:
Moderate trosfæller:
Inden for og uden for – grænsedragning og adfærdskrav:
Moderreligion:
Eskatologi.
Materialisme: Forbrugerisme
Dualisme
Enklave:
Definition af sekt
Lederskab hierarkisk
Karisma
Evangelist

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Islam:
Formål:
I skal have en introduktion til islam. I vil lære om den islamiske baggrund og essentielle begreber. I skal kunne knytte islam sammen med jødedommen og kristendommen.

Kernestof:
Den islamiske historie
Muhammed.
De fem søjler

Materiale:
Andreasen, Esben, Religion og kultur- en grundbog

Kernebegreber ( ikke udtømmende)
Muhammed og hans baggrund og historie.
Udvandring fra Medina, indtagelsen af Mekka.
Forståelse af Muhammeds histories betydning for konstruktion af islam.
Profeter i islam
Abraham/Ibrahim historien, fokus på Ismael og Hagar.
Åbenbaring
De fem søjler
Monoteismen
Koranen
Splittelsen i islam
Sunna
Hadith
Jihad: Lille og store jihad
Khalifat
Sharia
Betydning af ordet islam, muslim, jihad.

Fundamentalistisk islam:
Guldalder
Modernisme
Traditionalisme
Sekularisme
islamisme
Den moderate vej
Den radikale vej
Nyfundamentalisme

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme

Vi gennemgår buddhismens centrale forestillinger (dharma, den buddhistiske antropologi og genfødselsforestillinger) og praksisser (meditation og andre fortjenstfulde handlinger) med perspektivering til de monoteistiske religioner og det senmoderne samfund.
Forløbet tager udgangspunkt i buddhismens historiske forudsætninger og Buddha-figuren som religionsstifter. Buddhismens forgreninger inddrages ift. spørgsmålet om udfrielse fra samsara (boddhisatvafiguren).
Afslutningsvis arbejder vi med buddhisme i en senmoderne dansk kontekst.

Centrale begreber (ikke udtømmende):
Dharma, reinkarnation, samsara, anatman, karma, avidya (uvidenhed), nirvana, begær, 4 ædle sandheder, 8-ledede vej, årsagskæden, dukha (fejlagtig stræben, lidelse), skandhaer, mahayana, sunyata, meditation, konvertit- og immigrantbuddhist.
Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Diskutere
Selvrefleksion
Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Scientology

Scientology:
Formål:
I skal arbejde med en nyere religion og få en indsigt i Scientologys religiøse verden. I vil lære om deres grundbegreber og deres forhold til religionen og omverden.

Kernestof:
Fra hengive til frafalden
L.Rom Hubbards liv og Scientologys historie
Scientologys fænomenologi

Materiale:
Refslund, Dorthe, Scientology
Dam, Robert, Afhopperen

Kernebegreber ( ikke udtømmende):
Hubbards liv
Hagiografi
Myter
Ætiologi.
Tidsforståelse: Cyklisk eller spiralsk.
Thethan.
KropsThetan.
OT – Opererende Thethan.
Auditing: Både subjektiv og objektiv.
Auditor
Broen til Total Frihed.
Clear.
Dianetik.
Scientology.
De fire dynamikker.
Engram.
E-Meter
Sindets tre dele: Analytiske, reaktive, somatiske.
Robert Dam.

Særlige fokuspunkter:
Faglige
Lytte
Læse
Skrive
Diskutere
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Overskue og strukturere

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Individuelt arbejde
Pararbejde
Gruppearbejde
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer