Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Johanne Aagaard, Sofie Hertz
Hold 2019 3g Ng/1 (3g Ng/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danske kyster
Titel 2 Danske landskaber
Titel 3 Bæredygtige byer
Titel 4 Juleferie
Titel 5 Hvad er der i mobilen og hvor kommer det fra?
Titel 6 Klimaforandringer - naturlige og menneskeskabte
Titel 7 Hvorfor sulter befolkningen ofte på Afrikas Horn?
Titel 8 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danske kyster

Kernestof: Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Empiriarbejde; Opmåling af kystprofil ved Brøndbystrand. Indsamling af sedimentprøver, udgravning af profilhuller. Bearbejdning af data herunder sigtning af sedimentprøver mhp udarbejdning af sumkurver.
Tolkning af satellitbilleder af hhv. kystlandskaber og klitlandskaber og indsande.

Vi arbejder med kystdannende processer, forskellige kystformer og kystelementer. Fokus er på Brøndby Strand, som eksempel på natur- og menneskeskabt landskab, dets dannelse. Vi tager på feltarbejde til Brøndby Strand og måler kystprofil, måler bølgehøjde og vindretning, tjekker sedimentstørrelser langs profilet m.m.. På baggrund af data præsenterer eleverne gruppevis deres resultater. Under bearbejdning af data diskuteres fagets forskellige metoder.
Som afslutning på forløbet ser vi kort på ressourcen sand. Vi noterer os, der er vindskabte klitlandskaber og dels ved at se og diskuterer dokumentaren: Sandkrigen fra DR2. Fokus er på sand som begrænset ressource, og at menneskeskabte ændringer af et miljø kan give utilsigtede konsekvenser som følge af, at bølger og strømme under de nye betingelser skaber nye ligevægtskystlinjer.
Andre begreber behandlet i forløbet er isostasi og eustasi i forbindelsen med Danmarks kystdannelse - klintekyster og fladkyster.


Begreber: kystlandskaber, kystformende kræfter, sammenhæng mellem bølgehøjde og strandplanets udforminig. Kystprofil, kystprofilers former med strandplan, forstrand, bagstrand,kystzone, trug, revler, opskyldsryg, strandvold. Ligevægtskyst, godtvejrsprofil, stormprofil, kystudligning. Stejlkyst, fladkyst, barrierekyst og lagune. Klitlandskab, vindribber, barkhaner og parabelklitter, indlandsklitter.

Kompetencer:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
̶ Anvende modeller og bruge enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kystrapport 08-09-2019
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danske landskaber

Kernestof: Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Geologisk tid og skift i geologisk miljø.
Empiriarbejde: to dags feltarbejde med opmåling af å-profil og strømhastighed, beregning af vandføring og opland. Observationer af Tryggevælde å's udmunding, kyst og tidevands-sluse, befæstede arealer. Observationer af Stevns Klint og fiskelerslaget, kystprofil. Udtagning af og beskrivelse af jordprøve ved boreprøve. Sigteaalyse af prøves forskellige lag. Indsamling af ledeblokke ved Fakse Ladeplads, kategorisering og bestemmelse med nøgle af ledeblokke, deres sfærisitet (butkantet eller afrundet). udmunding i rapport.

Formålet med forløbet er at sætte eleverne  stand til at udføre feltarbejde i forbindelse med en to-dags undersøgelse af udvalgte lokaliteter på Stevns om omegn.
Fokus på geomorfologi og det dynamiske landskab: Åen, kvartærlandskabet, gensyn med kyst samt det geologiske udgangspunkt for landskabsdannelse i forbindelse med Stevns klint. Samspillet med mennesker og forskellige natursyn inddrages.

Begreber
Eksterne kræfter; gletschere, rindende vand, bølger, vind. Processer: erosion, aflejring.  
Åen: Ungt, moden og gammelt stadie. Åens profil, strømhastighed og vandføring sættes i relation til åens opland. Vandets kredsløb og vandbalanceligningen inddrages, meanderbuer, flettet løb.
Kvartære landskaber i forbindelse med Weischel isens fire største fremstød,glacial landskabsserie, smeltevandslette, randmoræne, dødislandskab, bundmoræne, tunneldale, tunnelås, bakkeøer. Is versus vandforklaring af kvartærlandskabet, Ledeblokke.
Stevns klints geologiske dannelse TIdsperspektivet, geologisk tidlinje, fokus på Kridt, Tertiær og Kvartær. Dannelse af lag; skrivekridt, bryozokalk, fiskelerslag, flintlag. Nutidigt profil. Vi ser på principper mht. relativ datering vs. absolut datering. Fokus på dannelse af fiskelerslaget i forbindelse med geologiske tider og årsager til bratte skift i geologiske dannelsesmiljøer meteor vs. vulkanteori,
Ved klinten og ved udløbet af Tryggevælde å perspektiveres til kystforløb samt samspil mellem natur og menneske.Desuden en diskussion af forskellige natursyn.

Kompetencer: dentificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶ planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
̶ ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser.
̶ forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller.
̶ formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bæredygtige byer

Bæredygtighed og FN's verdensmål undersøges gennem en række by-cases.
Bæredygtighedsbegrebet udfoldes i dets tre dimensioner. Verdensmålene problematiseres idet de ofte er internt forbundne og derved sjældent kan isoleres til en problemstilling eller en løsning.
Eleverne arbejder med cases fra pæd. kandidats eget feltarbejde. Sammenholder CO2 udledning med energiforbrug, trafik/transport og energioptimering, affald og behov for genanvendelse og genbrug, vandover og underskud i fht. forbrug og klimaforandringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Juleferie

Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvad er der i mobilen og hvor kommer det fra?

Ressource og stofstrømme.
Mobilens mineraler og grundstoffer er dannet gennem geologiske processer. derfor repetere vi pladetektonik, konvektionsstrømme, bjergarter og de bjergartsdannende processer. Øvelse med bjergarter og identifikation af samme .Mobilens mineraler identificeres, malmdannelse, sjældne jordarter og konfliktmineraler undersøges. Minedrift, forarbejdning og forsyningskæde undersøges. Eleverne arbejder med Li fra Peru eller Co fra Congo. Afslutningsvist arbejdes med cirkulær økonomi, perspektiver for genbrug og genanvendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klimaforandringer - naturlige og menneskeskabte

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvorfor sulter befolkningen ofte på Afrikas Horn?

Projektorienteret forløb om Afrikas Horn.
Jordens klima, globalt vindsystem, nedbørstyper og nedbørsdannelse, klimazoner og plantebælter, havstrømme med fokus på El Ninõ og La Ninas påvirkning af regionen. Befolkningsudvikling erhvervsudvikling og landbrugsproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer