Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Mads Aakjær Reinert, Mille Winther
Hold 2019 bk/wz (1wz bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Semiotisk betydningsanalyse
Titel 2 Ikonografisk betydningsanalyse
Titel 3 Kroppen i kunsten
Titel 4 Minimalisme
Titel 5 Relationel kunst / sociale kunstprojekter
Titel 6 Byrumsdesign
Titel 7 Projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Semiotisk betydningsanalyse

SEMIOTISK BETYDNINGSANALYSE

Gennem analytiske opgaver og visualiseringsøvelser giver forløbet en grundlæggende forståelse for den semiotiske betydningsanalyse i en vekselvirkning mellem billedanalyse og billedpraksis. Vi arbejder med billeder på flade i forskellige udtryksformer (med særlig fokus på reklamer) og undersøger deres indhold med afsæt i semiotikkens begrebsapparat (billedlige og sproglige meddelelser, denotationer og konnotationer, diskontinuerte og polysemiske tegn). I kreative processer arbejder eleverne dels individuelt, dels i grupper og eksperimenterer bl.a. med egne reklamer.

KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- visuelle værker, fænomener og kulturer
- forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale (reklamer)
- elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst (semiotisk betydningsanalyse)
- udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- ideerne og strategierne bag visuelle udformninger (betydningslag i reklamer)
- æstetiske og innovative processer

FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
- forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- anvende fagterminologi (faglige begreber knyttet til semiotikken)
- kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

TEKSTER
Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen, Billedkunst - metode, kronologi, tema, Aarhus: Systime, 2011 (2006), ss. 72-75
Jens Toft, Roland Barthes: Billedets retorik, i G. Rose og H.C. Christiansen (reds.), Analyse af billedmedier - en introduktion, Forlaget Samfundslitteratur, 2006, ss. 78-87

Desuden lærerproducerede powerpoints om Roland Barthes og den semiotiske metode

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ikonografisk betydningsanalyse

IKONOGRAFISK BETYDNINGSANALYSE

Gennem analytiske opgaver og visualiseringsøvelser giver forløbet en grundlæggende forståelse for billedet som fænomen i en vekselvirkning mellem billedanalyse og billedpraksis. Vi arbejder med billeder på flade i forskellige udtryksformer og undersøger deres indhold og kontekst (med fokus på betydningsanalyse og ikonografisk betydningsanalyse samt kontekstuelle rammer og referencer). I kreative processer arbejder eleverne dels individuelt, dels i grupper og eksperimenterer med billedet som udtryksform (f.eks. samtids-stilleben og historiemaleri)

KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger (billedet som fænomen)
- visuelle værker, fænomener og kulturer (billeder på flade på tværs af tid)
- forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale (malerkunst, fresker - altertavler, stilleben, portrætkunst)
- danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst (enkelte formanalytiske virkemidler, ikonografisk betydningsanalyse samt kontekstuelle rammer og referencer i billedmedier på flade)
- udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- ideerne og strategierne bag visuelle udformninger (betydningslag i billeder på flade)
- æstetiske og innovative processer

FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
- forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- anvende fagterminologi (kunstfaglige begreber knyttet til billedanalyse og billedpraksis)
- kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

TEKSTER
Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen, Billedkunst - metode, kronologi, tema, Aarhus: Systime, 2011 (2006), ss. 62-63.
Jonas Wolter: Temaer i kunsten, Det ny forlag, 2013, ss. 83-90.

Desuden lærerproducerede powerpoints om Erwin Panofsky og den ikonografiske metode

VÆRKER
Nicolai Abildgaard: Den sårede Filoktet, 1775, Statens Museum for Kunst, København
Sandro Botticelli: Venus' fødsel, 1485, Uffizi, Firenze.
Caravaggio: Judith og Holofernes, 1598, Palazzo Barberini, Rom.
Pieter Claesz, Vanitas med violin og glaskugle, 1628, Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg.
Giotto: Korsfæstelsen, 1303-05, Scrovegni Kapellet, Padua.
Gilbert Stuart: Portræt af George Washington, ca. 1796, The National Portrait Gallery and the Museum of Fine Arts, Boston.
Willem Claeszoon Heda: Stilleben med østers, citron og sølvtøj, 1635, Rijksmuseum, Amsterdam.
Karel van Mander d. 3.: Christian d. 4., 1643-44, Frederiksborgmuseet, Hillerød
Jan Davidszoon de Heem: Vase med blomster, cirka 1650, Eremitagen, Sankt Petersborg.
Frans Snyders: Stilleben med frugt, vildt, grøntsager, en levende abe, et egern og en kat, 1635-40, Liechtenstein Museum, Wien.
Leonardo da Vinci: Den sidste nadver, 1495-1498, Santa Maria delle Grazie, Milano
Leonardo da Vinci: Mona Lisa, 1503–1505/1507, Louvre, Paris.
Wilhelm Marstrand: Christian IV på "Trefoldigheden" i søslaget på Kolberger Heide, 1865, Roskilde Domkirke, Roskilde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kroppen i kunsten

KROPPEN I KUNSTEN

Kroppen i kunsten udforskes ud fra skulptur og billeder. Forløbet har givet eleverne indsigt i forskelligartede måder at gengive kroppen på gennem kunsthistorien i skulptur. Særligt med vægt på forskellige perioder, stilarter og udtryksformer. Vi har blandt andet arbejdet med græsk-romersk oldtid, middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme, naturalisme og kubisme. Eleverne trænes i de analytiske færdigheder, via selvstændige øvelser såvel som på klassen. Samtidig har eleverne indgående arbejdet med begrebsapparat til skulpturanalyse med fokus på materiale, overflade, form og betydning. En individuel visualiseringsøvelse med ståltrådsskulptur lader eleverne arbejde praktisk med emnet. Mindre tegneøvelser med kroppen gennem tiden har derudover også haft til hensigt at skabe forståelse for stilforandringer og kropsfremstillinger.

KERNESTOF OG SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger (kroppen i kunsten)
- visuelle værker, fænomener og kulturer (kroppen på tværs af tid)
- forskellige værktyper, medier og udtryksformer, herunder digitale (skulptur, malerkunst, portrætkunst)
- danske, vestlige og ikke-vestlige udtryk, herunder international samtidskunst
- elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst (formanalytiske virkemidler, ikonografisk og semiotisk betydningsanalyse samt kontekstuelle rammer og referencer i skulpturer)
- udvalgte teorier til at belyse almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- ideerne og strategierne bag visuelle udformninger (betydningslag i skulpturer)
- æstetiske og innovative processer

FAGLIGT INDHOLD
Eleverne skal kunne:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
- forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- anvende fagterminologi (kunstfaglige begreber knyttet til skulptur)
- kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

TEKSTER
Henrik Scheel Andersen & Ole Laursen, Billedkunst - metode, kronologi, tema, Aarhus: Systime, 2011 (2006), ss. 102-105, 106-111, 114-116, 128- 135, 175-190.
Wolter, Jonas, "Kroppen i kunsten", in Temaer i kunsten, Odense: Det ny forlag, 2013, ss. 53-63.

Desuden lærerproducerede powerpoints om kroppens udvikling i kunsten og om formalanalyse af skulpturer.


VÆRKER
Venus fra Willendorf, Palæolitisk tid, Naturhistorisches Museum, Wien.
Menkaure og Dronning Khamerernebty, ca. 2490-2472 f.Kr., fra Giza, Museum of Fine Arts, Boston.
Kouros, ca. 600 f.Kr., fra Attika, Metropolitan Museum of Art, New York.
To kouroi, Kleobis og Biton, ca. 580 f.Kr., Det Arkæologiske Museum, Delphi.
Doryforos (Spydbæreren), romersk kopi i marmor efter original bronzeskulptur af Polyklet, ca. 440 f.Kr.
Michelangelo: David, 1501-04, Galleria dell‘Accademia, Firenze.
Bernini: David, 1623-24, Galleria Borghese, Rom.
Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, 1803, Thorvaldsens Museum, København.
Auguste Rodin: Borgerne fra Calais, 1903 (1894-95), Ny Carlsberg Glyptotek, København.
Duane Hanson: Tourists II, (1988), Saatchi Gallery, London.

Bamberg Apokalypsen, Ottonsk bogmaleri (illumination), 1000-1020.
Giotto: Judaskys, 1304-06, Arena Kapellet, Padua.
Masaccio: Scener fra Brancacci Kapellet, 1425-27, Santa Maria del Carmine, Firenze.
Caravaggio: David, 1609-10, Galleria Borghese, Rom.
Peter Paul Rubens: De tre gratier, ca. 1640, Pradomuseet, Madrid.
Edgar Degas: Danserinde med balletskørt, fjorten år, 1880-81, Ny Carlsberg Glyptotek, København.
Alberto Giacometti: Grande femme IV, 1960, Louisiana, Humlebæk.
Edgar Degas: Strygersker, 1884, Musée d’Orsay, Paris.
Pablo Picasso: Les Demoiselles d'Avignon, 1907, MoMA, New York City.
Henri Matisse: Dansen, (1910), Hermitage Museum, Saint Petersburg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Relationel kunst / sociale kunstprojekter


Relationel kunst / sociale kunstprojekter

I forløbet får eleverne kendskab til relationel kunst. Igennem tekstlæsning, værkanalyse- og fremlæggelse i grupper, samt idéudviklingen og skitsering af eget relationelle projekt, får eleverne en forståelse for socialt forankrede kunstprojekter, som udfolder sig relationelt i det offentlige rum. Hermed arbejder eleverne med en højaktuel gren af samtidskunsten.

Materiale

Tekster:

"Kunst i det offentlige rum" + "Fixerum", uddrag fra "Samtidskunstens vilkår og potentiale", 2004, af UKK.

"Sociale kunstprojekter i offentlige rum - forandring igennem deltagelse" fra Kunststyrelsens inspirationsrapport af Gitte Juul.

"Relationel æstetik", uddrag, Nicolas Bourriaud, 1998. (se pp-slide)

Kunstværker:

"Fixerum for narkomaner", Kenneth A. Balfelt, 2002.
"Untitled", 1992, Rirkrit Tiravanija.
"Sol over Urbanplanen", 2008, Gitte Juul + Kai Ulrich von Platen.
"Enghave minipark", Kenneth A. Balfelt, 2010-11.
"The Roof is on Fire", Susanne Lacy, 1993-94.
"Guarana Power", Superflex, 2003.
"Café Heimdal", Kenneth Balfelt, 2006.
"Ungeredaktionen",Berit Nørgaard, 2006.

Netside - selvvalgt case til inspiration:
www.kennethbalfelt.org/byudviklingsproces

Reportage om SOUP - kunstprojekt, Youtube, 7 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer