Holdet 3i HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Annemarie Sandoval, Gregor von Oettingen, Juliane Marie Kuntz
Hold 2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historiskmetode + Vikingetiden + Middelalder i DK
Titel 2 Forløb - Besættelsen
Titel 3 Optakt til DHO - Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Revolutioner
Titel 5 Kulturmøder "opdagelsen" af den nye verden
Titel 6 Kriminalitet
Titel 7 1 Verdenskrig & mellemkrigstiden
Titel 8 2.verdenskrig
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Københavns historie: Kend din by
Titel 11 Danmark & den senmoderne verden:fra 1990 til i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historiskmetode + Vikingetiden + Middelalder i DK

Vikingetiden og middelalder i Danmark, herunder den tidlige statsdannelse. I arbejdet indgår forskellige skriftlige kilder fra perioden 700-tallet til 1300-tallet, men også genstande, da vikingetiden ligger i skellet mellem forhistorisk tid og historisk tid.
Til at undersøge perioden vil kildekritik blive anvendt som metode, samt betegnelserne det funktionelle kildebegreb, historiebrug, historiebevidsthed samt kollektiv erindring.

Ud over at arbejde med vikingetidens kilder, vil det blive undersøgt, hvordan vikingetiden opstod som selvstændig periode i 1800-tallet, og hvordan vikingetiden bliver husket og brugt nyere tid. Det overordnede mål er elevernes kompetence til at arbejde med brud og kontinuitet i historien.

Faglige mål:
- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- diskussion af periodiseringsprincipper
- reflektion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kilder:
Følgende kilder er i Vores Danmarkshistorie:
Kilde 1. "Hedningernes hærgen på Lindisfarne"
Kilde 2. "Ibn Fadlan om vikingerne"
Kilde 4. "Danelagen-traktaten"
Kilde 8. "En arabisk købmand i Hedeby"

Herodots beskrivelse af Indien.

J.J.A. Worsaae's ”De Danskes kultur i vikingetiden”
Erik den rødes saga. Beskrivelsen af Vølven Torbjørg og sejd-ritual
Propagandaplakater med vægt på analyse af historiebrug: danske naziplakater

Gruppearbejde og fremlæggelser om: Kalmarunionen, pesten, religion/overtro, mad og drikke,  krige/fejde, Klostervæsen, kvinder i middelalderen. Selvvalgte kilder.

Baggrundsmateriale:
Vores Danmarkshistorie. 27-47, 53-56, 61-65
Historieportalen. "Vikingetiden til diskussion" + ”Gamle og nye Guder” + ”Vikinger alle vegne”
DRs Historien om Danmark: Vikingetiden
Hassing og Vollmond. "Fra fortid til historie", kap. 3 (om historiske fremstillinger),
Film: Arn - Tempelridderen


Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb - Besættelsen

Med udgangspunkt i bogen "Danmark besat og befriet", vil tyskerenes besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig blive undersøgt.
Forløbets overordnede emner er mellemkrigstiden, 9. april, regeringens samarbejde, de danske nazister, modstandskampen (med fokus på stikkerlikvideringerne) og den kollektive erindring af besættelsestiden og myten om grundfortællingen efter 1945.

Formålet med forløbet har været, at få en bred forståelse og et nuanceret billede af besættelsestiden og de dilemmaer folk har stået overfor. Derfor kommer forløbet både ind på de begivenheder som man i eftertiden har opfattet positivt, og de begivenheder som man i lang tid ikke har fremhævet, som fx stikkerlikvideringerne.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Staunings tala om den sikkerhedspolitiske situation i Europa: Lænkehundstalen
Scavenius om forholdet til Tyskland. i "Danmark besat og befriet"
Breve fra Østfronten. i "Danmark besat og befriet"

Baggrundsstof:
Danmark besat og befriet
Historieportal ”Danmark besat” kap. 1
Dokumentar om stikkerlikvideringerne
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Optakt til DHO - Danmark i 1800-tallet

Særlige problemstillinger:
- Hvilke identitetsmæssige strømninger prægede Danmark i starten af 1800-tallet?
- Hvordan opstod modstanden mod enevælden i Danmark?
- Hvordan kan man forklare, at enevælden blev afskaffet som styreform i Danmark?
- Hvad drejede problematikken om Slesvig-Holstens relation til Danmark sig om?
- Hvorfor brød krigen i 1864 ud, og hvordan fremstilles krigsudbruddet i den populærhistoriske dramaserie "1864"?
- Hvilke generelle udviklinger satte sig præg på Danmarks udvikling i anden halvdel af 1800-tallet?
- Hvordan hænger begreberne urbanisering og industrialisering sammen, og hvordan kom disse to begreber konkret til udtryk i 1800-tallets Danmark?
- Hvilke sociale ændringer medførte urbaniseringen og industrialiseringen i det danske samfund?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kilder:
Orla Lehman: Brev til til sin hustru, om ånden fra fra 48
Christian Christensen om fattigdom i 1887
Peder Madsens Gang 1871
Kilde 7a: A. Mortensen, Minder Kyndby 1820-1840
Georg Brandes: "Engle" fra 1887

Baggrundsmateriale
Bog: Danmark i 1800-tallet: af Katrine Chalotte Busk. "Kap. 2 Danmark som småstat", "Kap 5 Industraliseringen", Kap 5 Levevilkår på landet"
Historieportalen: Staten og fattigdom, Kulturradikalisme, kvindesag og sædlighedsdebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Revolutioner

Periode: 1750-1900.  Fokus på revolutioner: Amerikanske revolution (Uafhængighed), Franske revolution, Den industrielle revolution, samt det Arabiske forår – med perspektivering til i dag, og Iran. Derudover har eleverne arbejdet med oplysningstidens tanker herunder: John Locke, Voltaire og Montesquieu )

• Hvad drev revolutionerne, idéer eller økonomiske forhold? (historiesyn idealistisk eller materialistisk)
• Hvad gik oplysningstidens tanker ud på?
• Hvor og hvordan blev disse tanker anvendt i politisk praksis?
• Hvad var baggrunden for og følgerne af den Amerikanske Revolution?
• Hvilke forandringer ønskede de forskellige stænder i Frankrig?
• Hvad går begrebet revolution egentlig ud på?
• Hvad er den industrielle revolution, og hvordan forandrede den samfundet?


Kernestof

- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Historiesyn og historieteori
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kilder:
- Fra Vores Verdenshistorie 2 kap 10: Kilde 23: Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851, Kilde 24: Børnearbejde, Kilde 25: Brev fra Boston korrespondancekomité, Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør.
- Arnold Toynbee: "Lectures on the Industrial Revolution in England", Cambridge University Press, 1884. Oversættelse: Helle Folkersen.
- Søren Espersen ”Det Arabiske Forår styrer mod Vort Mismods Vinter…” Bragt i Jyllands-Posten den 8. juli 2011

Teori/begreber:
- Materialistisk og idealistisk historiesyn
- Revolutionens faser (Lyford Edwards fra 1927)
- Etnocentrisme og eurocentrisme
- Diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder "opdagelsen" af den nye verden

- I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med den tidlige kolonitid med fokus på Mesoamerika. Omdrejningspunktet var kulturmødet mellem Europæerne og de koloniserede samfund med særlig fokus på mødet mellem Aztekerne og de spanske conquistadores. Eleverne arbejdede med Europæisk og mesoamerikansk kildemateriale. Vi rundede forløbet af med at se og analysere filmen ”1492” som eksempel på en populærhistorisk fremstilling.

- Problemstillinger:
o Hvad kendetegner perioden op til kulturmødet i Mesoamerika, hvilke lande i Europa tager del i koloniseringen af verden?
o Hvordan så samfundene ud i Mesoamerika inden spaniernes ankomst?
o Hvilken rolle spillede Columbus for det syn, der blev skabt af den indfødte befolkning i den ”nye verden”, og hvordan præsenterer filmen ”1492” mødet mellem dem?
o Hvordan foregik erobringen af Aztekerriget?

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Kilder
- Oversigt over tributbetaling til Aztekerne (1522-1530) (fra bogen Opdaget?)
- Det mexicanske flag
- Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan (Fra bogen Vores Verdenshistorie 2, kilde 10)
- Sahagun om mødet med spanierne (Fra bogen Vores Verdenshistorie 2, kilde 11)
- Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion (Fra bogen Vores Verdenshistorie 2, kilde 12)
- Cortez' breve til den spanske konge (fra bogen Opdaget? Af Jesper Nielsen, 2020. Columbus.)
- Aztekisk digt om erobringen (fra bogen Opdaget?)
- Cortés om erobringen  (fra bogen Opdaget?)
- Kampen mod de indianske religioner (1585) (fra bogen Opdaget?)
- Europæerne har skabt en offermyte om indianerne (Kilden er en artikel fra kristeligt dagblad fra 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet

Eleverne har i forløbet arbejdet med kriminalitet i Danmark med primært fokus på perioden 1500-1900.

Særlige fokuspunkter:
- Middelalderens retssystem i Danmark.
- Hekseforfølgelser i renæssancens Danmark og Europa.
- Enevældens retssystem i Danmark, og hvordan man kan forklare, at man brugte skamstraffe i
        enevældens retssystem?
- Oplysningstidens kritik af dødsstraf. Hvad var synet på dødsstraf i oplysningstiden?
- Det moderne retssystem og det moderne fængselsvæsens opståen.
- Løbende fokus på skamstraf, frihedsstraf og dødsstraf og udviklingen i disse fænomener.
- Hvordan kan man forklare, at holdningerne til dødsstraf har udviklet sig over tid i Danmark?

Kernestof til inddragelse
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.

Faglige mål til opfyldelse
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1 Verdenskrig & mellemkrigstiden

Vi har i forløbet arbejdet med 1. Verdenskrig.
Vi har undersøgt optakten til 1 verdenskrig, hvad der udløste krigen, og hvad den betød for de involverede lande. Derudover fokus på Versaillesfredens betingelser

Vi har arbejdet med:
o Hvilke ideologier er med til at forme udviklingen i Europa i 1800-tallet?
o Hvordan så Europas sociale og økonomiske udvikling ud  i 1800-tallet?
o Hvilke faktorer fører til starten af 1. verdenskrig?
o Hvilken betydning fik Versaillesfredens betingelser for særligt Tyskland?

- Den russiske revolution
- Den store depression
- Nazisternes rejse til magten

Kernestof:
- Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske ideologier

Faglige mål:
- Redegøre for Centrale udviklingslinjer i Danmarks Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Kilder:
- Stefan Sweig ”verden af i går”
- Fra Vores Verdenshistorie 3: Kilde 1: Serbiske nationalister, Kilde 2: Krigen er mandens eventyr, Kilde 3: No Man’s Land, Kilde 4: Soldaterbrev fra vestfronten, Kilde 5: Synet på lokalbefolkningen, Kilde 6: Wilsons fredsmål og Kilde 7: ”Regnskabet gøres op”.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2.verdenskrig

Fokus punkter:
- Krigens baggrund, alliancer og forløb
- Holocaust - baggrund og beretninger - bla. fra Theresienstadt
- Krigsteknologi

Problemstillinger:
- Hvad gik tanken om Lebensraum ud på?
- Hvad varJoseph Goebbels rolle ift antisemitisk propaganda?
- Hvilke lande dannede alliancer under 2.verdenskrig?
- Hvorfor gik USA ind i 2.verdenskrig?
- Hvilke rolle spillede moderne krigsteknologi i krigens forløb?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 9 Den Kolde Krig

Fokus punkter:
- Den nye politiske verdensorden fra 2.verdenskrigs afslutning til murens fald
- Bipolaritet, internationale konflikter (herunder våbenkapløb) og alliancer
- "The Red Scare" og domino teorien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Københavns historie: Kend din by

(projekt-orienteret /gruppe-projekt , derfor ikke eksamens emne)


Hvor godt kender du København? Hvor godt kender du din egen bydel?
Forløbet fokuserer på historie, arkitektur og by-sociologi, herunder gentrificering.
Forløbet afsluttes med en projekt præsentation som laves i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer