Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Aaskov Vigsø
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og erindringshistorie
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Erindringshistorie
Titel 5 Holocaust
Titel 6 Revolutioner
Titel 7 Kulturmøder i middelalderens Mellemøsten
Titel 8 Det gamle Kina
Titel 9 Kinas moderne historie
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Romerriget
Titel 12 Opsamling
Titel 13 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og erindringshistorie

Vikingetiden og middelalder i Danmark, herunder den tidlige statsdannelse. I arbejdet indgår forskellige skriftlige kilder fra perioden 700-tallet til 1300-tallet, men også genstande, da vikingetiden ligger i skellet mellem forhistorisk tid og historisk tid.
Til at undersøge perioden vil kildekritik blive anvendt som metode, samt betegnelserne det funktionelle kildebegreb, historiebrug, historiebevidsthed samt kollektiv erindring.

Ud over at arbejde med vikingetidens kilder, vil det blive undersøgt, hvordan vikingetiden opstod som selvstændig periode i 1800-tallet, og hvordan vikingetiden bliver husket og brugt nyere tid. Det overordnede mål er elevernes kompetence til at arbejde med brud og kontinuitet i historien.

Problemstillinger:
Hvorfor opstod vikingetiden som periode?
Hvordan er vikingetiden blevet brugt i nyere historie?
Hvorfor tog man på vikingetogt?

Faglige mål:
- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- diskussion af periodiseringsprincipper
- reflektion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kilder:
Følgende kilder er i Vores Danmarkshistorie:
Kilde 1. "Hedningernes hærgen på Lindisfarne"
Kilde 2. "Ibn Fadlan om vikingerne"
Kilde 4. "Danelagen-traktaten"
Kilde 8. "En arabisk købmand i Hedeby"


Erik den rødes saga. Beskrivelsen af Vølven Torbjørg og sejd-ritual
Propagandaplakater med vægt på analyse af historiebrug: danske naziplakater

Gruppearbejde og fremlæggelser om: Kalmarunionen, pesten, religion/overtro, mad og drikke,  krige/fejde, Klostervæsen, kvinder i middelalderen. Selvvalgte kilder.

Baggrundsmateriale:
Vores Danmarkshistorie. 27-47, 53-56, 61-65
Historieportalen. "Vikingetiden til diskussion" + ”Gamle og nye Guder” + ”Vikinger alle vegne”
DRs Historien om Danmark: Vikingetiden
Hassing og Vollmond. "Fra fortid til historie", kap. 3 (om historiske fremstillinger)
Film: Arn - Tempelridderen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsen

Med udgangspunkt i bogen "Danmark besat og befriet", vil tyskerenes besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig blive undersøgt.
Forløbets overordnede emner er mellemkrigstiden, 9. april, regeringens samarbejde, de danske nazister, modstandskampen (med fokus på stikkerlikvideringerne) og den kollektive erindring af besættelsestiden.

Formålet med forløbet har været, at få en bred forståelse og et nuanceret billede af besættelsestiden og de dilemmaer folk har stået overfor. Derfor kommer forløbet både ind på de begivenheder som man i eftertiden har opfattet positivt, og de begivenheder som man i lang tid ikke har fremhævet, som fx stikkerlikvideringerne.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Scavenius om forholdet til Tyskland. i "Danmark besat og befriet"
Breve fra Østfronten. i "Danmark besat og befriet"

Baggrundsstof:
Danmark besat og befriet
Historieportal ”Danmark besat” kap. 1
Dokumentar om stikkerlikvideringerne
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe  
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031512082230 - Deadline om Under sandet (fra 16:30)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Som optakt til og som en integreret del af DHO har vi gennemført forløbet "Det moderne gennembrud".

Fokus har været på en introduktion til Danmark i slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet i bred forstand og mere specifikt på det moderne gennembrud (ca. 1870-1900).

Jf. elevernes DHO har vi arbejdet med to forskellige spor i undervisningen:

1. Arbejdere og fattiges vilkår i slutningen af 1800-tallet.

2. Sædelighedsfejden og diskussionen om køn, ægteskab og seksualitet i perioden.

Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Erindringshistorie

Dette forløb har fokus på erindringshistorien omkring besættelsen. Forløbet bygger videre på forløbet "Besættelsen" fra 1.g.
Under forløbet har vi snakket om kollektiv erindring, erindringspolitik, erindringssteder, opfundne traditioner.

Vi har set filmen "Under sandet", og har diskuteret kollektiv erindring i forbindelse med historiske film, og hvilket ansvar underholdningsindustrien har for at videreformidle historisk sandhed, og hvordan nutiden påvirker film om fortiden.

Vi har besøgt erindringsstedet Mindelunden for at undersøge, hvordan man mindes modstandsbevægelsen, og hvordan mindesteder påvirker den kollektive erindring.

Materiale:
Dokumentet ”Erindringshistorie”  
Kronik om Under sandet. 4. december 2015 Politiken
Film: Under sandet
Deadline om Under sandet: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031512082230  
Lars løkkes tale i Holmens Kirke den 29. august 2018.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust

Dette forløb handler om folkedrab og behandler Holocaust som historisk case.
Holocaust rejser mange spørgsmål og forløbet har berørt følgende spørgsmål: Hvorfor var det jøderne, der blev forfulgt? Hvad gjorde nazisterne for at udskille dem fra fællesskabet? Hvorfor sagde den tyske befolkning ikke fra? Hvordan blev udryddelsen organiseret? Hvem var gerningsmændene, og hvorfor deltog de i myrderierne? Hvad skete der efter Holocaust, hvorfor benægter nogen folkedrabet, og hvad betyder Holocaust i dag?

Til slut i forløbet, og som perspektivering,  har vi arbejdet med hungersnøden i  Ukraine fra 1932-33 (Holodomor), for at diskutere, hvorvidt man kan kategorisere denne begivenhed som et folkedrab. Derudover har vi også arbejdet med kommunismen som ideologi og hvad forskellene var fra den nazistiske ideologi.  

Centrale ord: Dolkestødslegenden, Folkedrab, NSDAP, Antisemitisme, fordomme, stereotyper, Nürnberglove, fjendebilleder, Kz-lejr, udryddelseslejr, propaganda, eufemisme, selektion, sonderkommando.
Tre teoretiske ‘skoler’ (kap. 18):
• Intentionalismen
• Funktionalismen
• De dådsnære gerningsmænd

Til dette forløb har vi brugt bogen "Vejen til Folkedrab" af Solvej Berlau, Stine Thuge. Eleverne har læst kap. 1, 4, 5, 6, 8, 12, 13, 18, 20

Andet materiale:
Dokumentar: World War II And The Holocaust: https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=2

Donald Duck Nazi Episode with Prologue Speech (der Fuehrer's Face 1943):
https://www.youtube.com/watch?v=L90smU0SOcQ

Om Auschwitz-albummet:
dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg
Album: http://www.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp

Video om "Ondskabens banalitet":
https://www.youtube.com/watch?v=8Km0LQCK-9I

Hjemmesiden: Folkedrab.dk

Dokumentar om Stalin (00:00-07:00 + 16:00-20:00):
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Apokalypse:%09Stalin&orderby=title&SearchID=a919fd3f-f7ce-44cc-990c-0baeb67e7549&index=1  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Revolutioner

Hovedemner indenfor revolutioner: Fransk enevælde, industrielle revolution, amerikanske revolution, franske revolution, danske revolution, det arabiske forår.
Vi ser på brydningstiden i Europa, og hvilke ideer i oplysningstiden som inspirerede til at ændre samfundet. Derudover har vi set på Kvindernes stilling under den amerikanske og franske revolution.
Til sidst er en moderne revolutioner blevet undersøgt: Det Arabiske forår, hvor fokus ar været på en sammenligning gennem Lyford Edwards teori om revolutioners 4 faser.

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850 og baserer sig på kapitel 2 og 3 i Vores Verdenshistorie 2. Derudover vil der blive perspektiveret til moderne historie: Det Arabiske forår.
Igennem forløbet vil historiefaglig teori omkring revolutioner blive anvendt: Lyford Edwards teori om revolutioners 4 faser.
Derudover vil det materialistiske og idealistiske historiesyn blive præsenteret i forbindelse med synet på, hvorfor revolutioner opstår.

Problemstillinger:
Hvilke filosofiske ideer lå til grund for revolutionerne i Frankrig, USA og Danmark?
Kan man ud fra Lyford Edwards 4 faser sammenligne revolutioner?

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Hovedlinjer i Europa og verdens historie
• Globalisering
• Kønshistorie
• Historieteori: historiesyn, diskursanalyse og historiebrug
• Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Kilderne som er anvendt findes i Vores Verdenshistorie 2.
primær kilder:
Kilde 19. "Gud skaber koger" af biskop Jacques Bossuet.
Kilde 22. "Louis de Rouroys om kongens morgenkur"
Kilde 24. "Børnearbejde"
Kilde 25. "Brev fra Boston borgerkomité"
Kilde 26. "Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør"
Kilde 27. "Uafhængighedserklæringen"
Kilde 28. "Abigail Adams` brev om kvindernes ret"
Kilde 30. "Uddrag af Menneskerettighedserklæringen"
Kilde 31. "Vi bønfalder Deres Majestæt"
Kilde 35. "Adam Smith om markedsøkonomi"
Kilde 36. "Adam Smith om statens opgaver"
Kilde 39. "John Stuart Mill om statsmagtens ansvar"
Kilde 40. "Om at reformere for at bevare"


Baggrundsstof:
Vores Verdenshistorie 2, s. 63-126.
Historieportalen. "Det arabiske forår" + "Den danske revolution".
Om det Arabiske forår: https://www.youtube.com/watch?v=Fgcd5ZcxDys  
DRs Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder i middelalderens Mellemøsten

Særlige fokuspunkter:
- Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af Romerriget i en kristen udgave.
- Den islamiske ekspansion og årsagerne til og følgerne af denne.
- Korstogenes opståen og forløb.
- Nutidens brug af korstogsbegrebet og debatten herom.
- Den osmanniske ekspansion.
- Reconquistaen i Spanien.

Problemformuleringer som der er arbejdet med:
Hvordan kan man karakterisere forholdet mellem den kristne og muslimske kultur i middelalderen?
Hvordan fremstilles forholdet mellem kristen og muslimsk kultur i middelalderen i nutiden?


Kernestof til inddragelse
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.

Faglige mål til opfyldelse
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Spredningskrav kronologisk
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca.1500.

Materiale fra kompendie:
Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.86-117
Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.97-111
Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2015, s.107-110
Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2015, s.112-115, 117-120
Pihl og Rosenløv, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, 2016, s.151-153 & 158- 160
Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.111-117
Pihl og Rosenløv, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, 2016, s.204-209

Historieportalen om "Retfærdig krig":
https://historieportalen.systime.dk/?id=381

Kilder (i lectio-mapperne)
Den syvdelte lov om jøder og muslimer
file:///Users/anv/Downloads/Den%20syvdelte%20lov%20om%20j%C3%B8der%20og%20muslimer,%20Spanien,%201300-tallet,%20afsnit%20om%20maurere%20(7).pdf

Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristlig Dagblad. 23. marts. 2016

Vurdering af korstogene, Kurt Villads Jensen, Politikens Historie

Fred Donner, The Early Islamic Conquests, Princeton Univ. Press, 1981, forfatterens oversættelse.

Guds stedfortræder, 336 e.kr.. Sørensen, Kjeld Mazanti, Byzans – mellem sultan og pave, Columbus 2006,

Nicolas I Mysticus’ brevvekslinger med arabiske autoriteter, 900-tallet

Kjeld Mazanti Sørensen: Mødet mellem muslimsk og kristen kultur (oversigtsartikel)
- Udbygning af bogens tekst 2.8. (Mazanti Sørensen, Muslimske imperier, Columbus 2009)

De radikale dhimmier. af Anders Zorn. Offentliggjort i Frederiksberg Bladet den 25. august 2009: http://www.danskfolkeparti.dk/De_radikale_dhimmier  

Pave Urban d. 2. opfordrer til at hjælpe byzantinerne (Pave Urbans korstogstale), 1095 (forkortet)

I dokumentet "Motiver til korstogene"
Uddrag af skøde for adelsmanden Stefan af Blois til klostret Marmoutier, 1096:]
Skøde for ridderen Stefan af Neublens til Cluny-klostret, 1096
Skøde for ridderne af borgen Mezenc til klostret St. Chaffre du Monastier, 1096
Skøde fra Skt. Benignus kloster ved Dijon, 1100
Skøde af Odo af Burgund til St. Benignus Kloster ved Dijon i 1101
Uddrag af skøde for ridderen Berald Silvain, 1101
Testamente for Arnold Seschaves til Skt. Peters kirke ved Angoulẻme, 1147:
Udsagn af Bernard af Clairvaux

Usama ibn Munqidh,: Erfaringer med gamle og nye korsriddere samt frankernes lægekunst, skikke og kønsroller (forkortet)

Uddrag af skøde for ridderen Bernard Morel, 1096







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det gamle Kina

Dette er et kort forløb om Kinas dynastier, livet i kejserriget og det første møde med europæerne. Forløbet er tænkt som et optaktsforløb til Kinas moderne historie. De tre moduler lægger sig op af Vores Verdenshistorie 1, kap. 6.

Centrale begreber vi har arbejdet med: Himlens mandat, konfucianisme, dynasti

Primærkilder:
"Om kvinden" skrevet af Song Ruohua og Song Ruozhao, nedskrevet under Tang-dynastiet
"Sønlig fromhed" fra 1000-tallet, uddrag fra Peter Frederiksens "Kilder til Vores Verdenshistorie"
Kilde 34: Ukendt forfatter om "Hovedstaden Hangzhou", ca. 1235 fra Vores Verdenshistorie 1
Kilde 37: "Marco Polos beretning" fra Vores Verdenshistorie 1.

Supplerende kilde:
"Kina søger værdier og moral i traditionerne" Information, 2012

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kinas moderne historie

Kinas historie.
Dette forløb bygger videre på forløbet "Det gamle Kina" fra slutningen af 2.g.
Forløbet ligger i forlængelse af Kinaforløb fra Vores verdenshistorie 1 (dele fra kapitel 6) og 2 (dele fra kapitel 6).

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter 1949 baseret på kapitel 7 i Vores Verdenshistorie 3. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Globalisering
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Forløbet starter ud med tiden lige efter Kejserrigets fald: Borgerkrigen og Kommunismens sejr. Vi har set på "Det Store Spring Fremad", Kulturrevolutionen, Befolkningskontrol og det moderne Kina efter Mao.

Centrale begreber: Himlens mandat, kulturrevolution, Det Store Spring Fremad, Rødgardister, kommunisme

Kilder:
Reklamer fra slut 1800-tallet til 1980 - "diskurs om Kina"
"Det store spring fremad": https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/  
"Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd" – manifest fra rødgardister (1966)
Mette Holms rapotage fra Den Himmelske fredsplads
Maos lille røde – udvalgte citater af Formand Mao
"Socialisme med kinesisk særtræk" Deng Xiaoping 1984
”Et stærkt fædreland – forskellige eksempler på KKP’s nationalistiske propaganda efter 1990”
”Eksempler på de unge kineseres nationalistiske ytringer online”

Andet materiale:
Podcast ”Bakspejl: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads 1:2” https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-1-2-11162111016  

Dokumentar ”Beijing 1989”: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026123&s=44459888&n=1&o=hits (fra 25:40)

Video om hvordan kinesisk propaganda rækker ud over Kina (15 min):
https://www.youtube.com/watch?v=CsCweuN9Ua8



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig

Forløbet handler om Den Kolde Krig med fokus på USA. Der er dog enkelte afstikkere til Tyskland og til Danmark. Vi arbejder med, hvorfor den kolde krig opstod og hvordan den også blev varm. Vi arbejder både med de store statsmandstaler og almindelige menneskers beretninger. Forløbet bliver perspektiveret til i dag: Er der Kold Krig i Dag?

Centrale begreber og særligt fokus:
* Brinkmanship
* Våbenkapløb
* Rumkapløb
* Tilbagerulningsstrategi
* Dominoteorien
* DDR, BDR
* Marshall-hjælpen
* blød magt

Fokus har været på:
NATO overfor Warszawa-pagten
DDR og Berlinmuren
Cubakrisen
I Dansk Perspektiv i særligt 1962
Propaganda fra begge sider
Rumkapløb
Vietnamkrigen

Problemstillinger vi har arbejdet med:
Hvordan delte verden sig op efter 2. verdenskrig?
Hvilke ideologier var i spil?
Var krigen tæt på at blive varm?
Hvor blev Den Kolde krig varm?
Hvordan viste nationerne dominans?
Hvordan blev Danmark påvirket?

Materiale:
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=141  - Kapitel: Den kolde krigs verden
Dokumentar om Kold Krig i DK
Vores Verdenshistorie 3 s. 194-195, 223-230
https://www.dr.dk/drtv/se/danmark-i-den-kolde-krig_-cubakrisen_428301
Youtube om Space Race: https://www.youtube.com/watch?v=xvaEvCNZymo
https://www.dr.dk/studie/historie/krigen-i-vietnam - klip fra vietnamkrigen: My Lai-massakren, En blodig krig, Nixon og Vietnamiseringen, Tet-offensiven, USA vil vinde sydvietnamesernes hjerte og sjæl
Artikel fra Politiken Historie: https://politikenhistorie.dk/art8948046/Helt-skurk-eller-klovn-Stor-uenighed-om-Gorbatjovs-efterm%C3%A6le
Video om skole i Rusland. Fra 5:44 (der oprettes en børne-korps) -13:17:https://www.dr.dk/drtv/se/mr-nobody-mod-putin_551828
Nr. Nobody against Putin
Film: Good bye Lenin

Kilder:
Kilde om dag-for-dag Kennedys kalender
https://microsites.jfklibrary.org/cmc/oct16/
Kennedys tv-tale til nationen om Cubakrisen (arbejdet med denne diskursanalytisk)
John F. Kennedys tale i Berlin
To breve fra Khrusjtjov til Kennedy (1962)
”Hvis krigen kommer” 1962 og ”Forberedt på kriser” 2025
Eva Smith om sin ungdom under Den Kolde Krig (2019)
Gorbatjov om forsøget på at reformere Sovjetunionen, 2013
Hyldest til de sovjetiske kosmonauter (1964)
Putin om den russiske historie (2021)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romerriget

Romerrigets historie fra republikken til kejserriget. Vi har gennemgået Roms historie fra de tidligste tider (myten og kongedømme), til republikken (puniske krige, det politiske system, kultur - gladiatorkampe) og overgangen til kejserriget og roms fald, samt historiografien omkring "faldet".
Der har været fokus på Julius Cæsar (selviscenesættelse, eftermæle) og Augustus (selviscenesættelse, kejser, Pax Romana).
Vi har arbejdet med samfundsgrupperne: patricier, plebejer, slaver og romerske kvinde.

Centrale begreber: retfærdig krig, republik, diktator, patron-klientsystem

Metodebegreber vi har arbejdet med: Idealistisk-og materialistisk historiesyn, historiebrug, kollektiverrindring  

Problemstillinger for forløbet:
Hvordan opstod Rom?
Hvordan ekspanderede Rom?
Hvordan fungerede det politiske system under republikken?
Hvilke rettigheder havde de forskellige befolkningsgrupper?
Hvilken betydning havde gladiatorkampe for den romerske kultur?
Hvordan gik Rom fra republik til Kejserdømme?
Hvordan iscenesatte Cæsar og Augustus sig selv?
Hvordan har man forklaret Roms fald?

Baggrundsmateriale:
Historieportalen: Myten om Roms grundlæggelse,  Det romerske samfund, Romersk kultur
Vores Verdenshistorie 1: Den romerske republik
s. 57-59, s. 60-64, VV1 ” Den romerske hær og Julius Cæsar”, "Augustus", "Romerrigets fald"
Rollespilshæfte ”Valg i den romerske republik”, Henrik Tuxen

Videoer:
Video: ”How did ancient rome begin"
Dokumentar om Cæsar: https://www.dr.dk/drtv/se/julius-caesar-_-en-diktator-foedes_-han-kom-han-saa-han-sejrede_503855
Roman Patronage System”: https://www.youtube.com/watch?v=rD7Gux8R2DA
Video op puniske krige
https://www.youtube.com/watch?v=yRmOWcWdQAo fra 3:15-21:00
Video om retfærdig krig:
https://www.youtube.com/watch?v=VgXxICMRJ6Y

Kilder
Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp
Indledning til Gallerkrigene
"Sueton, Den guddommelige Augustus 121 e.v.t."
Gruppearbejde med:
Fronto: https://idraetshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/03/kap-2_kilde-5.pdf
Augustin: https://idraetshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/03/kap-2_kilde-8.pdf
Seneca: https://idraetshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/03/kap-2_kilde-6.pdf

Historiografi-kilder om Roms fald:
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781
Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986
Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilisationens afslutning, 2005
Alexander Demandt: Romerrigets undergang, 2016




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Opsamling

Vi gennemgår de 8 forløb vi har haft fra 1. til 3.g

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer