Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Gregor von Oettingen, Kim Frøslev Frandsen
Hold 2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historiskmetode + Vikingetiden + Middelalder i DK
Titel 2 Forløb - Besættelsen
Titel 3 Optakt til DHO - Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Antikkens Samfund. Romerriget
Titel 5 Verden uden for Europa (korstogene)
Titel 6 Renæssance, Reformation, Kolonisering (Opdagelser)
Titel 7 Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder
Titel 8 Nat. identitet, da. demokrati, multikulturelt samf
Titel 9 Industrialisering og imperialisme
Titel 10 Velfærdsstaten
Titel 11 Ideologiernes kamp. Afkolonisering og Murens fald
Titel 12 Dk´s internationale placering. Eur. intergration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historiskmetode + Vikingetiden + Middelalder i DK

Vikingetiden og middelalder i Danmark, herunder den tidlige statsdannelse. I arbejdet indgår forskellige skriftlige kilder fra perioden 700-tallet til 1300-tallet, men også genstande, da vikingetiden ligger i skellet mellem forhistorisk tid og historisk tid.
Til at undersøge perioden vil kildekritik blive anvendt som metode, samt betegnelserne det funktionelle kildebegreb, historiebrug, historiebevidsthed samt kollektiv erindring.

Ud over at arbejde med vikingetidens kilder, vil det blive undersøgt, hvordan vikingetiden opstod som selvstændig periode i 1800-tallet, og hvordan vikingetiden bliver husket og brugt nyere tid. Det overordnede mål er elevernes kompetence til at arbejde med brud og kontinuitet i historien.

Faglige mål:
- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- diskussion af periodiseringsprincipper
- reflektion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kilder:
Følgende kilder er i Vores Danmarkshistorie:
Kilde 1. "Hedningernes hærgen på Lindisfarne"
Kilde 2. "Ibn Fadlan om vikingerne"
Kilde 4. "Danelagen-traktaten"
Kilde 8. "En arabisk købmand i Hedeby"

Herodots beskrivelse af Indien.

J.J.A. Worsaae's ”De Danskes kultur i vikingetiden”
Erik den rødes saga. Beskrivelsen af Vølven Torbjørg og sejd-ritual
Propagandaplakater med vægt på analyse af historiebrug: danske naziplakater

Gruppearbejde og fremlæggelser om: Kalmarunionen, pesten, religion/overtro, mad og drikke,  krige/fejde, Klostervæsen, kvinder i middelalderen. Selvvalgte kilder.

Baggrundsmateriale:
Vores Danmarkshistorie. 27-47, 53-56, 61-65
Historieportalen. "Vikingetiden til diskussion" + ”Gamle og nye Guder” + ”Vikinger alle vegne”
DRs Historien om Danmark: Vikingetiden
Hassing og Vollmond. "Fra fortid til historie", kap. 3 (om historiske fremstillinger),
Film: Arn - Tempelridderen


Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb - Besættelsen

Med udgangspunkt i bogen "Danmark besat og befriet", vil tyskerenes besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig blive undersøgt.
Forløbets overordnede emner er mellemkrigstiden, 9. april, regeringens samarbejde, de danske nazister, modstandskampen (med fokus på stikkerlikvideringerne) og den kollektive erindring af besættelsestiden og myten om grundfortællingen efter 1945.

Formålet med forløbet har været, at få en bred forståelse og et nuanceret billede af besættelsestiden og de dilemmaer folk har stået overfor. Derfor kommer forløbet både ind på de begivenheder som man i eftertiden har opfattet positivt, og de begivenheder som man i lang tid ikke har fremhævet, som fx stikkerlikvideringerne.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Staunings tala om den sikkerhedspolitiske situation i Europa: Lænkehundstalen
Scavenius om forholdet til Tyskland. i "Danmark besat og befriet"
Breve fra Østfronten. i "Danmark besat og befriet"

Baggrundsstof:
Danmark besat og befriet
Historieportal ”Danmark besat” kap. 1
Dokumentar om stikkerlikvideringerne
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Optakt til DHO - Danmark i 1800-tallet

Særlige problemstillinger:
- Hvilke identitetsmæssige strømninger prægede Danmark i starten af 1800-tallet?
- Hvordan opstod modstanden mod enevælden i Danmark?
- Hvordan kan man forklare, at enevælden blev afskaffet som styreform i Danmark?
- Hvad drejede problematikken om Slesvig-Holstens relation til Danmark sig om?
- Hvorfor brød krigen i 1864 ud, og hvordan fremstilles krigsudbruddet i den populærhistoriske dramaserie "1864"?
- Hvilke generelle udviklinger satte sig præg på Danmarks udvikling i anden halvdel af 1800-tallet?
- Hvordan hænger begreberne urbanisering og industrialisering sammen, og hvordan kom disse to begreber konkret til udtryk i 1800-tallets Danmark?
- Hvilke sociale ændringer medførte urbaniseringen og industrialiseringen i det danske samfund?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kilder:
Orla Lehman: Brev til til sin hustru, om ånden fra fra 48
Christian Christensen om fattigdom i 1887
Peder Madsens Gang 1871
Kilde 7a: A. Mortensen, Minder Kyndby 1820-1840
Georg Brandes: "Engle" fra 1887

Baggrundsmateriale
Bog: Danmark i 1800-tallet: af Katrine Chalotte Busk. "Kap. 2 Danmark som småstat", "Kap 5 Industraliseringen", Kap 5 Levevilkår på landet"
Historieportalen: Staten og fattigdom, Kulturradikalisme, kvindesag og sædlighedsdebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens Samfund. Romerriget

1. Peter Frederiksen: Vores Verden Historie Bd. 1, Columbus, 2019, 1. udg.
    Romerriget Kap. 3. Pax Romana (500 fvt.-500)
    Den romerske republik s 50-67
    Det romerske kejserdømme s. 68-85
2. Filmen Gladiator
3. Anmeldelse af filmen Gladiator af Maria Helleberg 09.07.2018
    https://pov.international/gladiator-filmfejl-med-mening/ (Besøgt d.
    7.1.2020)
4. Linda Corfitz Jensen: Historiske film skævvrider vores syn på den
    virkelige historie. Kristeligt Dagblad 10.01.2019

Fokus:
Republikken og det politiske system. Romerrigets samfundsstruktur – herunder specielt slaverne

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
3. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
5. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Verden uden for Europa (korstogene)

1. Knud Helles m.fl.: "Store linjer i verdenshistorien", s. 80-81, s. 60-63 og s. 239-247
2.  Johnny Thiedecke: "Europa i støbeskeen", 2005, side 138-139, s. 150-151,
s. 154-161, s. 170-177 og s. 182-189
(tekst 66,67,68,69,72,73,74,76).
3. Video: "Kingdom of Heaven", (2005).

Kernestof: 29
Supplerende stof: 12

Fokus:
Korstogenes baggrund, forløb og konsekvenser.
Islam og Vesten i dag: Konfrontation eller sameksistens?

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
5. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
6. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance, Reformation, Kolonisering (Opdagelser)

1. Peter Frederiksen. Vores Verdens Historie 2. Columbus 1. udg. (2019) ss. 14-61. Opdagelsernes tid 1300-1700.
2. Arbejdsspørgsmål med taksonomiske niveauer til hele kapitlet (både fremstillingsstof og kilder).

Kernestof: 30
Supplerende stof: 16

Fokus:
Opdagelsesrejser og koloniområder. Spaniernes og portugisernes rivalisering. Christoffer Columbus opdagelser. Forskellige syn på koloniseringen (opdagelserne). Dengang og i eftertiden. Opdagelse: kulturmøde/kultursammenstød?

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder

Oplysningstid, revolutioner og menneskerettigheder

Arbejdet sigter mod en dybere forståelse af revolutionsbegrebet, drivkræfterne i revolutioner og forskelle og ligheder mellem de behandlede revolutioner. Ligeledes arbejdes med kernen i de dominerende ideologier.

1. Store linjer i verdenshistorien (Grundbog). Følgende sider er læst:
a. Den amerikanske revolution (Store linjer.. s.120-125, 129)
b. Den franske revolution (Store linjer.. s.120-123, 126-129, 148)
c. Den russiske revolution (Store linjer.., s.157-158,180-181, 198-201)
d. Den kinesiske revolution (Store linjer.. s. 139-140,164-165,196-198, 217-218)
e. Den iranske revolution (Store linjer.. s. 239-247)
f. Revolutionerne i Østeuropa 1979-1990 (Store linjer.. s.254-265)

Arbejde med følgende dele:
Årsager/optakt til den enkelte revolution
Forløb af den enkelte revolution
Konsekvenser af og reaktioner på den enkelte revolution
Ideologisk fundament for den enkelte revolution

2. Et lille antal udleverede centraltekster til hver revolution (Kilderne er SAMLET i ét dokument: Kilder. Oplysningstid, revolutioner, menneskerettigheder. Eksamenspensum) (Kopi)
a. John Locke om naturtilstanden og friheden
b. Montesquieu om magtdeling
c. Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776
d. Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, vedtaget af den franske
nationalforsamling 26. august 1789
e. Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder (af Olympe de Gouges) 1791
f. Vladimir Lenin: Hvad må der gøres, 1902?
g. Lenins aprilteser, d. 4. april 1917
h. Mao om det folkedemokratiske diktatur 1949
i. Tale af Ayatolla Khomeini: Guds regerings første dag
j.. Stasi om situationen i DDR august 1989
k. Tiden er moden. Aufbruch 89. Opråb fra neues Forum, den 13. september 198
l. "Charta 77 angriber nærsynet og dekadent pacifisme i Vest",
         Trykt i Information 25. juli 1984

Kernestof: 28
Supplerende stof: 30


Den nazistiske revolution – Det Tredie Rige:

1. Peter Frederiksen: Det tredie Rige. Systime. 1. udgave, 1998.
Kap. 1 (Det tyske kejserrige), s. 7-13
Kap. 2-10 (s. 14- 87).
Tekster hertil (tekst 1-4, 5-6, 7-8, 9-11, 14-15, 16,  20, 23, 27-28, 30). Fremlagt gruppevis vha PowerPoint.
2. Derudover Kapitel 13 om Holocaust (s. 109 til 111) og teksterne/kilderne hertil tekst 51-54 (s. 215-219)
3. Gennemgang af Statistisk materiale fra Peter Fredriksen: Det tredje Rige (Tabelmateriale: 1-13)
4. Film: "Hitlers Elite - NAPOLA", 2004

Kernestof: 75
Supplerende stof: 38

Fokus:
a. Ideologier: Den russiske revolution og Lenin (baggrund, forløb og konsekvenser af den russiske revolution. Den kinesiske revolution/kommunisme: Baggrund, forløb og konsekvenser af den kinesiske revolution.
b.. Nazismen: Weimarforfatningen. Tilslutningen til NSDAP (nazistpartiet) og væbnede og politiske kampe i mellemkrigstidens Tyskland. Den nazistiske magtovertagelse. Jødeforfølgelser og nazistisk kunstopfattelse (Film: Napola)

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
4. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
5. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
6. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
7. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nat. identitet, da. demokrati, multikulturelt samf

1. Ebbe Foged, Kim Mølgaard Nielsen, Palle Roslyng-Jensen: Danmark i nyeste tid. Gyldendal. 1. udgave 2001. Kap. Debatten om det multikulturelle samfund s. 106-112 (fremstillingsstof) + tekst 26 (s. 112-115), tekst 27 (s.115-117), tekst 28 (s. 117-120), tekst 31 (s.122-125). Spørgsmål til teksterne s.180-181) (Kopi)
2. Weekendavisen d. 28. okt. 2022: H. Dørge: Minoriteternes indtog
3. Politiken, Kronik, 17. april 2014: Svenskerne tør ikke debattere indvandring. Ved: Sandelin og Karl--Olov Arnstberg

Kernestof: 20
Supplerende stof: 1

Særlige problemstillinger:
Diskuter hvad det er at være dansk. Hvilken forskel har der været på den tidlige indvandring til Danmark og på indvandringen i dag? Hvad er danske værdier? Hvad er forskellen på indvandrere og flygtninge? Hvordan skelner man mellem de forskellige begreber: Assimilation, segregation og pluralistisk integration? Præsenter forskellige holdninger til indvandrer- og flygtningedebatten og vurder disse. Hvordan har synet på indvandre- og flygtninge udviklet sig forskelligt i Danmark- og Sverige?

Faglige mål:
1. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
2. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
3. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
4. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Industrialisering og imperialisme


1. . Knud Helles m.fl.: Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal 2005. Kapitel: Det industrielle gennembrud, s. 132-137 + 153-158 (Grundbog)
2. Erik Jensen og Birger Kledal: Den industrielle revolution i England 1780-1850, Gjellerup 1979, spalte 195-197 (Børnearbejde) + spalte 220-224 (Fabriksregler) (Kopi)
3. Karl Marx´  teori om samfundet - kritik, styrker og mangler. Historisk materialisme (Eget skema 1 side)
4. Industriens lokaliseringsfaktorer (model). Fra: Naturgeografi - Jorden og mennesket. Geografiforlaget, årstal?)
5. Knud Helles m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 2002: Imperialismen (Afrika - Asien), s. 164-171 (Grundbog)
6. Hjemmesiden: Danmarkshistorien.dk - Rubrik: Det unge demokrati 1848-1901 - Tema: Arbejderbevægelsen 1872-1940. Artikler + Kilder (Anvendt som informationssøgning)
7. Film. Den industrielle revolution - med start i Storbritannien. Ved prof. Jeremy Black. BBC, 2013

Kernestof: 20 sider
Supplerende stof: 4 sider

Fokus:
Industrialiseringen/den industrielle revolution i England (men vi har også talt om industrialisering i Danmark.) Inden for hvilke industrier begyndte industrialiseringen? Hvilke specielle forudsætninger var der i England? Hvilken betydning fik revolutionen for de forskellige samfundsklasser (på landet og i byerne)? Børnearbejde.

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
4. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
5. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
6. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
7. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstaten

1. Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 2006, s. 50-62
+ følgende tekster er anvendt fra bogen (Alt i én kopi):
a. Jakob Knudsen "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" (s.63-)
b. K.K. Steincke "En demokratisk forsørgelseslovgivning" (64-65)
c. Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930´erne (s.65-66)
d. Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (s. 66-67)
e. Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (s.67-68)
f. Jytte Hilden m.fl.:Velfærdsydelser kan også produceres af private (s.69)
g. Anders Fogs Rasmussen: Et samfund med tryghed,dynamik og fleksibilitet (s. 70-71)
h. Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd - vores valg (s.71-73)
i. Den danske velfærdsstat i verden. Med de 3 velfærdsmodeller, Overblik og Tidslinje (s.73-75)
j. Fra dagbladet Information: Ove K. Pedersen: I verdensklasse (Information 29. august 2006)
k. Fra dagbladet Information: Ove K. Pedersen: Den nye velfærdsstat (Information 4. september 2006)
2. Helles, Thomsen, Andersen: Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal 2003, 1. udgave: Det globale klassesamfund s. 281-283 (Grundbog)
3. www.Danmarkshistorien.dk. Eleverne har besøgt og orienteret sig på hjemmesiden og set miniforedraget om: Velfærdsstaten

Kernestof: 27 sider
Supplerende stof: 6 sider

Fokus:
Velfærdsstatens opståen og udvikling. For og imod velfærdsstaten (vi har gennemgået adskillige synspunkter/holdninger op til i dag). Velfærdsstaten i fremtiden – kan den finansieres? Velfærdstatens udgifter og indtægter. Skal vi have mere eller mindre stat? Ligger ”pengene bedst i befolkningens egne lommer”. Ældrebyrde (demografisk udvikling). Integration er det et problem for velfærdssamfundet?

Faglige mål:
1. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
2. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket
3. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
4. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
5. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ideologiernes kamp. Afkolonisering og Murens fald

Vi har især arbejdet med følgende temaer:

Fra fred til kold krig 1945-1953, Afkolonisering, Kold krig og fredelig sameksistens 1953-1962 (Cubakrisen 1962),Ustabil balance 1962-1970 (Vietnamkrigen), Østblokkens sammenbrud, Vestens sejr, Europæiske markedsdannelser, Mellemøsten, Krigen mod terror samt Efter den kolde krig.

Materiale:

1. Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering (Systime 2009), side 15-37 (Fra fred til kold krig 1945-1953), 38-49 (tekster til Fra fred til kold krig 1945-1953), 51-61 (Afkolonisering. Herunder Vietnamkrig), 62-67 (tekster til Afkolonisering - herunder Vietnam), 95-111 (Ustabil balance 1962-1970 - herunder Vietnam), s. 112-125 (tekster til Ustabil balance 1962-1970 - herunder Vietnam),  267-272 (Mellemøsten. Herunder Krigen om Kuwait 1990-1991), 277-281 (tekster til Mellemøsten. Herunder Krigen om Kuwait), 283-290 (Krigen mod terror. Herunder Irakkrigen 2003), 291-295 (tekster til Krigen mod terror. Herunder Irakkrigen 2003).
2.. Karl Marx. Historisk materialisme. Basis-Overbygning (Kopi)
3. Staten og partiets opbygning i Sovjetunionen (Kopi)
4.  DR2 2000 – klip vedrørende Tonkinbugtepisoden (ca. 15 min.)
5.. Video: ”Fire timer i My Lai”, produceret 1989 (ca. 60 min.)
6. https://www.altinget.dk/artikel/rapport-fogh-regeringen-tilbageholdt-centrale-oplysninger-foer-irak-krigen
7.  Anna Libak: Fri os fra frelstheden. Weekend Avisen 26. Dec. 2024

Kernestof: 57
Supplerende stof: 39

Centrale problemstillinger:
Den kolde krig som baggrund for Vietnamkrigen. Marshallplan – Trumandoktrin – Dominoteori – Inddæmningspolitik. Vietnamkrigen: Baggrund, forløb og konsekvenser. Forskellige holdninger til Vietnamkrigen. Forløbet og konsekvenser af My Lai-massakren (Film: Fire timer i My-Lai)

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
4. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
5. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
6. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
7. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dk´s internationale placering. Eur. intergration

1. Hans Branner "Danmarks internationale placering 1914 til i dag" i "Fra Verdenskrig til Velfærd", Fokus 2006, s. 135-150 + følgende tekster fra bogen:
a. Erik Scavenius (1948), b.Per Hækkerup (1965), c. Per Stig Møller (2003), d.. Optagelsen i NATO.Statsminister e. Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949), f..USA´s syn på Danmark under den kolde krig (1968), g. Folketingets dagsorden 3. maj 1984, h.. Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte (2003), i. Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003)
(Alt i kopi).
2. Danmark og NATO. Forsvarsministeriets hjemmeside
3. Danmark og NATO..Faktalink.
4. Irak-krigen og den danske deltagelse. Den Store Danske (lex.dk).

Kernestof: 27 sider
Supplerende stof: 11 sider

Særlige problemstillinger:

Undersøg Danmarks internationale placering fra 1. verdenskrig til i dag (småstat mellem stormagter)? Hvilke overvejelser har Danmark i forhold til sikkerheds- og udenrigspolitik i samme periode? Hvorfor oprettes NATO efter 2. verdenskrig, og hvornår og hvorfor tilslutter Danmark sig Atlantpagten? Hvem er for og hvem er imod? Hvad var hovedformålet med NATO under den kolde krig, hvilket formål er der i dag? Hvilke konflikter har NATO været inddraget i efter Murens Fald? Hvad er baggrunden for, forløbet og konsekvenserne af Krigen om Kuwait (1990) og Irak-krigen (2003). Vurder forskellige holdninger til Irak-krigen (2003) (Synspunkter for og imod krig og dansk deltagelse) Perspektiver dansk sikkerheds- og udenrigspolitik til verden af i dag.

Faglige mål:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2. Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
5. Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
6. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer