Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gammel Hellerup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Claus Enochsen, Malthe Ibsen Sørensen
|
|
Hold
|
2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Besættelsen
Besættelsen
Dette forløb undersøger Besættelse under Anden Verdenskrig (1940-1945) og de komplekse spørgsmål, der opstod, fx valget mellem samarbejde eller modstand. Gennem analyse af primære kilder, historiske beretninger og filmen "Flammen og Citronen", vil eleverne undersøge de politiske, sociale og moralske dilemmaer, der prægede perioden. Vi vil diskutere begreber som modstand, samarbejde, neutralitet og den danske regerings rolle, og undersøge, hvordan historien fortolkes og bruges i nutiden. Forløbet sigter mod at udvikle elevernes evne til at analysere historiske begivenheder fra forskellige perspektiver, skelne mellem kilder og vurdere de langsigtede konsekvenser af krigen. Vi vil også undersøge spørgsmålet om Scavenius’ rolle, og drøfte om han var landsforræder.
Problemstillinger:
Hvilken betydning fik den økonomiske krise i 1930erne for Danmark og for verden omkring Danmark ?
Hvilket pres kom der på demokratiet allerede før Besættelsen ?
Hvordan var synet på dansk forsvar op til 9.april og hvilken betydning fik det under og efter Besættelsen ?
Hvordan ændrede synet på samarbejdspolitikken sig under Besættelsen ?
Hvordan er synet på modstandskampen lige efter Besættelsen og i dag ?
Materiale
Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen, s 207-232
Historien om Danmark, afsnit 9 og 10.
Skam får DR: 9. April er ikke en parentes. Søren Pind. 16. oktober 2017
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ville-du-saette-livet-paa-spil-mod-nazityskland-det-gjorde-teenageren-knud-der-fik
Dilemmaspillet om 9.april https://9april1940.dk/m
”Var Scavenius landsforræder ?” https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318
”Flammen og Citronen”, film 2008.
Diverse kilder fra Vores Danmarkshistorie o.a
Besøg i Mindelunden. Fokus på historiebrug.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Velfærdsstaten
Velfærdsstaten
Formålet med forløbet er at få indsigt i den historiske baggrund for den moderne velfærdsstat i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i udviklingen af social- og fattigforsorg i Danmark fra ca 1870 med Slaget på Fælleden og Pios forsøg på at organisere arbejderklassen frem til indvandrerdebatten i dag. Vi fokuserer særligt på udbygningen af Velfærdsstaten og ungdomskulturen fra 1960erne og frem. Undervejs kigger vi på forholdet mellem stat, partier og befolkningen gennem konkrete eksempler på udfordringer, som samfundet stod over for.
Eleverne holder undervejs et oplæg om enten et emne fra listen, hvor jeg har valgt kilder til eller et selvvalgt emne med egne kilder.
Problemstillinger:
Hvilke faktorer førte til udviklingen af folkeforsikringen i Danmark og hvilke sociale problemer søgte den at løse?
Hvordan blev velfærdsstaten udbygget i efterkrigstiden?
Hvilken rolle spillede ungdomsoprør og ligestilling for samfundets udvikling?
Hvordan påvirkede oliekrisen og den økonomiske krise velfærdsstaten?
Hvilke protester mode velfærdsstaten dukkede op i 1980erne ?
Hvilken betydning fik indvandringen for velfærdsstaten ?
Materiale:
Vores Danmarkshistorie s 173-176, 198-204, 234-279.
Historien om Danmark, afsnit 10.
Kilder til oplæg: Se i liste i Lectio
Internationale https://www.youtube.com/watch?v=KVMQ3itow6c
Steppeulvene: https://www.youtube.com/watch?v=vbbaRN0yaXI
Steppeulvene (til Nashet): https://www.youtube.com/watch?v=YNiQo6Pebw4
Kilder:
-Uddrag af K.K. Steincke 1920, Fremtidens Forsørgelsesvæsen (Kap. 21. ”Det sociale minimums politik” og kap. 22 ”Raceforbedring)
-Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget, 1967 (Danmarkshistorien.dk)
Læserbrev og svar i Familiejournalen, 5.august 1954. VD s 242-243.
Vejen Frem, Socialdemokratiets partiprogram 1961. VD s 251.
-Mogens Glistrup i Focus, 1971 (tekst: Danmarkshistorien.dk og video: Youtube.com)
-
Faglige mål jf. læreplanen (2017):
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof jf. læreplanen (2017):
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Korstogene
Europa og Mellemøsten under korstogene
Formålet med forløbet er at få et indblik i det kristne Europa og det muslimske Mellemøsten omkring korstogenes tid. I forløbet har vi beskæftiget os med islams tidlige ekspansion og møde med kristendommen, kunst og videnskab i Islam op til Osmannerriget. Undervejs har eleverne arbejdet med samtidens syn på kristendommen og Islam. Vi har kigget på nutidens opfattelse af korstogene. Vi har også kort sammenlignet med Danmark på samme tid.
Problemstillinger:
Hvilken betydning fik Islam for de arabiske erobringer ?
Hvad var forskellene på det kristne Europa og det muslimske Mellemøsten ?
Hvorfor var arabere og senere osmannere i perioder europæerne overlegne militært og videnskabeligt ?
Hvad udløste korstogene ?
Hvilken betydning fik korstogene i samtiden og i dag ?
Hvordan bliver korstogene brugt i dag ?
Grundbogsmateriale:
Vores Verdenshistorie 1, s 97-112 + 120-150.
”963”. Weekendavisen 6.august 2021.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/debat-om-korstogene-blusser-op-igen-med-ny-bog
Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2017, s.56-59, 61-63, 65-68, 70-71, Populærhistoriske fremstillinger (1).pdf
Besøg på Davids Samling.
Kilder:
-Umarpagten (uddrag) VV1 s 103.
Urban 2. kalder til korstog (uddrag) VV1 s 144.
-Korsriddernes erobring af Jerusalem i 1099 VV1 s 147
-Erobringen af Jerusalem, set fra muslimsk side (Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad, 1998, s. 52-53)
-Ibn Sina (Avicenna) om medicin, ca. 1020 e.v.t VV1, s. 107).
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-politiske og sociale revolutioner
-historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
USAs interne konflikter
USA's konflikter
Vi skal I anledning af det amerikanske valg kigge på konflikter i den amerikanske historie og se om vi kan forklare hvorfor amerikanerne er så uenige netop nu.
Forløbet tager udgangspunkt i det amerikanske valg og søger at forstå, hvorfor amerikanerne er så uenige i dag. Vi begynder med at undersøge USA's fundament, gennem Forfatningen og Uafhængighedserklæringen, og ser på de tidlige konflikter, der har formet nationen. Derefter dykker vi ned i to markante perioder: Borgerkrigen og Vietnamkrigen. Vi vil analysere disse kriges indvirkning på det amerikanske samfund, og hvordan de har efterladt sig vedvarende spændinger og uenigheder. For at forstå den moderne politiske polarisering vil vi undersøge Tea Party-bevægelsen og analysere Fox News' rolle i at forme den offentlige debat. Vi vil også fokusere på Donald Trumps historiebrug, herunder hans kritik af Project 1619, og undersøge, hvordan han bruger historien til at skabe splittelse. For at få en dybere forståelse af forskellige perspektiver på amerikansk historie og identitet, vil vi bruge musik fra kunstnere som Billie Holiday, Bruce Springsteen og Jason Aldean, samt uddrag fra musicalen "Hamilton". Til sidst reflekterer vi over, hvordan historiske konflikter og tendenser har bidraget til den aktuelle politiske polarisering i USA, særligt i lyset af det kommende valg.
Materiale:
Grundbogsmateriale:
”Vores Verdenshistorie 2 Peter Frederiksen. s 257-264.
Vores Verdenshistorie 3 Peter Frederiksen. s 158-161, 180-183, 191-195
”USA’s tilblivelse” Jeppe Bæk Meier. s 88-96.
Musicalen ”Hamilton”, uddrag. Set på Disney +.
”Strange Fruit”, Billie Holiday https://www.letras.com/billie-holiday/177349/
”Born in the USA”, Bruce Springsteen https://brucespringsteen.net/track/born-in-the-u-s-a/
”Try that in a small town” Jason Aldean https://www.youtube.com/watch?v=b1_RKu-ESCY
Crash Course US History part 20 +21: The Civil War, part 1 and 2.
https://www.youtube.com/watch?v=rY9zHNOjGrs
https://www.youtube.com/watch?v=GzTrKccmj_I
“A brief history of Jim Crow”. Hjemmeside: Teach Democrcy. https://teachdemocracy.org/online-lesson/a-brief-history-of-jim-crow/
The Body Of Emmett Till | 100 Photos | TIME https://www.youtube.com/watch?v=4V6ffUUEvaM
Om Tea Party-bevægelsen Washington Post 4.12 2020 https://www.washingtonpost.com/outlook/2020/12/04/tea-party-trumpism-conservatives-populism/?fbclid=IwY2xjawGrLLNleHRuA2FlbQIxMAABHZ10l2smWjirDC42XuHdqe_IUs5gdqSo-NQwWnUo8Nq7W3ttdqtXmX4Vfw_aem_3yoiuCJPVeUf601a9Kn6_w
”Trump fakes History” Brookings 6.7 2020. https://www.brookings.edu/articles/donald-trump-fakes-history-in-order-to-divide-us/
Trump about Project 1619, Newshour 17.9 2020 https://www.pbs.org/newshour/show/what-trump-is-saying-about-1619-project-teaching-u-s-history
Kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Kildehæfte om Trump, bl.a indsættelsestalen, se i Lectio.
Donald Trump's Guide to American History | NowThis
https://www.youtube.com/watch?v=vtgzVARrPu4
Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og formidling
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdagelserne
Opdagelserne
Dette forløb undersøger perioden omkring Columbus' opdagelser og de efterfølgende koloniale bestræbelser, med fokus på de komplekse historier bag dem. Gennem primære kilder, videoer og analyser af historiebrug, vil eleverne undersøge europæernes perspektiver, de indfødte befolknings oplevelser og de langsigtede konsekvenser af kolonialiseringen. Vi vil diskutere spørgsmål om skurk eller helt, udforske de historiske baggrunde for globalisering og belyse, hvordan historien bruges (og misbruges) i nutiden.
Problemstillinger:
Hvor gik opdagelserne hen og hvorfor ?
Hvorfor var det europæerne der ”opdagede” de andre ?
Hvordan opfattede og beskrev europæerne ”de andre” og den nye verden ?
Hvilken betydning fik opdagelserne for samtiden og for nutiden ?
Er Columbus en skurk eller en helt ?
Materiale:
Vores Verdenshistorie s 16-61
Crash Course World History nr 22 på Youtube.com
Våben, parasitter og stål, Information 21.12. 2002
”Fri os fra frelstheden” Weekendavisen 26.12 2024 (om politisk-historisk korrekthed).
https://www.berlingske.dk/debatinterview/historiker-udfordrer-myterne-om-columbus-den-stoerste
https://www.dr.dk/nyheder/politik/fogh-afrika-selv-skyld-i-fattigdom
Congo-trilogien, del 1 og 2 (dokumentarfilm).
Kilder
Spanske krav til den indianske befolkning, 1513
En spansk soldats erindringer, 1570
Nye spanske love til forsvar for indianerne, 1542
Juan Gines de Sepúlvedas argumenter
Las Casas, Indianermassakren
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Enevælde og revolutioner
Enevælde og revolutioner
Forløbet beskæftiger sig med indførelsen af enevælden og den franske revolution og den industrielle revolution i England, med inddragelse af Oplysningstankernes betydning. Dette forløb undersøger overgangen fra absolutisme til revolution, med fokus på Oplysningstankernes indflydelse og de dramatiske begivenheder i Frankrig og deres resonans i Danmark. Gennem besøg på Frederiksstaden og Kastellet, samt analyse af primære kilder og historiske fortællinger, vil eleverne undersøge de politiske, sociale, moralske og økonomiske faktorer bag enevælden og revolutionerne.
Problemstillinger:
Hvad var enevælde og hvordan var de enevældige samfund indrettet ?
Hvilke tanker lå bag modstanden mod enevælden ?
Hvilket forløb og hvilken betydning fik den franske revolution ?
Hvad var årsagerne til og hvilken betydning fik den industrielle revolution ?
Materiale:
Vores Verdenshistorie 2, s 64-105
Crash Course European History nr 18
Billeder og kort over Versailles https://www.france.fr/da/artikel/Versailles-24-timer-i-selskab-med-Marie-Antoinette/#kl-8-morgentur-i-dronningens-landsby-7
Video om Versailles https://www.youtube.com/watch?v=X235vpOToVU
Podcast: https://www.buzzsprout.com/955531/episodes/12062203-the-industrial-revolution-in-britain
Ekskursion til Frederiksstaden for at kigge på Enevældens arkitektur og selviscenesættelse.:
https://lex.dk/Frederiksstaden#-Udformningen_af_Frederiksstaden
https://denkongeligesamling.dk/amalienborgmuseet/slottets-historie/
Kilder:
Befolkningens ønsker og klager, Anders Bjørn….
https://www.festabc.dk/1/marseillaisen-p%C3%A5-dansk
Diverse statistikker og kilder om børnearbejde, se Lectio-forløb
Gotha-programmet 1875 (det tyske socialdemokratis politiske program).
Ludvig 14. om sit styre, 1671, se Lectio-forløb.
Kernestof til opfyldelse
• politiske og sociale revolutioner
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (delvist)
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Faglige mål til opfyldelse
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Israel-Palæstina-konflikten
Israel-Palæstina
Vi arbejder med den israelsk-palæstinensiske konflikt fra zionismens begyndelse 1897 og op til konflikten i dag. Vi kigger meget på nutidens forståelse, brug, nogen gange sammenstød og ofte store uenighed om særligt den igangværende del af konflikten. Vi prøver ved at kigge tilbage på konflikten at finde baggrunden for konflikten og forhåbentlig en dybere forståelse af Israel-Palæstina-konflikten. Vi kommer i højere grad til at bruge nutidigt materiale, såsom artikler, tv, podcasts end normalt i historie.
Problemstillinger:
Hvorfor opstod zionismen og hvilken betydning fik den ?
Hvilken betydning fik de 4 krige mellem Israel og de arabiske naboer ?
Hvorfor er flygtningespørgsmålet så problematisk ?
Hvilke forsøg på fredsslutninger har der været mellem Israel og de arabiske lande og palæstinenserne ?
Hvem har ansvaret for Gaza-konfliktens udbrud og optrapning, bl.a i fht beskyldningerne om folkedrab ?
Er det muligt at være objektive i fht en konflikt som den nuværende, hvor begge parter kæmper om narrativet og aktivt prøver at påvirke beretningerne om konflikten ?
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
-Holocaust og andre folkedrab
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Materiale:
Kompendium s 1-69, se Lectio.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-partier-er-stadig-splittede-i-spoergsmaalet-om-anerkende-palaestina-som-stat
https://www.berlingske.dk/kultur/aktivister-kraever-ilya-podpolnyy-fyret--fordi-han-er-israeler-jeg-blev-saa-paf
https://www.berlingske.dk/samfund/theres-only-one-solution--zionism-execution-propalaestinensiske-demonstranter-gik-paa-gaden-7-oktober-for-at-tage-dagen-tilbage
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-09-30-her-er-de-vigtigste-punkter-i-trumps-fredsaftale-for-gaza
Diskussion om tendens:
https://www.youtube.com/watch?v=G6zftP9yJy8 Unpacked, 30.maj 2019. Israelsk produceret dokumentar om Intifadaen.
https://krigskunst.dk/2023/11/25/israels-historie-og-krigen-i-gaza/ podcast om den israelsk-palæstinensiske konflikt.
”The Last Days”. Dokumentar om Holocaust I Ungarn. Ligger på Netflix.
Rollespil om situationen efter 6-dageskrigen.
Rollespil om Intifadaen.
Kilder:
Balfour-erklæringen, 1917.
Den Arabiske højkomités brev til FNs generalsekretær, 6. august 1948 (uddrag)
Generalstabschef Yitzhak Rabins tale på det hebraiske universitet, 28.juni 1967.
Nassers forklaring på nederlagets årsager, 1968.
Sadats tale i det israelske parlament, Knesset, 1977
”Letter to the American people”, Osama bin Laden 2003.
George Bush Sr. New World Order Live Speech Sept 11 1991 TV-klip.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kolde krig
Kolde krig
Dette forløb undersøger Den Kolde Krigs komplekse historie, fra begyndelsen med Churchills "jerntæppetale" til Sovjetunionens fald. Gennem analyse af primære kilder, videoer og aktuelle artikler vil eleverne undersøge de ideologiske modsætninger mellem USA og Sovjetunionen, de globale konflikter og den konstante trussel om atomkrig. Vi undersøger også aspekter af livet i Vesten og i DDR. Vi vil diskutere begreber som demokrati, menneskerettigheder og ideologier, og hvordan historien bruges til at legitimere politiske handlinger.
Problemstillinger:
Hvad var årsagerne til udbruddet af den Kolde krig (inddrag bl.a traditionalister og revisionister) ?
Hvorfor var den Kolde krig kold ?
Hvordan var hverdagslivet under den Kolde krig, med særligt fokus på USA og DDR ?
Hvorfor og hvordan sluttede den Kolde krig ?
Lever vi med Ukraine-krigen i en ny Kold krig og hvordan bruges historien i den krig ?
Materiale:
Verden efter 1914: s 169-178, 188-196, 213-218, 290-292, 297-299
Verdenshistorie 3: s 134-144, 183-187, 194-196, 213-230
Crash Course 36, 38 og 39.
https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie 26.2 2022.
https://www.dr.dk/drtv/se/danmark-i-den-kolde-krig_-da-bomben-mistede-sin-uskyld_428302 12.10 2000
Has Putin's war failed and what does Russia want from Ukraine?
https://www.bbc.com/news/world-europe-56720589?fbclid=IwAR2LrOB0WpWQExYGuSGYB0Hz8VqCkKxRgYv8kA8dR8RlJcYkRxJnBwHXAJ4 24.2 2023
Ukraine and Russia: What Caused the War? https://www.youtube.com/watch?v=mMZYKxgc9TE 15.3 2022
Kilder
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
Truman-doktrinen, 12.3 1947
Shubidua: Ronald og Leonid
Gorbatjov om økonomien 1987
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romerriget
Romerriget
Formålet med forløbet er at få indsigt i Romerrigets historie fra bystatens grundlæggelse til det vestromerske riges fald. Undervejs arbejder eleverne med det romerske samfund fra forskellige vinkler, herunder det politiske system i Rom. Forløbet afrundes med en diskussion af forskellige forklaringer på det vestromerske riges fald, hvorefter eleverne arbejder med at formulere historiske problemstillinger til forløbet.
Problemstillinger:
Hvordan blev Rom til en stormagt ?
Hvordan var den romerske republik indrettet ?
Hvordan var hverdagslivet for romerne ?
Hvorfor overgik Romerriget fra republik til kejserdømme ?
Hvorfor gik Romerriget under ?
Hvordan bruges Romerriget i dag og af hvem og til hvad ?
Geografi og periode: Europa 753 fvt. – 476 e.v.t.
Materiale:
Vores Verdenshistorie s 50-85
Artikel om kejserstatue på Glyptoteket: Hvem har ret til oldtiden ?
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/se-rovgravet-kejserhoved-inden-det-sendes-hjem-til-tyrkiet
https://globalnyt.dk/kunsten-levere-tilbage/
Podcast: The rest is history, 424, Carthage vs Rome 4: https://open.spotify.com/episode/6LtxUEQuWcdBMpQ4XIiAR3
Historiebrug: https://historienet.dk/kultur/film/er-star-wars-inspireret-af-historiske-haendelser
Hvide statuer eller farvede ? https://www.reddit.com/r/interestingasfuck/comments/njeu8j/ancient_greek_and_roman_statues_were_actually/?tl=da
Kilder (uddrag):
Polybius om romerne og karthagenserne.
Polyb om Roms forfatning.
Livius om retfærdig krig.
Josephus om den romerske hær.
Dio Cassius om mordet på Cæsar.
Kejser Augustus: Mine bedrifter
Varro og Columella om slaver i det romerske landbrug.
Augustin om gladiatorkamp.
Faglige mål jf. læreplanen (2017):
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof jf. læreplanen (2017):
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61681707347",
"T": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61681707347",
"H": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61681707347"
}