Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Aaskov Vigsø, Mathias Nielsen
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og erindringshistorie
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Erindringshistorie
Titel 5 Holocaust
Titel 6 Revolutioner
Titel 7 Kulturmøder i middelalderens Mellemøsten
Titel 8 Romerriget, ca. 500 fvt. - 500 evt.
Titel 9 Nye idéer i Europa, 1400-1700
Titel 10 Det moderne Mellemøsten, 1900-nu
Titel 11 Lange linjer og kronologi
Titel 12 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og erindringshistorie

Vikingetiden og middelalder i Danmark, herunder den tidlige statsdannelse. I arbejdet indgår forskellige skriftlige kilder fra perioden 700-tallet til 1300-tallet, men også genstande, da vikingetiden ligger i skellet mellem forhistorisk tid og historisk tid.
Til at undersøge perioden vil kildekritik blive anvendt som metode, samt betegnelserne det funktionelle kildebegreb, historiebrug, historiebevidsthed samt kollektiv erindring.

Ud over at arbejde med vikingetidens kilder, vil det blive undersøgt, hvordan vikingetiden opstod som selvstændig periode i 1800-tallet, og hvordan vikingetiden bliver husket og brugt nyere tid. Det overordnede mål er elevernes kompetence til at arbejde med brud og kontinuitet i historien.

Problemstillinger:
Hvorfor opstod vikingetiden som periode?
Hvordan er vikingetiden blevet brugt i nyere historie?
Hvorfor tog man på vikingetogt?

Faglige mål:
- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- diskussion af periodiseringsprincipper
- reflektion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kilder:
Følgende kilder er i Vores Danmarkshistorie:
Kilde 1. "Hedningernes hærgen på Lindisfarne"
Kilde 2. "Ibn Fadlan om vikingerne"
Kilde 4. "Danelagen-traktaten"
Kilde 8. "En arabisk købmand i Hedeby"


Erik den rødes saga. Beskrivelsen af Vølven Torbjørg og sejd-ritual
Propagandaplakater med vægt på analyse af historiebrug: danske naziplakater

Gruppearbejde og fremlæggelser om: Kalmarunionen, pesten, religion/overtro, mad og drikke,  krige/fejde, Klostervæsen, kvinder i middelalderen. Selvvalgte kilder.

Baggrundsmateriale:
Vores Danmarkshistorie. 27-47, 53-56, 61-65
Historieportalen. "Vikingetiden til diskussion" + ”Gamle og nye Guder” + ”Vikinger alle vegne”
DRs Historien om Danmark: Vikingetiden
Hassing og Vollmond. "Fra fortid til historie", kap. 3 (om historiske fremstillinger)
Film: Arn - Tempelridderen
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsen

Med udgangspunkt i bogen "Danmark besat og befriet", vil tyskerenes besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig blive undersøgt.
Forløbets overordnede emner er mellemkrigstiden, 9. april, regeringens samarbejde, de danske nazister, modstandskampen (med fokus på stikkerlikvideringerne) og den kollektive erindring af besættelsestiden.

Formålet med forløbet har været, at få en bred forståelse og et nuanceret billede af besættelsestiden og de dilemmaer folk har stået overfor. Derfor kommer forløbet både ind på de begivenheder som man i eftertiden har opfattet positivt, og de begivenheder som man i lang tid ikke har fremhævet, som fx stikkerlikvideringerne.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Scavenius om forholdet til Tyskland. i "Danmark besat og befriet"
Breve fra Østfronten. i "Danmark besat og befriet"

Baggrundsstof:
Danmark besat og befriet
Historieportal ”Danmark besat” kap. 1
Dokumentar om stikkerlikvideringerne
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe  
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031512082230 - Deadline om Under sandet (fra 16:30)
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Som optakt til og som en integreret del af DHO har vi gennemført forløbet "Det moderne gennembrud".

Fokus har været på en introduktion til Danmark i slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet i bred forstand og mere specifikt på det moderne gennembrud (ca. 1870-1900).

Jf. elevernes DHO har vi arbejdet med to forskellige spor i undervisningen:

1. Arbejdere og fattiges vilkår i slutningen af 1800-tallet.

2. Sædelighedsfejden og diskussionen om køn, ægteskab og seksualitet i perioden.

Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Erindringshistorie

Dette forløb har fokus på erindringshistorien omkring besættelsen. Forløbet bygger videre på forløbet "Besættelsen" fra 1.g.
Under forløbet har vi snakket om kollektiv erindring, erindringspolitik, erindringssteder, opfundne traditioner.

Vi har set filmen "Under sandet", og har diskuteret kollektiv erindring i forbindelse med historiske film, og hvilket ansvar underholdningsindustrien har for at videreformidle historisk sandhed, og hvordan nutiden påvirker film om fortiden.

Vi har besøgt erindringsstedet Mindelunden for at undersøge, hvordan man mindes modstandsbevægelsen, og hvordan mindesteder påvirker den kollektive erindring.

Materiale:
Dokumentet ”Erindringshistorie”  
Kronik om Under sandet. 4. december 2015 Politiken
Film: Under sandet
Deadline om Under sandet: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031512082230  
Lars løkkes tale i Holmens Kirke den 29. august 2018.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust

Dette forløb handler om folkedrab og behandler Holocaust som historisk case.
Holocaust rejser mange spørgsmål og forløbet har berørt følgende spørgsmål: Hvorfor var det jøderne, der blev forfulgt? Hvad gjorde nazisterne for at udskille dem fra fællesskabet? Hvorfor sagde den tyske befolkning ikke fra? Hvordan blev udryddelsen organiseret? Hvem var gerningsmændene, og hvorfor deltog de i myrderierne? Hvad skete der efter Holocaust, hvorfor benægter nogen folkedrabet, og hvad betyder Holocaust i dag?

Til slut i forløbet, og som perspektivering,  har vi arbejdet med hungersnøden i  Ukraine fra 1932-33 (Holodomor), for at diskutere, hvorvidt man kan kategorisere denne begivenhed som et folkedrab. Derudover har vi også arbejdet med kommunismen som ideologi og hvad forskellene var fra den nazistiske ideologi.  

Centrale ord: Dolkestødslegenden, Folkedrab, NSDAP, Antisemitisme, fordomme, stereotyper, Nürnberglove, fjendebilleder, Kz-lejr, udryddelseslejr, propaganda, eufemisme, selektion, sonderkommando.
Tre teoretiske ‘skoler’ (kap. 18):
• Intentionalismen
• Funktionalismen
• De dådsnære gerningsmænd

Til dette forløb har vi brugt bogen "Vejen til Folkedrab" af Solvej Berlau, Stine Thuge. Eleverne har læst kap. 1, 4, 5, 6, 8, 12, 13, 18, 20

Andet materiale:
Dokumentar: World War II And The Holocaust: https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=2

Donald Duck Nazi Episode with Prologue Speech (der Fuehrer's Face 1943):
https://www.youtube.com/watch?v=L90smU0SOcQ

Om Auschwitz-albummet:
dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg
Album: http://www.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp

Video om "Ondskabens banalitet":
https://www.youtube.com/watch?v=8Km0LQCK-9I

Hjemmesiden: Folkedrab.dk

Dokumentar om Stalin (00:00-07:00 + 16:00-20:00):
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Apokalypse:%09Stalin&orderby=title&SearchID=a919fd3f-f7ce-44cc-990c-0baeb67e7549&index=1  

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Revolutioner

Hovedemner indenfor revolutioner: Fransk enevælde, industrielle revolution, amerikanske revolution, franske revolution, danske revolution, det arabiske forår.
Vi ser på brydningstiden i Europa, og hvilke ideer i oplysningstiden som inspirerede til at ændre samfundet. Derudover har vi set på Kvindernes stilling under den amerikanske og franske revolution.
Til sidst er en moderne revolutioner blevet undersøgt: Det Arabiske forår, hvor fokus ar været på en sammenligning gennem Lyford Edwards teori om revolutioners 4 faser.

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850 og baserer sig på kapitel 2 og 3 i Vores Verdenshistorie 2. Derudover vil der blive perspektiveret til moderne historie: Det Arabiske forår.
Igennem forløbet vil historiefaglig teori omkring revolutioner blive anvendt: Lyford Edwards teori om revolutioners 4 faser.
Derudover vil det materialistiske og idealistiske historiesyn blive præsenteret i forbindelse med synet på, hvorfor revolutioner opstår.

Problemstillinger:
Hvilke filosofiske ideer lå til grund for revolutionerne i Frankrig, USA og Danmark?
Kan man ud fra Lyford Edwards 4 faser sammenligne revolutioner?

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Hovedlinjer i Europa og verdens historie
• Globalisering
• Kønshistorie
• Historieteori: historiesyn, diskursanalyse og historiebrug
• Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Kilderne som er anvendt findes i Vores Verdenshistorie 2.
primær kilder:
Kilde 19. "Gud skaber koger" af biskop Jacques Bossuet.
Kilde 22. "Louis de Rouroys om kongens morgenkur"
Kilde 24. "Børnearbejde"
Kilde 25. "Brev fra Boston borgerkomité"
Kilde 26. "Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør"
Kilde 27. "Uafhængighedserklæringen"
Kilde 28. "Abigail Adams` brev om kvindernes ret"
Kilde 30. "Uddrag af Menneskerettighedserklæringen"
Kilde 31. "Vi bønfalder Deres Majestæt"
Kilde 35. "Adam Smith om markedsøkonomi"
Kilde 36. "Adam Smith om statens opgaver"
Kilde 39. "John Stuart Mill om statsmagtens ansvar"
Kilde 40. "Om at reformere for at bevare"


Baggrundsstof:
Vores Verdenshistorie 2, s. 63-126.
Historieportalen. "Det arabiske forår" + "Den danske revolution".
Om det Arabiske forår: https://www.youtube.com/watch?v=Fgcd5ZcxDys  
DRs Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten. https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder i middelalderens Mellemøsten

Særlige fokuspunkter:
- Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af Romerriget i en kristen udgave.
- Den islamiske ekspansion og årsagerne til og følgerne af denne.
- Korstogenes opståen og forløb.
- Nutidens brug af korstogsbegrebet og debatten herom.
- Den osmanniske ekspansion.
- Reconquistaen i Spanien.

Problemformuleringer som der er arbejdet med:
Hvordan kan man karakterisere forholdet mellem den kristne og muslimske kultur i middelalderen?
Hvordan fremstilles forholdet mellem kristen og muslimsk kultur i middelalderen i nutiden?


Kernestof til inddragelse
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.

Faglige mål til opfyldelse
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Spredningskrav kronologisk
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca.1500.

Materiale fra kompendie:
Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.86-117
Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.97-111
Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2015, s.107-110
Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2015, s.112-115, 117-120
Pihl og Rosenløv, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, 2016, s.151-153 & 158- 160
Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.111-117
Pihl og Rosenløv, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, 2016, s.204-209

Historieportalen om "Retfærdig krig":
https://historieportalen.systime.dk/?id=381

Kilder (i lectio-mapperne)
Den syvdelte lov om jøder og muslimer
file:///Users/anv/Downloads/Den%20syvdelte%20lov%20om%20j%C3%B8der%20og%20muslimer,%20Spanien,%201300-tallet,%20afsnit%20om%20maurere%20(7).pdf

Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristlig Dagblad. 23. marts. 2016

Vurdering af korstogene, Kurt Villads Jensen, Politikens Historie

Fred Donner, The Early Islamic Conquests, Princeton Univ. Press, 1981, forfatterens oversættelse.

Guds stedfortræder, 336 e.kr.. Sørensen, Kjeld Mazanti, Byzans – mellem sultan og pave, Columbus 2006,

Nicolas I Mysticus’ brevvekslinger med arabiske autoriteter, 900-tallet

Kjeld Mazanti Sørensen: Mødet mellem muslimsk og kristen kultur (oversigtsartikel)
- Udbygning af bogens tekst 2.8. (Mazanti Sørensen, Muslimske imperier, Columbus 2009)

De radikale dhimmier. af Anders Zorn. Offentliggjort i Frederiksberg Bladet den 25. august 2009: http://www.danskfolkeparti.dk/De_radikale_dhimmier  

Pave Urban d. 2. opfordrer til at hjælpe byzantinerne (Pave Urbans korstogstale), 1095 (forkortet)

I dokumentet "Motiver til korstogene"
Uddrag af skøde for adelsmanden Stefan af Blois til klostret Marmoutier, 1096:]
Skøde for ridderen Stefan af Neublens til Cluny-klostret, 1096
Skøde for ridderne af borgen Mezenc til klostret St. Chaffre du Monastier, 1096
Skøde fra Skt. Benignus kloster ved Dijon, 1100
Skøde af Odo af Burgund til St. Benignus Kloster ved Dijon i 1101
Uddrag af skøde for ridderen Berald Silvain, 1101
Testamente for Arnold Seschaves til Skt. Peters kirke ved Angoulẻme, 1147:
Udsagn af Bernard af Clairvaux

Usama ibn Munqidh,: Erfaringer med gamle og nye korsriddere samt frankernes lægekunst, skikke og kønsroller (forkortet)

Uddrag af skøde for ridderen Bernard Morel, 1096







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget, ca. 500 fvt. - 500 evt.

Under forløbet ser vi på særligt politiske, sociale og økonomiske forandringer i Romerriget ca. 500 fvt. - 500 evt. Vi arbejder med politiske systemer under republikken og kejserriget - og med overgangen mellem disse. Vi kigger på de sociale klasser og stænder, og hvordan disses position ændredes i takt med samfundets økonomiske udviklinger, der blandt andet var forårsaget af rigets militære erobringer. Og på hvordan Vestriget til sidst brød sammen som en kombination af en lang række faktorer. Mod slutningen af forløbet arbejder eleverne selvstændigt med et kortere eksamenslignende kildesæt, som fører til en fremlæggelse. Vi runder af med at se et afsnit af tv-serien Rome (HBO: 2005) og diskuterer muligheder og problemer ved historisk fiktion.

Baggrundsstof:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. (Systime, 2013). s. 37-57, 59-61, 65-66
Kristian Jepsen Steg, "Om slaver" i På Sporet af Romerriget (Lindhardt og Ringhof, 2015). s. 96-101

Kilder:
Augustus, "Bedrifter", ca. 14 evt.
Cicero, "Brev til slaven Tiro", ca. 50 fvt.
"Historikeren Plutarch (ca. 46-120) om Tiberius Gracchus" (fra Verden før 1914)
"Malagas valglov", ca. 82 evt.
Plinius den Yngre, "brev til Minicius Fundanus", 1. århundrede evt.
"Polybius om romerne og karthagerne" (fra Verden før 1914)
Seneca, "Om slaveri" (fra På sporet af Romerriget)
"Slaver i arbejde", relief, 100-tallet evt.
Varro, Om landbrug, ca. 37 fvt.

Andet stof:
Klip på youtube fra tv-serien Rome (HBO, 2005-2007), "Rome (HBO) - Octavian's Speech to the Senate" https://www.youtube.com/watch?v=PbMKc17EtGI
Edward Gibbon, Det romerske riges forfald og under-gang (1789) (fra På sporet af Romerriget)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl, Politikens verdenshistorie, bind 5: Romerriget (1983) (fra På sporet af Romerriget)
Michael Rostovtzeff, Det romerske riges sociale og økonomiske historie (1926) (fra På sporet af Romerriget)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nye idéer i Europa, 1400-1700

Vi har i forløbet arbejdet med nye idéer indenfor videnskab og religion i Europa ca. 1400-1700 og deres virkninger. Vi har set på renæssancen som udtryk for et nyt menneskesyn. Den naturvidenskabelige revolution har vi undersøgt som en forløber for moderne videnskab ift. metoder (eksperimenter, empiriske observationer, matematisk modellering) og teknologi (fokus på mikroskopet). I forbindelse med reformationen har vi set på Luthers teologi og politiske filosofi. Til sidst har vi arbejdet med de europæiske religionskrige og stillet spørgsmålet om, i hvor høj grad de var motiveret af henholdsvis religiøse eller magtpolitiske bevæggrunde. Til sidst har vi undersøgt Pia Kjærsgaards brug af Luther og historiker Morten Finks udlægning af reformationens betydning i moderne tid.

Metodisk har vi haft fokus på problemstillinger, repræsentativitet og kontekstualisering.

Baggrundsstof:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. (Systime, 2013). s. 123-140, 144-154.
"Humoralpatologien", "Naturvidenskaben" og "Lægevidenskabens teknologi" fra Kristian Brøndum, Pestens tid (e-bog). (Columbus: 2021). https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Morten Fink-Jensen, "Reformationens moderne betydning" på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Reformationens_moderne_betydning

Kildetekster:
"Engelsk nyhedsblad", 23. juli 1588
Galileo Galilei, Brev til Johannes Kepler, 1610
Galileo Galilei, Ved retten i Rom, 1633
Pia Kjærsgaard, Tale til reformationens 500-års jubilæum, 2017
Martin Luther, 95 teser, 1517
Martin Luther, "Den verdslige øvrighed og lydighedens grænse", 1523
Martin Luther, "Imod de morderiske, røveriske horder af bønder", 1525
Martin Luther, "Til den Kristelige Adel af Tysk Nation", 1520
"Luther på rigsdagen i Worms", ukendt forfatter, 1521
Pico della Mirandola, "Tale om menneskets værdighed", 1486
Selvvalgte breve af Antonie van Leeuwenhoek fra https://lensonleeuwenhoek.net/timeline/letters

Billeder:
Lucas Cranach den ældre, træsnit, "Paven taler" (PAPA LOQUITUR), 1545
Lucas Cranach den ældre, træsnit, "Paveæslet i Rom" (Der Babstezel zu Rom), 1523
"Jeg er paven" (Ego sum Papa), træsnit, ukendt kunstner, 1500-tallet
Præst og pave som ulve, træsnit, ukendt kunstner,  ca. 1520
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Mellemøsten, 1900-nu

I forløbet har vi arbejdet med Mellemøstens moderne historie med fokus på tre dominerende ideologier: zionismen, panarabismen og islamismen. Vi har set på Osmannerrigets sammenbrud og briternes rolle heri, zionismens oprindelse og staten Israels tilblivelse, panarabismen og Nasser som samlende modstandsfigur, de arabisk-israelske krige, islamismens og jihadismens fremkomst, den iranske revolution og slutteligt socioøkonomiske forhold i perioden ca. 1950-2010.

Metodisk har forløbet haft fokus på kontekstualisering og at udforme problemstillinger til flere kilder ad gangen.

Baggrundsstof:
Fra Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, 1. udg. (Systime, 2019) [e-bog på https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk]:
"Afkoloniseringen og den israelske problemstilling"
"Ægypten, Palæstina og storpolitikken 1949-1995"
"De arabisk-israelske krige 1967 og 1973"
"Sekulariseringen - og den islamiske reaktion"
"Irans revolution"
"Afghanistan mellem kommunisme og islam 1978-2001"
"Islamismens vinder frem"
"Radikalisering og terrorisme"

Fra Carl-Johan Bryld, Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, (Systime, 2017) [e-bog på https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk]:
"Osmannerriget, Ungtyrkerne og Første Verdenskrig"
"Briterne og araberne"
"Mellemøsten og fredsslutningen"
"U-lande og olielande"
"Befolkningseksplosionen"
"Vandringer, vækst og fattigdom"

Kildetekster:
"Den Arabiske Ligas erklæring", 1948
Theodor Herzl, Den jødiske stat, 1896
Sharif Husayns brev til Henry McMahon, juli 1915
Irans grundlov, 1979
Osama bin Ladens brev til det amerikanske folk, 2002
Abul 'Ala al-Mawdudi, citat om Guds suverænitet, 1979
Henry McMahons brev til sharif Husayn, oktober 1915
Nassers tale til ægyptiske officerer, 25. april 1959
Sayyid Qutb, kort citat fra 1960'erne om Tyrkiet
Sayyid Qutb, citat fra 1960'erne om verdens tilstand

Statistik:
"Terrorist attacks by region, 1970-2020", Our World in Data, Global Terrorism Database, 2022

Film:
Marjane Satrapi og Vincent Parrounaud, Persepolis, (2.4.7. Films, 2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lange linjer og kronologi

I slutningen af året har vi haft et kort forløb med fokus på de længere træk i europæisk og dansk historie. I første modul arbejdede vi med periodisering og periodiseringsprincipper. I andet modul arbejdede vi med kronologi og mnemoteknikker. I tredje modul arbejdede vi med makrohistoriske fortolkninger. Her blev eleverne introduceret for Hegels, Marx' og Foucaults fortolkninger af historiens lange (eller mindre lange i Foucaults tilfælde) linjer, hvorefter de skulle udvikle deres egen makrohistoriske fortolkning.

Nyt materiale:
"Hvordan skriver man en danmarkshistorie? - om periodiseringer, tolkninger og fravalg", videointerview med Thorsten Borring Olesen og Bjørn Poulsen. (Aarhus universitet: 2022). Web: https://danmarkshistorien.azurewebsites.net/danmarkshistorien.dk/perioder.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition og eksamenstræning

Repetitionsforløbet har skiftet mellem læreroplæg, kildearbejde og elevdrevet repetition.

Kilder:
Augustin, "Augustin om gladiatorer", ca. 400.
"Brev fra romersk soldat til sin kone", skrevet på papyrus omkring Kristi fødsel, fundet i Egypten.
"En soldats dagbog", ukendt soldat fra trediveårskrigen, ca. 1647.
Otto von Guericke, "Magdeburgs plyndring i 1631", ukendt tidspunkt.
"Indskrifter fra Pompeji og Herculaneum"
Juvenal, "Juvenal om gladiatorer", sandsynligvis fra begyndelsen af 100-tallet.
Eduard Steinbrück, "Magdeburgjomfruerne", 1866.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer