Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gammel Hellerup Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jacob Theis Holten Winther
|
|
Hold
|
2023 HI/h (1h HI, 2h HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Intro til historie
Introduktion til historiefaget.
Klassen har arbejdet med følgende:
- Hvorfor skal man have historie i gymnasiet
- Det funktionelle kildebegreb
- Kildekritik og levnsslutninger
- Historiebevidsthed
- Historiebrug
- Struktur- og aktørforklaringer i historien
- At analysere historien på dens egne præmisser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2: Besættelsen
Vi har i dette forløb arbejdet med:
- Hvorfor besatte Tyskland Danmark?
- Hvilke muligheder var der for dansk modstand?
- Hvad var samarbejdspolitikken?
- Hvordan varScavenius rolle under besættelsen og hvordan er historikeres syn på dette forskellige?
- Hvad var Samlingsregeringen?
- Hvorda gjorde danskerne passiv modstand?
- Hvad var telegramkrisen?
- Hvad var augustoprøret?
- Hvad var folkestrejken?
- Hvordan forløb redningsaktion/flugt ift. de danske jøder? (+ kollektiv erindring og historiebrug)
- Hvad karakteriserer den tidlige modstandskamp?
- Hvad karakteriserer den sene modstandskamp?
- Hvordan/hvorfor likviderede modstandsbevægelsen stikkere?
- Hvordan oplevede modstantsfolk at blive sendt i KZ-lejr?
- Hvordan foregik befrielsen af Danmark?
- Hvorfor udviklede retsopgøret efter besættelsen udviklede sig som det gjorde?
- Hvem var de danske krigssejlere, og hvordan har vi husket dem?
- Hvorfor er minerydning på vestkysten kotroversiel?
- Hvordan behandlede danskerne de tyske flygtninge, der kom til Danmark i krigens sidste og fredens første tid?
- Hvordan forløb retsopgøret efter besættelsen?
Arbejdsformer
- Forskellige former for lektiegennemgang (tavle, sneboldskamp speeddating)
- Kildelæsning og sammenligning af kilder
- Dokumentarfilm
- Udarbejdelse af playlister
- Udarbejdelse af memes
- Udarbejdelse af tegninger
- Hintspil
Forløbet har berørt følgende faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Den industrielle revolution
Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende:
- Hvad var den industrielle revolution?
- Hvordan var udviklingen i Landbruget?
- Hvordan var overgangen fra håndværk til industri, og hvilke industrier voksede frem i England?
- Hvordan udviklede transportmidlerne sig?
- Hvorfor begyndte den industrielle revolution i England?
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Hvilke sociale konsekvenser havde den industrielle revolution?
- Hvad er urbanisering, og hvorfor foregik dette i stor stil under den industrielle revolution?
- Hvordan ændrede den indsutrielle revolution menneskets forhold til naturen?
- Hvordan opstod liberalismen, og hvad er liberalisme
- Hvordan var Marx historiesyn
- Børnearbejde
- Bredeværket (Et sted - to verdener)
- Arbejderbevægelsen i Danmark
- Socialliberalisme
- Konservatisme
- Kvindernes kamp for stemmeret
- Løsagtige fruentimmere
- Problemformuleringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Optakt til DHO. Steder.
Optakten til DHO-opgaven fortsætter direkte hvor industrialiseringsforløbet sluttede.
Eleverne har arbejdet med disse problemstillinger:
- Hvordan var boligforholdende for arbejderklassen i København i 1800-tallet?
- Hvordan påvirkede kolera og tuberkulose arbejderklassens liv?
- Hvad var arbejderbevægelsen i Danmark, og hvad kæmpede den for?
- Hvad er et sted?
- Hvad er et "ikke-sted"?
- Hvad er forskellen på Gemeinschaft og Gesellschaft?
- Hvad er ifølge Simmel forsklellen medllem storby og lilleby
- Hvad er erindringssteder, og hvordan analyserer man dem?
- Hvordan var livet i 1960'erne i Danmark?
- Hvad var jordskrædsvalget?
- Hvad var oliekrisen?
- Hvordan blev den danske stat moderniseret i 1980'erne?
- Hvordan var tidsånden i 1980'erne?
- Hvad var BZ-kulturen??
Det primære fokus i forløbet har været Danmark under industrialiseringen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Sygdomshistorie
Eleverne har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvor kommer epidemier fra?
- Hvordan forstod man sygdomme i vesten fra det antikke Grækenland til midt i 1800-tallet?
- Var folk ubegavede i gamle dage? (at analysere historien på dens egne præmisser)
- Hvilke begrænsninger/problemer kan der være for læger i historien og i dag
- Hvordan ramte pesten Europa?
- Hvilke konsekvenser fik det for samfundet?
- Hvad er de de to hovedforklaringer bag pest?
- Hvordan man bekæmpede pesten?
- Hvilken indflydelse har kopper haft på historien?
- Hvad var den spanske syge?
- Hvordan ver/er epidemibekæmpelse i 2020 vs i tidligere tider
- Hvad er HIV og AIDS?
- Hvordan har Sygdommen ramt forskelligt i Afrika og vesten?
- Hvordan har synet på AIDS udviklet sig?
- Hvordan har brugen af vacciner udviklet sig gennem tiden?
- Hvilke problemer har der været med vaccineskeptikere før og nu?
- Hvordan kan "fake news" have indflydelse på sundhed?
- Hvilke forskellige aspekter er derved moderne pandemibekæmpelse ift. Covid-19?
- Hvilke mennesker blev institutionaliseret i Danmark for 100 år siden, og hvordan blev de behandlet?
Vi har desuden set spillefilmen Contagion og besøgt Medicinsk Museion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Projektforløb
Museionbesøg og hygge før vinterferien hører ikke til forløbet.
----------
PROJEKTFORLØB - Eleverne har arbejdet med vidt forskellige projekter, hvorfor forløbet ikke går igen 1 til 1 i et eksamenssæt.
Bemærk at Museionbesøget hører til for løb 5: Sygdomshistorie, men af parktiske årsager datomæssigt lå i dette forløb.
Eleverne har i forløbet trænet i at opstille deres egne problemformuleringer og besvare dem med historiefagets metoder. Eleverne har desuden arbejdet med remidering af kilder og formidling.
Der er i grupper arbejdet med følgende emner:
1. Korstog
2. Dansk Vestindien og trekantshandel
3. Spanierne og aztekerne
4. Imperialisme
5. Congo
6. Kina
7. Dansk udvandring til Amerika
8. Grønland
Vi har som intro til projektforløbet kort arbejdet med:
- Et groft overblik over de tidlige opdagelsesrejser. Vi har fokus på portugiserne, spanierne og kineserne
- Trekantshandlen.
- Forskellige europæeres syn på indfødte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Første verdenskrig
Vi har i dette forløb arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvilke konflikter var der i Europa op til første verdenskrig?
- Hvorfor begyndte første verdenskrig?
- Hvordan kan man perspektivere første vedenskrig til andre steder i historien?
- Hvordan var sønderjydernes oplevelser i første verdenskrig?
- Hvad var forventningerne til krigen?
- Hvordan hilste befolkningerne i de forskellige lande krigen velkommen?
- Hvilke forskellige holdninger var der til, hvordan fredsaftalen skulle se ud?
- Hvordan kom Versaillestraktaten til at se ud?
- Hvilke konsekvenser fik freden?
- Hvilke forskellige holdninger var der til freden?
- Hvordan mindes man første verdenskrig?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Romerriget
I dette forløb har vi arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvorfor skal vi beskæftige os med romerriget
- Hvordan var den romerske statsdannelse?
- Hvordan var den romerske republik opbygget, og hvordan blev den styret?
- Hvad var Patron-klient-systemet?
- Hvordan afviklede August den romerske republik?
- Hvorfor udnævnte Augustus aldrig sig selv til kejser?
- Hvordan foregik slaveri i romerriget?
- Hvad har vi 'arvet' fra romerne?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61693806088",
"T": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61693806088",
"H": "/lectio/9/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61693806088"
}