Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christoffer Truelsen Hegner, Jacob Theis Holten Winther
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Intro til historie
Titel 2 #2 Besættelsen
Titel 3 #3 Kriminalitet og straf
Titel 4 #4 Danmark i 1800-tallet
Titel 5 #5 Epidemihistorie
Titel 6 #6 Den kristne og muslimske verden i Middelalderen
Titel 7 #7 Opdagelsernes tid: den tidlige globalisering
Titel 8 #8 Oplysningstidens revolutioner
Titel 9 #9 Det moderne Kina
Titel 10 #10 Holocaust
Titel 11 #11 Antikkens Romerrige
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 #2 Besættelsen

Særlige problemstillinger:
- Hvorfor besatte Tyskland Danmark?
- Hvilke muligheder var der for dansk modstand?
- Hvad var samarbejdspolitikken?
- Hvordan varScavenius rolle under besættelsen og hvordan er historikeres syn på dette forskellige?
- Hvad var Samlingsregeringen?
- Hvordan gjorde danskerne passiv modstand?
- Hvad var telegramkrisen?
- Hvad var augustoprøret?
- Hvad var folkestrejken?
- Hvordan forløb redningsaktion/flugt ift. de danske jøder? (+ kollektiv erindring og historiebrug)
- Hvad karakteriserer den tidlige modstandskamp?
- Hvad karakteriserer den sene modstandskamp?
- Hvordan/hvorfor likviderede modstandsbevægelsen stikkere?
- Hvordan oplevede modstandsfolk at blive sendt i KZ-lejr?
- Hvordan foregik befrielsen af Danmark?
- Hvorfor udviklede retsopgøret efter besættelsen udviklede sig som det gjorde?
- Hvem var de danske krigssejlere, og hvordan har vi husket dem?
- Hvorfor er minerydning på vestkysten kotroversiel?
- Hvordan behandlede danskerne de tyske flygtninge, der kom til Danmark i krigens sidste og fredens første tid?
- Hvordan forløb retsopgøret efter besættelsen?


Arbejdsformer
- Forskellige former for lektiegennemgang (tavle, sneboldskamp speeddating)
- Kildelæsning og sammenligning af kilder
- Dokumentarfilm
- Udarbejdelse af playlister
- Udarbejdelse af memes
- Udarbejdelse af tegninger
- Hintspil


Forløbet har berørt følgende faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Baggrundsstof til forløbet:
- Frederiksen, Peter, Danmark - besat og befriet, Systime, 2000, s.22-34,  38-41, 48-49, 100-114, 116-119, 162-168.
- https://www.vice.com/en/article/10-spoergsmaal-du-altid-har-haft-lyst-til-at-stille-en-dansk-modstandsmand/
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-29-95-aarig-var-med-paa-d-dag-har-stadig-ikke-tilgivet-danmark
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Tyske_flygtninge_og_danske_l%C3%A6ger_i_1945
- Dokumentar: Hævnens time, DR2, 2020, https://www.dr.dk/drtv/program/haevnens-time_179322

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Scavenius om forholdet til Tyskland, Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940, https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_Scavenius'_erkl%C3%A6ring_ved_tiltr%C3%A6delsen_som_udenrigsminister,_8._juli_1940
- Karen Lerbech Bomholt, Eksperter: Fortiden er nutidens bedste våben, DR.dk, 28.9. 2015, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/eksperter-fortiden-er-nutidens-bedste-vaaben
-Sofie Lene Bak, Mindet om oktober 1943 – når myten skygger for virkeligheden, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/artikler-om-oktober-43/mindet-om-oktober-1943-naar-myten-skygger-virkeligheden
- Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942, https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Vilhelm_Buhls_antisabotagetale,_2._september_1942
- John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942, https://danmarkshistorien.lex.dk/John_Christmas_M%C3%B8llers_(K)_radiotale_fra_London,_6._september_1942
- Jørgen Hæstrup, Kontakt med England, 1954
- Viggo Sjøqvist om Erik Scavenius, 1973
- Hans Kirchhoff, Erik Scavenius - landsforrædder eller patriot? 1996
- Bo Lidegaard: Overleveren, 2003, Erik Scavenius: En status
- Frihedsrådet: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Kriminalitet og straf

Særlige fokuspunkter:
- Hvordan kan man karakterisere middelalderens retssystem i Danmark?
- Hvordan foregik hekseforfølgelser i renæssancens Danmark og Europa, og hvordan kan man forklare dem som fænomen?
- Hvad karakteriserede enevældens retssystem i Danmark?
- Hvad drejede oplysningstidens kritik af dødsstraf sig om?
- Hvordan opstod det moderne retssystem?
- Hvilke tanker og principper lå bag det moderne fængselsvæsen?
- Hvilken udvikling i fænomenerne skamstraf, frihedsstraf og dødsstraf har man kunnet se over længere tid i Danmark?

Kernestof til inddragelse
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.

Faglige mål til opfyldelse
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kronologisk spredningskrav
- Ét forløb mellem 1500 og 1900

Baggrundsstof til forløbet:
- Kompendium:
--- Hviid, Det verdslige juridiske system for 1660, Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 2010
--- Becher, Hekse, Systime, 2023, s.15-21
--- Østergaard, Enevældens tid, Systime, 2018, s.52-57
--- Forman, De kristnes religion, Systime, 2010, s.121-124
--- Giersing & Boritz, Ret og rimeligt under enevælden, Nationalmuseet, 2003, s.7-9, s.11-13
--- Tamm, Juraens 100 bedste historier, Gyldendal, 2016, s.337-344
--- Thiedecke, Er vi alle forbrydere - historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, s.29-30, s.78-79 & 91-95
- Dokumentar: Heksejagt (3), Forfulgt af folket, DR2, 2006
- Dokumentar: Straffens rædsler (3), Skamstraf, DR K, 2016, 30 min.
- Dokumentar: Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid (7), DR1, 2017, 23.-40. minut
- Dokumentar: Straffens rædsler (4), Fængslet, DR K, 2016, 29 min.
- Dokumentar: Straffens rædsler (1), Dødsstraffen, DR Kultur, 2016, 29 min.
- Niels Ebdrub, Danskere begik mord for at blive henrettet, Videnskab.dk, 5.3. 2012, https://videnskab.dk/kultur-samfund/danskere-begik-mord-for-at-blive-henrettet/

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Stadsret for Ribe, 1443, i Carstensen, Middelalderliv, Gyldendal, 1992, s.119-121
- Retssager fra 1700-tallets Danmark
- Danske Lov om straffe for forbrydelser
- Benjamin Rush om Dødsstraf 1792
- Montesquieu om straffe, 1757
- Henrettelsen af Damiens, 1757, i Frederiksen mfl., Grundbog til historie – verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000
- Hekseforhør i Viborg, i Thiedecke, Vredens tid - kvindesyn og heksejagt i renæssancen i Danmark, Pantheon, s.102-104
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Danmark i 1800-tallet

Optakt til DHO-forløb.

Særlige problemstillinger:
- Hvilke identitetsmæssige strømninger prægede Danmark i starten af 1800-tallet?
- Hvordan opstod modstanden mod enevælden i Danmark?
- Hvordan kan man forklare, at enevælden blev afskaffet som styreform i Danmark?
- Hvad drejede problematikken om Slesvig-Holstens relation til Danmark sig om?
- Hvorfor brød krigen i 1864 ud, og hvordan fremstilles krigsudbruddet i den populærhistoriske dramaserie "1864"?
- Hvilke generelle udviklinger satte sig præg på Danmarks udvikling i anden halvdel af 1800-tallet?
- Hvordan hænger begreberne urbanisering og industrialisering sammen, og hvordan kom disse to begreber konkret til udtryk i 1800-tallets Danmark?
- Hvilke sociale ændringer medførte urbaniseringen og industrialiseringen i det danske samfund?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Baggrundsstof til forløbet:
- Baggrundmateriale, Danmark i 1800-tallet:
--- Boss m.fl., Nationalisme, krig og demokrati - Danmarkshistorien 1814-1864, Gyldendal, 1999, s.28-32
--- Busk, Danmark i 1800-tallet, Grundloven, Systime, 2023, s.113-124
--- Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Industrialiseringens tid - fra helstat til nationalstat, Columbus, 2021, s. 146-156,  s.156-177
- Historien om Danmark (8), Grundloven, folket og magten, DR1, 2017, første 27 min.
- Historien om Danmark (8) Grundloven, folket og magten, DR1, 2017, sidste 30 min.

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst, 1820
- Adam Oelenschläger: Der er et yndigt land, 1819
- Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven), https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_%C7%80_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849#indhold3
--- Kapitel III: Regering og Rigsdagen, Kapitel VIII: Borgernes rettigheder
- TV-serie: 1864(3), DR1, 2014, 5.40-40.00
- Kilde 42: Farvel Du Dyrebare Dannevirke, s.25 i kompendiet
- Kilde 43: Krigsminder fra Dybbøl, s.26 i kompendiet
- BFI fordelt på udvalgte erhverv, 1835-1914., s.32 i kompendiet
- Befolkningens fordeling på erhverv i pct., 1834-1911, s.33 i kompendiet
- Produkter produceret i jernstøberi i Næstved, 1851-1852, s.33 i kompendiet
- Kilde 45: Barndom på Christianshavn, s.35 i kompendiet.
- Kilde 46: Boligforhold i København, s.36 i kompendiet
- Kilde 50: "Maalet er fuldt",s.46 i kompendiet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Epidemihistorie

Forløbet centrerer sig om en række af de store epidemier, som har ramt Europa og Danmark i perioden fra middelalderen til det moderne samfund i det 20. århundrede.


Særlige problemstillinger:
- Hvad karakteriserede middelalderens lægekunst?
- Hvilken indflydelse havde pestepidemierne i middelalderens samfund, renæssancen og det tidligt moderne samfund med fokus på Danmark?
- Hvordan håndterede den tidligt moderne danske stat epidemier?  
- Hvilken sygdom var kopper, og hvordan lykkedes det at bekæmpe sygdommen på verdensplan?
- Hvad kendetegnede den moderne sygepleje og det lægevidenskabelige gennembrud i 1800 - og 1900-tallet?
- Hvad karakeriserede polioepidemien i Danmark 1952-53?
- Hvordan opstod AIDS som sygdom i den vestlige verden, og hvordan blev den håndteret i Danmark?
- Hvordan har man i forskellige historiske perioder håndteret, forebygget og behandlet epidemiske sygdomme i Europa og Danmark?

Kernestof
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- globalisering

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Baggrundsstof til forløbet:
- Epidemihistorie fra middelalderen til det moderne Danmark.pdf
--- Brøndum, Pestens tid - sygdom, samfund og behandling 1100-1711, Columbus, 2021, s.37-44 & 46, s.47-56
--- Frederiksen, Vores danmarkshistorie, Columbus, 2021, s.74-77, s.101-105
--- Kanthavanam, Pest - pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s.41-45
--- Eberhardt, Verdenshistoriens største epidemier, FADLs Forlag, 2016, s. 61-67
--- Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Døden skifterårsag – fra de store epidemier til de nye folkesygdomme,
https://dsr.dk/dshm/publikationer
--- Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Polioepidemien på Blegdamshospitalet 1952-53,  https://dsr.dk/dshm/historiske-glimt/krigens-og-krisens-helte/polioepidemien-paa-blegdamshospitalet-1952-53
--- Varberg, Jeanette & Duedahl, Poul, Bøssepesten, i Den fjerde rytter - 10.000 års epidemihistorie, Gads Forlag, 2020, s.217-226
- Pest over Europa (1), Det første angreb, DR Kultur, 2011, 37 min.
- Medicinens historie (1), Medicinens pionerer, DR2, 27 min.
- Podcast: Død og diagnose, afsnit om kopper, 4.3. 2019, 25 min., https://www.buzzsprout.com/217923?client_source=large_player&iframe=true&referrer=https://www.buzzsprout.com/217923.js?player=large#
- Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme (4), DR2, 30 min.
- Store danske videnskabsfolk, Peter Panum, DR Kultur, 2016, 29 min.
- Aids & Bryllup (5:6) - Regnbuen over København | TV 2 Kosmopol, https://www.tv2kosmopol.dk/regnbuen-over-kobenhavn/aids-bryllup-56
- Husker du: året er 1988, DR2, 2014, 31.-38. minut.
- Straffeloven §252, https://danskelove.dk/straffeloven/252
- Sundhedsstyrelsens pjece om HIV, HIV-smitte og straffeloven, s.33, 2004

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Henrik Harpestreng om urter, 1200-tallet
- Kilde 20 i kompendiet: pesten i Firenze og Rochester, s. 11 i kompendiet
- Kilde 27: Morsing om pesten, 1552, s.27 i kompendiet
- Kilde 28: Johan Warwich om gode og onde tegn, 1577, s.30 i kompendiet
- Kilde 29: Pestforordningen, 1625, s.31 i kompendiet
- Artikel fra TV2, 17.1. 2021, Bør man lade sig vaccinere mod coronavirus? En 120 år gammel udfordring kan rumme svaret
- Søren Brostrøm om overvundne epidemier, www.youtube.com/watch?v=s5mJ0QfqZNc
- En kvindelig medicinstuderende fortæller om sin ventilatørtid, s.60-61 i kompendiet
- Erling Wolter, Polio, 1957, https://www.danmarkpaafilm.dk/film/polio
- Gallup-undersøgelse fra 1987 og 1988 om AIDS og reaktioner i offentligheden,
- Anders Fogh Jensen, Coronanedlukningen er slet ikke så ekstraordinær set i et historisk perspektiv, Information 11.3. 2021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Den kristne og muslimske verden i Middelalderen

Særlige problemstillinger:
- Hvad karakteriserede Det Byzantinske Rige som en fortsættelse af Romerriget?
- Hvordan kan man forklare den islamiske ekspansion?
- Hvordan kan man forklare korstogene som historisk fænomen?
- Hvordan kan man forklare, at mennesker fra Vesteuropa deltog i korstog?
- Hvad karakteriserer den populærhistoriske fremstilling af korstogene eksemplificeret ved filmen "Kingdom of Heaven" (2005)?
- Hvordan bruges korstogsbegrebet i nutiden, og hvad drejer debatten om begrebet blandt historikere sig om?
- Hvordan foregik den osmanniske ekspansion i Mellemøsten og Sydøsteruopa?
- Hvad var Reconquistaen i Spanien, og hvordan kan man se den muslimske kulturs historiske tilstedeværelse i Spanien?

Kernestof til inddragelse
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- historiebrug og -formidling.

Faglige mål til opfyldelse
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Spredningskrav kronologisk
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca.1500.

Baggrundsstof til forløbet:
- Baggrundsmateriale, Den kristne og muslimske verden i Middelalderen.pdf
-- Frederiksen, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s.86-117
-- Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2015, s.107-110, 112-115,
117-120
-- Pihl og Rosenløv, Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv, Frydenlund, 2016, s.151-153 & 158-160, 204-209
- Dokumentar; Korstog til Jerusalem, Hellig krig (2), DR Kultur, 2013, 47 min
- Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2017, s.56-59, 61-63, 65-68, 70-71, Populærhistoriske fremstillinger.pdf
- Historiebrug, i Hassing & Vollmond, Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder, Columbus 2017, s.11-12.pdf
- Historisk forandring, i Troelsen & Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Columbus 2017, s.22-23.pdf

Analytisk bearbejdet kildemateriale
- Kilde 16: Kejser Justinians lov fra 538 §1, s.10 i kompendiet
- Kilde 17: Kejser Justinians lov fra 538 §4, s.11 i kompendiet
- Kejseren som Guds stedfortræder, Eusebius af Cæsarea, 336 e.kr.
- Umarpagten, s.18 i kompendiet.
- Fred Donner, Årsager til den islamiske ekspansion, i Mazanti Sørensen, Byzans - mellem sultan og pave, Columbus 2006
- Verden før 1914, i Baggrundsmateriale, Den kristne og muslimske verden i Middelalderen, s.20-23.
- Nicolas Mysticus' breve til arabisk-muslimske autoriteter, 900-tallet.
- Kjeld Mazanti Sørensen, Mødet mellem kristen og muslimsk kultur, 2009
- Anders Zorn, De radikale dhimmier, 2009
- Motiver til korstogene, korstogssang 1
- Motiver til korstogene, Skøder fra 1100-tallet
- Motiver til korstogene, Stefan af Blois m.fl.
- Motiver til korstogene, Godfred Malaterra og Ekkehard af Aurach
- Motiver til korstogene, Bernard af Clairvaux
- Pave Urban 2.s tale i Clermont i 1095 ifølge Gesta Francorum, forkortet
- Usama ibn Munqidhs syn på frankerne, 1175, del 1
- Usama ibn Munqidhs syn på frankerne, 1175, del 2
- Film: Ridley Scott, Kingdom of Heaven, 2005
- Vurdering af korstogene, Kurt Villads Jensen, Politikens bog om korstogene, s.244-245
- Historikere - korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristeligt Dagblad 23.3. 2016
- TRT World: What you need to know about the Turkish 'Game of Thrones', https://www.youtube.com/watch?v=HRr8vN6JlM0
- Kilde 21: Dukas om Konstantinopels fald, s.48 i kompendiet
- Den syvdelte lov om jøder og muslimer, Spanien, 1300-tallet, afsnit om maurere
- Den syvdelte lov om jøder og muslimer, Spanien, 1300-tallet, afsnit om jøder
- The building | Web Oficial - Mezquita-Catedral de Córdoba
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 #7 Opdagelsernes tid: den tidlige globalisering

Særlige problemstillinger
- Hvilke interesser lå bag den europæiske ekspansion?
- Hvordan kan man karakterisere det europæiske syn på omverdenen i forbindelse med de europæiske opdagelser?
- Hvordan er Christoffer Columbus blevet fremstillet kunstnerisk i historiske billeder?
- Hvordan kan man karakterisere Aztekerriget som stat og samfund før den spanske erobring?
- Hvordan foregik den spanske erobring af Aztekerriget?
- Hvilket syn havde spanierne på den indfødte befolkning i Syd - og Mellemamerika?
- Hvilke eftervirkninger af den spanske erobring kan man se i nutidens Mexico?
- Hvad betyder de teoretiske begreber eurocentrisme og etnocentrisme for arbejdet med den europæiske ekspansion?

Kernestof
- Periodisering
- Globalisering
- Historiesyn
- Kulturmøder
- Historiebrug
- Menneskerettigheder
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Baggrundsstof til forløbet:
- Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s.14-60
- The Columbian Exchange, i Meier og Østergaard, Din historie, Columbus, 2024, s.20-21
- Conquistadorernes storhed og fald, DR2, 2023, afsnit 1, "En ny verden"
- Conquistadorernes storhed og fald, DR2, 2023, afsnit 3, "Aztekerne", første 27 min.
- Conquistadorernes storhed og fald, DR2, 2023, afsnit 6, ""Den sorte legende", 23.-45. minut


Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 1: Marco Polos beretning, 1298, s.19 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 2: Gomes Eannes de Azuraras: Guinea-krøniken, 1453, s.22 i Vores Verdenshistorie 2
Kilde 3: Handlen i Kalikut, 1498, s.24 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 4: Manuel I's brev til Ferdinand og Isabella, 1499, s.28 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 6: Columbus' logbog, 1492, s.33 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 7: Columbus om mødet med "de vilde",1492, s. 34 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 8: Columbus om mødet med de fremmede, 1493, s. 36 i Vores Verdenshistorie 2.
- Theodore de Brys billede af Columbus landgang, 1594, s.40 i Vores Verdenshistorie 2.
- Dioscoco Pueblos billede af Columbus landgang, 1862, s.40 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 9: De spanske krav til den indianske befolkning, 1513, s.38 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 11: Sahagun om mødet med spanierne, 1570, s.43 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 12: Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion, ca.1560, s.44 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen, 1528, s.46 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 14: Cortés om erobringen, 1522, s.46 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 15: Bartolomé de las Casas om indianernes karakter, 1524-1566, s.49 i Vores Verdenshistorie 2.
- Kilde 16: Juan Ginés de Sepúlveda om indianernes karakter, før 1573, s. 49 i Vores Verdenshistorie 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Oplysningstidens revolutioner

Særlige problemstillinger
- Hvilke ideologiske forestillinger lå bag den franske enevælde?
- Hvordan kan man karakterisere det franske samfund under enevælden?
- Hvorfor opstod den industrielle revolution i netop England?
- Hvilke opfindelser var essentielle for den industrielle revolutions opståen?
- Hvordan udviklede magtforholdene sig mellem de europæiske kolonimagter i Nordamerika i 1700-tallet?
- Hvorfor var kolonisterne i de britiske kolonier utilfredse med det britiske styre?
- Hvilke tanker lå bag modstanden mod det britiske kolonistyre?
- Hvilke årsager kan forklare Den franske revolutions udbrud i 1789?
- Hvilke filosofiske tanker opstod i opposition til den franske enevælde i løbet af 1700-tallet?
- Hvilken rolle spillede kvinder i Den franske revolution?


Kernestof
- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Historiesyn og historieteori
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Historiebrug
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; s. 62-107
- Dokumentar: Den industrielle revolution: en ny verden skabes (1), Den materialistiske verden, DR Kultur, 2010, 30 min.

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 19: Gud skaber konger, s.67 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 20: Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden, s.68 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 21: Kongens brevspioner, s.69 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 22: Louis de Rouroys om kongens morgenkur, s.70 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Statistik over udviklingen i det industrielle England, i Jensen & Kledal, Den industrielle revolution i England 1780-1850, Gjellerup 1980, s.117-118.pdf
- Kilde 23: Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, s.79 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 25: Brev fra Boston borgerkomité, s.86 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør, s.87 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 27: Uafhængighedserklæringen, s.88 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 29: Om Lovenes Ånd, s.92 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Det franske statsbudget 1788, Bjørn, Leve Revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-1799, Columbus 1999, s.20.pdf
- Kilde 30: Uddrag af Menneskerettighedserklæringen, s.97 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 31: Vi bønfalder Deres Majestæt, s.99 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 32: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, s.100 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021  
- Kilde 33: Rousseau om kvinden, s.101 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 34: Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder, s.101 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Det moderne Kina

Forløbet centrerer sig om den politiske og samfundsmæssige udvikling i Kina fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1990'erne. Forløbet har inddraget den kinesiske selvopfattelse og mødet med konkurrencen fra europæiske magter i 1800-tallet. I forlængelse heraf har forløbet fokuseret på diskurser omkring kinesere blandt europæere og sammenbruddet af det kinesiske kejserrige omkring år 1900. Herefter har forløbet beskæftiget sig med dannelsen af det kommunistisk styre i Kina under Mao og påvirkningen af det kinesiske samfund under Kulturrevolutionen. Endeligt har forløbet fokuseret på den økonomiske udvikling i Kina efter Mao og spørgsmålet om politisk liberalisering i 1980'erne.  

Særlige problemstillinger:
- Hvordan kan man karakterisere den kinesiske selvopfattelse i den sidste kejsertid?
- Hvorfor tabte Kina magtmæssigt terræn til de europæiske stormagter i løbet af 1800-tallet?
- Hvilke diskurser omkring kinesere kan man påvise blandt europæere omkring år 1900?
- Hvorfor ophørte kejserriget i Kina med at eksistere?
- Hvilke visioner for et moderne Kina havde modstanderne af kejserriget?
- Hvordan er Den lange march blevet erindret i det moderne Kina?
- Hvad karakteriserede Kina under Maos styre?
- Hvad var Kulturrevolutionen, og hvordan har den påvirket det kinesiske samfund?
- Hvilken økonomisk udviklingen gennemgik Kina efter 1980, og hvilke konsekvenser har den haft for det kinesiske samfund?
- Hvorfor udbrød der uroligheder i Beijing i Kina i 1989, og hvordan erindres denne begivenhed i nutidens Kina?

Kernestof:
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder
- Kulturmøder
- Historiebrug
- Menneskerettigheder
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganisering
- Stats- og nationsdannelse

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021 1.udg.; sider: 210-228
- Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020, s.232-252.pdf
- Kina mellem triumf og kaos (2), Maostalgi, DR2, 2012, første 38 min.
- Beijing 1989, DR2, 2015, 39 min.

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Kilde 71: Den kinesiske kejsers brev til George 3., s.217 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- Kilde 73: Nanjing-traktaten, s.221 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2021
- DEN GULE FARE - Vores verdenshistorie 2, https://voresverdenshistorie.dk/bind-2/6-kinas-sidste-kejserdynasti/kilder/den-gule-fare/
- Den revolutionære alliances program, 1905.pdf
Kejserrigets sammenbrud, i Vores Verdenshistorie 2.pdf
- Kilde 55: Det nye Kina, s. 238 i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Kilde 56: De 23 forbud, s.240, i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen, s.241 i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Kilde 59: Kinas socialistiske modernisering, s.248 i Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Tilbage til Riget i midten, 1945-1989, Columbus, 2020,
- Graf for Kinas BNP-vækst 1960'erne til 2010'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Holocaust

Forløbet har været bygget op om Stantons teori om folkedrabets stadier og med udgangspunkt i undervisningsbogen "Vejen til folkedrab" (Berlau, Thuge, 2023). Forløbet har inddraget antisemitisme som et centralt begreb og dets forbindelse til nazismen som ideologi. Forløbet har derudover fokuseret på nazisternes magtovertagelse og propagandavirksomhed i Tyskland, samt den gradvist eskalerende diskrimination og eksklusion af de tyske jøder. Endeligt har forløbet fokuseret på selve udførelsen af Holocaust både i udryddelseslejrene og ved krigsfronterne under 2. Verdenskrig. Herunder har der været et særligt fokus på gerningsmændene og forskellige forklaringsmodeller for deres adfærd. Afslutningsvis har der været et fokus på erindringen af Holocaust.

Særlige problemstillinger:
- Hvad kendetegner Gregory Stantons teori om folkedrabets stadier?
- Hvordan kan man forklare nazistpartiets magtovertagelse i Tyskland?
- Hvordan er begrebet antisemitisme opstået i Europa, og hvordan kom begrebet til udtryk i nazismen som ideologi?
- Hvilken rolle spillede propaganda i den nazistiske revolution i Tyskland?
- Hvordan blev propaganda brugt af de krigsførende parter under 2. Verdenskrig?
- Hvordan foregik den gradvise diskrimination og eksklusion af de tyske jøder under naziregimet?
- Hvorfor fandt Krystalnatten sted?
- Hvilken rolle spillede de tyske Einsatzgrupper i Holocaust?
- Hvad var Wannseekonferencen, og hvilken rolle spillede den i Holocaust?
- Hvordan kan man kildemæssigt dokumentere Holocaust og særligt deportationen af jøder til udryddelseslejrene?
- Hvordan kan man forklare gerningsmændenes handlinger i forbindelse med Holocaust?
- Hvad kendetegner Holocaustbenægtelse?
- Hvordan er Holocaust blevet erindret i eftertiden, og hvilke problemstillinger har været knyttet til denne erindring?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- ”Holocaust og andre folkedrab”

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Baggrundsstof til forløbet:
- Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023; sider: 6-11, 30-57, 66-83, 94-123, 166-193
- Nat over Tyskland, ARD, 2013, 29 min.
- Einsatzgruppen, https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=7
- United States Holocaust Memorial Museum
- Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja, https://www.youtube.com/watch?v=mroRsZ5ygUY
- The Auschwitz Album- Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau, https://www.youtube.com/watch?v=ATQp8rFXRkg

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
-World War II And The Holocaust
- Billede: Kvinderne fra Mizocz, s.6-7. Opgave på s.11.
www.ushmm.org
- Kilde 4: Zion Vises protokoller, s.45 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 5: Den sorthårede jødedreng lurer i timevis, s.46 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Books burn as Goebbels speaks, https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/film/books-burn-as-goebbels-speaks
- Donald Duck Nazi Episode with Prologue Speech (der Fuehrer's Face 1943), https://www.youtube.com/watch?v=L90smU0SOcQ
- Kilde 6. "Tyskland er ved at vågne!", s.52 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 7: "Der Ewige Jude", s.55 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 8: "Jøder var monstre og ikke mennesker", s.55 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Foto på s.66-67 i Vejen til folkedrab: Adele Edelmann og Oskar Dankner, i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 16: "Jødelov fulgte efter jødelov", s.72 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
- Billede fra morgenen efter Krystalnatten, 1938, s.76-77 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- The Voyage Of The St  Louis, https://www.youtube.com/watch?v=Fxjjvrwgq0Q&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=6
- Stærk reaktion mod jødehad | Skive Folkeblad, https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/7E6FF5F1-672D-4064-925F-443AFCBC939A/
- Einsatzgrupper skyder ofre ved massegrav, Sovjetunionen 1941, s.94-95 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 25: Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt, s.99 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 26: Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet, s.101 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 27: Wannseprotokollens overblik over jøder i Europa, s.107 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- Kilde 28: "Disse elementer vil blive behandlet på passende vis", s.108 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023
- The Auschwitz Album, https://wwv.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp
- Kilde 51: "Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene", s. 191 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023,
- Kilde 52: "Vejen til at undgå fortidens grusomme fejl", s.191 i Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023,
-Drengen i den stribede pyjamas – filmens muligheder og faldgruber, https://folkedrab.dk/laererforum/film-undervisningen/drengen-stribede-pyjamas-filmens-muligheder-faldgruber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11 Antikkens Romerrige

Forløbet har beskæftiget sig med antikkens Romerrige med fokus på skabelsen af imperiet og den romerske opfattelse af krig, republikkens opbygning og overgangen fra republik til kejserdømme. Derudover har forløbet haft fokus på slavernes funktion i Romerriget og centrale forklaringer på Romerrigets sammenbrud. Endeligt har forløbet haft fokus på historiebrug i forhold til Romerriget eksemplificeret i arkitektur, populærkultur og identitet.

Særlige problemstillinger:
- Hvordan foregik den territoriale ekspansion under den romerske republik?
- Hvad kendetegnede den romerske republik, og hvordan kan man karakterisere den som styreform?
- Hvordan foregik skiftet fra republik til kejserrige?
- Hvordan blev imperiet styret?
- Hvordan var synet på slaveri i Romerriget, og hvilken funktion havde slaverne i det romerske samfund?
- Hvordan kan man forklare Romerrigets fald?
- Hvordan er Romerriget blevet brugt i eftertiden i forskellige sammenhænge?
Hvordan er Romerriget blevet fremstillet i populærkulturen?

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Baggrundsstof til forløbet:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021 1.udg.; sider: 50-84

Analytisk bearbejdet kildemateriale:
- Il Canto degli Italiani - Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Il_Canto_degli_Italiani#cite_note-82
- Kilde 9: Polyb om Roms forfatning, s.59 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 10: Livius om retfærdig krig, s.61 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 12: Dio Cassius om mordet på Cæsar, s.65 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 11: Josefus om den romerske hær, s.64 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 14: To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug, s.74 i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp, s.76  i Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, Columbus 2021
- Vittoriano/Fædrelandets Alter, Rom
- Trajansøjlen, Rom
- Trafalgar Square, London
- Titusbuen, Rom
- Arc de Triomphe, Paris
- Marcus Aurelius-rytterstatuen, Rom
- Salys' rytterstatue af Frederik 5., København
- Edward Gibbon: Det Romerske Riges fald og undergang, 1781
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017
- TV-serie: Rome, sæson 1, afsnit 1, The Stolen Eagle, Max
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer