Holdet 3w DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Margrit Skou Jørgensen
Hold 2023 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk + dokumentarfilm (værk)
Titel 2 Tale & taler
Titel 3 Den danske borgerkrig 2018-23 - værk
Titel 4 Moderne tider - op til DHO
Titel 5 Folkeviser og fortælling
Titel 6 Sange om København
Titel 7 Litterære læsemetoder
Titel 8 Queer, køn, kvinder og mænd
Titel 9 Antropocæne dage + Klima i København (FF3)
Titel 10 Oplysningstiden, argumentation og kritisk tænkning
Titel 11 Litteraturens dag
Titel 12 Medierne fortæller: Sandhed, manipulation og...
Titel 13 Romantikkens elementer + værk
Titel 14 Eksistens i det 20. århundrede + værk
Titel 15 Temaer i ny litteratur + værk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk + dokumentarfilm (værk)

Grundforløbet er læst i forskellige grundforløbsklasser. Forløbets indhold kan være vægtet forskelligt i de forskellige klasser.

Følgende er en fælles undervisningsbeskrivelse for grundforløbet i dansk på Gl. Hellerup Gymnasium 2023:

Det overordnede tema i grundforløbet er flygtningekrisen. Forløbets centrale spørgsmål er: Hvad gør den enkelte fortælling ved sit publikum? Skaber den fx sammenhæng, forståelse, tilknytning, opfordring til handling, frustration, afsky, undren, provokation? Det er selvfølgelig interessant hvad fortællingen gør ved den enkelte, men det afgørende er at kunne se fortællingen og dens kvaliteter i et perspektiv der rækker ud over en selv. Forud for en vurdering følger naturligt en analyse, hvor man sikrer kendskab til fortællingens redskaber og de enkelte genrers muligheder. Med temaet bliver centrale genrer og begreber introduceret, så man kan komme i gang med analysen og frem til en vurdering.

----------

I forløbet er følgende analytiske begreber centrale:  

Epik og lyrik:

Fortælletyper
Fortælletid/fortalt tid
Komposition (strofer, vers, rim)
Konnotation/denotation
Metaforer (mål- og kildeområde)
Ordvalg
Semantiske skemaer
Tema
Forholdet mellem fakta og fiktion

----------

Dokumentarfilm:

Billedbeskæring (total, halvtotal, nær)
Grundelementerne frame, indstilling, scene og sekvens
Kameravinkler (frø, normal, fugl)
Klipning (synlig, usynlig)
Location  
Lyd (synkron, asynkron)
Forholdet mellem fakta og fiktion

----------

I forløbet introduceres eleverne til Gyldendals Litteraturportal og Filmcentralens materiale om dokumentarfilm.

----------

I forhold til elevernes fordybelsestid arbejder vi med følgende succeskriterier:

At kunne skrive reflekterende og sanseligt (mod essay-genren)
At kunne strukturere en tekst indenfor rammerne - indledning og afslutning (åben slutning)
At være bevidst om formidling og udtryksfærdighed
At kunne analysere en dokumentarfilm vha. et udvalg af elementer fra Filmleksikon.
At kunne 'citere' fra filmen vha. screenshots.
At kunne karakterisere filmens genre(r)
At kunne identificere en films virkemidler og deres effekt.

----------

Forløbets overordnede læringsmål er:

At træne eleverne i at se litteratur i et nationalt og globalt orienteret perspektiv.
At træne udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans.
At udvikle eleverne til medborgere som kan handle og orientere sig i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.
(At problematisere plagiat og blive bevidst om grænserne for plagiat.) - opfølgning

----------

Forløbets faglige læringsmål er:

At træne eleverne i danskfaglige grundbegreber, således at de kan analysere og fortolke litterære tekster samt dokumentarfilm.
At træne elevernes indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
At træne eleverne i at skrive og at udtrykke sig præcist og nuanceret. Herunder at opnå ’formidlingsbevidsthed’ og ’udtryksfærdighed’ (mod essay-genren).
At træne eleverne i skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
At kunne identificere genrerne lyrik og epik og dokumentarens fortælleformer.  
At opøve kendskab til essaygenren (bygger bro fra folkeskolen). Der er intet krav om, at eleverne skal introduceres til og skrive et essay (eksamensgenre), men det skriftlige arbejde skal tage afsæt i deres tidligere arbejde med grundskolens essay og introducere til essayistisk refleksion på gymnasialt niveau.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tale & taler

I denne periode arbejder vi med mundtlighed, taleskrivning og analyse af taler.

Læreroplæg om mundtlighed, krop og tale handler om bestemmelse af humanioras stofområde, gestik, mimik, stemmeføring, pacing & dispacing i tovejskommunikation, gambitter, kommunikationsmodellen, transaktionsanalyse, samtaleroller og appelformerne.

Eleverne optager og transskriberer samtaler, hvorefter vi karakteriserer talesproget. Vi undersøger forskellene mellem samtalesprog og sproget i taler.

Vi arbejder med at kunne genkende og anvende retoriske figurer. Vi arbejder med appelformerne (etos, logos, patos).

KERNETEKSTER:

Retoriske figurer
- https://www.dansketaler.dk/undervisning/retoriske-figurer (accumulatio, alliteration, anafor, antitese, assonans, brud, correctio, epifor, exclamatio, gentagelse, hyperbel, kiasme, litote, metafor, metonymi, oxymoron, paradoks, parallelisme, retoriske spørgsmål, simile/sammenligning, tautologi, trikolon/triade)

H.K.H. Prins Christians tale i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag
- https://www.dansketaler.dk/tale/h-k-h-prins-christians-tale-i-anledning-af-prinsens-18-ars-fodselsdag
- https://www.youtube.com/watch?v=8SxxoYvGBAk&ab_channel=Detdanskekongehus

Nytårstaler til gruppearbejde (https://www.dansketaler.dk/temarum/nytarstaler):
Jens Otto Krags 1964
H.M. Dronning Margrethe II 1984
Poul Schlüters 1988
Anders Fogh Rasmussen 2002
Tessa 2021
Glenn Bech 2023

Ølkassetale om ludomani holdt på Ungdommens Folkemøde
- https://www.xn--rst-0na.dk/talearkiv/olkassetale-om-ludomani-holdt-pa-ungdommens-folkemode/ (inkl. analytiske pointer)

Johannes Lilleøres båltale ved LGBT+ Danmarks 75-årsjubilæumsfest (2023) - https://www.dansketaler.dk/tale/johannes-lilleores-baltale-til-lgbt-danmarks-75-ars-jubilaeumsfest

Det retoriske pentagram - Appelformer - fra s. 95-99 i kap. 8 i Begreb om dansk

---
En del af klassens danskmoduler anvendes i perioden til opstarten af studieretningsklasse, team- og trivselsarbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvem gemmer sig her? 09-11-2023
Nytårstale 07-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den danske borgerkrig 2018-23 - værk

I dette forløb læser vi romanen 'Den danske borgerkrig 2018-24'. Vi udnytter skolens læseprojekt "GHG læser" til fordybelseslæsning i et antal moduler.

Vi arbejder med analyse af fiktion og analytiske skriveøvelser. Herunder analyse af kortfilm. Vi har særligt fokus på fortælleforhold.

Eleverne arbejder med spørgsmål til romanen i grupper og samlet i klassen.

KERNETEKSTER:

Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-23 (2013)

Kortfilmen ”Det korte liv” – Janus Metz – 2014 – 14 min.
https://filmcentralen.dk//grundskolen/film/det-korte-liv

Darger, Hansen og Nielsen: Begreb om dansk - Grundbog, Dansklærerforeningens forlag 2014; sider: 31-45

---
En del af klassens danskmoduler anvendes i perioden til  team- og trivselsarbejde, herunder arbejde med skærmforbrug i undervisningstiden.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyseopgave 1 - analyse af non-fiktion 10-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Moderne tider - op til DHO

Denne periode fungerer som optakt til DHO-skrivningen. Fokus for det tværfaglige arbejde med historie er "moderne tider – demokratisering, industrialisering, kvindeemancipation og ny litteratur" omkring år 1900. Vi arbejder med analyse af tekster fra det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud. Klassen introduceres til periodens kritik af klasse, køn og kirke. Desuden introduktion til darwinisme, positivisme, marxisme og religionskritik og introduktion til naturalisme, realisme og impressionisme.

Vi har fokus på skriftlig formidling af danskfaglig analyse.

Vi forsøger os med remediering af Herman Bangs reportage "Fattigliv" til sociale medier.

Vi arbejdede kort med Herman Bangs reportage "Branden" fordi Børsen brændte 16.4.2024 under forløbet.

I perioden besøgte vi  Arbejdermuseets udstilling 'Kvindeliv' (https://www.arbejdermuseet.dk/kvindeliv/).

KERNETEKSTER:

”Litteraturhistorien – på langs eller på tværs” s. 116-135

Georg Brandes: af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1872) (se pp)

Herman Bang: Fattigliv

Amalie Skram: Karens Jul

Jeppe Aakjær: Jens Vejmand

Dokumentarserien 1800-tallet på vrangen (DR) afsnit 6:8 & 7:8
- https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen

Malerier:
J. Th. Lundbye: Landskab ved Arresø (1838)
L.A. Ring: Elletrunter. Susåen ved næstved (1893)
L.A. Ring: Arbejdere ved en vandledning ved Søndersø (1891)
L.A. Ring: Melby Kirke (1899)
L.A. Ring: Efter solnedgang. Nu skrider Dagen under, og Natten vælder ud (1899)

TEKSTBANK TIL DHO:

P.M. Lund: af Det moderne fritænkeri (1893)
Herman Bang: af Nogle fattigbesøg før jul
Herman Bang: Den sidste balkjole
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette
Henrik Pontoppidan: En vandringsmand
Amalie Skram: Constance Ring

---
Enkelte danskmoduler i perioden bruges af klassens studievejleder på trivselsarbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Karens Jul 25-04-2024
Analyseopgave - optakt til DHO 14-05-2024
Raket mod problemformulering til DHO 17-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkeviser og fortælling

Vi læser folkeviser med temaer som lovbrud og slægten overfor individet. Vi læser uddrag af Jyske Lov og trækker en tråd til nutidens samtykkelov. Vi arbejder med folkevisernes tilblivelse, form og funktion.

Berørte temaer:
- erotiske lovbrud – a) utroskab – b) voldtægt
- forførelse og besættelse
- generationskonflikt
- slægt >< individ (konflikt)
- vold som dåd
- vold som destruktion

Læste folkeviser:
Torbens datter
Hr Ebbes døtre
Ulver & Vænelil
Ebbe Skammelsøn

Øvrigt læst materiale:
Litteraturhistorien – på langs og på tværs s. 19-39 (Middelalderen)
Om samtykkeloven og Jyske Lov s. 73-77 Stærk sagprosa
Fortalen til Jyske Lov (1241) + uddrag af Jyske Lov
Thomas Bredsdorff: Den brændende stenstue ('professionel analyserende artikel' i Dansk litteratur set fra månen)

Supplerende stof:
Uddrag af Gilgamesh (oversat af Sophus Helle og digter Morten Søndergaard, Gyldendal)
Uddrag af Gisle Surssøns saga (kapitel 35-36)
Sorten Mulds moderne version af DgF 183 (Ulver, 2000) https://www.youtube.com/watch?v=6zSfOQoDe9w&ab_channel=SortenMuld-Topic

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde, gruppefremlæggelser, arbejdsspørgsmål, klassegennemgang, individuel og fælles læsning og remediering af Hr Ebbes døtre (omskrivning til moderne nyhedsartikel/teaterstykke/raptekst/ny handling/lovtekster/novelle/prædiken)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hævn som kunstnerisk motiv 27-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sange om København

Vi ser teaterkoncerten 'København - sange fra byens hjerte' (GHG går i teatret + oplæg)
https://www.gasvaerket.dk/forestillinger/teaterkoncert-koebenhavn

og i den forbindelse læser og analyserer vi tre sange/digte om byen/København:

Emil Bønnelycke: Vesterbrogade (1918)
Dan Turèll: Gennem byen sidste gang (1977)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)

Eleverne arbejder i grupper med forudbestemte roller:
1) Ordstyrer + oplægsholder (der vælger en med-oplægsholder, men holder valget hemmeligt indtil arbejdet er færdigt) 2) Administrativ leder (opsamler)
3 ) Kunstnerisk leder (layout – præsentation i OneNote)
Om følgende indhold:
- Digtets samtid og kort noget om forfatteren
- Digtets form - Sproget i digtet
- Hvilket syn på København (byen), der kommer til udtryk i digtet – hvor og hvordan ses det?
- Hvordan kan digtet relateres til forestillingen "KØBENHAVN - sange fra byens hjerte"?

Lille kreativ skriveøvelse: Skriv et digt om Berlin (hvortil klassens studietur gik)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Litterære læsemetoder

I dette forløb introduceres forskellige litterære læsemetoder.

Begreber og metoder:
Hemeneutik - Biografisk læsning - Marxistisk/ideologikritisk læsning - Psykoanalytisk læsning - Feministisk læsning - Queerteiretisk læsning - Postkolonial læsning - Nykritisk læsning - Strukturalistisk læsning - (Dekonstruktivisme) - Eklektisk metodebrug

Anvendt materiale:

”Litterære strategier” i Krydsfelt s. 147 – 166 - om metoderne

Tove Ditlevsen: ”Vorherrebevares” (1948) - som vi udsætter for forskellige læsninger (gruppearbejde) + diskussion af metodernes fordele og ulemper

Charlotte Weitze: "Biller" - hvor vi arbejder ud fra forskellige fortolkningshypoteser og afprøver forskellige metoders brugbarhed og hvor vi perspektiverer til
Psykologi i dansk s. 173-177 om ”At være utilpasset”

Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, der samler op på analysen af "Biller"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Læsninger af "Vorherrebevares" 13-11-2024
Analyse af Biller (forb. + skrive 45 min.) 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Queer, køn, kvinder og mænd

I dette forløb introduceres socialkonstruktivisme og queerteori og på den måde udvides én af læsemetoderne fra forrige forløb. I forløbet arbejdes der med artikler, film, malerier, skønlitterære tekster, sangtekster, reklamer, reels og opslag fra sociale medier. Diskursanalyse introduceres og anvendes. Vi arbejder med udgangspunkt i læreroplæg, arbejdsspørgsmål og mindre par- og gruppearbejder. Klassens elever sendes på feltarbejde i København for at observere og dokumentere, hvordan køn kommer til udtryk i bybilledet i/på skrift, skilte, piktogrammer, billeder, handlinger, pladser, bygninger, transportmidler, og skriver herefter en reflekterende artikel.

Anvendte begreber og metoder:
Socialkonstruktivisme
Kønskomponenter
Kønsperformance
Kønskonstruktion
Sproghandlinger
Boying/Girling
Køn som kontinuum
Subversion
Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, hegemonisk diskurs, antagonistisk diskurs)
Analyse af spillefilm

Ditte Champions Blik for køn (Dansklærerforeningens forlag, 2016) anvendes som grundbog og siderne 9-41 + 57 + 97-100 er læst om "Socialkonstruktivisme og køn" - "Diskursanalyse" - "Kønsdiskurser giver og fratager magt" - "Queer som analysemetode"
+ 137-144 (Sår) + 145 (Prindsessen på Ærten) + 179-181 (Boing!) + 185-188 (De blaa Øjne)

Læste tekster:
H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835)
Emil Aarestrup: Paa Sneen(1838)
Karen Blixen: De blaa Øjne
Nik & Jay: Boing! (2006)
Naja Marie Aidt: Sår (2006) fra Bavian
Annika Wedderkopp: Hun (2024)

Film: Barbie (2023)

Klip fra Harry Potter and the Prisoner of Azkaban: https://www.youtube.com/watch?v=3PWKFyhJ2h4

Klip om Pussy Riots (eksempel på subversivitet som protest): https://www.youtube.com/watch?v=7xd0WlrSEik

Chris Kjær Jessen: "Joachim B.: Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen" (BT 26.9.2012)

Sofie Rønnelund: "Det er super mandigt, fastslår læge efter Joachim B. Olsens kommentar" (https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-26-det-er-super-mandigt-fastslaar-laege-efter-joachim-b-olsens-kommentar)

TV2-reel: https://tv2.dk/reel/2024-11-26-han-skal-ofte-forsvare-sit-studievalg-6365210008112
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltarbejde - Køn i København 05-02-2025
Køn i København 23-02-2025
Synsvinkel, køn, begær og forførelse 18-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Antropocæne dage + Klima i København (FF3)

Klassen deltager i skolens projekt 'Antropocæne dage' og skriver på baggrund af Jens-André Herbeners oplæg en 'økokratisk fremtidsnovelle', hvori én af Herbeners 9 centrale indsatsområder gør sig gældende. Antropocæne dage 2025 beskrives:

"Tirsdag den 4. marts og fredag den 14. marts 2025 afholder vi endnu engang Antropocæne Dage. Første dag oplæg og anden dag fremvisning af elevprodukter lavet i mellemtiden i jeres undervisning. Produkterne kan være alt fra digte til konkurrencer. I – og eleverne – bestemmer.
Årets oplægsholdere den 4. marts er Jens-André Herbener og Sara Hellebæk, viceforstander på Krogerup Højskole
- https://www.oekokrati.com/
- https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2023/supertanker-ud-over-afgrunden-paa-foerste-klasse-11032311341
Antropocæne Dage er en årligt tilbagevendende GHG-begivenhed opkaldt efter vores nuværende geologiske epoke (ifølge nogen), hvor menneskelige aktiviteter udgør en afgørende ”naturkraft”. En kraft, der opløser skellet mellem natur og kultur?
Dannelsestanken bag projektet er at anspore eleverne til at reflektere over netop det at leve i antropocæne dage."

I dagene 23+24+25.4 arbejder dansk og historie i forlængelse af 'Antropocæne dage' sammen om det flerfaglige forløb Klima i København – FF3 – verdensmål, bæredygtighed og innovative processer. Her arbejdes i historie med København og klima i et historisk perspektiv. Klassen besøger Klimakvarter København (Østerbro) - Remiseparken i Urbanplanen - Skovskolen i Nødebo på uddannelsen til urban landskabsingeniør (karrierelæring). Klassens elever arbejde i grupper med en innovativ løsning på en klima-udfordring, som præsenteres.

Finn Arler: ”Bæredygtighed gennem 300 år” i Nyt Fokus december 2015 s. 15-18
Maren Uthaug: af 11% (roman, 2021)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Økokratisk novelle 12-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oplysningstiden, argumentation og kritisk tænkning

Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723) (værklæsning) - I læsecirkler (grupper) læses Holbergs komedie Erasmus Montanus. Vi arbejder med stykkets opbygning, dets karakterer, oplysningstidens idealer, logik og argumentation. Læsningen af stykket afsluttes med en mundtlig aflevering i grupper, hvor en samtale skal filmes. Samtalen 'opføres' som en diskussion med udgangspunkt i følgende punkter:
- at diskutere 2-3 ’spændende tekststeder’ (udvalgte scener)
- at tale jer frem til en personkarakteristik af 2 udvalgte karakterer fra stykket
- at diskutere hvilke fortolkningshypoteser, der bedst kan dække jeres forståelse af stykket
- diskutere 1-2 fortolkningshypoteser
Der skrives desuden en debatterende artikel i forløbets sidste del.

Øvrigt anvendt materiale:
’Logik og argumentation’ (Sprog og skriftlighed s. 135-141 – Systime, 2011)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende samtale - Erasmus Montanus 08-05-2025
Debatterende artikel - Klimajournalistik 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Litteraturens dag

På 'Litteraturens dag' 1.4 holder Liv Duvå og Sebastian Nathan oplæg for skolens 2.g-klasser. Vi tager tråden op i 3.g, hvor klassen læser Sebastian Nathans digtsamling Honey Moon (2021).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Medierne fortæller: Sandhed, manipulation og...

... afslørende journalistik

I dette forløb arbejder vi med moderne nyhedsjournalistik, herunder afslørende journalistik.
Særligt arbejder vi projektorienteret med 1. episode af TV2s dokumentarserie Den sorte svane. Her skal grupperne ansøge om godkendelse af format for deres projekt. Formaterne: Analytisk videosamtale (gaming setup) - Efterforskningstavle - Podcast - Rundbordspræsentation - Sagsmappe - Samtale over middag.
Klassen undersøger desuden en række mediers definerede formål og mediernes egne formulerede etiske regler: Berlingske – BT – Børsen – Ekstra Bladet – Frihedsbrevet – Politiken – SE og HØR – TikTok – tv2.dk – Ultra Nyt – videnskab.dk - og klassens elever skal i grupper argumentere på mediernes vegne for (fortsat) mediestøtte til mediet.
Herudover læser vi baggrundstekster om mediernes udvikling for bedre at forstå brydningen imellem mere traditionelle og moderne medier, herunder sociale medier.
Forløbet afsluttes med en todelt skriftlig analyserende og debatterende opgave på skolen. Til allersidst ser vi på AI-genereret indhold på sociale medier og diskuterer kort konsekvenserne ved AIs indtog i mediebilledet, herunder i nyhedsformidlingen.

Indhold/Begreber:
Det retoriske pentagram
Ideen om medierne som den 4. statsmagt
Fælles offentlighed - monopol - monopolbrud
Mediernes ejere - mediernes magt
Journalistiske spilleregler
Medieansvarsloven
God presseskik
Pressenævnet
Gatekeeper
Fake news
Clickbait - Deiksis
De klassiske nyhedskriterier: Aktualitet - Væsentlighed - Identifikation - Sensation - Konflikt - (Eksklusivitet)

Arbejdsformer: Læreroplæg, klasseundervisning, klassegennemgang, gruppearbejde, projektarbejde, læsning i modulerne

Materiale:
- "Journalistik på sociale medier og internettet" i Dig og digital dannelse i dansk (Gyldendal)
- Dokumentar: "Kontoret hvor svindlere mødes", Den sorte svane, episode 1 (50 min. 2024) TV2
- Jakob Albrecht "Journaliststuderende har svært ved at forstå, hvad nyheder egentlig er" 13.8.2024 (https://journalisten.dk/journaliststuderende-har-svaert-ved-at-forstaa-hvad-nyheder-egentlig-er/)
- Filmcentralens filmleksikon: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog
- Aslak Gottlieb og Gitte Martens Poulsen: "Pressens historie – kort fortalt" i Mere Avis ? Naturligvis (Dansklærerforeningens Forlag 2012)
- "Nyhedsformidlingens historie - Fra skjalde til tv" i Ryd forsiden! (Dansklærerforeningens Forlag)

Materiale til skriftlig opgave:
- Boris Benjamin Bertram: Krigsfotografen (dokumentar, 2019) min. 00.00-11.26
Uddraget af dokumentaren findes under opgave 1 i dette gamle opgavesæt: ny-stx212-DAN/A-11082021
- Tobias Matthiesen: ”Jan Grarup lever et dobbeltliv” – Børsen 13. september 2019
- Helle Maj og Jørg Stjerneklar: ” Brutale løgne” (podcast, 2025) – Bedraget – løgnens anatomi del 1
- Signe Westermann Kühn: ”Ekspert: Karaktermordet er en journalistisk genre, vi skal vænne os til” – Berlingske 16. august 2025

Supplerende materiale:
(https://kum.dk/kulturomraader/medier/medieaftaler-1-1-1-1-1) (https://kum.dk/kulturomraader/medier/medieaftaler-1-1-1-1)
Ny hjemmeside pr. 18.5.26: https://kum.dk/kulturomraader/film-og-medier

(I perioden besøger vi på 3g studierejse Viborg Domkirke inkl. rundvisning med fokus på Joakim Skovgaards freskomalerier med et grundtvigiansk tvist og Viborg Animation Festival.)

HELE SKOLEÅRET: Vi arbejde løbende med skriftlighed og imødekommer de udfordringer AI har medført med bl.a. skrivning i modulerne på pc'er uden netadgang eller med examcookie inkl. forsøg med hjemmeopgaver med examcookie.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den sorte svane - Projekt 11-09-2025
Opgave på skolen - Jan Grarup-opgave 24-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Romantikkens elementer + værk

I dette forløb arbejder vi med nogle af de forskelligrettede elementer og strømninger i romantikken. Klassens elever får i grupper tildelt et af 'romantikkens elementer' og får hermed særligt ansvar for at finde eller genkende elementet i de læste tekster og skal på baggrund heraf lave et 'begrebskort'. Sildig Opvaagnen læses som værk og der arbejdes både med klassegennemgang og med fremlæggelser i klassen af værket. I perioden er klassen til skriftlig terminsprøve i dansk.

Læste tekster:
Johann Wolfgang von Goethe: Den unge Werthers lidelser 4. + 10. maj 1771(1774) - oversat litteratur
Adam Oehlenschläger: "Oldingen ved Werthers grav" (1803)
A.W. Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
N.F.S. Grundtvig: "Langt højere bjerge" / "Danmarks trøst" (1820)
St.St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) - værk
H.C. Andersen: "Skrubtudsen" (1866)
"Romantikken" i Litteraturhistorien – på langs og på tværs s. 91-114

Begreber:
Biedermeier - Idyl - Harmoni
Dannelsesromanen - Dannelsestanken
Det romantiske geni
Dualisme - Fænomenernes verden - Ideernes verden
Folkeeventyr - Folkeviser - indsamling
Grundtvigianisme
Idealisme - Nyplatonisme
Nationalromantik
Organismetanken
Panteisme
Poetisk realisme
Romantisme - Dobbeltgængermotivet
Universalromantik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenssæt - øvelsesopgave 1 23-11-2025
3w DA skr. prøve 08-12-2025
Eksamenssæt - øvelsesopgave 2 25-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistens i det 20. århundrede + værk

Vi tager eksistentialistiske briller på og læser litteratur fra det 20. århundrede. Vi læser om forskellige eksistensfilosofiske og sociologiske tilgange til livet. Vi læser Franz Kafkas "Forvanlingen" som værk. Værklæsningen afsluttes med en mundtlig opgave/fremlæggelse. Vi trækker kort linjer tilbage til læsningen af Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-23 (2013) i 1g.

Arbejdsformer: Læreroplæg, klassegennemgang, fælles analyser i klassen, mundtlig opgave/fremlæggelse.

Læst materiale og tekster:

- Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk - Fra Kirkegaard til Sonnergaard (Systime, 2017) s. 14-83 om Søren Kierkegaard + Friedrich Nietzsche + Albert Camus + Jean Paul Sartre + Anthony Giddens + Erving Goffman og Joshua Meyrowitz
- Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1899)
- Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1904/1906)
- Franz Kafka: Forvandlingen (1915) - værk + oversat litteratur
- Tom Kristensen: Angst (1930)
- Martin A. Hansen: Roden (1955)
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
- Peter Seeberg: "Hjulet" (1962)

Baggrundslæsning om det 20. århundredes litteratur i 'Litteraturhistorien - på langs og på tværs'

Supplerende materialer og tekster:

Karen Blixen: "Livets veje" / "Storken" fra Den afrikanske farm  (1937)

Begreber:
Modernisme - Realisme
Valg - Krise - Angst
Ansvar- Frihed - Mening - Identitet
Fremmedgørelse - Tomhed - Ufrihed (medløberi) - Meningsløshed
Spidsborgeren – Æstetikeren – Etikeren – Den religiøse (Kirkegaard)
Nililisme (Nietzsche)
Herremoral - Slavemoral - Overmennesket (Nietzsche)
Amor fati (elsk din skæbne) (Nietzsche)
Det absurde (Camus m. fl.)
Positiv nihilisme (Camus)
Ond tro (Satre)
Væren i sig - Væren for sig - Væren for den anden - Væren for andre - Væren for gruppen (Satre)
Frontstage - Backstage
Middlestage
Facework
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlighed i A3 03-03-2026
Mundtlig aflevering - Forvandlingen 10-03-2026
Valgfri eksamensgenre + examcookie 12-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Temaer i ny litteratur + værk

Vi læser eksempler på ny litteratur, særligt Sebastian Nathans digtsamling Honey Moon fra 2021 som værk. I forløbets moduler arbejder vi med næranalyse af teksterne og vi 'eksamenstræner'. Undervisningen består af 'eksamenstræning', klassegennemgang og par- og gruppearbejder med opfølgende gennemgang eller mindre fremlæggelser. Vi har særligt fokus på teksternes form - digte, der bevæger sig på grænsen af prosa - og teksternes temaer, herunder:

Det konkrete hverdagsliv >< Store følelser/følsomhed
Kroppen - fysisk og psykisk
Naturen >< Det urbane miljø
Naturen - klima / det antropocæne
Relationer, familieforhold
Klasseforhold (en ny socialrealisme)
(Autofiktion)

Læste tekster:
Johan Jönson: Efter arbejdsskema (2008) - flere uddrag af digtsamling
Theis Ørntoft: "Verdenshistorien fortalt for mine efterkommere" i Digte 2014 (2014)
Rolf Sparre Johansson: "Tåspidsens hud" fra Piedestal (2018)
Sebastian Nathan: Honey Moon (2021) - værk - digtsamling
Astrid Olling: af Plastik (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer