Holdet 3k DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Storm-Andersen
Hold 2023 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Autofiktion
Titel 2 Mundtlighed og argumentation
Titel 3 DHO: Det moderne gennenembrud
Titel 4 Romantik og romantisme
Titel 5 Køn
Titel 6 Folkeviser
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Nyheds- og diskursanalyse
Titel 9 Døden i Kunsten
Titel 10 Modernisme
Titel 11 Édouard Louis og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Autofiktion

Autofiktion:
Forløbet fokuserer på anvendelsen af begreberne fakta- og fiktionsmarkører i det analytiske arbejde med primært tekster, men også et enkelt eksempel på mediestof.
Der arbejdes udover tekstanalyse med paratekster og deres funktion.
I tekstanalysen er der et gennemgående tema om skam.
Vi diskuterer litteraturens rolle i samfundsdebatten og udfordringen ved at forfattere bruger af hovedstolen.

Tekster:
Eric, Caspar: "Jeg vil ikke tilbage" (digt), 2020.
Hassan, Yahya: "Barndom" (digt) + "Jeg er fucking vrede på mine forældres generation" (artikel), 2013
Knausgaard, Karl Ove: af "Min Kamp", 2009-2011.
Langvad, Maja Lee: af "Hun er vred", 2014.
Preisler, Hassan: af "Brun mands byrde", 2013.
Skov, Leonora Christina: af "Den der lever stille", 2018.
Sara Omar: af ”Dødevaskeren” (2017)

TV:
Kaas, Nikolaj Lie: "Agent" S1E1, 2023.
Casper Christensen: "Godfather of Drugs", fra "Klovn", S1E5, 2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mundtlighed og argumentation


Undervisningsbeskrivelse for forløb om mundtlighed og argumentation


Formålet med dette forløb er at styrke elevernes mundtlige kompetencer og deres evne til at argumentere overbevisende. Eleverne vil lære at anvende både verbale, paraverbale og nonverbale kommunikationsstrategier effektivt. De vil få indsigt i argumentationsteknikker, herunder Toulmins argumentmodel og forskellige argumenttyper, samt debatformer. Gennem praktiske øvelser og analyser vil eleverne blive fortrolige med talekunst og retorik.

Læringsmål:
Eleverne kan identificere og anvende verbale, paraverbale og nonverbale kommunikationsstrategier.
Eleverne kan analysere og konstruere argumenter ved hjælp af Toulmins argumentmodel.
Eleverne kan identificere og anvende forskellige typer af argumenter i debatter.
Eleverne kan udføre taleanalyse ved hjælp af Ciceros pentagram, appelformer og retoriske virkemidler.
Eleverne kan planlægge, skrive og fremføre en tale med en klar argumentation og retorisk strategi.
Eleverne kan planlægge og producere en faglig videooplæg (bogtrailer) for et fiktionsværk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Det moderne gennenembrud

Det moderne gennembrud:
Som optakt til dansk-historieopgaven med samme emne, introduceres eleverne til perioden og dens vigtigste temaer. Der er særligt fokus på samfundets svage, herunder kvinderne i perioden.
Baggrundsviden finde primært i bogen "Litteraturhistorien - på langs og på tværs".
Der er desuden i analysen af de to noveller fokus på episke virkemidler og fortællestil.
Holdet har besøgt Statens Museum for Kunst for at få indblik i periodens kunstneriske udtryk samt besøgt Arbejdermuseets udstilling "Kvindeliv - ud af skyggen" for at bidrage til den historiske viden.

Begreber:
Problemer under debat
Dualisme -> monisme
Idealisme -> realisme
Darwin + Nietsche = Gud er død, ateisme
Frihed, uro, tomhed
Naturalisme: arv og miljø
Fortællere, fremstillingsformer, synsvinkler
Impressionisme
Sædelighedsfejden

Kernetekster:
Bang, Herman: "Den sidste balkjole", 1887.
Brandes, Georg: "Indledning til Hovedstrømninger i den 19de århundredes litteratur" (uddrag), 1872.
Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød",  1887.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romantik og romantisme

Forløb om romantik og romantisme, herunder nationalromantik.
Der arbejdes indledningsvist på at danne et overblik over hele romantikken som litterær strømning. Eleverne arbejder med skellet mellem den harmoniske og splittede romantik gennem læsninger af Staffeldts "Indvielsen" og Oehlenschlägers "Morgenvandring". De får kendskab til universalromantikken og nyplantonisterne overordnet set, hvorefter der arbejdes med den nationalromantiske strømning i sammenlignende analyser af Danmark, Norge og Sveriges nationalsange.
Herefter arbejdes der kort med Biedermeier, for at klargøre, hvad man reagerer mod i romantismen.
Det primære fokus i forløbet ligger på romantismens splittelse i forbindelse med dobbeltgængermotivet, som udforskes i læsningerne af Andersen og Ingemann og Mary Shelleys 'Frankenstein', som understøttes tematisk og historisk af arbejdet med filmatiseringen af Shelleys liv.

Tekster:
Schack von Staffeldt: "Indvielsen", strofe 3 og 4. 1804.
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring", 1805.

Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819.
Bjørnstjerne Bjørnson: "Ja, vi elsker dette landet", 1859-1868.
Richard Dybeck: "Du gamle, du fria", 1844.

Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen", 1830.

H.C. Andersen: "Skyggen", 1847.
B.S. Ingemann: "Selv-Citationen", 1847.
Mary Shelley: af "Frankenstein", 1816.
Film: Haifaa Al-Mansour: "Mary Shelley", 2017.
Stevenson, Robert Louis: "Dr. Jekyll & Mr. hyde" (uddrag), 1886
Blicher, St. St.: "Præludium", 1838.
Grundtvig: "Modersmaalet".

Artikel: Johansen, Lene Dybdahl: "Lille spejl på væggen der er jeg unik i verden her", 2006.
Musikvideo: Sivas: "Det gode liv", 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn

Forløb om køn, primært fokuseret på forventninger til de to traditionelle køn. Forløbet har været fokuseret mest på at skabe et litteraturhistorisk overblik, men vi har også arbejdet med nyere debatstof for at sætte rammens for emnets fortsatte relevans.

Vi lagde ud med debat, nemlig Kristian Lindbergs indlæg på forsiden af Berlingskes debatsektion i august i år, ”Kære kvinder, hvorfor gør I det her ved jeres kavalergang?” (07.08.2024) samt et interview med ham i DR’s Tiden umiddelbart efter indlæggets udgivelse og Lindbergs mini-shitstorm.    

Så gik vi ind i problematikken med litteraturhistoriske briller og læste først om Holbergs tanker om køn og dernæst et uddrag fra Niels Klims underjordiske rejse (1741).
Efterfølgende besøgte vi kort romantikken, hvor vi genopfriskede gammel viden om bl.a. Mary Shelleys kamp for at få udgivet sin roman Frankenstein i eget navn.
Så genbesøgte vi det moderne gennembrud, hvor vi talte om sædelighedsdebatten og læste Herman Bangs ”Franz Pander” (1885).
Dernæst så vi på ekspressionismen mere bredt og lavede et nedslag i Broby-Johansens ”Bordelpige dræber ufødt” og ”Stridsmænd for det vi elsker” (begge 1922).
Så vendte vi os mod Karen Blixen, som blev introduceret gennem en snak om kanon og kvalitet forbundet med køn. Af hende læste vi ”Det ubeskrevne blad” (1957)  hvilket gav anledning til at tale om kønsforventninger og kvindeskikkelser.
Vi læste så Tove Ditlevsen, et uddrag af ”Gift” (1971).
Slutteligt lavede vi et hop tilbage til nutiden og så på et uddrag af Glenn Bechs ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (2022) og Sebastian Lynggaards ”Mandsforræder” (2022) for at se særligt på mænds position i forhold til kvinder i en nutidig kontekst. Vi talte desuden om Lynggaards artikel "Brev til min udfødte datter" med samme fokus.

Mathias Tesfayes bogklub med kvindelige forfattere har også været i fokus, hvorfra vi fælles har læst uddrag af Christina Hagens POW POW POW (2024) samt Tove Ditlevsens Pigesind, digtet ”Jalousi” (1955). Her taler vi igen om kanon, kvalitet og køn.

I forløbet arbejdede vi desuden med følgende værker af Tesfayes bogklubskvinder i bogklubsgrupper:
”Tænk ikke på mig” Af Vilma Sandnes Johansson
'Milo og Molly er ikke kærester' af Tone Ottilie
“Pow pow pow” Af Christina Hagen
“Pigesind og Kvindesind” af Tove Ditlevsen
”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt
”Alfabet” af Inger Christensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkeviser

Kort forløb om folkeviser bundet op på Betty Nansens opsætning af forestillingen 'Folkeviser' (2025).

Der arbejdes indledningsvist med naturens rolle i folkeviserne og vi taler om magiske væsener og naturen som aktør i menneskets liv. Vi ser på ændringen i natursynet fra animisme over naturalisme til en senmoderne holisme.  

Fokus er på om mennesket behersker naturen eller er på linje med den eller ligefrem underlagt den.

Læste tekster:
'Elverskud'
'German Gladensvend'
Hr. Bøsmer i Elevehjem' (alle u.å.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm

Forløb om dokumentarfilm
Herunder værklæsning af Jonas Poher Rasmussens "Flugt" (2021).
Fokus på nærlæsning af dokumentarfilmens virkemidler og effekt. Særligt om det autentiske over for det iscenesatte.

Der arbejdes kort med dokumentarfilmstyper og mere indgående med fakta- og fiktionskoder i analysen af de filmiske virkemidler. Vi arbejder med filmenes overordnede intention, vinkling, æstetik og med næranalyse af mindre klip som belæg for de analytiske påstande. Samlingspunktet for analyserne har været portrætter i dokumentarfilm, men de filmanalytiske greb kan anvendes på alle typer dokumentarer.

Begreber til filmanalyse (gen)introduceres gennem www.filmcetralen.dk
Baggrund om autencitet og iscenesættelse i dokumentarfilm opnåes gennem læsning af kapitel 2 i "DOX - Forløb i medier" af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, Praxis, 2016.
  

Kernestof:
Jonas Poher Rasmussens "Flugt" (2021), værk.
Jesper Dalgaard: "Kandis for Livet" (2021), klip.
Boris Benjamin Bertram: "Krigsfotografen" (2019), klip. .
Eva Marie Rødbro: "Prinsesser fra blokken" (2016), afsnit 3.
Anja Pil Overby: "Tessas Success" (2024), klip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Nyheds- og diskursanalyse

Nyheds- og diskursanalyse:
I forløbet er der fokus på mediebilledet i dag, herunder formidling af nyheder gennem sociale medier. Vi taler om journalistikkens rolle som samfundsaktør og hvorfor denne rolle er presset i en moderne nyhedsstrøm. Eleverne opfordres til at inddrage egne erfaringer og stille sig kritisk over for deres medieforbrug. Vi arbejder med at bygge videre på det analytiske begrebsapparat fra 1.g og tilføjer diskursanalyse.


Der arbejdes med:
• Nyhedsplatforme
• Nyhedskriterierne
• Nyhedstrekanten
• Nyhedsgenrer
• Vinkling
• Faktamarkører og fiktionsvirkemidler
• Gatekeeperfuntktionen på sociale medier
• Paratekst
• Filterbobler og ekkokamre
• Click-bait og deiksis
• Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalens- og differenskæder, flydende betegnere, hegemoni, konnotationer)


Baggrundsmateriale:
Jan Aasbjerg Petersen: "Journalistik på sociale medier og internettet", fra 'Dig og digital dannelse i dansk', Systime, 2018.
Anne Bornerup Græsborg: "Diskursanalyse i dansk - sprog magt og identitet" (om diskurs), Systime, 2014.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Døden i Kunsten

Tematisk forløb, der ser på kunst gennem litteraturhistorien, der forholder sig til periodens syn på døden. I forløbet arbejdes der med at genopdage pointer fra andre forløb, men den givne viden om perioderne boostes og anvendes med særligt fokus på at forstå, hvordan kunstnerne arbejder med forståelsen af livet på jorden og døden (herunder ofte troens rolle). Vi tager afsæt i renæssancen og ser på Hamlets berømte monolog om at være eller ikke og rejser så frem i de litterære perioder. Der arbejdes primært med salmer og digte, men også med en enkelt novelle og nyere uddrag af autofiktive, fragmenterede former samt mere overfladisk med enkelte billeder.

Perioder:
Renæssancen (1500-1650)
Barokken (1650-1720)

Romantikken (1800-1870)
Det moderne gennembrud (1871-1895)
anslag til symbolismen (1890-1905): billede: L.A. Ring: Den gamle kone og døden, 1887.

Tekster:
William Shakespeare: "Hamlet" (uddrag, drama), 1603, oversat.
Thomas Kingo: Ked af verden, kær i himlen (uddrag), 1681
Steen Steensen Blicher: Sig nærmer tiden (1838)
Steen Steensen Blicher: Det er hvidt herude (1838)
Grundtvig: At sige verden ret farvel (1844)
H.C. Andersen: Det døende Barn (1827)
B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul (1831)
Henrik Pontoppidan: "En Vandringsmand" (1887)
Glenn Bech "Farskibet" (uddrag, 2021)
Naja Marie Aidt: "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog" (2017, uddrag)

Billeder:
Kalkmaleri fra Højby kirke: Ærkeenglen Mikaels sjælevejning (ca. 1380)
Erik Henningsen: “Barnemordet”, 1886
L.A. Ring, "Aften. Den gamle kone og døden", 1887
Elmgreen og Dragset: The Collectors (2009)

Vigtige begreber:
VANITASSYMBOL
ANTITESE
SYMBOLER
DUALISME
MÅL- og KILDEOMRÅDER
KONNOTATIONER
NATURALISME
IDEALISME
REALISME
MODERNISME
AUTOFIKTION
FRAGMENTERET FORM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modernisme

Forløb om modernisme og eksistentialisme

Indledningsvist arbejdes der med forskellen på modernitet og modernisme. Vi taler om den mest væsentlige kendetegn ved moderniteten med fokus på effekten, nemlig den generelle følelse af fremmedgørelse.

Vi ser på modernitetserfaringen gennem en læsning af JVJ's 'På Memphis Station' med fokus på industrialisering og fremmedgørelse.
Med viden om 1. verdenskrigs forfærdelige konsekvenser (skyttegravskrig, granatchok mv.) genbesøges Broby-Johansens 'BLOD' og ekspressionismens kunstneriske projekt med læsninger af 'Bordelpige dræber ufødt', 'Stridsmænd for det vi elsker' og Tom Kristensens 'Landet Atlantis'.

Der arbejdes indgående med Kafkas 'Forvandlingen', som værket ser ud i den grafiske roman af Søren Jessen. Dette gøres med en eksistentialistisk forståelse og med fokus på fremmedgørelse, identitet, modernitetserfaring og symbolik.

Efter en kort indføring i Kierkegaards tanker om selvet og Camus og Sartres grundlæggende forståelser  af menneskets grundvilkår i den moderne verden som reaktion på 2. verdenskrigs uhyrligheder, arbejdes slutteligt med tekster af Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Her arbejdes med det mere åndelige element hos Hansen, det absurde hos Seeberg og den konfronterende hos Rifbjerg således at modernismens mange forskellige ansigter kort præsenteres. Vi slutter runder forløbet af med en læsning af Inger Christensen 'Sommerfugledalen' og genoptager pointer fra vores snakke om køn og kanon.

Den grundlæggende forskel på modernisme og realisme er beskrevet og sproglige kendetegn ved modernismen (udpræget brug af billedsprog, fri form, brudte linjer, fragmentering m.v.) foldes ud.      

Johannes V. Jensen: 'På Memphis Station' (1906)
Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" + "Stridsmænd for det vi elsker" (1922)
Tom Kristensen: 'Landet Atlantis' (1920)
Søren Jessen: 'Forvandlingen' (fortolkning af Kafkas 'Forvandlingen', 1915) VÆRK, grafisk roman
Martin A. Hansen: 'Paradisæblerne' (1953, novelle)
Peter Seeberg: 'Patienten' (1962, novelle)
Klaus Rifbjerg: 'Det er blevet os pålagt' (1963 digt)
Inger Christensen: 'Sommerfugledalen' (VÆRK, digtsamling)

Reflekterende artikel om barndomserindringer: Marcel Proust: 'På sporet af den tabte tid' (1913, uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Édouard Louis og opsamling

Kort opsamlingsforløb med fokus på tendenser i nyere litteratur. Vi arbejder med form og indhold, idet vi genopfrisker paralleler til tidligere forløb.
Vi læser og analyserer værket: Édouard Louis: "Hvem slog min far ihjel".

Vi samler op på:
Autofiktion
Køn
Døden i kunsten
Realisme (det moderne gennembrud)


Édouard Louis – om litteratur og politik: https://www.youtube.com/watch?v=BbAyL72LQJ8
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer