Holdet 3e DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Frederikke Nøddebo Wibe, Suzanne Holm-Petersen
Hold 2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Saga og folkeviser (inkl. værk)
Titel 2 Argumentation, retorik og mundtlighed
Titel 3 Det moderne gennembrud (evt. #1)
Titel 4 Litteraturens dag
Titel 5 Provins og storby og derimellem (optakt til DHO)
Titel 6 Diskursanalyse - blik for køn
Titel 7 Døgnkioskmennesket - værklæsning
Titel 8 Hævn
Titel 9 Skriftlighed
Titel 10 Reality
Titel 11 Kronologiforløb
Titel 12 Krig
Titel 13 Medier og digital dannelse
Titel 14 Autofiktion
Titel 15 Værklæsning 'Kunsten at græde i kor' - autofiktion
Titel 16 Eksistentialisme
Titel 17 Skriftlighed
Titel 18 Svære relationer
Titel 19 Nedslag i moderne litteraturhistorie 1960-1980
Titel 20 Eksamensforberedelse og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Saga og folkeviser (inkl. værk)

I forløbet læste vi ’Ravnkels saga’, hvor eleverne løbende arbejdede i et arbejdsark, hvor de ud fra læsning og forståelse skrev små resumeer og titler til hvert kapitel. Vi udformede slægtstræer og personkarakteristikker, undersøgte karakterernes forhold til slægt, ære og hævn og arbejdede med fortællerforhold, sprog og stil og kvindernes repræsentation i sagaen. Med viden fra sekundære tekster talte vi om sagaernes tilblivelse, det islandske samfund og kendetegn ved sagaen som genre med eksempler fra læsningen af Ravnkels saga. Vi diskuterede, hvorvidt sagaerne er litteratur eller historieformidling, og vi perspektiverede til vikingernes betydning i mediebilledet i dag bl.a. ved at analysere kampagnefilmen ’Hjelm har alle dage været en god idé’ fra Rådet for Sikker Trafik (2021).

Eleverne arbejdede undervejs kreativt i grupper med at remediere og udfolde det underspillede drab af Ejnar. De skrev et beskrivende og detaljeret stykke prosa, digt eller en rap med inspiration fra splattergenren. Det kreative arbejde blev fremført for klassen.

Som baggrund for at læse og analysere ’Harpens kraft’ og ’Ebbe Skammelsøn’, talte vi om folkevisernes tilblivelse og funktion i Middelalderen samt kendetegn ved ridderviser og trylleviser. Eleverne analyserede folkeviserne og perspektiverede Ebbe Skammelsøn til Ravnkels saga samt remedierede folkevisen til fx en nyhedsudsendelse, retssag eller psykologsamtale, der startede en dialog om deres kendskab til og forståelse for kendetegn inden for forskellige genrer.

Primære tekster:
- Ravnkels saga (værk)
- Ebbe Skammelsøn
- Harpens kraft
- Hjelm har alle dage været en god idé, kampagnefilm fra Rådet for Sikker Trafik, 2021

Sekundære tekster:
- Litteraturens Veje s. 51-56 om sagatiden og sagaen som genre
- Litteraturhåndbogen s. 33-34 om ære og hævn
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvem gemmer sig her? 13-11-2023
Analyse af Ravnkels saga 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation, retorik og mundtlighed

I forløbet skabte vi et begrebsapparat til retorik- og argumentationsværktøjskassen. I værktøjskassen ligger typer af hensigter med at tale, det retoriske pentagram, appelformer, en tales komposition, sproglige figurer som anafor, allitteration, epifor og antitese samt argumentationsmodel herunder påstand, belæg, underbelæg (hjemmel), gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør. Forløbet mundede ud i, at eleverne skrev deres egen tale om temaet håb og reflekterede over, hvilke redskaber fra retorik- og argumentationsværktøjskassen, de gjorde brug af og hvorfor. Eleverne fremførte hver især deres tale for først en mindre gruppe og dernæst for hele klassen hen over forløbet med det moderne gennembrud. Forud for fremførslen og som afslutning på forløbet arbejdede vi med mundtlighed og lavede forskellige tale- og lytteøvelser i grupper.

Primære tekster:
- Kort uddrag af Sikandar Siddiques tale for forslag B173 om menstruationsprodukter, 2021
- Kort uddrag af Anna Bjerre Johansens tale ved indledning af sultestrejke under Endnu et tabt år, 2021
- Maj My Humaidans nytårstale, transmitteret fra DR2, 1. januar 2024
- Mathias Uglebjerg Vinholts tale ved demonstrationen mod uddannelsessnobberi, 2022
- Det er vanvid, at elever skal arbejde mere end fuld tid på gymnasiet, debatindlæg i Politiken af Jo Teilmann, 2024

Sekundære tekster:
- Kapitel 8: Retorik og argumentation, I: Begreb om dansk, s. 95-107
- Logos, patos og etos fra dansketaler.dk
- Anafor, allitteration, epifor og antitese fra dansketaler.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det moderne gennembrud (evt. #1)

Dette lynforløb byggede videre på elevernes viden om det moderne gennembrud fra grundskolen, og de fik mulighed for at sætte deres forhåndsviden om perioden i spil - også i forståelsen af overgangen fra Romantikken. Vi dykkede særligt ned i impressionisme og naturalisme og undersøgte, hvordan tekster under det moderne gennembrud kan siges at være realistiske både i deres form og indhold. Hertil kom de tre k’er (kirke, køn og klasse) i spil som eksempler på problemer, der blev sat til debat gennem kunsten i perioden. Vi havde fokus på det tekstnære analysearbejde ift. komposition, sprog, fortællerforhold samt person- og miljøkarakteristik, hvor eleverne trænede at finde, skrive og forklare pointer med dokumentation fra citater. I den forbindelse afleverede de en lydoptagelse med analysenedslag samt en skriftlig litterær analyse med fokus på skrivestil og tematik.

Primære tekster:
- Naadsensbrød af Henrik Pontoppidan, 1885
- Mogens af J.P. Jacobsen, 1882 (uddrag)
- Forrådt af Amalie Skram, 1892 (uddrag)
- Den sidste balkjole af Herman Bang, 1887

Sekundær tekst:
- ”6. 1870-1890: Det moderne gennembrud”, I: Litteraturhistorien – på langs og tværs, s. 116-135
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litteraturens dag

Litteraturens dag på GHG er en dag, hvor vi får besøg af to forfattere.
Vi læser udvalgte digte af Sebastian Nathans 'Engle' og et uddrag af Liv Duvås 'Ned fra himlen' og forberede spørgsmål til forfatterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Provins og storby og derimellem (optakt til DHO)

Forløbet er et optaktsforløb til DHO, og Mikael Skou Hougaard Jørgensens ”Dansk og historie – Provins og storby og derimellem” (2018) har dannet baggrund for forløbet. I dansk har vi arbejdet med sted som begreb, og eleverne har reflekteret over steder, der har betydning for dem. Gennem litteratur tematiseret omkring provinsen, storbyen, landet samt forstaden og ghettoen har vi undersøgt skildringen af mennesker og deres vilkår og muligheder på forskellige steder på tværs af tid.

Primære tekster:
- Smadret, maleri af Allan Otte, 2007
- Rejsens mål af Bent Vinn Nielsen, 1995 (uddrag)
- Rødby-Puttgarden af Helle Helle, 2005 (uddrag)
- ’København ved nat’ i Kongens Fald af Johannes V. Jensen, 1901
- De dødes Rige af Henrik Pontoppidan, 1912-1916 (uddrag)
- Den danske borgerkrig 2018-24 af Kaspar Colling Nielsen, 2013 (uddrag)
- Vredens Børn – Et Tyendes saga af Jeppe Aakjær, 1904 (uddrag)
- Planen af Morten Pape, 2015 (uddrag)
- ’Lupus’ i Det hvide kvarter af Charlotte Weitze, 2011

Sekundære tekster:
- Mikael Skou Hougaard Jørgensens ”Dansk og historie. Provins og storby og derimellem” (2018).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Diskursanalyse - blik for køn

Diskursanalyse - Blik for køn
Vi arbejder med diskursanalysens grundlæggende begreber og har fokus på kønsdiskurser.
Med udgangspunkt i bogen 'Blik for køn' introduceres socialkonstruktivistisk teori - herunder begreberne:
Naturforklaring/naturalisering
Kulturel/social/historisk kontekst
Før-kulturel
Kønskonstruktion
Kønskomponent
Kønslig genkendelighed
Citeringer
Kropstegn
Kønsperformance
Poststrukturalisme
Sproghandling
Performativ/illokutionær talehandling
Perlokutionær atlehandling
Boying/girling


Vi arbejder med de centrale drskusanalysebegreber:
Diskurs
Hegemonisk diskurs
Moddiskurs
Nodalpunkt
Ækvivalent/ækvivalenskæde
Antagonisme
Flydende betegner
Norm
Kønsdiskurs Normalitet og ikke-normalitet
Asymetrisk magtforhold
Eksklusion/diskursiv udgrænsning

Vi arbejder med hate speech og begreberne:
Hate speech
Injurious speech
Virkelighedskonstituering
interpellation
Historicitet
genkendelse
Interpellation bagom ryggen
Diskursiv magt
Diskursiv eksistens
Kønnede krydsbindinger
Ikke-genkendeligt køn
reproduktion af hadefuld diskurs
Subjektskonstituering

Vi læser en række tekster, billeder og reklamer, og anvender diskursanalysen på disse tekster.
Eleverne finder også selv tekster og reklamer, der iscensætter køn- og kønsdiskurser.
Vi analyserer tekster fælles i klassen, i par og i grupper.
Forløbet afsluttes med, at eleverne i grupper finder en tekst/en reklame, som de analyserer og fremlægger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Døgnkioskmennesket - værklæsning

Værklæsning

Vi læser Sayaka Muratas roman 'Døgnkioskmennesket'

Forløbet starter med fælles oplæsning af romanens første afsnit (der er ingen kapitler), hvor vi arbejder fælles med de forventninger romanen brunger i spil i forhold til læseren.
Herefter læses værket individuelt hjemme sideløbende med at vi arbejder med diskursanalyse i modulerne. Når værket er læst færdigt, samler vi op i fællesskab, hvor vi arbejder i grupper med romanens centrale temaer og problemtikker. Herunder særlig hovedpersonens karakteristika og hendes udvikling. Vi arbejder med romanens fremstilling af køn, det senmoderne menneske, romaens 'Stenalderteori' og dens fremstilling af normalitetsbegrebet.
Vi arbejder her med traditionel romananalyse/tekstanalyse.

Herefter arbejder klassen med en kreativ opgave ud fra de 7 intelligenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hævn

Et forløb om hævn.
Vi arbejder tematisk med hævn som motiv, og tager udgangspunkt i nyere eksempler på tekster, der handler om hævn.
Vi introducerer til begreber ære og hævn fra folkeviser (med perspektivering til sagaer).
Vi læser folkevisen Hr. Ebbes døtre
Robert Zola Christensen: Hævnen som kunstnerisk motor
Citater om hævn
DR1: Fred til lands (klip fra film)
(Michelangelo Merisi da) Caravaggio: Johannes Døberens henrettelse

Herudover arbejder vi med hhv. det gamle og det nye testamentes syn på hævn (hhv. øje-for-øje og om at vende den anden kind til.

Vi ser Susanne Biers film 'Hævnen' - arbejder med filmens tematik ud fra traditionel filmanalyse og de synspunkter på hævn som vi har set fra vores tekstlæsning.

Forløbet lægger op til en skriftlig aflevering, hvor der skal skrives en reflekterende artikel om hævn som kunstnerisk motiv.

Forløbet er litterær, sprogligt og mediemæssigt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlighed

Vi arbejder med de 3 eksamensgenrer og skriftlig formidling. Forløbet er en optakt til en skriftlig aflevering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Reality

Vi arbejder med forskellige former og genrer indenfor reality. Vi analysere opbygning og afsender/modtagerforhold.
I grupper udvælges og analyseres et selvvalgt realityshow. Analysen fremlægges for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Kronologiforløb
Et oversigtsforløb over den tidlige del af teksthistorien

Vi arbejder med mentalitetshistorie, socialhistorisk metode anvendt på centrale tekster fra de litteraturhistoriske perioder.
Vi arbbejder med de litterære 'bølger' og ser på, hvordan en periode afløses af en modsatrettet periode. Vi berører kort sagaer og vikingetid, dykker ned i Middelalderen og folkeviserne, ser på Renæssancen som reaktion på Middelalderen. Vi arbejder med Barok og Kingo, Oplysningstid og Holberg, Romantik, Romantisme og det moderne gennembrud.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 09-12-2024
Reflekterende artikel II 14-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Krig

Vi arbejder med temaet KRIG i litteratur og film
Før krig, under krig og efter krig

Vi analyserer også hvervevideoer og ser på, hvordan de er bygget op som reklamer.
Vi læser tekster, analysere malerier og film og dokumentarfilm, der omhandler krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Medier og digital dannelse

Vi arbejder med digitale medier og digital dannelse.
Hvad er web 2.0?
Hvordan er influenceres og politikeres brug af digitale medier? Vi arbejder med multimodlae analyser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Autofiktion

Vi læser autofiktion.
Vi læser teori om autofiktion og genreeksperimenter. Introducerer til dobbeltkontrakten, og offer/bøddel/medløber. Hvorfor er vi så fascineret af biografier og autobiografier?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Værklæsning 'Kunsten at græde i kor' - autofiktion

Vi læser 'Kunsten at græde i kor' som værk.
Der arbejdes med bogens anslag og dens første kapitler i klassen. Herefter læses hjemme.

Vi arbejder sideløbende med autofiktion som genre og læser andre nyere eksempler på autofiktion. Vi arbejder med autofiktionen fascinationskraft, dens aktualitet, brugen af rollerne offer, bøddel og medløber, samt kigger på, hvorfor forfatterne skriver autofiktion.
Vi beskæftiger os med, hvordan autofiktionen modtages og på hvordan den indplaceres i mediemøllen.

Forløbet beskæftiger sig endvidere med remediering, da vi også ser filmen 'Kunsten at græde i kor' og sammenligner de to værker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme

Eksistentialisme
Forløbet er en introduktion til eksistentialismen som filosofisk retning Og som læsemetode.

Vi arbejder med de eksistentialistiske filosoffer:
Kierkegaard
Nietzsche
Sartre
Camus
Giddens og Meyrowich

Vi sætter filosofferne ind i deres samtidshistoriske kontekst, og ser hvordan de kan bruges i tekstanalysen. Vi analyserer udvalgte tekster med et eksistentialistisk fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Skriftlighed

Vi arbejder med skriftlighed og den debatterende artikel som genre.
Med udgangspunkt i tidligere afleveringer og rettelser, arbejder eleverne mere med deres skriftlighed.
Den debatterende artikel introduceres, og eleverne får lov til at lave 'skelettet' til deres debatterende artikel.
Vi arbejder med
indledning
tekstpræsentation
pro et contra
hvordan man bygger en stærk argumentation op
det konkrete eksempels magt
den gode afslutning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Svære relationer

Tematisk forlæb, hvor vi læser tekster, der tematiserer svære relationer mellem mennesker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 20 Eksamensforberedelse og repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer