|
Titel
14
|
Mellemkrigstid og krig som litterært motiv
Mellemkrigstid og krig i litteraturen
Kernestof:
- Johannes Fibiger m.fl. "Litteraturens Veje": Kap.: "Ekspressionisme - en subjektiv kunst" s.286-296 (om ekspressionistisk skrivestil, Tom Kristensen, Broby-Johansen og Bønnelycke).
"Modernismeretninger" (dokument af CB) - oversigt over modernistiske ismer: Futurisme, ekspressionisme, surrealisme (pdf)
Nihilisme: "Friedrich Nietzsches menneskesyn" s. 35-37 og s. 41-42, 47-48 og s. 51 (pdf). Fra: Astrid Holm: "Fire menneskesyn", Systime 2005. (fokus på nihilistisme, "vilje til magt", herre-slavemoral, 1. Det kristne ressnimentsmenneske 2.overmennesket). (fokus: hvordan ses nihilismen i ekspressionismens lyrik/"BLOD"?)
Tekster:
* Værklæsning: Rudolf Broby Johansen: "BLOD", 1922. (Lyrik, ekspressionisme).
*Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål", 1920. Fra digtsamlingen "Fribytterdrømme". (Lyrik)
* Emil Bønnelycke: "Århundredet", 1918 (futurisme)
Rudolf Broby Johansen: "Forsvarstale Københavns byret 20. januar 1923.
herunder argumentationsanalyse og analyse af retoriske virkemidler.
Dokumentar: "Armadillo", Janus Metz, 2010 (analyse med fokus på fremstilling af krig i nyere tid og dokumentarens virkemidler)
Supplerende stof:
- "Kognitive metaforer" - dokument fra: "Kort og godt om kognitive metaforer" s. 3-8. (Fokus på den kognitive metafor/kognitiv semantik som sprogligt redskab til erkendelse). NB: Husk: Målområde/Kildeområde
- Ekspressionistiske malerier: "Edward Munch": "Skriget", 1893. Her analyse af de ekspressionistiske træk (kunstnerens subjektive og voldsomme 'udtryks-kunst').
- Om "Skriget": http://da.wikipedia.org/wiki/Skriget
Fokuspunkter i læsning af ekspressionismen:
*Mellemkrigstiden!
*Tidsånden: Angst, undergangsstemning, hjemløshed, kaos efter Første verdenskrig som havde budt på
barbari og havde gjort alle værdier til skamme: fx brud på kristendommens og næstekærlighedens værdier, sammenbrud af humanistiske værdier, storbyliv og prostitution.
Desuden: fokus på analyse af lyrik. Her: semantiske skemaer, ordvalg , konnotationer, telegramstil, at skrive med versaler/store bogstaver (skriger teksten), billedsprog og kognitive metaforer som erkendelsesmæssigt redskab = erkendelse via sproget, Ubundet lyrisk form, Typografi (som i avisoverskrifter), kaos i formen, nydannelser (ord, ofte sammensatte ord), ordbilleder, opløst/sprængt syntaks. Afsjæling/kaos! Alle værdier bryder sammen.
NB: Husk om ekspressionismen:
*I malerkunst og litteratur. Opstod før og efter Første verdenskrig.
* Den tyske ekspressionisme har størst betydning for den danske.
*Ekspressionisme betyder "jeg udtrykker" = en stærkt subjektiv kunstretning, hvor udtrykssiden er vigtig og hvor
bevægelsen indefra og ud (modsat impressionismens udefra og ind) er den væsentlige.
* Oftest voldsomt, kaotisk, kontrastfyldt og sansemættet.
* Den ydre verden gengives subjektivt ud fra kunstnerens fortolkning af den kaotiske verden.
*Kunstnerne opsøgte bevidst de stærkeste
påvirkninger, opsøgte gru, kontraster, konflikter: byernes bærme, vold, togulykker!
*Ingen ambition om at beskrive verden 'som den er'.
*Traditionsnedbrydning af sproget og eksperiment er i højsædet. Digteren opfinder nye ord, der er ekstreme og kontrastfyldte.
Ca. 95 sider fagligt stof.
|