Holdet 3d Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Liselotte Bæk Theglev, Mads Tranberg
Hold 2023 Id/d (1d Id, 2d Id, 3d Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmiske opvarmningsprogrammer
Titel 2 Kropsbasis
Titel 3 Rytmisk gymnastik og hip hop
Titel 4 Boldbasis
Titel 5 O-løb
Titel 6 Inkluderende basket
Titel 7 Pardans
Titel 8 Pickleball
Titel 9 Spikeball
Titel 10 Tema: den optimale træning
Titel 11 Kickboxing og træning
Titel 12 Volleyball -  teamudvikling/ idrætspsykologi
Titel 13 Anatomi, bevægelse og styrketræning
Titel 14 Streetdance
Titel 15 Fodbold og foreningsidræt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmiske opvarmningsprogrammer

Anvendt materiale:
Grundbog i idræt C - praksis og teori. Side 10 - 13

Formål:
Formålet med forløbet rytmisk opvarmningsprogrammer er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et generelt opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøverene klar til at dyrke idræt bagefter. Eleverne skal have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmnings-program til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Eleverne deles i grupper á 3-4 elever og ved hvert modul gennemføres 1-2 opvarmningsprogrammer. Efter hvert opvarmningsprogram evaluerer gruppen selv programmet og får efterfølgende feedback fra klassen og fra underviseren.

Med udgangspunkt i forevisning af lærer-opvarmningsprogram, arbejdes der frem mod et selvproduceret opvarmningsprogram, der bliver bedømt ud fra 4 overordnede elementer:
1. Progression (har programmet en god struktur, hvor belastningen stiger gradvist)
2. Øvelsesvalg (har programmet nogle gode øvelser, der sikrer at hele kroppen kan blive opvarmet)
3. Bevægelseskvalitet (har elevens bevægelser en god kvalitet, eks. om et fejesving udføres med strakt arm og med fuld rotation).
4. Brug af musik (passer musikken til de pågældende øvelser og om elevens bevægelser foregår i takt til musikken


Faglige mål
• Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
• Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
• Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15-20 min
• Sammensætte de ønskede øvelser til den valgte musik
• Udføre eget opvarmningsprogram og instruere andre
• Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
• Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
• Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Produktkrav:
- Gruppevis aflevering med en udfyldt skabelon over selve programmet (opgaveaflevering i Lectio)
- Alle gruppemedlemmer skal kunne mestre hele programmet - selvom én er syg, kan gruppen stadig fremvise programmet
- Gruppen skal tilpasse musikken til deres opvarmningsprogram.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmningsprogram 27-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kropsbasis

Indhold:
At eleverne får indsigt i og forståelse for redskabsgymnastikkens basiselementer:
- Tillid, tryghed og samarbejde
- Kropsspænding
- Afsæt – svæv – landing
- Vægt på armene/armafsæt
- Rotation
- Balance

Læringsmål
At I øger jeres kropsbevidsthed, kropsspænding, balance og samarbejde.

At I kan anvende ovennævnte kompetencer i de spring og akrobatik øvelser vi har arbejdet med:
- forlæns og baglæns rulle, hånd og hovedstand, vejrmøller og håndstand rulle.

At I kan hjælpe hinanden i modtagning ved de ovenfor nævnte spring.

Som afslutning på kropsbasisforløbet skal eleverne i grupper sammensatte en gulvserie med de spring og akrobatikøvelser der er arbejdet med i forløbet.

Alle I gruppen skal som minimum vise:
- En forlæns og en baglæns rulle
- En vejrmølle
- En hovedstand eller en håndstand evt. håndstandrulle (der må gerne være modtagning).
- 2 balance/akrobatik kombinationer:
       - minimum 1 kombination hvor alle i gruppen arbejder sammen.
       - minimum 1 kombination hvor 2-3 personer arbejder sammen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk gymnastik og hip hop

Formål:
Formålet med forløbet at eleverne udvikler deres kropsbevidsthed og bliver bekendt med hiphoppens og rytmisk gymnastiks udtryk og stil.

Der er i forløbet arbejdet med 2 forskellige dansegenre, rytmisk gymnastik og hip hop.
Klassen har haft 3 moduler med hip hop og 3 moduler med rytmisk gymnastik. Eleverne har lært en koreografi og har efterfølgende selv udviklet videre på denne (6 x 8 takter). Udover de 3 moduler til hver dansegenre har eleverne haft 1 modul til at øve og finpudse deres koreografi inden forløbsafslutningen (1 modul).  I alt 8 moduler.

Fokuspunkter
- Musikforståelse og musikoptælling  
- Bevægelseskvaliteter indenfor hip hop (bounce, slideing, isolerede bevægelser af forskellige kropsdele) og rytmisk gymnastik (kropsholdning, bløde svingende bevægelser, strakte arme, arme føres højt forbi ørerne, vægtoverførsel).
- Hip hoppens historiske baggrund og hip hop kulturens fire kunstneriske udtryksformer (DJ'ing, breakdance, graffiti og rap).

Faglige mål:
- Være i stand til at tælle og bevæge sig i takt til musikken, herunder at begynde på 1-takten.
- Kunne huske og udføre den lærte samt egen koreografi i rytmisk gymnastik og hip hop med tydelig bevægelseskvalitet (se ovenfor).
- Kunne redegøre for hip hop kulturens kunstneriske udtryksformer samt dens historiske baggrund.

Anvendt materiale:
Teori: Grundbog i idræt C - teori og praksis side 35-39.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Boldbasis

Anvendt matriale:
Grundbog i idræt C - praksis og teori. Side 42
Spilbarhed og bredde-dybde - kort version (pdf dokument)
Spilhjulet (pdf dokument)


Faglige mål:
Eleverne skal:
• Opnå gode individuelle boldkundskaber og kunne indgå i både kendte og nye holdspil.
• Opnå kendskab til og forståelse for forskellige boldtyper, herunder fortrolighed med at kaste og gribe forskellige boldtyper.
• Opnå teoretisk og praktisk forståelse for grundlæggende boldspilsbegreber såsom bredde-dybde, frie rum, “gøre sig fri”, kommunikation og samarbejde.
• Kunne redegøre for elementerne i spilhjulet.
• Kunne analysere betydningen for evt. justeringer i forskellige spil med udgangspunkt i spilhjulet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 O-løb

Indhold:
Eleverne præsenteres indledningsvis til O-løbs teori, så som: signaturer, højdekurver, farvernes betydning på kortet, målestoksforhold og retvending af kortet.
Afprøvning af forskellige o-løbs baner i Charlottenlund Skov. Eleverne har løbet sammen i grupper á 2-3 personer, samt alene. Tiderne for de gennemførte ruter er registreret.
Eleverne præsenteres for kompassets opbygning og hvordan det benyttes i praksis til at retvende et O-løbskort.

Formål:
At eleverne:
• Kender til basal kortlæsning herunder signaturernes betydning, målestoksforhold og retvending af kortet.
• Kan anvende et kompas til at retvende O-løbs kortet
• Vælge den rigtige rute under forskellige former for løb.
• Finde de rigtige poster
• Kan løbe forholdsvis langt i et rimeligt tempo.

Forløbet afsluttes med et O-løb med 9 poster, der skal findes hurtigst muligt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Inkluderende basket

Inkluderende basket:
Klassen har været inddelt i faste teams. Der har i alt været 4 teams med ca. 7-8 personer. Undervejs har der været spillet med alm. regler og justerede regler ("pædagogiske regler": Ingen tidsbegrænsning for hvor lang tid man må stå med bolden, ingen driblinger, ved tabt bold løbes tilbage i forsvarsposition, overholde cylinderprincippet som forsvarsspiller).


Formål:
At eleverne opnår viden og færdigheder til at indgå på og bidrage til, at deres team spiller sig til gode scoringsmuligheder.

Mål (viden) i forhold til boldspil generelt:
• Eleverne kan redegøre for de udvalgte kaosboldspilsfaser ”Grundspil”, ”Gennembrudsspil” og ”forsvarende forsvar”. Herunder hhv. ”Tid”, ”Rum”, ”Relationer” og ”Kommunikation”.
• Eleverne kan analysere forskellige handlemuligheder (i forhold til ”Tid”, ”Rum”, ”Relationer” og ”Kommunikation”) for enten sig selv eller en medstuderende i forbindelse med observation af spillet.
○ Herunder at tale om at benytte retningsskift, temposkift, bredde, dybde, timing i afleveringer.
○ Forklare og analysere tekniske, taktiske og pædagogiske relationelle færdigheder.

Mål (færdigheder) i forhold til boldspil generelt
• At eleverne kommunikerer hensigtsmæssigt verbalt med medspiller(e), fx kalde på bolden, kommunikere med medspiller og afklare hvem man dækker op.
• At eleverne viser tydeligt nonverbalt hvor de gerne have bolden, fx gennem løb eller signal med hænder.
• At eleverne kan gøre sig spilbar i en spilsituation, dvs.:
○ kan lave et temposkift og/eller retningsskift, således at spilleren frigør sig af sin modstander.
○ kan bidrage til at teamet kommer til gode scoringsmuligheder.

Mål (færdigheder) i forhold til basket
At eleven kan:
• benytte sig af spacing.
• kan foretage angrebs cut fra forward positionen (backdoor cut og front cut).
• kan afslutte på kurven med skud og lay-up (med og uden dribling)

Fokus på tekniske færdigheder som:
• Driblinger
• Afleveringer og modtagelse af bolden
• Standsning, pivotering, triple threatposition (ttp)
• Skud – almindeligt hopskud
• Layup med og uden dribling
• v-cut og backdoor
• Opdækning med overholdelse af cylinderprincippet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pardans

Indhold:
Der er blevet undervist i 2 pardanse, med et blik primært på ligheder og forskelle i rytme, stil og føring i cha cha cha og jive.  Der undervises i grundtrin og et antal variationer i dansene (se nedenfor). Ligeledes er grundtrin og variationer tilgængelige for eleverne i de opgivne videoer.
Eleverne lærer grundtrin og variationer for enten "den som fører” eller ”den der bliver ført” i cha cha cha, mens de i jive skal beherske begge dele (dog kun for grundtrin, damen underarmen og hip bump)..

Cha-cha-cha:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt konstant, men med vuggende hofter, solid gulvkontakt (godt grounded).
Føring: åben dansefatning

Grundtrin og variationer:
- New Yorker
- New-yorker med spin
- Omvendt New Yorker
- Damen under armen
- Chase

Jive:
Rytme: 4/4
Stil: tyngdepunkt samme højde men dansetrin altid hoppende, konstant oppe på fodballerne, glade bevægelser
Føring: åben dansefatning.

Grundtrin og variationer:
- Rockstep og chasssé (grundtrin)
- Damen under armen
- Hip bump
- Skrivemaskine
- Skrivemaskine med krydsarm
- Omvendt New-yorker
- Spark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Pickleball

Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob.
Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

I rimelig grad at beherske simple slagserier såsom:
Slagserie 1: Serv - returnering - drop - dink - dink - dink - lop
Slagserie 2: Flugtninger (den ene flugter, den anden fordrer med bolde)


Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden.
At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Spikeball

Forløbet er et kortere forløb på 4 moduler, og derfor ikke et eksamensforløb.

Kendskab til særlige karakteristika
Kendskab til regler og pointtælling

Tekniske elementer:
- øvelser. der øver boldkontrol
- serv (fwango, sidestep, drop)
- skudformer (dropshot, Open, powershot)

Taktiske elementer
- hvor placere sig.
- kommunikation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tema: den optimale træning

Vi arbejder i dette forløb med træningsprojektet med fokus på at kunne løbe 5 km.

Eleverne lærer at udforme og analysere et realistisk personligt træningsprogram, som kan inspirere til fortsat fysisk aktivitet og give indsigt i centrale områder af den træning og teori, der knytter sig til træningslæren. Eleverne undervises i, hvad der sker i kroppen rent fysiologisk, når man træner aerob og anaerob træning.

Praktisk vil vi foretage forskellige former for aerob og anaerob træning forud for kickbokseundervisningen. Eleverne er blevet præsenteret for forskellige intervaltræningsformer og cirkeltræningsøvelser. Det forventes at eleverne selv træner minimum 2 gange om ugen.


Teoritimer:
Primært vil forløbet fokusere på det aerobe arbejde. Fokuspunkter ved aerobt arbejde er opbygning af hjerte, lunger og kredsløb, iltens vej fra atmosfærisk luft til de arbejdende muskler, iltoptagelse, ventilationen, substratvalg (herunder rq-værdi), kredsløbs- og stofskiftekondition (udholdenhed), samt adaptationerne ved aerob og anaerob træning.

Fokuspunkter ved anaerobt arbejde er de forskellige anaerobe processer, kombinationen af anaerobt og aerobt arbejde i de forskellige faser af arbejdet.

Læringsmål:
- At eleverne tilegner sig viden om energiomsætning og arbejdsfysiologi, således at de kan anvende viden om kredsløbet under arbejde.
- Herunder at kunne skelne mellem hvad forskellen er på: aerob og anaerob arbejde, maximal iltoptagelse og udholdenhed, anaerob kapacitet og anaerob effekt samt hvordan den aerobe og anaerobe arbejdsevne trænes.
- Ligeledes skal eleverne tilegne sig viden om hvilken effekt den aerobe træning har centralt og perifert på kredsløbet.
- At eleverne kan analysere hvilke fysiske krav der stilles i udvalgte idrætsgrene

Forløbet starter og slutter med en 5 km løbe test. Det afsluttende 5 km løb arrangeres som et motionsløb med alle 3g klasserne på GHG samt Øregård og Ordrup Gymnasium.

Anvendt teori/materiale:
Yubio (2025): Målsætning og motivation side 134 - 137
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprojekt målsætning og træningsplan 22-08-2025
Træningsprojekt - rapport 24-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kickboxing og træning

Forløbet afvikles sideløbende med træningsprojektet.

Teoritimerne fokuserer på det aerobe og arbejde. Fokuspunkter ved aerobt arbejde er opbygning af hjerte, lunger og kredsløb, iltens vej fra atmosfærisk luft til de arbejdende muskler, iltoptagelse, ventilationen, substratvalg (herunder rq-værdi), kredsløbs- og stofskiftekondition (udholdenhed), samt adaptationerne efter aerob og anaerob træning (se særskilt beskrivelse af det teoretiske forløb).

De praktiske timer vil være opbygget med ca. 1/3 opvarmning/træning og 2/3 kickboxing.
Opvarmning/træning har til formål at øge den aerobe arbejdsevne.

Formål med kickboksning:
- At opnå en bevidsthed om egen kropbeherskelse i forhold til de ideelle slag og spark.
- At bidrage til trygge og læringsrige samarbejdsrelationer, hvor motivation og feedback er i fokus.
- At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man har forståelse for som makker i et par motiverer, korrigerer og samarbejder om at nå det bedst mulige resultat for den enkelte udøver.
- At opnå forståelse for kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og konditionstræning.

Faglige læringsmål:  
- At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen.
- At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik.
- At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus er på flow, teknik og samarbejde mellem den der bokser og den som holder plethandsker.
-  Vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i mindre grad på den helt korrekte teknik.

Teknikse færdigheder:
- Jab
- Kryds
- Hook (rear + lead)
- Uppercut (rear + lead)
- Undvigelser (rulning og til siden)
- Frontspark (rear + lead)
- Cirkelspark (rear + lead)
- Baglæns spark  


Ved forløbsafslutningen vises 3 serier:
Serie 1 – en slagserie med slag og undvigelser (jab, kryds, hook, uppercut osv.)
Serie 2 – en kombineret serie med spark og slag på plethandsker
Serie 3 – en kombineret serie med spark og slag på pude

Bevægelsesteknik i kickboksning:

Udgangsposition (inkl. fokuspunkter): forskudte ben med let bøjede knæ, hoftebredde, fødderne pegende fremad, ligelig vægtfordeling på begge ben/forfoden, hænder i parade på siden af kindben, albuer ind til kroppen.  

Slag (inkl. fokuspunkter):
Jab: forreste arm (den svage), fuld udstrækning med håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), vægt på forreste fod.

Kryds: bagerste arm (den stærke), fuld udstrækning, håndryg opad, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, eksplosiv udstrækning, hurtig tilbagetrækning (tilbage samme vej), krop bag slaget (bagerste bens hæl ldrejes/roteres udad).

Lead hook (med jab-arm): vægt og drejning på forreste fod, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander

Rear hook (med kryds-arm):  vægt på forreste fod og bagerste hæl løftes fra gulvet, lige linje mellem skulder-arm-håndryg, 90o vinkel i albueleddet, håndryg opad, krop bag slaget, hurtig tilbagetrækning, fortsæt ikke slaget på den anden side af modstander (korteste vej retur til udgangspositionen).

Lead og rear uppercut: let sænkning af tyngdepunkt/mere bøjede knæ, bøjet slagarm (men spændt!), krop bag slaget/kompakt og tæt krop, korteste vej retur til udgangspositionen.

Undvigelser (inkl. fokuspunkter):
Rulning under modstanders slagarm: tæt/kompakt krop, ansigt og krop pegende fremad, cirkulær bevægelse set bagfra, ikke cirkulær bevægelse fra siden men derimod en sænkning/løftelse af tyngdepunktet, vægt på begge ben, parader oppe.

Yderside af modstanders slagarm: en meget lille drejning og bøjning af overkroppen (skrå mavemuskler trækker sig sammen) så hoved og krop kommer på yderside af modstanders slagarm, vægt på forreste ben, parader oppe.

Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe.

Spark (inkl. fokuspunkter):
Frontspark/trykspark (begge ben): fuld udstrækning i modstanders mave, god balance (ikke bagvægt), træfpunkt med fodsålen, retur til udgangsposition hvis modstander ikke flytter sig – ellers et skridt fremad og finde udgangspositionen igen.  

Cirkelspark (bagerste ben): vægt og drejning på forreste fod, åben vinkel i hofteled/overkrop holder balance, udstrækning af knæled, træfpunkt med nederste del af skinnebenet, retur til udgangspositionen.  

Centralbevægelse: Evne til at bruge centralbevægelsen til udvikling af kraft i kryds, hook, uppercut og cirkelspark.


Anvendt teori/materiale - videoer med kickboxing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Volleyball - teamudvikling/ idrætspsykologi

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i volleyball. I de første moduler vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik. Fra start inddeles elevernes i faste team der spiller sammen i hele forløbet. Hvert team arbejder i fællesskab med deres teamdagbog. Teamet skal udnævne en træner samt en assistenttræner, opsætte en målsætning samt snakke om roller på teamet. Dermed kobles de praktiske timer med de teoretiske.

Faglige mål
Praktisk:
Fingerslag hvor bolden spilles over panden, armene går fra bøjet til strakt, fingrene går fra “skål til plade” og bolden får en fart, retning og bane som gør det muligt at spille videre på en fornuftig måde.
Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
Angreb med fokus på to-bens-afsæt, og at bolden slås over nettet med en hånd.
Underhåndsserv med strakt arm, der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.
Begyndende færdigheder i overhåndsserv. Serven behøver nødvendigvis ikke blive slået fra baglinjen. Bredstående skridtstilling med dominerende fod bagerst. Vægtoverføring og rotation af overkroppen samt bagudføring af armen. Bolden kastes lige op og rammes med næsten strakt arm.
Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet.
Generel evne til at placere sig selv og bolden fornuftigt på banen.
Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt jf. teori om teamudvikling og roller.

Forløbsafslutningen tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et team.


I den teoretiske del af forløbet har der været fokus på idrætspsykologi med særligt henblik på at forstå, hvordan psykologiske faktorer påvirker præstation, trivsel og samarbejde i idræt.
I begyndelsen af forløbet blev den teoretiske undervisning koblet tæt til det praktiske forløb i volleyball. Eleverne arbejdede i deres faste volleyteams med teamudvikling og samarbejde, hvor de anvendte centrale begreber fra teampsykologien til at analysere og udvikle deres holdsammensætning samt deres egne volleyballfærdigheder. Der blev blandt andet arbejdet med roller, kommunikation og fælles målsætninger med henblik på at styrke både præstation og trivsel på holdet.
Udover teampsykologi har eleverne arbejdet med centrale idrætspsykologiske teorier og begreber. Der har været fokus på motivation med udgangspunkt i selvbestemmelsesteorien, herunder forskellen på indre og ydre motivation samt betydningen af et motiverende idrætsmiljø. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med undersøgelser af unges motivation i idrætten (bl.a. fra DIF).
Derudover har forløbet haft fokus på spændingsregulering og sammenhængen mellem arousal og præstation, herunder den omvendte U-kurve. Eleverne har arbejdet med, hvordan man kan regulere sit spændingsniveau før og under præstation.

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i idrætspsykologiske teorier og kan anvende disse til at analysere og reflektere over egen og andres praksis i idrætslige sammenhænge – både individuelt og i holdsport.

Faglige mål - Teamudvikling
Eleverne skal kunne:
Redegøre for og anvende centrale begreber inden for teamudvikling
Analysere et holds funktion med fokus på:
- formelle og uformelle roller (fx på et volleyballhold)
- social og opgavekohæsion
- synergieffekter (procesgevinst og procestab)
- relationelle færdigheder og kommunikation
- målsætning (proces- og resultatmål)

Faglige mål - motivation og spændingsregulering:
Eleverne skal kunne redegøre for og anvende:
- motivationsteori med fokus på selvbestemmelsesteorien (indre og ydre motivation)
- betydningen af et motiverende idrætsmiljø (fx med udgangspunkt i DIF’s undersøgelser)
- målorientering og træningsklima
- spændingsregulering og sammenhængen mellem arousal og præstation (den omvendte U-kurve)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Anatomi, bevægelse og styrketræning

I dette forløb har der været fokus på grundlæggende anatomi og bevægelseslære med henblik på at give eleverne en forståelse af kroppens bevægeapparat samt forskellige former for styrketræning.

Forløbet har taget udgangspunkt i kroppens bevægeapparat, hvor eleverne har arbejdet med knogler, led og muskler. Eleverne er blevet introduceret til forskellige knogletyper, ægte og uægte led samt ægte leds opbygning og funktion, herunder hvordan forskellige typer af ægte led muliggør forskellige bevægelser.
Derudover har eleverne arbejdet med kroppens muskler på et overordnet niveau med fokus på placering, funktion og samspil mellem agonister, antagonister og synergister i konkrete bevægelser.
Et centralt element i forløbet har været arbejdet med anatomiske begreber, herunder hvilke bevægelser de forskellige ægte led kan udføre (fx fleksion/ekstension, abduktion/adduktion), som eleverne har anvendt til at beskrive og analysere bevægelser.

Forløbet har desuden indeholdt teori om styrketræning og muskelfysiologi. Eleverne har arbejdet med forskellige former for styrketræning, herunder maksimal styrke, eksplosiv styrke, spændstighedstræning (plyometrisk træning) samt muskeludholdenhed.
Der har været arbejdet med muskelfiberens opbygning, herunder muskelfibre, fibertyper, myofibriller samt aktin og myosin. Derudover har eleverne arbejdet med de faktorer, der har betydning for musklens kraftudvikling og styrke, herunder:
• musklens tværsnitsareal
• fibersammensætning
• neurale faktorer
• kraft-hastighedsforholdet
• længde-spændingsforholdet


Forløbet har desuden haft en praktisk dimension, hvor eleverne har arbejdet med simple bevægelsesanalyser. Her har de koblet teori til praksis ved at analysere konkrete øvelser og bevægelser med fokus på involverede led, muskler, bevægeretninger samt musklers arbejdsformer (excentrisk, koncentrisk og statisk muskelarbejde).

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse af kroppens anatomi, bevægelsesprincipper og styrketræning samt udvikler evnen til at analysere og anvende denne viden i praksis i idrætslige sammenhænge.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for musklers og leds opbygning samt skelne mellem forskellige knogletyper
- på et overordnet niveau at kunne redegøre for kroppens centrale muskler og muskelfiberens opbygning.
- anvende anatomiske begreber til at beskrive musklernes funktion og leddenes bevægelsesmuligheder
- anvende viden om musklens arbejdsformer i analyse af bevægelser
- gennemføre en simpel bevægelsesanalyse med fokus på led, muskler, bevægeretninger og musklens arbejdsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Streetdance


I forløbet streetdance arbejdes der med flere forskellige stilarter indenfor hip hop og breakdance. Der er arbejdet med: hip hop moves, footwork, poses, battles og freezes.
Eleverne er blevet introduceret for en række forskellige hip hop moves af lettere og sværere grad. De forskellige moves har været udført enkeltvis, i pararbejde samt grupper med 4-5 personer.
Der er taget udgangspunkt i moves fra hiphop afsnittet i yubio.


Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler deres kropsbevidsthed og bliver bekendt med streetdancens udtryk og stil. Derudover arbejdes der med at udvikle elevernes forståelse for og anvendelse af forskellige bevægelseskvaliteter samt evnen til at variere og nuancere bevægelser gennem principper fra Labans bevægelseslære (BESS).

Faglige mål:
- Være i stand til at tælle og bevæge sig i takt til musikken, herunder at begynde på 1-takten.
- Kunne indgå i kreative processer, hvor bevægelser udvikles, varieres og sammensættes i koreografi.
- Være i stand til at sammensætte de introducerede hip hop moves i en samlet gruppekoreografi, med indlagte solosekvenser for alle gruppemedlemmer.  
- Kunne huske og udføre gruppekoreografi i streetdance med tydelig bevægelseskvalitet:
o Attitude
o Bounce
o Slideing
o Isolationer (kontrollerede bevægelser af enkelte kropsdele).
o Markerede bevægelser

Ved afslutning af forløbet har eleverne fået til opgave at sammensætte og udføre en streetdance serie i 3 dele:
Del 1: Introducerede moves fra undervisning sættes sammen i en hip hop serie. Varighed 8x8 taktslag
Del 2: En battle som består af en solosekvens (breakdancemoves eller freezes)  Sideløbende med soloen udfører de resterende gruppemedlemmer enten toprock eller står i en ”pose”. Varighed 2X8 taktslag pr. person.
Del 3: En hip hop sekvens med selvvalgte moves. Det må gerne være med moves som er introduceret fra undervisningen men min. 2-3 nye moves skal inddrages. Varighed 6X8 taktslag
Afslutning: Gruppen afslutter i en fælles pose.


Moves der er introduceret i undervisningen (Yubio):
Den store fisk (33.A6)
Fast feed – pas de Bouré (33.A5)
Fast feed – Funky salsa (33.A5)
No no steps (33.A8)
På med jakken (33.A7)
Shake Shake Jump (ATL) (33.A12)
Toprock, footwork og freezes.


  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fodbold og foreningsidræt

Fodbold:
Følgende tekniske elementer er blevet omtalt/instrueret:  
Spark: Indersidespark, ydersidespark, lodret vristspark (spark på mål).
Tæmninger: Fodsålstæmning, indersidetæmning, tæmning af høj bold, lårtæmning, brysttæmning.
Dribling: Ydersidedribling, yderside-inderside dribling
Finter: husmandsfinten, kropsfinten
Tackling: fodtackling, skuldertackling

Følgende taktiske elementer er blevet omtalt/instrueret:
Angrebsspil: Bredde i angreb, dybde i angreb,
Angrebsprincipper: Skabe og udnytte frit rum, bandespil, boldovertagelse, overlap, forfinteløb
Forsvarsspil: Områdeopdækning, personopdækning,
Forsvarsstil: Presspil
Forsvarsprincipper: Opdækning/markering, opbakning

Eleverne er blevet introduceret til nogle af de tekniske og taktiske elementer ved småspil/lille bane, da gymnasiet ikke har mulighed for brug af stor bane.

I den teoretiske del har eleverne arbejdet med tre overordnede emner: idrætshistorie, idrættens organisering samt danskernes sports- og motionsvaner.
Inden for idrætshistorie har eleverne arbejdet med et historisk tilbageblik på den danske idrætskultur med udgangspunkt i de tre hovedspor i dansk idrætshistorie: den tyske gymnastik, den svenske gymnastik (Ling-gymnastikken) samt sporten. Der har været fokus på skytteforeningernes, højskolernes og bøndernes voksende position i samfundet og den betydning, gymnastikken fik for fællesskab og national identitet.
I arbejdet med idrættens organisering har eleverne beskæftiget sig med den danske foreningsidræt og organiseringen af idrætten i Danmark, herunder DIF og DGI. Eleverne har analyseret medlemstal fra 2025 for de to store idrætsorganisationer og arbejdet med udviklingstendenser i danskernes deltagelse i foreningsidræt.
Derudover har eleverne arbejdet med danskernes sports- og motionsvaner gennem materiale og webinar fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) med særligt fokus på unges motionsvaner og hvordan denne aldersgruppe adskiller sig fra øvrige aldersgrupper i forhold til motivation, organisering og deltagelse i idræt.
Forløbet har haft fokus på sammenhængen mellem idræt, kultur og samfund samt på foreningsidrættens rolle i det danske samfund.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingstræk i dansk idrætshistorie
• forklare forskelle mellem gymnastiktraditionerne og sportens udvikling i Danmark
• redegøre for idrættens organisering i Danmark, herunder DIF, DGI og foreningsidrættens opbygning
• analysere udviklingstendenser i danskernes sports- og motionsvaner
• diskutere idrættens betydning i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv
• koble teoretisk viden om idræt og samfund til egne erfaringer med idrætsdeltagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer